
Schumacher © Netflix
Schumacher dokumentaren du har ventet på.
De store streamingtjenester har det med at være dominerende
i at lægge sig i selen for at bringe det ypperste
indhold. Det er noget 'flow TV' efterhånden gispende
halser langt efter. Vi har nydt sæsoner af F1 dokumentaren
'Race to survive' i blændende billeder og 5.1 lyd
så surrounden står og puster.
Med Schumacher dokumentaren er der ikke mange billeder
i ultra HD. Det er I datidens originale 3*4 opløsning.
Gerne i grynet kvalitet. Altså klassisk god dokumentar,
hvor der bruges originale billeder - krydret med aktuelle
interviews.
Man møder alle dem man var på fornavn med
tilbage i 90'erne: Den skandaleramte Benetton teamchef Flavio
Briatore; Den frembrusende manager Willi Weber; Den geniale
Ross Brawn, og naturligvis Corinna og børnene Gina-Maria
og Mick.
'Spørgsmålet'
Det kan man jo nok lige så godt tage det med det
samme...!
Langt de fleste vil jo nok se dokumentaren ud fra at hente
den mindste flig ud af hvordan Michael har det i dag? Corinna
er nok tættest på ved at sige: Vi savner Michael
- men han er her. Michael har altid været meget privat
og derfor holder vi ham privat.
Med andre ord - Michael Schumacher er her i en eller anden
fysisk form - i live - men er nok begrænset kontaktbar
- måske helt eller delvis i koma. Mick kommer så
langt til at sige at godt kunne tænke sig at dele
sine egne racer erfaringer med sin far - men det kan han
jo så ikke.
Dokumentaren er en kronologisk gennemgang
Vi starter med begyndelsen med den unge Michael i en hjemmestrikket
go kart i Kerpen med nogle billeder der i den grad minder
om noget vi har set med en vis Kevin Magnussen - og Jan
også for den sags skyld.
Schumacher familien er ikke på nogen måde velhavende
og i de tidlige år på go kart banen, kører
Michael runde på de aflagte dæk fra de andre
- og vinder alligevel...
Det første store i F1 er naturligvis den store chance
på Spa i 1991, hvor Willi Weber får masseret
MS ind hos Eddie Jordans team. da Gachot sidder i kachotten.
Resten er historie som man siger.
Det er naturligvis Ferrari tiden der er hovedfokus - men
også den forfærdelige weekend i Imola i 1994
behandles, hvor det er tydeligt at MS er mere påvirket
indadtil end han giver umidelbart udtryk for. Som alle andre
var MS chokeret at Senna på den måde kunne blive
dræbt - bare sådan lige. Jamen så kan
man jo selv blive den næste?
Skiftet til Ferrari efter årene hos Briatore var
et skifte der lå dybt begravet i MS' ambition om ikke
bare at indkasser titler på nemmeste måde -
og det blev sandt for dyden også nogle særdeles
pressede sæsoner fra 96 op til 2000. Efter 4 år
uden synderlige resultater, var MS under pres forud for
det Japanske Grand Prix i 2000. Et løb hvor Ross
Brawns geniale hjerne og MS' gigantiske kørsel fik
det første VM hjem til Ferrari efter 20 år.
Der kigges naturligvis også på to VM afgørende
'clashes'. Først med Damon Hill i 1994 i Adelaide.
Schumacher har besvær med at køre fra Damon
og er på max hele tiden. Pludselig kører han
ind i barrieren og Damon ser sin chance. Desværre
for Hill ødelægger han sin FW-16 og da Schumacher
fører VM med et sølle point bliver han verdensnester.
Men hændelsen giver en indikation af Schumis til tider
totalt kompromisløse kørsel.
Det kommer jo endnu mere til syne igen i Jerez i 1997,
hvor han tydeligt med villje brager ind i Jacques Villeneuves
Williams for at forhindre en overhaling. Et sammenstød
der plettede Schumachers ry for alvor.
Men Schumi mente ikke at han nogensinde har begået
fejl. David Coulthard spurgte han om det efter deres sammenstød
i regnen på Spa i 1998 - Schumi svarede, at han ikke
erindrer at have begået fejl!
Det er absolut et flot portræt af den 7 dobbelte
verdensmester du sagtens kan bruge et par Netflix timer
på.