Mercedes
er presset
Ocon bliver en uventet løbsvinder
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
.jpg)
Hjemmebanesejr til Red Bull atter
engang © Red Bull Contentpool
Østrigs
Grand Prix : Red Bull Ring
FORMULA 1 BWT GROSSER PREIS VON ÖSTERREICH 2021
Østrigsk nedtur for Hamilton
Verstappen vandt i total overlegen stil. Førte fra
pole, var aldrig truet og havde endda overskud til at snuppe
et ekstra pitstop mod slutningen, for at være sikker
på det ekstra point for hurtigste omgang. En dag hvor
hollænderen gjorde alt rigtigt. Det samme kan man
ikke sige om hans konkurrenter.
En start i et orange skær på
flere måder! © Red Bull Contentpool
For alle andre end Verstappen var det fejlene, der bestemte
hvordan løbet udfoldede sig. Først var der
Ocon der blev mast mellem to andre biler og dermed ikke
en gang kom hele vejen rundt på første omgang.
Så var det Lando Norris, der havde holdt fast i 2.
pladsen da starten gik og holdt Perez bag sig. Indtil altså
at mexicaneren satte et solidt angreb ind og endte ude i
en sandet, presset af Norris. Perez var rasende, Norris
fik fem sekunders straf, der skulle afvikles i forbindelse
med pitstoppet. Indtil da formåede McLaren køreren
at holde Hamilton bag sig.
Man skal altid huske at når man kritiserer andre,
så skal man selv holde sin sti lidt ren. Det formåede
Perez ikke helt. Faktisk slet ikke. To gange fik han selv
en straf for at presse en konkurrent af banen. Første
gang var samme sted, som han selv var blevet presset af
Norris, anden gang et andet sted, begge gange var det Leclerc
det gik ud over. Det var ellers en dag, der virkede til
at kunne være en af Perez' gode dage. Han var hurtig
på de første omgange og Norris' fejl berøvede
ham for muligheden for at sætte Verstappen under pres.
Hans egne fejl kostede ham langt mindre. Han kørte
over stregen som nr. 5, og mistede kun en enkelt placering
- og det var ikke en gang til Leclerc, men til Sainz, der
kørte et stærkt løb.

George Russel bliver ved med at imponere
©Williams Racing
Norris fik kørt sig tilbage til 3. pladsen efter
sin straf. Han begyndte at indhenten Mercedes duoen der
lå som 2'er og 3'er med Hamilton forrest. Norris hentede
dem så meget, og Hamiltons bil var så problematisk,
at Bottas fik lov at køre forbi. Kort efter at Hamilton
var røget ned på 4. pladsen, prøvede
han med et sæt nye dæk, men de kom ikke til
at hjælpe ham, hans bil var stadig langsom - og med
ældre dæk hentede Perez ind på ham mod
slutningen.
Så mens Bottas efter et solidt løb, endte
på 2. pladsen og Norris kørte sig tilbage,
endte Hamilton på en skuffende 4. plads og Sains og
Perez byttede administrativt placering. Efter Sainz kom
Ricciardo, der omgang efter omgang havde holdt Leclerc tilbage.
Så meget at Sainz fik muligheden og altså smuttede
forbi. Men Leclerc kom aldrig forbi. Det er stadig tydeligt
at Ricciardo ikke trives i McLaren raceren på samme
måde som Norris, men at han kæmper mindst lige
så hårdt. Han holdt Leclerc bag sig og sluttede
på 7. pladsen med monegaskeren på 8. pladsen.
Pierre Gasly snuppede de to point, med en fornuftig indsats.
Han kørte godt, men havde ikke altid luft til at
holde andre bag sig. Det sidste point gik til Alonso, der
efter hård kamp kom forbi George Russell, der ellers
så gerne villle have sit første point hos Williams.
Men heller ikke i dag skulle det lykkes.
