Max
og Lewis i infight
Det ser ud til at kunne blive en 'kulørt'
sæsonfinish?
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
.jpg)
Ingen over eller ved siden af Max
på rigtig hjemmebane ©
Red Bull Contentpool
Hollands
Grand Prix: Zandvoort
FORMULA 1 HEINEKEN DUTCH GRAND PRIX 2021
Udramatisk affære på tilbagevendte
Zandvoort
At Verstappen ville vinde foran sit begejstrede,
var nærmest så forventet, at alle andre resultater,
ville have virket som den forkerte slutning på en
film. Men at løbet som helhed var en skuffende procession
stod ikke skrevet i den optakt, som de frie træninger
og kvalifikationen gav. Ingen uheld, ingen røde flag,
ingen SC - og ikke rigtig nogen der gjorde noget specielt.
Groft sagt, kan man sammenligne løbet i Holland,
med løbet i Belgien. Stort set hele vejen igennem
sluttede folk, hvor de startede. Et løb bag en SC
i forhold til faktisk at køre ræs, gav ikke
den store forskel. Først på de sekundære
pointplaceringer, var der små ændringer. Primært
var det Giovinazzi, der endte langt uden for pointene, der
gav en åbning for at folk kunne rykke op. Alonso var
manden, der som sådan klarede sig bedst. Dels ved
at komme foran holdkammerat Ocon i starten af løbet,
dels ved at overhale Sainz, da sidste omgang startede.
Altså - de fem første sluttede hvor de startede.
Alonso rykkede en del pladser frem. Sainz tabte en placering
og endte som 7'er. Sergio Perez, som de danske kommentatorer
ganske åbenlyst ikke kan lide, blev driver of the
day og endte som nr. 8, efter først at have startet
fra pitten og derefter blive tvunget til en ny strategi,
da Mazepin blokerede ham under en overhaling, og Perez fik
flatspottet sine dæk.
.jpg)
Et orange hav omkransede banen ©
Red Bull Contentpool
Ocon blev nr. 9, selv han startede 8'er, mens Norris fik
det sidste point, selvom han startede længere tilbage.
Ikke megen mobilitet i den grid!
De første fem var altså de samme som i kvalifikationen.
Det mest overraskende var den lethed, hvormed Verstappen
trak fra på første omgang. Han og Hamilton
startede begge fint, men så smuttede hollænderen
bare væk. Og det var ligesom det løb. Lidt
forskellig dækstrategi skabte en yderst teoretisk
spænding, men ikke noget der materialiserede sig på
banen. Bottas holdt fast i sin 3. plads uden på nogen
måde at virke overbevisende. Han faldt hurtigt bagud,
førte et par omgange fordi han var på en anden
dækstrategi. For sådan helt at ydmyge ham, blev
han kaldt ind til et meget sendt pitstop, hvorefter han
fik at vide, at han ikke måtte forsøge at køre
hurtigste omgang, for den havde Hamilton - hvorefter han
kørte hurtigste omgang! Mangler vi bekræftelse
på, at Russell overtager hans plads næste sæson,
var denne handling et rimelig stærkt tegn. Hamilton
smuttede også i pit og fik på sidste omgang,
med nyt gummi, pointet tilbage. Gad i øvrigt vide
om det Mayländer der fik hurtigste omgang i Belgien?
.jpg)
Max i hovedrolle © Red Bull
Contentpool
Den gamle Zandvoort var en fantastisk bane, og selvom de
første par sving har overlevet, mangler dette nye
lay-out, noget af det, den gamle havde. Som ny i kalenderen
imponerede den ikke, men ret skal være ret - meget
få baner virker imponerede, når tidens F1 racere
drøner afsted, uden faktisk at kunne køre
tæt.
Men i det mindste var det noget hurtigere overstået
end Belgien - og det endda selvom de her kørte samtlige
omgange! Næste stop hedder Italien. Vi krydser fingre
og håber det bedste.
