Verstappens
VM før tid
VM afgjort i let forvirring
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
.jpg)
Verstappen efter forventet sejr på
hjemmebane © Red Bull Contentpool
Hollands Grand Prix : Zandvoort
FORMULA 1 HEINEKEN DUTCH GRAND PRIX 2022
Bottas afgjorde løbet ved at holde stille
At Verstappen vinder et løb i Holland, virker næsten
så åbenlyst, at det næsten ikke er værd
at skrive om. Men det var ikke helt så ligestil. Både
Safety Car og en Virtuel Safety Car spillede ind. Undervejs
så det ud til at Mercedes faktisk kunne vinde for
første gang i sæsonen, men sådan skulle
det ikke gå.
.jpg)
Verstappen er flyvende fra start
© Red Bull Contentpool
For mange år siden var der et løb, hvor et
sent regnvejr skabte kaos og drama, og det fik den gamle
Bernie E til at tænke. Hans tanke den dag, var at
skabe mere spænding i F1 ved at skabe kunstigt regnvejr,
ved hjælp af en tilfældighedsgenerator. Udover
at lede tankerne hen på Hitchhikers Guide og til Bernie
E's uforløste gude-kompleks, var det selvfølgelig
en vanvittig idé, men med løbet i dag kom
jeg til at tænke på det alligevel. En mulighed
for tilfælde SC på banen, sådan uden grund
- bare fordi det skaber ekstra drama.
I dag blev der skabt drama, og resultatet blev at favoritten
vandt. Det ville også have glædet Bernie E,
der aldrig var den store tilhænger af tilfældigheder.
Men som tilskuere blev man snydt for den duel, der havde
været spændende.
.jpg)
Mercedes i front af feltet - men
ikke de sølvfarvede ©
Mercedes AMG
Mercedes havde valgt en anden strategi, hvor de satsede
på kun et stop og det så faktisk ud til at virke.
De tog det roligt i starten og lod Verstappen slås
med Leclerc og Sainz. Et elendigt pitstop fra Sainz, hvor
de ikke var klar med alle dækkene og Perez kørte
over dækpistolen, fordi den lå og flød,
sendte Mercedes i top 3. De andre pittede og efterlod Hamilton
i front. Verstappen var 3'er og kæmpede sig forbi
Russell og var ved at hente ind på Hamilton. Det var
forventet - og det kunne blive spændende. Men det
tætte opgør blev ødelagt da Tsunoda
fik problemer. På mystisk vis gik han i stå
ude på banen, men kom i gang igen; kørte i
pit, hvor han fik skiftet dæk og justeret selen og
sendt ud igen - for at stoppe kort tid efter. Det udløste
en VSC og en mængde pitstop. Kort efter blev det til
en rigtig SC, da Bottas' motor blev træt af livet
og gik i stå på vej ned ad langsiden, hvor bilen
stoppede lige før sving 1. Ikke nok med, at der var
SC, hele feltet blev også ledt gennem pitten. Kombineret
med pitstop gav det noget kaos i pitten, og igen kom Ferrari
og Sainz i fokus, da de sendte ham lige foran Alonso, en
manøvre, der kostede fem sekunders straf.
.jpg)
Verstappen dominans © Red Bull
Contentpool
Da løbet blev sat i gang igen var det Hamilton der
var i front, med Verstappen efter sig. Hamilton gav tidligt
gas, men glemte at Red Bulls motor er stærkere end
Mercedes. Verstappen kunne derfor udnytte slipstreamen og
nærmest være på siden af Hamilton, da
de kørte over startlinjen og løbet igen var
blevet frit. Verstappen og flere andre havde skiftet til
soft under SC, mens Hamilton kørte på ældre
mediums. Den beslutning kostede ham alle muligheder - ikke
nok med, at han ikke kunne vinde, selvom han i dag var tættere
på end noget tidspunkt tidligere i sæsonen,
men også at han røg helt ud af top 3.
Efter Verstappen kom forbi, forsvandt han. I stedet blev
Hamilton nu presset af Russell, der på sine soft dæk
var hurtigere end Hamilton. Det var ikke en venlig overtagelse
af 2. pladsen, der skete - de var tæt på at
ramle sammen, men forbi kom Russell. Verstappen var for
langt foran og for hurtig til, at han kunne fanges. I stedet
skulle Russell til at holde med Leclerc, der efter et ret
skuffende løb, hvor Ferrari endnu en gang havde vist
meget lidt, kom forbi Hamilton og op på podiet.

