Ferraris 2023 Le Mans vinder. Den
har fået en gang mat lak for at holde på skidtet.
Retromobile 2024
Som det efterhånden er blevet vane så er første
uge af februar blevet til en fast Paris tur. Til en af verdens
største ”brugt bils messer” – nemlig
Retromobile i de efterhånden større og større
bygninger i Porte de Versailles. Der var lige en kort overgang
lige efter pandemien, at vi regnede udstillingen for ædt
op af de økonomiske følger af denne
Udstillingen i 2022 var lidt en skuffelse. Udstillingen
i 2023 fornyede håbet om en fremtid. 2024 cementerede
dette håb, med en udstilling der lige fik et ekstra
spark opad på ”kvalimetret”. Pandemien
var fuldstændig fejet væk!
Ulempen er dog, at prisen for hotelovernatninger i Paris
i udstillingens nærhed er blevet tårefremkaldende.
Faktisk kostede ”one night in Paris” det samme
som 4 overnatninger samlet i Tokyo… I et hotelværelse
der fik det i Tokyo til at minde om fyrstesuiten på
D’Angelterre i størrelse! Men who cares? Der
er en seng og et bad. All good.
En
farvelade af dimensioner i denne Ford Puma Hybrid WRC
Alle veje fører til Paris - gennem luften.
At komme til Paris tager lige omkring 1½ time - med
SAS denne gang, der kunne servere de bedste billetter til
turen til Charles de Gaulle lufthavnen uden for Paris. Nu
har vi prøvet traditionel offentlig transport ind
til hotellet. Med tog, metro og letbane. Jo tættere
man kommer på Paris centrum – jo mere proppet
er de enkelte enheder, der for f.eks. Metroen er overraskende
smal! Kort sagt man ender som sild i en tønde, hvilket
ikke er særlig rart, da lommetyve, Romaer og andet
pak myldrer rundt. Med andre ord er vi i de seneste år
skiftet til taxa fra lufthavn til hotel. Det er nemt og
bekvemt og så er det ikke så meget dyrere når
man kan dele regningen. Ca. 65 Euro fra CDG til det 15.
Arondissement. De kører med faste priser –
hvis du ikke finder en ”pirattaxa”. Men i lufthavnen
ledes du direkte ud til en effektiv Taxa fordeling og skilte
der advarer mod netop pirattaxaer.
Grev Rossi's private Porsche 917
til vejbrug.
Med pakkenelliker læsset af på hotellet er det
bare at tage et stop med metroen til udstillingen PARIS
EXPO PORTE DE VERSAILLES. Udstillingshallerne ligger nærmest
konstant i en form for udvidelse. Lidt á la Københavns
Lufthavn, hvor byggekraner også dominerer.
Hvert år blive de bedre og bedre til at håndtere
de mange mennesker. Taskeundersøgelse (en desværre
nødvendig og træls del af det) og ”bip”
af billet sker langt fra den reelle indgang. Det vil sige
at det ikke skal ske ved indgangsdøren – men
stille og roligt i den takt folk ankommer. Simpelt og effektivt.
Men kræver selvfølgelig at der er plads til
at ”opbevare” tjekkede gæster. Men det
er der også. Alt spiller.
Indenfor i hallerne.
Nu startede jeg jo beskrivelsen med udtrykket ”brugt
bils messe”. Jo jo – men det er ikke udtjente
VW Up’er og den slags. Det er en helt anden priskategori,
med så mange tal og 0’er i priserne, at det
kan give inflations ramte Danskere tårer i øjnene.
Dog ikke en vis Torben ”Jordskred” (Fra det
en anelse udskældte ”Nordic Waste”), der
for Ekstra Bladet var et ”rigt svin” og derfor
måtte jagtes overalt. De fandt ham på udstillingen
i forbindelse med ”Selected Cargroup” og deres
udstilling. Som navnet måske giver et hint om, at
de ikke ligefrem beskæftiger sig med gamle Fiat’er,
men mere den slags Fiat’er der er røde og har
en lille gul sticker med en stejlende hingst. Så på
baggrund af det mindre jordproblem omkring Randers var Torben
’Jordskred’ i ’jagtsæson’
for Ekstra Bladet, der jo ikke holder sig tilbage med at
udbrede den lille misundelse. Jeg så ham ikke –
og deres udstilling var ikke den største eller fineste.
Så videre til det mere interessante.
Blændende flot Ferrari 312B3
fra 1974. Clay Reggazzoni version © Red Bull Contentpool
Det var ikke mindst den sædvanligvis store udstilling
fra urfabrikanten der får Rolex og lignende til at
minde om et Timex på tilbud i Brugsen – nemlig
Richard Mille. Deres ure er umådeligt grimme i mine
øjne, men koster en arm og et ben. Af den grund har
man så mulighed for at sponsorere diverse store racer
teams – bla. Ferrari. Så derfor havde deres
stand nemlig den vindende Ferrari 499 fra Le Mans i 2023
på standen. Ikke en eller anden 1:1 Minichamps model
– nej den rigtige. Den havde fået en gang klar
satin lak over den beskidte karosse, så det ikke umiddelbart
kan tørres af men bevares for eftertiden. Det er
efterhånden blevet en norm at racerbilen ’pensioneres’
til et liv på et museum. Således også
denne Ferrari.