Resulatet fra Holland
1 Max Verstappen............................
RED BULL RACING HONDA
2 Lewis Hamilton............................ MERCEDES
3 Valtteri Bottas........................... MERCEDES
4 Pierre Gasly.............................. ALPHATAURI
HONDA
5 Charles Leclerc........................... FERRARI
6 Fernando Alonso........................... ALPINE RENAULT
7 Carlos Sainz.............................. FERRARI
8 Sergio Perez.............................. RED BULL RACING
HONDA
9 Esteban Ocon.............................. ALPINE RENAULT
10 Lando Norris............................. MCLAREN MERCEDES
11 Daniel Ricciardo......................... MCLAREN MERCEDES
12 Lance Stroll............................. ASTON MARTIN
MERCEDES
13 Sebastian Vettel......................... ASTON MARTIN
MERCEDES
14 Antonio Giovinazzi....................... ALFA ROMEO
RACING FERRARI
15 Robert Kubica............................ ALFA ROMEO
RACING FERRARI
16 Nicholas Latifi.......................... WILLIAMS MERCEDES
17 George Russell........................... WILLIAMS MERCEDES
18 Mick Schumacher.......................... HAAS FERRARI
NC Yuki Tsunoda............................. ALPHATAURI
HONDA
NC Nikita Mazepin........................... HAAS FERRARI
.jpg)
Dobbeltsejr til McLaren - den første siden
2012 © McLaren media
Italiens
Grand Prix: Monza
FORMULA 1 HEINEKEN GRAN PREMIO D'ITALIA 2021
Ricciardo forrest i McLaren-dobbeltsejr
I et af sæsonens bedste og mest dramatiske løb
fik vi den første McLaren sejr siden 2012, vi fik
afkørsler, straffe og så fik vi en intensiveret
VM kampen, da de to førende i VM kampen endte i lag
i den første chikane.
.jpg)
Bottas klemmer sig op igennem feltet
© Alfa Romeo media
Der var champagne i skoen på podiet. Daniel Ricciardo
fejrede som altid sin sejr med champagne i skoen - og fik
delt de ædle dråber med både Lando Norris
og McLaren direktøren Zak Brown. Den sidste podieplads
gik til Valtteri Bottas, der både kørte fremragende
og havde en hel del af det held, han plejer at mangle.
Men den store begivenhed, var nogle af dem, der ikke gennemførte.
Max Verstappen og Lewis Hamilton. De to tørnede sammen
i chikanen for enden af langsiden. Verstappen var i forvejen
rasende, efter først at have tabt starten til Ricciardo,
for derefter få et pitstop på 11 sekunder. Hamilton
på sin side havde været undervældende
og længe siddet fast bag Norris. Sammenstødet
skete da Hamilton kom ud på banen efter sit lidt langsomme
pitstop. Verstappen kommer ned ad langsiden og beslutter
sig for at venstresiden gennem chikanen er hans. Hamilton
giver ham ikke plads, Verstappen trækker sig ikke
og sekundet senere holdt der to biler i sandkassen, den
ene oven på den anden. I skrivende stund er stewards
ved at undersøge om det bare er det, der sker i et
løb, eller om en af de to skulle have tænkt
sig lidt mere om. En eventuel straf vil samtidig kunne påvirke
VM kampen - med en enorm kritik fra den ene eller den andens
fangruppe til følge.
.jpg)
Der var måske et par enkelte
kommentarer efter dette... © Mercedes AMG
Men Ricciardo vandt, og sådan set ikke fordi de to
VM kandidater kørte hinanden af banen. Da starten
gik, kom australieren bedst fra start og formåede
at holde en nydelig afstand til Verstappen. Efter Verstappens
lange pitstop var hollænderen mere eller mindre sat
ud af kampen om sejren. Efter ulykken og den efterfølgende
SC, var det Norris, der var den største trussel mod
Ricciardo. Bag dem lå Perez og en velkørende
Bottas, der havde kæmpet sig godt frem. Han fik to
pladser foræret af ulykken og hentede yderligere to
pladser, da løbet blev genstartet. Perez kunne han
ikke rigtig gøre noget ved - han prøvede,
men Perez fik hurtigt slået tilbage. Til held for
Bottas havde Perez en fem-sekunders straf, for at have overhalet
uden for banen. Så på banen kom Perez i mål
som nr. 3, men røg to pladser ned, til 5. pladsen.
Leclerc fik således 4. pladsen og må på
alle måder være tilfreds, efter en dag, hvor
hjemmebaneheltene var den fjerdehurtigste bil. Sainz fik
en 6. plads og dermed fik det italienske team vel det maksimale
ud af det løb!
.jpg)
Ingen podieplads på Ferraris
hjemmebane i år © Pirelli
Stroll sluttede en god weekend med at hente en 7. plads,
mens Alonso, Russell og Ocon tog de følgende pladser.