Rød LeClerc Ferrari i et hav
af orange © Ferrari media
Perez blev nr. 6 på vejen, men forfremmet til nr.
5 på grund af Sainz' straf. Han prøvede alligevel
at komme forbi spanieren, og det var ret tæt på
at gå galt. Det bitchede han lidt over, men fakta
er, at når ens forhjul er ved den sidste trediedel
af konkurrentens bil, så er man selv skyld i hvis
man bliver presset. Alonso blev 6'er efter et fornuftigt
løb, mens Norris på 7. pladsen startede fint,
men fik understreget hvor langt bagefter McLaren lige nu
er.
Sainz reddede sig en 8. plads efter sin straf, mens Ocon
så måtte nøjes med 9. pladsen, også
han havde et fornuftigt løb. Stroll hentede det sidste
point, uden at man helt opdagede ham i løbet.
Selvom en afslutning hvor Hamilton og Verstappen havde
duelleret på forskellig dækstrategi og hvor
Verstappen ikke have fået afstanden til Mercedes raceren
foræret af SC, så var det stadig et løb
med en god energi og en del gode dueller, hvor ingen følte
sig kaldet til bare at opgive kampen og lade andre smutte
forbi.
Magnussen satte sig selv ud af spillet ganske tidligt,
da han mistede kontrollen i et overhalingsforsøg,
hvor han kyssede svagt med barrieren. Han greb bilen igen,
men hev en del jord ind på asfalten. Om det var blevet
meget bedre, hvis han havde undgået episoden er dog
tvivlsomt. Men point for faktisk at redde bilen.

Alt udsolgt på hjemmebanen
i Holland - god dag for Alpine ©
Alpine Racing
Løbsresultat fra Holland
1 Max Verstappen
...................................RED BULL RACING RBPT
2 George Russell ...................................MERCEDES
3 Charles Leclerc ..................................FERRARI
4 Lewis Hamilton................................... MERCEDES
5 Sergio Perez .....................................RED
BULL RACING RBPT
6 Fernando Alonso ..................................ALPINE
RENAULT
7 Lando Norris .....................................MCLAREN
MERCEDES
8 Carlos Sainz .....................................FERRARI
9 Esteban Ocon .....................................ALPINE
RENAULT
10 Lance Stroll ....................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
11 Pierre Gasly ....................................ALPHATAURI
RBPT
12 Alexander Albon................................. WILLIAMS
MERCEDES
13 Mick Schumacher .................................HAAS
FERRARI
14 Sebastian Vettel ................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
15 Kevin Magnussen .................................HAAS
FERRARI
16 Zhou Guanyu .....................................ALFA
ROMEO FERRARI
17 Daniel Ricciardo ................................MCLAREN
MERCEDES
18 Nicholas Latifi................................. WILLIAMS
MERCEDES
NC Valtteri Bottas .................................ALFA
ROMEO FERRARI
NC Yuki Tsunoda ....................................ALPHATAURI
RBPT
Efter en øv afslutning fejres
podiet alligevel - Italian style ©Pirelli media
Italiens
Grand Prix : Monza
FORMULA 1 PIRELLI GRAN PREMIO D’ITALIA 2022
Verstappen vinder bag SC
Endnu en gang har man forsøgt at ødelægge
et Formel 1 ved ikke at træffe en beslutning og i
stedet lave en afslutning som på ingen måder
kan tilfredse hverken kørere eller tilskuere. Efter
sidste års kontroverser i Abu Dhabi, virkede løbsledelsen
handlingslammet. Verstappen vandt overlegent, fordi Red
Bull bare er bedre end de andre - og det havde han sikkert
gjort alligevel.
.jpg)
Endnu et view miljøfanatikere
vil fjerne - flypast... Pladder! © Alfa Romeo Racing
En lettere uspændende dag endte i den totale fiasko
ved at man igen havnede i en situation, hvor løbsledelsen
var for lidt optaget af, hvordan man afslutter et racerløb.