Er
Lando Norris en kommende verdensmester © McLaren Media
Russell var også delvist involveret i dagens sidste
fejl. På sidste omgang kom englænderen under
pres fra Kimi Raikkonen, men finnen blev afvist og tabte
en smule momentum. Det ville Vettel udnytte og smuttede
på indersiden af sin gamle holdkammerat. Raikkonen
så det bare ikke og de tidligere verdensmestre flettede
hjul og strøg ud i sandkassen.
Undervejs i løbet var der også to gange fem
sekunder til Tsunoda, for at krydse den hvide linje på
vej ind i pitten. En offerløs forseelse. Han fik
ingen fordel af det, ingen fik ulempe, men ti sekunders
straf. Samme straf som Perez, der to gange pressede en konkurrent
langt ud - hvilket han i den grad fik noget ud af, og som
også var en forseelese, der var til ulempe for andre.
Også Stroll fik en straf, han kørte for hurtigt
i pitten. Mazepin fik en advarsel, årsagen er pt.
lidt uklar. Måske var det bare, at han sikkert fortjente
den, når nu alle andre også fik!
Resultatet af Østrigs GP
1 Max Verstappen....................................
RED BULL RACING HONDA
2 Valtteri Bottas................................... MERCEDES
3 Lando Norris...................................... MCLAREN
MERCEDES
4 Lewis Hamilton.................................... MERCEDES
5 Carlos Sainz...................................... FERRARI
6 Sergio Perez...................................... RED
BULL RACING HONDA
7 Daniel Ricciardo.................................. MCLAREN
MERCEDES
8 Charles Leclerc................................... FERRARI
9 Pierre Gasly...................................... ALPHATAURI
HONDA
10 Fernando Alonso.................................. ALPINE
RENAULT
11 George Russell................................... WILLIAMS
MERCEDES
12 Yuki Tsunoda..................................... ALPHATAURI
HONDA
13 Lance Stroll..................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
14 Antonio Giovinazzi............................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
15 Kimi Räikkönen...................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
16 Nicholas Latifi.................................. WILLIAMS
MERCEDES
17 Sebastian Vettel................................. ASTON
MARTIN MERCEDES
18 Mick Schumacher.................................. HAAS
FERRARI
19 Nikita Mazepin................................... HAAS
FERRARI
NC Esteban Ocon..................................... ALPINE
RENAULT
.jpg)
Brilliant kørt af Hamilton
sikrer sejren på Silverstone © Mercedes AMG
Englands
Grand Prix: Silverstone
FORMULA 1 PIRELLI BRITISH GRAND PRIX 2021
Spænding til det sidste i England...men Hamilton
vandt til sidst.
Det Britiske Grand Prix både startede og sluttede
med stort drama, og alligevel endte det med at Hamilton
vandt løbet. Da Verstappen samtidig endte i muren,
åbnede Hamilton VM kampen op igen.
.jpg)
Rigtigt tæt helt fra start
- det blev tættere... © Mercedes AMG
Uheld var dagens nøgleord. Der var dårlige
pitstops, der var problemer med motorer, der var trafik.
Men alt sammen spillede det ind i dramaet. Og drama var
der. På første omgang var det kampen mellem
VM duellanterne, Verstappen og Hamilton. Verstappen vandt
starten, mens Hamilton pressede hård på. Halvvejs
rundt satsede Hamilton hele butikken og hans frontvinge
berørte Verstappens baghjul, hvor dækket fløj
af og bilen endte i muren.
Det gav et rødt flag og en ny start. Verstappen var
ude, og Leclerc var i front. Monegaskeren tog starten og
kort efter kom meldingen om, at det, der lignede en racing
incident mellem Verstappen og Hamilton var en strafbar forseelse.
10 sekunder fik englænderen og det betød, at
han efter sit enlige pitstop blev sendt et pænt stykke
ned i feltet. Men det forhindrede ikke Hamilton i at vinde.
To omgange fra mål overhalede han Leclerc efter på
aggressiv vis at have hentet ham sekund for sekund.
