Benetton
Rebels of Formula 1 / Damien
Smith / Evro publ.
Af Michael D. Ewert / GPNews |
Benetton - Rebels of Formula 1
Evro Publishing udgiver højkvalitetsbøger
og en af de seneste udgivelser er bogen Benetton –
Rebels of Formula 1. Et rent Kinderæg af en bog, hvor
du får mere end en bog om Benetton. Den får
F1journals’ største anbefalinger.
Bogen er et Kinderæg. Vi kommer igennem perioden
fra 1986 til 2001, hvor Benetton officielt har et Formel
1-hold inden det bliver solgt og overtaget af Renault. Holdets
DNA går dog helt tilbage til Toleman og fortsætter
man så ender vi i det hold, vi i dag kender som Alpine.
Så langt kommer vi dog ikke i bogen, der primært
handler om Benetton, men den starter med forhistorien til
Benetton-holdet. Faktisk starter bogen med en god introduktion
til familien Benetton, hvordan tøjfirmaet kom på
banen, hvordan de provokerede det etablerede samfund med
deres reklamebilleder.
Uddrag
fra Benetton – Rebels of Formula 1 © Evro Publishing
Herefter går bogen i retning mod Formel 1, og selv
om holdet Benetton først kom officielt i Formel 1
i 1986, så var det reelt Benetton, der stod bag holdet
i 1985, da det stadig stillede op under Toleman-navnet.
Her kommer overraskelse 2 i Kinderægget. Her få
vi bogen om Toleman, hvordan de etablerede sig i Formel
2, og hvordan de kom i Formel 1. Hos Toleman dukker navnene
Rory Byrne og Pat Symonds om. Pat Symonds har skrevet forordet
til bogen. De har begge haft stor betydning for holdet.
Uddrag fra Benetton – Rebels
of Formula 1 © Evro Publishing
Hos Toleman kommer vi igennem de obligatoriske problemer
for et nyt hold. Prekvalifikation, kørere, motorer
og hvordan de pi**ede Pirelli så meget af, at de flere
gange havde problemer med at stille op. Vi får historien
om Ayrton Sennas år hos Toleman, og hvordan hans kontrakt
med Lotus betød, at teamchefen spærrede for
Ayrton Senna i flere løb.
Uddrag fra Benetton – Rebels
of Formula 1 © Evro Publishing
Vi kommer igennem Tolemans sidste år med alle de problemer
de har, og hvordan de både kunne score point, men
også kæmpede en kamp for at komme på gridden,
samtidig med overgangen fra Toleman til Benetton, der reelt
overtog holdet i 1985, men først stillede under eget
navn i 1986.
Brian Hart havde leveret motorer til Toleman, og det skabte
intern vrede, at Benetton skrev kontrakt med BMW, der havde
en Turbomotor i stedet for at blive med Brian Hart og hans
sugemotorer.
Herefter kommer vi til den store del af Kinderægget.
Naturligvis Benetton-delen af bogen. Bogen er på over
300+ sider og indeholder næsten 300 billeder. Informationen
i bogen er detaljeret og god, og det er ikke er en bog,
du lige sætter dig og læser på en aften.
Uddrag fra Benetton – Rebels
of Formula 1 © Evro Publishing
Man fristes til at kalde bogen for uhyre velskrevet og fyldt
med flotte billeder for det er den. Den er virkelig spændende,
specielt hvis man har et forhold til bogen. Måden
vi lærer Formel 1 at kende afspejler ofte, hvem vi
holder med.
Jeg begyndte at se Formel 1 den gang DR sendte nogle få
løb om året på tv, og hvor kabel- og
satellit-tv stadig var helt nyt. Dengang jeg måtte
over til legekammeraten for at se Sky Channel og Superchannel.
Min favorit dengang var Nelson Piquet, så da han skiftede
fra Williams til Benetton via et år hos Lotus, der
lærte jeg Benetton-holdet at kende.
Som oftest er så fortsætter man med holdet,
selv om idolet har forladt holdet. Det var dengang en ung
tysker med navn Michael Schumacher kom i Formel 1.
Bogen er udgivet på Evro Publishing og kan findes
i både en almindelig udgave og en udgave signeret
af forfatteren Damien Smith.
Jeg vil dog ikke anbefale at bestille bogen direkte hos
forlaget, medmindre du ønsker den signeret. Der er
en rimelig overhængende chance for, at den kommer
med et importgebyr samt moms fra Postnord.
På Saxo.com er bogen lidt dyrere, men med gratis
levering og du slipper for en potentiel ubehagelig hilsen
fra Postnord.
F1journal kan varmt anbefale bogen. Den fortæller
en spændende historie om ikke bare et hold, men også
Toleman.