Problemet var, at Ricciardos bil gik i stå med få
omgange tilbage, og skulle flyttes væk fra banen.
Derfor kom SC på banen og det stod ganske hurtigt
klart, at det ikke kunne lade sig gøre at få
gang i løbet igen. Dybest set samme situation som
Abu Dhabi sidste år. Her blev SC perioden tvunget
kortere end den normale procedure er.
Racerløb bør ikke slutte under en SC, slet
ikke i F1. Jeg kan have forståelse for, at man på
lavere niveauer kan være afhængig af, at tidsplanen
skal overholdes, men ikke i Formel 1. Løsningen er
egentlig ret enkel - "er der mindre end ti omgange
tilbage, når der sker en hændelse, bør
løbet afbrydes". Det vil give god tid til at
få ryddet forhindringer af vejen, samtidig med at
vi vil få en fantastisk belønning - et neutraliseret
løb, friske dæk hele vejen rundt og en sprint
til målet.
.jpg)
Baneinvasion - som det skal være
på Monza © Pirelli
Men det fik vi ikke, årsagerne er mange. Men kompetencerne
i beslutningsrummet har ofte være flagrende og kontinuiteten
usikker.
Det vi ikke fik, var svaret på om Leclerc kunne have
hentet Verstappen. Det kunne han sikkert ikke, så
uden Ricciardo exit ville løbet sikkert have sluttet
lige så begivenhedsløs, som det gjorde under
SC - men bare lidt hurtigere. Et rødt flag kunne
have givet et andet resultat, men det var reelt set nok
også Ferraris bedste chance for at vinde løbet
i dag. For selvom Leclerc startede på pole og Verstappen
var et stykke nede i feltet efter en straf, så var
Red Bull hurtigere. Det kunne tydeligt ses på Monzas
langsider, at den tidligere Honda motor bare har power i
sig. Godt for dem, trist for os, der gerne vil have tæt
race. Ferraris strategi var ikke klodset som den nogle gange
har været, så de fik ikke spændt ben for
sig selv, men de er bare ikke hurtige nok. Letheden hvormed
Verstappen kan nå fronten uanset hvor han starter
fra er egentlig først og fremmest pinlig for resten
af feltet.
.jpg)
Verstappen efter forventet sejr på
hjemmebane © Red Bull Contentpool
Leclerc fik 2. pladsen foran Russell. Englænderen
kørte fornuftig, men nok egentlig lidt uspændende.
Sainz, Hamiton og Perez tog de næste pladser og også
de fik dermed mulighed for at understrege, at for de bedste
biler, er det egentlig lige meget hvor man starter. De kørte
sig fornuftigt op, Hamilton forsøgte med at køre
meget langt på sit første sæt dæk,
det samme gjorde Norris, der blev nr. 7. Strategi ufortalt,
så ville de sikkert allesammen have ligget deromkring
uanset hvor i feltet de var startet.
Norris på 7. pladsen var måske netop ham, der
fik noget ud af, at starte hvor han gjorde. Han startede
foran Alpine og sluttede foran Alpine. Her betød
startplaceringerne noget. Gasly blev nr. 8 hvilket var fint
oven på flere mindre imponerende præstationer
på det seneste. Nick de Vries, der var indkaldt som
vikar for Alexander Albon, hentede en i virkeligheden imponerende
9. plads i sin debut. Hvis ikke det var for pengene ville
han være en fin erstatning for Latifi, der aldrig
har hørt til i F1.
.jpg)
Sensatiopnel debut af Nyck de Vries
med en 9. plads for Williams © Williams Racing
Det sidste point gik til Zhou, der havde en stille og stabil
dag på kontoret og som formåede at træde
til på en dag, hvor Bottas ikke gjorde det. Som tilskuer,
var der ikke meget at komme efter. En slutning under SC
er en fornærmelse og burde aldrig forekomme igen.
Efter løbet hørte vi at to af kørerne
var under efterforskning for at have slingret for meget
på de sidste omgange, sikkert for at holde varme i
dækkene. De burde måske snarere efterforske
sig selv, hvilket virker ynkeligt efter den patetiske afslutning.
