Retromobile
2023
Covid er glemt - udstillingen er på
toppen igen
Af Flemming Hansen. Billeder: Flemming Hansen
|

Retromobile på fuld styrke igen
Efter sidste års delvise skuffelse med
et reduceret Retromobile var Paris Expo Porte de Versailles
igen stopfyldt med klassiske biler i rå mængder.
Folk strømmede også til der naturligvis havde
et stort fokus på 100 året for Le Mans, der
på det tidspunkt var nogle måneder ude i fremtiden.
Alle tre haller var nu i brug igen. Man kommer
nu ind i 'bagenden', hvor vore interesse ikke rigtig er
til stede. Det handler om dele til veteranbiler og udstillinger
af ældre personbiler, der ved gud er flotte og velholdte.
Men for at fremme undertegnedes interesse kræves der
startnumre og reklamer - ELLER det absolut ypperste af sports-
og superbiler.
Der skal man over i hal 1. Det er der slaget
slås. Det er der alt det rigtig fede er samlet. Flotte
biler, sælgere af litteratur af den fine automotive
slags, stader med modelbiler. Men der er også områder
med kunst. Motiver - enten fotografiske, malerier eller
eksklusive tryk. Lad det være sagt med det samme:
Du skal have adgang til en del uønsket likviditet
for at købe! Flot er det. Næste problem vil
så være, at få overkommandoens tilladelse
til at fjerne den brølende kronjort over sofagruppen
foran kakkelbordet med et sceneri med Porsche 917 fra Le
Mans...
Næste år afholdes Retromobile
fra den 31. januar til og med 4. februar.
Billetpriserne er omkring €20 pr. dag.
Et uddrag af billeder fra Retromobile
2023.

Billedet af bilen fra plakaten -
Porsche 908.

Billedet af bilen fra plakaten -
Porsche 908.

Graham Hill og Henri Pescarolos Matra
Le Mans vinder fra 1972

Ferrari 512S, der var den direkte
konkurrent til Porsche 917 i 1970. Men den var ikke specielt
driftssikker.

Peugeot 905 der vandt Le Mans i starten af 90'erne.

Jaguar XJ220 Le Mans 'vinder' i 1993 med bla. John
Nielsen bag rattet. De blev diskvalificeret.

Lige ved og næsten Toyota GT1 Le Mans -næsten-
vinder fra 1999

Naturligvis ikke en Le Mans udstilling uden en Audi.
Det her er så ikke en Tom K R18. Det år kørte
han #3

Ikke direkte en Le Mans udgave den
her Ferrari - men den havde Allan Simonsens navnetræk.

Ikke en retrobiludstilling uden en
Porsche 917!

Så er vi ovre i modelafdelingen. Dette er
Le Mans udgaven af Porsche 935/78 'Moby Dick' fra Le Mans
i 1978. Her havde Porsche virkelig udnyttet Gr. 5 reglementet
til det yderste der bla. taget skulle være fra en
produktionsmodel. Med lidt god vilje kan man jo se at basis
er en Porsche 911.

Også modeller - her en Ferrari Michelle Gatting
har kørt

En fotomontage med den Franske legende Francois Cevert.

Et billede i en stil der vil kunne kendes fra Michel Vaillant
tegneserien

Køb en af Romain Grosjens hjelme

Hvis Grosjeans er lidt for ydmyg så tag dog Lewis'
hjelm. Som han så aldrig har brugt - eller har haft
i hånden?