Alle efter fine indsatser, men lige netop i dag, var der
ikke meget fokus på midterfeltet - og det er jo sådan
det skal være...
Giovinazzi endte som nr. 13 efter både en god kvalifikation
og et godt sprint race. Og ikke nok med det, han startede
også godt, men en fejl i den anden chikane sendte
ham lidt off track og da han kom tilbage skar han ind foran
Sainz, der ikke kunne andet end at skubbe til Alfa'en der
blev sendt ud i et spin.
Dagens mest skuffede var Alpha Tauri, hvor Tsunoda ikke
kom til start, Gasly startede fra pitten og tidligt måtte
parkere bilen. Dagens dårligste var overraskende nok
Mazepin, der endte med at få fem sekunders straf for
at sende sin holdkammerat ud på en snurretur, inden
han måtte parkere bilen med en teknisk defekt.
.jpg)
Kun de orange biler i billedet nåede
mål... © Red Bull Contentpool
Efter løbet er Verstappen blevet fundet hovedansvarlig
for sammenstødet med Hamilton. Stewards vurderede
at han satte angrebet ind så sent og ikke var på
siden af Hamilton før langt inde i svinget. Derfor
var det hans ansvar, at han ikke kunne være der. Straffen
er tre placeringer på gridden i Rusland.
Resultatet fra iTALIEN
1 Daniel Ricciardo........................
MCLAREN MERCEDES
2 Lando Norris............................ MCLAREN MERCEDES
3 Valtteri Bottas......................... MERCEDES
4 Charles Leclerc......................... FERRARI
5 Sergio Perez............................ RED BULL RACING
HONDA
6 Carlos Sainz............................ FERRARI
7 Lance Stroll............................ ASTON MARTIN
MERCEDES
8 Fernando Alonso......................... ALPINE RENAULT
9 George Russell.......................... WILLIAMS MERCEDES
10 Esteban Ocon........................... ALPINE RENAULT
11 Nicholas Latifi........................ WILLIAMS MERCEDES
12 Sebastian Vettel....................... ASTON MARTIN
MERCEDES
13 Antonio Giovinazzi..................... ALFA ROMEO RACING
FERRARI
14 Robert Kubica.......................... ALFA ROMEO RACING
FERRARI
15 Mick Schumacher........................ HAAS FERRARI
NC Nikita Mazepin......................... HAAS FERRARI
NC Lewis Hamilton......................... MERCEDES
NC Max Verstappen......................... RED BULL RACING
HONDA
NC Pierre Gasly........................... ALPHATAURI HONDA
NC Yuki Tsunoda........................... ALPHATAURI HONDA
Stillingen
i VM 2021 for kørere efter Italien
1 Max Verstappen..............
Red Bull Racing Honda.....226,5
2 Lewis Hamilton.............. Mercedes..................221,5
3 Valtteri Bottas............. Mercedes..................141
4 Lando Norris................ McLaren Mercedes..........132
5 Sergio Perez................ Red Bull Racing Honda.....118
6 Charles Leclerc............. Ferrari...................104
7 Carlos Sainz................ Ferrari....................97,5
8 Daniel Ricciardo............ McLaren Mercedes...........83
9 Pierre Gasly................ Alpha
Tauri Honda..........66
10 Fernando Alonso............ Alpine Renault.............50
11 Esteban Ocon............... Alpine Renault............
45
12 Sebastian
Vettel............Aston Martin Mercedes......35
13 Lance Stroll............... Aston Martin Mercedes......24
14
Yuki Tsunoda............... Alpha Tauri Honda..........18
15 George Russel.............. Williams...................15
16 Nicholas Latifi............ Williams....................7
17 Kimi Räikkönen............. Alfa
Romeo..................2
18 Antonio Giovinazzi......... Alfa Romeo..................1
19 Mick Schumacher............
Haas Ferrari................0
20 Robert Kubica.............. Alfa Romeo..................0
19 Nikita Mazepin............. Haas Ferrari................0
Stillingen
i VM 2021 for teams
2 Mercedes.........................................
362,5
1 Red Bull
Racing Honda............................ 344,5
3 McLaren
Mercedes................................. 215
4 Ferrari...........................................201,5
5 Alpine
Renault.................................... 95
6 Alpha Tauri Honda................................. 84
7 Aston Martin Mercedes............................. 59
8 Williams Mercedes................................. 22
9 Alfa Romeo Racing Ferrari.......................... 3
10 Haas Ferrari......................................
0