Kampen om VM er nu kun teoretisk, hvilket vi har oplevet
for tit, men i forhold til hvor lovende sæsonen virkede
i starten, er det ekstra skuffende.
.jpg)
Williams fejrer uventede points ©
Williams Racing
Resultatet fra Italien
1 Max Verstappen
...................................RED BULL RACING RBPT
2 Charles Leclerc ..................................FERRARI
3 George Russell ...................................MERCEDES
4 Carlos Sainz .....................................FERRARI
5 Lewis Hamilton ...................................MERCEDES
6 Sergio Perez .....................................RED
BULL RACING RBPT
7 Lando Norris .....................................MCLAREN
MERCEDES
8 Pierre Gasly .....................................ALPHATAURI
RBPT
9 Nyck De Vries ....................................WILLIAMS
MERCEDES
10 Zhou Guanyu .....................................ALFA
ROMEO FERRARI
11 Esteban Ocon ....................................ALPINE
RENAULT
12 Mick Schumacher .................................HAAS
FERRARI
13 Valtteri Bottas .................................ALFA
ROMEO FERRARI
14 Yuki Tsunoda.................................... ALPHATAURI
RBPT
15 Nicholas Latifi .................................WILLIAMS
MERCEDES
16 Kevin Magnussen .................................HAAS
FERRARI
NC Daniel Ricciardo ................................MCLAREN
MERCEDES
NC Lance Stroll ....................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
NC Fernando Alonso .................................ALPINE
RENAULT
NC Sebastian Vettel ................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
.jpg)
Et sjældent 2022 podie uden
Verstappen © Pirelli media
Singapores
Grand Prix : Singapore
FORMULA 1 SINGAPORE AIRLINES SINGAPORE GRAND PRIX 2022
Diverse billeder fra Singapore
.jpg)
Starten er gået i Singapore
© Pirelli media
.jpg)
En sjældent god søndag
for McLaren © Pirelli media
.jpg)
Perez var dominant i Singapore ©
Red Bull Contentpool
.jpg)
Perez stiger ud af sin Red Bull ©
Red Bull Contentpool
Resultatet fra Singapore
1 Sergio Perez
...................................RED BULL RACING RBPT
2 Charles Leclerc ................................FERRARI
3 Carlos Sainz ...................................FERRARI
4 Lando Norris ...................................MCLAREN
MERCEDES
5 Daniel Ricciardo ...............................MCLAREN
MERCEDES
6 Lance Stroll ...................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
7 Max Verstappen .................................RED BULL
RACING RBPT
8 Sebastian Vettel ...............................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
9 Lewis Hamilton .................................MERCEDES
10 Pierre Gasly ..................................ALPHATAURI
RBPT
11 Valtteri Bottas ...............................ALFA ROMEO
FERRARI
12 Kevin Magnussen ...............................HAAS FERRARI
13 Mick Schumacher ...............................HAAS FERRARI
14 George Russell ................................MERCEDES
NC Yuki Tsunoda ..................................ALPHATAURI
RBPT
NC Esteban Ocon ..................................ALPINE
RENAULT
NC Alexander Albon ...............................WILLIAMS
MERCEDES
NC Fernando Alonso ...............................ALPINE
RENAULT
NC Nicholas Latifi ...............................WILLIAMS
MERCEDES
NC Zhou Guanyu ...................................ALFA ROMEO
FERRARI
.jpg)
Podiets usual suspects © Red
Bull Contentpool
Japans
Grand Prix : Suzuka
FORMULA 1 HONDA JAPANESE GRAND PRIX 2022
Dramatisk afslutning på amputeret løb
Efter tre timer vandt Max Verstappen løbet på
Suzuka. Det startede til tiden, men efter to omgange blev
løbet flaget af, på grund af uheld og massivt
regnvejr. Med 40 minutter til deadline blev løbet
genoptaget.
.jpg)
Det var rigtigt vådt i Japan
© Red Bull Contentpool
Det var Sainz, der kørte af på første
omgang, der udløste en SC, og efterfølgende
et rødt flag. Og da løbet var sat i gang,
så var der reglen om, at løbet skal afsluttes
inden for tre timer sat i værk. På et tidspunkt
var et lige ved at de startede, men i sidste øjeblik
blev genstarten udsat. Så først med 40 minutter
tilbage kom bilerne tilbage på banen og løbet
kom igang igen.