Bizzarini - sportsvogn fra de tidlige
60'ere, der står som en 'luder i en gadedør'.
Men det er helt klar med modelbyggerøjne at jeg indtager
en udstilling som denne. Mange af de rigtige biler der er
udstillet er jo netop udgivet af f.eks. Tamiya, Model Factory
Hiro osv. I disse sæt kan farveangivelser være
lidt ’sådan ca’, hvor du så når
du står over for den rigtige kan vurdere farver og
detaljer.
Peugeot 405T16 GR (GR for Grand Raid)
- Dakar Rally 1989.
Der var jo f.eks. den fine Dakar Peugeot 405T16GR, fra løbet
i 1989. Heldigvis var den ikke restaureret, hvilket naturligvis
kan være lidt af en fælde, hvor farver igen
kan ændres og instrumentering kan være blevet
opdateret til moderne digitale og den slags. Men sådan
var det ikke med denne Dakar racer fra 1989.
Alfa Romeo 33TT12 fra midt 70'erne.
Alfa Romeo 33TT12 var også et fint eksempel. Ikke
mindst kan det så vurderes, at den typiske Alfa Romeo
røde er meget mørkere end en tilsvarende Ferrari.
Det vidste jeg sådan set godt, men det kan være
umådeligt svært at vurdere ud fra online billeder.
Altid godt at stå over for den.
Også fra Paris Dakar - vindermodellen
fra 1985.
Lige så med den fine række af racer motorcykler
der alle har været udgivet af Tamiya, Protar (Italeri)
og så fremdeles. Her er det bla. rigtigt godt at bemærke
de forskellige metal deles farver. F.eks. har Tamiya en
tendens til at bruge mat brum og mat grøn i deres
Ducati malevejledninger. Og sådan ser delene også
ud på afstand. Men gå man lidt tættere
på er det tydeligt at se at der er tale om en form
for overfladebehandling, hvor der også er metalliske
partikler i, så farverne mere er en let metallisk
brun og grøn. Det kræver naturligvis blanding
af maling og brug af airbrush, så derfor vælger
Tamiya sikkert den lidt mere nemme genvej, der er godt nok
for de fleste!
Yamaha YZR500 fra start 90'erne -
fra den gang der ikke var alle mulige aero dippedutter i
MotoGP
Her var også noget Dakar fremvist – nemlig en
replika af den BMW der vandt i midt 80’erne –
også udgivet af Tamiya. Bare en replika – men
umådelig tæt på den ’rigtige’.
En model i 1/8 af en Matra fra Tour
de France - nej ikke det - men en tidligere motoriseret
udgave.
Modeller – masser af modeller
Hvis du altså er til biler! Så er der en masse
forretninger der falbyder enhver form for modeller –
for enhver pengepung. Lige fra den lille Matchbox model
til det ypperste fra de dyreste resin fabrikanter. Der er
ikke tale om samlesæt i langt de fleste tilfælde.
De eneste sæt jeg så var små special produktioner
af 1:43 sæt. Profil 24 er som sædvanlig til
stede, men ikke med salg af modeller. Kun udstilling.
BBR udgave i 1/18 af Ferraris 2023
Le Mans vinder. Ikke billig...
En anden der dog sælger modeller i færdig form
er Fred Subers forretning der har specialiseret sig i at
færdigbygge stakkevis af Model Factory Hiros store
1:12 sæt. En flot og dyr udstilling, der også
bød på dejlige gensyn af gode gamle 1:12 Tamiya
Porsche 935 sæt konverteret til Le Mans racere fra
sen 70’erne.
En ombygget 1:12 Tamiya model af
Paul Newmans Le Mans Porsche 935 fra 1979.
Men også andre udbydere af scratchbyggede racerbiler
var til stede. Flotte og dyre modeller af gerne klassiske
racerbiler – men også sidste års F1 Ferrari
i skala 1:8. Prisen er ukendt – men den er sikkert
ikke billig?
Opsamling
Så jo det er en fin udstilling at tage til og benene
er godt brugt når man sætter sig i taxaen på
vej til den kaotiske Charles de Gaulle lufthavn uden for
Paris. Heldigvis blev vi ikke ramt af andet end den voldsomme
trafik mod lufthavnen og ikke den ’lovede’ lukning
af motorvejene af utilfredse bønder med deres traktorer!
Så vi andet af Paris? Næh overhovedet ikke!
Personligt finder jeg at Paris er temmelig ucharmerende,
larmende, forurenet, beskidt og nedslidt - medmindre du
befinder dig midt i turistfælderne! Langs motorvejen
ud til lufthavnen er det tydeligt, at der bor store horder
af hjemløse i buskadser langs disse. De udslidte
boliger, der passeres på vejen er enten totalt udbombede,
beskidte eller dækket til af graffiti skriblerier…
Charmerende – not! Jeg foretrækker langt Tokyo
i den sammenhæng – men Retromobile er et must
– også i starten af februar 2025!