Helte 2
Ny bog fra Carsten Frimodt.


af Flemming Hansen.


Sådan ser den nye bog ud - billede fra forlaget




"Helte i Standardbiler del 2" af Carsten Frimodt

Så kom det endelig det 2. værk i sagaen om de Danske standardbilkørere. Nu er det blevet 70’erne og 80’erne, der tages livtag med på de 320 tætpakkede sider.

Der er 10 kørere på menuen.

- Jens Winther. BMW kører og den første Danske kører på Le Mans.
- Poul H Pedersen der gik helhjertet ind i sporten uagtet omkostningerne.
- John Lundberg. Cooper kører og senere leder på Jyllandsringen.
- Flemming Rasmussen den farverige maler.
- Sven Engstrøm den flamboyante entertainer.
- Mette Kruse den talentfulde pige der ikke var bange for nærkamp.
- Leif Pedersen i landets flotteste standardbiler.
- Steffen Sylvest – den kreative mekaniker bag ’Skrotspeed’.
- Anders Kolstrup tuner troldmanden fra Valby med de vilde ’hundehuse’.
- Preben Kristoffersen med de flotte blå Wrangler racere.


Forord fra Tom Kristensen

Det første man møder når man slår op i denne nye bibel er et forord fra Le Mans kongen Tom Kristensen. Han er jo trods alt så "gammel", at han lige var hoppet ud ad barnevognen når bogens indhold starter. Det er maleriske historier om nogle gamle dage, da hyggen var i højsædet og man mødtes på de forskellige racerbaner i Danmark weekend efter weekend. Jagten på de gyldne klistermærker og det sug det gav når racerne blev startet op fæstnede sig hos den unge Tom K. Men er samtidig med også den ledetråd der han følger de næste mange år.

Et naturligt sted at starte i bogen er at læse om de kørere som jeg selv kender bedst: Jens WinterSven EngstrømLeif PedersenAnders Kolstrup og Preben Kristoffersen.

Det er jo ikke for at udelade nogen – naturligvis – men det er en tætbeskrevet bog med mange detaljer, som man med fordel kan dykke rigtigt ned i når året går på hæld og dagene bliver kortere og mørkere. Inden græsset igen er klar på Jyllandsringen til en ny sæson!

Roskilde Ring spøger stadig

Selv om vi nu er inde i en mere moderne tid om man så må sige. Så har nogen af kørerne i bogen lige været forbi RR meget tidligt i karrieren. Så hvad er mere naturligt end at bogen starter med den indfødte Roskildeboer Jens Winther, der også står som fadder til den for længst nedlagte grusgrav da han fræsede rundt på den i 50’erne. Hvis det skete i dag ville kommunen, SSP medarbejdere ved samme samt naturligvis Politimyndighederne straks sætte en stopper for dette… Det var en HELT anden tid. Heldigvis. Det blev jo så til den berømte Roskilde Ring.

Her var Jens vaks ved havelågen, da Aage Buch-Larsen dukkede op med en Cortina der styrede som en skøjte i havsnød. Den fik Jens styr på og Aage vandt et DM. Jens var skrueren – og vendte først tilbage til racerbanerne i 1971 da RR kun var et minde. Så gik det derudad med BMW som basis. En kort overgang i sen 70’erne kommer et engagement med en ellers fin Porsche Carrera RSR til at gå helt galt med dyre dele og sager omkring nogle diskvalifikationer der ender i retten.

Så det varer nogle år inden Jens Winther tager livtag med Le Mans. Resten er historie som man siger.


Den kendte Jens Winther BMW i Castrol farver på Le Mans - billede fra forlaget


Også et dyrt Porsche bekendtskab.

En anden kører der også havde et dyrt engagement med en Porsche var Preben Kristoffersen, der ellers havde håndteret fine Carrera RSR’er med vant hånd på Jyllandsringen og omegn sponsoreret af Willy F Kager. Det udviklede sig i 1977 til et sponsorat fra Wrangler – et meget udbredt denim mærke den gang i 70’erne og i dag i dele af Jylland! ;-) Der skulle den 'stakkels' Preben kæmpe sig igennem en fotosession et tidligt forår med en bunke fotomodeller – herunder überbaben dengang – Hanne Lyngfeldt. Det må have været hårdt at gennemgå…!

Til 1978 skiftes der til den skarpe Porsche 934 Turbo til forfærdeligt mange penge. Det var en bil der virkelig gav Preben sved på panden. Det var voldsom Volvo – bare med Porsche! Tung at styre med de brede dæk og forsinkelser fra turboen. Der skulle deltages i EM serien. Turboen skulle skiftes efter hvert løb fandt man ud af og man fik Porsche til at servicere. Det er de rigtigt dygtige til – også til at udskrive regninger!


Preben Kristoffersens flotte Porsche Carrera med iøjnefaldende tilbehør - billede fra forlaget

Porschen blev bukket af hans medkører Eberhard. Regningen ville blive enorm, så Porschen blev afhændet til Freisinger og Preben fik trukket sig ind i en BMW, da han havde forpligtelser omkring aktivitet fra sponsor Wrangler. Så den Porsche blev et dyrt bekendtskab for Preben Kristoffersen.

En sand troldmand er og var Anders Kolstrup, der den dag i dag tuner biler. Et af hans specialer var den lille Mini med indbygget F2 motor. Så lille og lav, at den samlede ekvipage sikkert kunne lægges i bagagerummet på flere af de andre biler i SSC. Det var jo den gang SSC var noget med hjemmesløjd på 4 hjul!

Nu køber man jo åbenbart bare en Lamborghini? Det var en anden tid og måske lidt overromantiseret? Men SSC i dag (2023) er ikke rigtig det samme som det var. Desværre.



Anders Kolstrups mest vanvittige Mini i meget small! - billede fra forlaget


Som det er sagt mange gange før: 'Hvis du skal tjene en mindre formue på at køre race – skal du bare starte med en stor!'

Sådan er også denne bog en lang række af anekdoter, der kan trække smilet frem. (Og den indlysende tanke om, at det var godt at det ikke var min pengepung!)

Slutteligt er der en detaljeret gennemgang af de forskellige typer af racere, kørerne har anvendt igennem tiden.


Samlet vurdering

Jeg er svært bange for at jeg bliver nødt til at kaste maksimale 6 møgbeskidte og olierede topnøglesæt efter denne udgivelse!

Der BURDE i min bog være en spinkel mulighed for måske, at se en ’Helte i Standardbiler’ vol 3? Den hvor vi kommer op i 90’erne. Siger det bare!

Jeg ved der kan være lidt overlap med ’Danske F1 drømme’ og ’Tre seje sønderjyder’ – men Jesper Villumsen – Jørgen Poulsen (Ham med Volvoerne)– evigt unge Thorkild Thyrring – Benny Hall – Lars Erik Nielsen - Peter Elgaard kunne måske være kandidater? Nu er ilden tændt!

Køb denne bog og andre af Carsten Frimodt bøger på Veterania.dk Bogen var venligt stillet til rådighed fra forlaget.