"DTC" (TCR) tilbage på TV
I 2023 er der igen dansk race på TV!

Af Flemming Hansen og TCR Denmark


Kasper H. Jensen blev - også i 2022 - mester i TCR. Skal det blive et 7. mesterskab i 2023 på DR TV?
Foto: Flemming Hansen

DR og TCR Denmark indgår TV-samarbejde for 2023

TCR Denmark stiller til start i 2023 med et nyt samarbejde med DR Sporten, som i den kommende sæson blænder op for live action fra Danmarks førende motorsportsklasse.

Med skiftet til DR Sporten er der nu mulighed for, at TCR Denmark for første gang kommer ud til samtlige 2,8 millioner husstande i Danmark, og dermed får det tætte ræs i TCR Denmark den bedst tænkelige tv-dækning til gavn for kørere, teams og fans.

Det præcise sendeformat er endnu ikke på plads, og vil variere over sæsonen, men udgangspunktet er, at heat 1 sendes forskudt, inden heat 2 og 3 sendes live på DR2 samtidigt med, at det streames på DR.dk/tv.


Tæt kamp i feltet - her med top 3 i 2022. Foto Flemming Hansen

Et nyt skridt for DR

Hos DR ser man frem til at få dansk motorsports fornemste klasse ind i sendefladen:

- DR´s sportsdækning skal favne bredt, og jeg er glad for, at vi med TCR Denmark får muligheden for at tilbyde vores seere det bedste fra dansk motorsport med en løbsserie, som allerede har vist sit værd på dansk asfalt de seneste sæsoner, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten.

Bestyrelsesformand for TCR Denmark, Bent Dyhre Hansen, glæder sig ligeledes over samarbejdet med DR Sporten:

- At TCR Denmark som den øverste klasse i dansk banesport, og som officielt DIF-mesterskab, kommer på en af landets største tv-kanaler og dermed øger eksponeringen, er glædeligt, og vil gøre serien endnu mere attraktiv for kørere, teams og fans. Vi glæder os meget til sæsonpremieren, når vi i maj på FDM Jyllandsringen for første gang stiller til start med DR Sporten som ny samarbejdspartner, udtaler han.

TCR Denmark starter 2023-sæsonen på FDM Jyllandsringen den 21. maj. Se mere på www.tcr-denmark.com


Den nye Porsche Junior kører - Bastian Buus - foto Bastian Buus FB

Bastian Buus - ny Porsche Junior kører - en ny Michael Christensen?

Næsten helt ud af det blå er der pludselig kommet en ganske ung mand på kun 19 år, der har kørt som en sand mester i årets Porsche Mobil 1 Super Cup, hvor han minsandten også vandt løb og endte som rookie mester.

Bastian har jo i sagens natur ikke haft en lang karriere. Den startede for knap 10 år siden med gokart i Vojens i 2013. I 2014 blev han optaget på RS Competition Racing team og blev 3'er i DM.

I 2015 blev det til Christian Bakkeruds talent pris og årets talent i go kart efter en stælrk sæson, der bygges videre på i 2016, hvor han er oppe at konkurrere med 16 årige og voksen størrelse gokart-

I 2017 blev det 5 internationale løb i go kart samt sejre i Danmark og en 3. plads til DM.

I 2018 blev det for første gang race i bilsport i Aquila Synergy Cup her i Danmark og deltagelse i Deutsche Kart Meisterschaft, som det også blev til i 2019.

Nu går det så stærkt fra 2020. Der snakker vi GT4 racing for Allied-Racing og et Europæisk mesterskab i Pro-Am, der igen danner grundlag for en kontrakt med Allied Racing i Porsche Carrera Cup Deutschland, der slutter med en 7. plads i mesterskabet og bedste rookie.

Så i 2022 går det jo nærmest ballistisk med masser af racer i både den tyske Porsche Carrera cup og i Mobil 1 Super cup i forbindelse med F1 løbene. Det blev til et rookiemesterskab og så blev det lige toppet op med gevinst i Porsches junior shootout, der endte med en titel som Porsche junior kører.

Det er måske vejen frem for langt de fleste unge racertalenter? Der er kun 20 pladser i F1 - men der er stadig mange muligheder i 'tin top' racing, hvilket Bastian i den grad har vist.


- foto Bastian Buus FB


Bastian Buus' stjerneresultater til og med 2022:

Porsche Supercup Rookie Champion
Rookie Champion i Porsche Mobil 1 Supercup, med ny rekord af flest rookie sejre på en sæson.

Yngste Porsche Supercup løbsvinder nogensinde
Slået rekorden som yngste løbsvinder i den 30-årige Porsche Mobil 1 Supercup historie.

Årets Talent
Årets Talent i Dansk Motorsport 2020

European Champions
Pro-Am Europamestre 2020 i GT4 European Series

Elite Atlet
TEAM DANMARK udvalgte talenter med særligt potentiale og udviklingsperspektiv i forhold til internationale seniorresultater på højeste niveau


Bastian Buus i Monaco i Lechner Racings Porsche - foto Bastian Buus FB

Og med det er det slut for et bemærkelsesværdigt 2022, med Kevin Magnussen tilbage i F1 og Michael Christensen i topklassen i næste års WEC. 2023 skal nok blive godt!

Den gamle redacteur