.jpg)
No match mellem Red Bull og Haas...
© Red Bull Contentpool
Verstappen skyndte sig væk fra resten af feltet og
Leclerc var overraskende langsom. Han blev sat under pres
fra Perez og en duel begyndte. Den varede til den sidste
chikane hvor Perez kom så tæt på man kunne,
mens Leclerc røg en tur indover græsset. Monegaskeren
holdt fast i forspringet, men fik umiddelbart efter løbet
en fem-sekunders straf og Perez blev forfremmet til 2. pladsen.
Efterfølgende var der så stor forvirring.
Betød dette resultat at Verstappen havde vundet VM
eller betød det at han ikke havde gjort. Reglerne
for uddeling af point var åbenbart så forvirrende,
at ingen lige kunne finde ud af det på stående
fod. Det viste sig, at der bliver uddelt fulde point fordi
løbet var genoptaget efter en afbrydelse, uanset
hvor mange omgange der blev kørt.
.jpg)
Fokus på Yuki på hjemmebane
© Red Bull Contentpool
Verstappen selv havde lidt svært ved at tro det,
da han i cool-down rummet blev placeret i et specielt indrettet
VM rum. Han satte sig pænt i den brede røde
trone-lignende stol, inden han hurtigt konstaterede, at
han følte sig lidt ensom, og gik tilbage til de to
andre.
Ocon holdt fast i 4. pladsen på trods af at Hamilton
flere gange prøvede at finde en vej forbi. Mercedes
raceren var hurtigst gennem svingene, men Alpine var hurtigts
på langsiden. Også Vettel var under pres og
kom over stregen samtidig som Alonso. Spanieren var blevet
på full wet længere end de andre, i håb
om mere regn. Med sine friskere inters var han lynende hurtig,
men Verstappen kom han ikke forbi.
.jpg)
Direkte Max og Charles duel - Max
trak vinderkortet igen © Red Bull Contentpool
Men Russell måtte overgive sig til Alonso og nøjes
med 8. pladsen. Latifi fik en fin 9. plads, mens et sidste
point gik til Norris, der havde en blandet eftermiddag.
De fleste skiftede dæk ret hurtigt efter at SC var
kørt i pit, men udover Alonso blev Mick Schumacher
også længe ude. Teamet håbede på
en SC, og et billigt pitstop, men det kom ikke og i stedet
sejlede Schumacher baglæns fra en 2. plads og ned
gennem top ti, for så at ryge langt ud af pointene
da han som en sidste tog sit pitstop.
En meget lang morgen blev det til, med ikke ret meget racerløb.
Det virker til stadighed som om, at FIA bliver overrasket
når vejret ikke arter sig som håbet. Samtidig
fik vi også set året tåbelighed, da en
traktor kørte rundt på banen, mens feltet kørte
rundt på SC, for at nå frem til Sainz' vrag.
Det overraskede et par af kørerne og bragte triste
minder om Jules Bianchis fatale møde med en traktor
på samme bane frem i hukommelsen. Man skal ikke gentage
fortidens fejl!
.jpg)
Hjemmebane for Yuki så Haas'erne
kom ikke forbi © Red Bull Contentpool
Resultatet fra Suzuka
1 Max Verstappen
...................................RED BULL RACING RBPT
2 Sergio Perez .....................................RED
BULL RACING RBPT
3 Charles Leclerc ..................................FERRARI
4 Esteban Ocon .....................................ALPINE
RENAULT
5 Lewis Hamilton....................................MERCEDES
6 Sebastian Vettel .................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
7 Fernando Alonso ..................................ALPINE
RENAULT
8 George Russell ...................................MERCEDES
9 Nicholas Latifi ..................................WILLIAMS
MERCEDES
10 Lando Norris ....................................MCLAREN
MERCEDES
11 Daniel Ricciardo ................................MCLAREN
MERCEDES
12 Lance Stroll ....................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
13 Yuki Tsunoda ....................................ALPHATAURI
RBPT
14 Kevin Magnussen..................................HAAS
FERRARI
15 Valtteri Bottas .................................ALFA
ROMEO FERRARI
16 Zhou Guanyu......................................ALFA
ROMEO FERRARI
17 Mick Schumacher .................................HAAS
FERRARI
18 Pierre Gasly ....................................ALPHATAURI
RBPT
NC Carlos Sainz ....................................FERRARI
NC Alexander Albon .................................WILLIAMS
MERCEDES
.jpg)
Podiet inklusive Helmut Marko der
kom på podiet på baggrund af Mateschitz død
kort tid inden © Pirelli
USAs
Grand Prix : COTA
FORMULA 1 ARAMCO UNITED STATES GRAND PRIX 2022
COTAS leverer som så ofte god underholdning
Red Bull er en god bil. Bedre end alle de andre. Verstappen
kunne i dag have et kikset pitstop, der for alle andre biler,
ville være det, der ødelagde eftermiddagen.