.jpg)
Ikke langt fra kontakt mellem Hamilton
og Verstappen...© Pirelli
Hamilton fik en gratis placering, da Carlos Sainz' pitstop
kiksede. Derefter skulle han forbi Lando Norris, Bottas
og selvfølgelig Leclerc. Overhalingen på Bottas
var en ren teamordrer plads-bytning. De to andre overhalinger
skete i samme sving, som sammenstødet med Verstappen.
Fra flere sider lød det ellers, at man netop i det
sving ikke kan overhale - og det derfor var en strafbar
forseelse. Helmuth Marko mente sågar at Hamilton burde
udelukkes i mindst ét løb! Men to gange i
resten af løbet lykkedes det for Hamilton at overhale
i selvsamme sving!
Leclerc kørte alt hvad han kunne, men efter at have
ført siden første omgang, hvor han overtog
efter Verstappens ulykke, måtte han to omgange fra
mål overgive sig. Hamilton var for hurtig. Det var
ellers hans bedste løb længe og man kunne have
undet ham sejren - også for variationens skyld.

God indsats af Leclerc © Ferrari
media
Bottas blev 3'er uden at gøre meget væsen
af sig. Han virkede ikke som en, der kunne true Leclerc
- altså endnu en gang underpræsterede finnen,
selvom man ikke kan kritisere ham for placeringen.
Lando Norris blev nr. 4 foran Ricciardo - så endnu
en stærk indsats fra McLaren - og Ricciardo bedste
løb i år. De manglede det sidste bid for at
kunne kæmpe med Ferrari. Men man har på fornemmelsen
at de er på vej mod toppen.
Sainz kan med rette være skuffet over sin 6. plads,
selvom det ikke var hans fejl. I sprinten (som ikke må
hedde sprintracet) blev han skubbet af banen og skulle kæmpe
sig tilbage - og i det rigtige løb blev han sat tilbage
af et kikset dækskifte. Det betød så
også, at han ikke var der, til at være i vejen
for Hamilton. Ferraris pitstop kostede muligvis både
Leclerc sejren og Sainz en podieplads. Skuffende på
alle måder.
Alonso endte på en 7. plads, efter endnu en god indsats
oven på sprint(racet). Der havde han kæmpet
sig fire pladser frem, og der omkring blev han hængende.
Godt løb af veteranen. Stroll og Tsunoda blev 8 og
10 - begge efter en konservativ taktik, der gik på
at pitte sent. I mellem dem kom Ocon efter en godkendt indsats.
.jpg)
Alpine dukker op med mellemrum i
den halvskarpe ende © Alpine Racing
Mest markant uden for pointene finder vi Sergio Perez,
der i den grad blev ofret af teamet. Først var han
uheldig i sprint(racet) og endte med at starte fra pitten.
Fremdriften i løbet var ikke overvældende,
men hæderlig. Mod slutningen blev han kaldt i pit
for at prøve at sætte hurtigste omgang med
et sæt softdæk. Det kostede ham en del placeringer.
Han var hurtig efter stoppet, og kom faktisk tilbage til
pointene - men den enlige hurtige omgang kunne han ikke
få sat sammen. Så Red Bull hev ham i pit igen,
og så en af de bagerste fik han fri bane foran sig
og snuppede hurtigste omgang. Da han endte uden for pointene,
får han ikke pointet, men det var heller ikke formålet.
Formålet var at snuppe hurtigste omgang - og det enlige
point - fra Hamilton.