Men ikke for Red Bull og Verstappen - det betød bare,
at han måtte kæmpe lidt hårdere for at
vinde løbet.
.jpg)
Starten er gået på et
udsolgt COTA © Red Bull Contentpool
Løb i Amerika, har nogle fordele. I stedet for at
bruge sin eftermiddag foran tv'et, så kan man få
F1 til aftenkaffen, og når løbet så samtidig
har mere intensitet end traditionelle danske krimiserier,
så er det en god slutning på ugen.
Sejren til Verstappen virkede ikke givet på forhånd,
men så alligevel... Verstappen kan gå på
vandet i øjeblikket. Sainz havde pole, men kom dårligt
fra start og blev i udgangen af første sving ramt
af en optimistisk George Russell. Russell kunne fortsætte,
mens Sainz bil måtte holde fyraften. Da Leclerc samtidig
lå et stykke nede, virkede det til at blive et langt
og kedeligt løb, med Verstappen alene i front.
.jpg)
Første sving og Sainz (i baggrunden)
er elimineret © Mercedes AMG
Men først spandt Bottas af og skulle bugseres væk.
Det betød arbejde til SC. Da løbet blev sat
i gang igen, ramlede Alonso ind i Lance Stroll. Spanieren
lå lige bag sin kommende holdkammerat, og trak til
venstre for at overhale ham - øjeblikket efter trak
Stroll også til venstre, for at forsvare. Alonso ramte
Strolls bagdæk og fløj op i luften og fortsatte,
mens Stroll røg ud i barrieren og en ny SC kom på
banen. Ingen af de to ting gjorde det store for Verstappen.
Det var først da han nogle omgange senere havnede
i et elendigt pitstop, at han fik problemer. Ude på
banen kom både Hamilton og Vettel forbi, mens Lecclerc
kom ud fra sin pit sekundet før Verstappen.
Det var så her, at man skulle tro, at det var game
over for Verstappen, men Red Bull er bare for god en bil.
I front var det Vettel der først faldt fra - efter
sin bedste indsats i flere sæsoner fik han også
problemer ved et pitstop. Dermed var der kun to foran Verstappen.
Først blev Leclerc klaret efter en god duel, og så
blev det kampen mod Hamilton. Den gamle mester har ikke
været så tæt på en sejr i år,
og han holdt fast så længe han kunne. Ikke en
gang, da han var blevet overhalet, gav han op. Men på
de sidste par omgange var dækkene smadrede og Verstappen
kunne skabe sig et lille forspring.
.jpg)
Duel mellem
Alonso og Leclerc © Aston Martin Racing
Så altså Hamilton blev 2'er og Leclerc blev
3'er. 4. pladsen gik til Perez, der kørte et ret
anonymt løb i dag, men alligevel mod slutningen var
han tæt på Leclerc. Russel overlevede sin straf
fra kollisionen i første sving og kom hjem på
en relativt anonym 5. plads foran en hårdt kæmpende
Lando Norris. Fernando Alonso kom på en 7. plads efter
sin flyvetur. På 8. pladsen, efter at have været
nede som nr. 13 efter sit kiksede pitstop kom Vettel. 8.
pladsen nåede han i de sidste sving, hvor han kæmpede
sig forbi Magnussen, hvis medium dæk var ret afdøde.