Resultatet af Englands GP
1 Lewis Hamilton......................................
MERCEDES
2 Charles Leclerc..................................... FERRARI
3 Valtteri Bottas..................................... MERCEDES
4 Lando Norris........................................ MCLAREN
MERCEDES
5 Daniel Ricciardo.................................... MCLAREN
MERCEDES
6 Carlos Sainz........................................ FERRARI
7 Fernando Alonso..................................... ALPINE
RENAULT
8 Lance Stroll........................................ ASTON
MARTIN MERCEDES
9 Esteban Ocon........................................ ALPINE
RENAULT
10 Yuki Tsunoda....................................... ALPHATAURI
HONDA
11 Pierre Gasly....................................... ALPHATAURI
HONDA
12 George Russell..................................... WILLIAMS
MERCEDES
13 Antonio Giovinazzi................................. ALFA
ROMEO RACING FERRARI
14 Nicholas Latifi.................................... WILLIAMS
MERCEDES
15 Kimi Räikkönen.....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
16 Sergio Perez....................................... RED
BULL RACING HONDA
17 Nikita Mazepin..................................... HAAS
FERRARI
18 Mick Schumacher.................................... HAAS
FERRARI
NC Sebastian Vettel................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
NC Max Verstappen..................................... RED
BULL RACING HONDA
.jpg)
Et uventet podie! ©
Pirelli
Ungarns Grand Prix: Hungaroring
FORMULA 1 ROLEX MAGYAR NAGYDIJ 2021
Formel vendt helt på hovedet. Et spil kegler på
første omgang i første sving fjerner mange
i feltet og der kommer rødt flag. Genstarten rummer
kun Hamilton, der ikke starter fra pit for at skifte dæk.
Major mistake. Ocon ender ved et tilfælde i front
og vinder - foran Vettel der dog diskvalificeres foir manglende
mulighed for at tage den regelbundne brændstofprøve
efter løbet.
Der kunne være vundet mange penge på det resultat
med den rette krystalkugle!
Men et godt race, hvor Mercedes racerne stækkes og
Red Bull skyder sig selv i alle fødder.
.jpg)
Det skulle blive Ocon der tog Alpines
første sejr © Alpine Racing
Resultatet af Ungarns GP
1 Esteban Ocon........................................
ALPINE RENAULT
DQ Sebastian Vettel................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
2 Lewis Hamilton...................................... MERCEDES
3 Carlos Sainz........................................ FERRARI
4 Fernando Alonso..................................... ALPINE
RENAULT
5 Pierre Gasly........................................ ALPHATAURI
HONDA
6 Yuki Tsunoda........................................ ALPHATAURI
HONDA
7 Nicholas Latifi..................................... WILLIAMS
MERCEDES
8 George Russell...................................... WILLIAMS
MERCEDES
9 Max Verstappen...................................... RED
BULL RACING HONDA
10 Kimi Räikkönen.....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
11 Daniel Ricciardo................................... MCLAREN
MERCEDES
12 Mick Schumacher.................................... HAAS
FERRARI
13 Antonio Giovinazzi................................. ALFA
ROMEO RACING FERRARI
NC Nikita Mazepin..................................... HAAS
FERRARI
NC Lando Norris....................................... MCLAREN
MERCEDES
NC Valtteri Bottas.................................... MERCEDES
NC Sergio Perez....................................... RED
BULL RACING HONDA
NC Charles Leclerc.................................... FERRARI
NC Lance Stroll....................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
.jpg)
Belgiens GP i en nøddeskal
© Alfa Romeo Racing
Belgiens
Grand Prix: Spa
FORMULA 1 ROLEX BELGIAN GRAND PRIX 2021
Verstappen erklæret vinder efter to omgange
bag SC
At man ikke kan køre et løb fordi
det regner, er hvad det er. At man ikke kan køre
et løb fordi man ikke har monsundæk er lettere
pinligt. Men når man så kører to omgange
bag Safety Car for at kunne uddele halve point, er at gøre
grin med fans, tilskuerne på banen og VMs integritet.
At så afslutte med et podium får det til at
ligne en farce.
Formel 1 er en sport, skal behandles som en sport og opføre
sig som en sport. Sport, over en bred kam, er en del af
underholdningsindustrien, en industri, der lever af, at
andre mennesker, på den ene eller anden måde
ser det, holder sig orienteret.
F1 har historisk set haft sin andel af farcer, urimelige
afgørelser, cowboy-regler, pinlige afgørelser
og meget andet. I dag var det pinlige manglen på beslutninger.