Men ellers havde danskeren lidt held med sig i dag: en strategi
med kun ét stop - og det kom under SC, gav ham god
fremdrift og længe lå han på 6. pladsen,
men som dækkene blev mere og slidte blev han mere
presset bagfra, så Russell, Norris, Alonso og Vettel
kom alle forbi ham.
.jpg)
Fransk-Monegasisk duel mellem Gasly
og LeClerc© Red Bull Contentpool
Det sidste point gik til Tsunoda, der havde en fin dag og
uden tvivl var den bedste hos Alpha Tauri. Overordnet set
var det et godt løb, tæt race og de uforudsigelige
hændelser, der også skal være der for
at skabe et godt løb, var tilstede i dag. Sejren
blev tilegnet Red Bull grundlægger Dieter Mateschitz,
der døde lørdag i en alder 78.
.jpg)
Et sjældent point eller nærmere
to til Magnussen i Haas i baggrunden © Aston Martin
Racing
Resultatet fra USA
1 Max Verstappen
...................................RED BULL RACING RBPT
2 Lewis Hamilton ...................................MERCEDES
3 Charles Leclerc ..................................FERRARI
4 Sergio Perez .....................................RED
BULL RACING RBPT
5 George Russell ...................................MERCEDES
6 Lando Norris .....................................MCLAREN
MERCEDES
7 Fernando Alonso ..................................ALPINE
RENAULT
8 Sebastian Vettel .................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
9 Kevin Magnussen ..................................HAAS
FERRARI
10 Yuki Tsunoda ....................................ALPHATAURI
RBPT
11 Esteban Ocon ....................................ALPINE
RENAULT
12 Zhou Guanyu .....................................ALFA
ROMEO FERRARI
13 Alexander Albon .................................WILLIAMS
MERCEDES
14 Pierre Gasly ....................................ALPHATAURI
RBPT
15 Mick Schumacher .................................HAAS
FERRARI
16 Daniel Ricciardo ................................MCLAREN
MERCEDES
17 Nicholas Latifi .................................WILLIAMS
MERCEDES
NC Lance Stroll ....................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
NC Valtteri Bottas .................................ALFA
ROMEO FERRARI
NC Carlos Sainz ....................................FERRARI
.jpg)
Ingen over elle ved siden af Max
i øjeblikket © Red Bull Contentpool
Mexicos
Grand Prix : Autodromo Hermanos Rodriguez
FORMULA 1 GRAN PREMIO DE LA CIUDAD DE MÉXICO 2022
Et dramamæssigt lavpunkt i sæsonen
Verstappen fik pole og førte løbet igennem
på vej mod sejren. Dermed er historien om Mexicos
GP 2022 sådan set også fortalt.Lewis Hamilton
klemte sig ind i mellem de to Red Bulls og har overtaget
pladsen som førsteudfordrer fra Ferrari. Ferrari
virker på deres side til at de helt har opgivet, og
det kan man jo egentlig godt forstå.
.jpg)
Som altid hektisk start i Mexico
på langsiden © Red Bull Contentpool
En gang skete det nogle gange, når VM var afgjort
før tid, at den ellers overlegne vinder, mistede
motivationen og andre kunne tage teten i de sidste par løb
og så skabe et par alternative resultater. Men det
er mange år siden. Når et overlegent VM er slut,
er det som om alle andre mister motivationen og den overlegne
mester, bare kan blive ved at banke sejre ind på kontoen.
.jpg)
En sjældent efterhånden
god dag for Bottas © Alfa Romeo Racing
Og sådan var det i dag. Verstappen gav en opvisning
i overlegenhed og vandt et af de kedeligste F1 løb
nogensinde. For hard-core Mercedes/Hamilton fans, var løbet
måske en acceptabel oplevese. For andet løb
i træk var de førsteudfordrer til Red Bull.
Rigtig opløftende var det dog ikke, da de måske
nok fik sølvmedaljerne, men tæt på sejren
var de ikke.
Perez blev nr. 3 foran Russell, efterfulgt at de to Ferrari
racere, der var udklasserede i dag. De startede godt, tabte
momentum og nu kan man kende det italienske team - delvis
i opløsning!
.jpg)
Max er kørt... © Red
Bull Contentpool
Ricciardo blev nr. 7 på trods af en velfortjent 10-sekunders
straf for at skubbe Tsunoda af banen. Fra at have været
lidt ligegyldig i løbet, var det som om han fik en
idé - man kunne jo prøve at overhale. Så
det gjorde han og kom forbi både den ene og den anden
og sikrede sig mere end de 10 sekunders forspring til Ocon
han havde brug for.
Norris blev nr. 9 foran Bottas, der langt om længe
fik point igen. Udover Tsunoda, udgik også Alonso,
med en teknisk defekt. Derudover er der vel ikke mere at
fortælle? FIA skal nok overveje hvordan man skal få
folk til at se de 24 løb næste år, hvis
VM bliver tidligt afgjort!
.jpg)
Det spekatukulære stadion Foro
Sol hvor vinderceremonien afholdes © Red Bull Contentpool
Resultatet fra Mexico
1 Max Verstappen
...................................RED BULL RACING RBPT
2 Lewis Hamilton................................... MERCEDES
3 Sergio Perez..................................... RED
BULL RACING RBPT
4 George Russell................................... MERCEDES
5 Carlos Sainz .....................................FERRARI
6 Charles Leclerc ..................................FERRARI
7 Daniel Ricciardo .................................MCLAREN
MERCEDES
8 Esteban Ocon .....................................ALPINE
RENAULT
9 Lando Norris .....................................MCLAREN
MERCEDES
10 Valtteri Bottas .................................ALFA
ROMEO FERRARI
11 Pierre Gasly ....................................ALPHATAURI
RBPT
12 Alexander Albon .................................WILLIAMS
MERCEDES
13 Zhou Guanyu .....................................ALFA
ROMEO FERRARI
14 Sebastian Vettel ................................ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
15 Lance Stroll.................................... ASTON
MARTIN ARAMCO MERCEDES
16 Mick Schumacher .................................HAAS
FERRARI
17 Kevin Magnussen .................................HAAS
FERRARI
18 Nicholas Latifi..................................WILLIAMS
MERCEDES
19 Fernando Alonso................................. ALPINE
RENAULT
NC Yuki Tsunoda ....................................ALPHATAURI
RBPT
Stillingen
i VM 2022 efter Mexico
1
Max Verstappen ................RED BULL RACING RBPT .......416
2 Sergio Perez...................RED BULL RACING RBPT .......280
3 Charles Leclerc ...............FERRARI ....................275
4 George Russell.................MERCEDES ...................231
5 Lewis Hamilton.................MERCEDES ...................216
6 Carlos Sainz ..................FERRARI.....................212
7 Lando Norris...................MCLAREN MERCEDES...........
111
8 Esteban Ocon...................ALPINE RENAULT ..............82
9 Fernando Alonso ...............ALPINE RENAULT ..............71
10 Valtteri Bottas ..............ALFA ROMEO FERRARI ..........47
11 Sebastian Vettel .............ASTON MARTIN ARAMCO MERCEDES.36
12 Daniel Ricciardo..............MCLAREN MERCEDES.............35
13 Kevin Magnussen...............HAAS FERRARI.................24
14 Pierre Gasly .................ALPHATAURI RBPT..............23
15 Lance Stroll .................ASTON MARTIN ARAMCO MERCEDES.13
16 Mick Schumacher...............HAAS FERRARI.................12
17 Yuki Tsunoda .................ALPHATAURI RBPT..............12
18 Zhou Guanyu ..................ALFA ROMEO FERRARI............6
19 Alexander Albon...............WILLIAMS MERCEDES ............4
20 Nicholas Latifi ..............WILLIAMS MERCEDES ............2
21 Nyck De Vries ................WILLIAMS MERCEDES ............2
22 Nico Hulkenberg ..............ASTON MARTIN ARAMCO MERCEDES..0
Stillingen
i VM 2022 for teams
1 RED BULL RACING
RBPT...............................696
2 FERRARI............................................487
3 MERCEDES...........................................447
4 ALPINE RENAULT ....................................153
5 MCLAREN MERCEDES ..................................146
6 ALFA ROMEO FERRARI .................................53
7 ASTON MARTIN ARAMCO MERCEDES........................49
8 HAAS FERRARI .......................................36
9 ALPHATAURI RBPT ....................................35
10 WILLIAMS MERCEDES ..................................8