Opdateringer, der blot fortalte hvornår næste
opdatering kom, tids-frysning for at kunne overholde egne
regler. Man kunne fra starten af, have fortalt en plan.
Man kunne have ladet være med at fryse tiden. Man
kunne have besluttet at køre løbet i morgen
tidlig - eller for den sags skyld køredet lørdag
morgen på Zandvoort. Eller man kunne helt have aflyst
det.
.jpg)
Weekendens helt store 'vinder' -
George Russel © Pirelli
I Australien i både 1989 og 1991 regnede det i urimelige
mængder. I 1989 kørte man hele løbet,
Prost valgte at trække sig tidligt i løbet,
mens andre fortsatte - en ting ikke alle senere var stolte
af. I 1991 kørte man 17 omgange inden flere uheld
var spredt ud over banen. Lidt klogere var man blevet. Ingen
af de to løb, burde have været startet. Måske
skulle de have været udsat til om mandagen!
Andre gange er regnen bare så slem, at man suspenderer
løbet og håber på, at det bliver bedre.
På et tidspunkt erkender man, at det ikke kommer til
at ske. Så tager man beslutningen om at afslutte løbet.
.jpg)
Trøstesløst vådt
© Pirelli
Her ventede og ventede man. Blev ved med at udsætte
en beslutning, for så at trille toomgange bag SC,
så man kunne uddele point. Point skal gives, når
der har været kørt et racerløb, ikke
når man har kørt paradekørsel. Hvis
man synes at pointene skal uddeles ud fra kvalifikationstiderne,
hvis man ikke kan gennemføre et løb, så
kan man skrive det ind i reglerne og så behøves
man ikke opføre et skuespil, der sådan set
ikke gør andet end at fornærme tilskuere og
seere. En sådan regel ville være reel, i modsætning
til det man nu rent faktisk valgte at gøre.
Verstappen fik 12,5 point og Hamilton 7,5. Hvis Verstappen
vinder med mindre en fem point, vil Hamilton med rette kunne
føle sig snydt. En aflysning af Det Belgiske Grand
Prix, ville i stedet have været til hans fordel.
Farcen kunne have været sluttet tidligere, muligvis
også mere anstændigt. Der er en generelregel
om, at man ikke må bringe sporten i miskredit. Den
er sjældent brugt, og altid overfor teams og kørere.
Den kunne ellers med fordel ofte have været anvendt
mod den sportslige ledelse etc. I dag kunne Michael Masy
måske have fået en straf!
Næste uge skal der køre på Zandvoort.
Ikke den rigtige, men en noget amputeret udgave. Altså
medmindre der fyger lidt for meget sand ind over banen,
for så må de vel heller ikke køre!
.jpg)
Point er point © Pirelli
"Resultatet" af Belgiens GP
1 Max Verstappen......................................
RED BULL RACING HONDA
2 George Russell...................................... WILLIAMS
MERCEDES
3 Lewis Hamilton...................................... MERCEDES
4 Daniel Ricciardo.................................... MCLAREN
MERCEDES
5 Sebastian Vettel.................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
6 Pierre Gasly........................................ ALPHATAURI
HONDA
7 Esteban Ocon........................................ ALPINE
RENAULT
8 Charles Leclerc..................................... FERRARI
9 Nicholas Latifi..................................... WILLIAMS
MERCEDES
10 Carlos Sainz....................................... FERRARI
11 Fernando Alonso.................................... ALPINE
RENAULT
12 Valtteri Bottas.................................... MERCEDES
13 Antonio Giovinazzi................................. ALFA
ROMEO RACING FERRARI
14 Lando Norris....................................... MCLAREN
MERCEDES
15 Yuki Tsunoda....................................... ALPHATAURI
HONDA
16 Mick Schumacher.................................... HAAS
FERRARI
17 Nikita Mazepin..................................... HAAS
FERRARI
18 Kimi Räikkönen.....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
19 Sergio Perez....................................... RED
BULL RACING HONDA
20 Lance Stroll....................................... ASTON
MARTIN MERCEDES