Sæsonen er slut og pokalerne
uddelt. Fra v. Mike Halder, Kasper H. Jensen og Gustav Birch.
TCR Danmark i 2024 var småt
Vinteren 2023 - 2024 var hård ved flere teams i TCR
serien. Ret hurtigt blev det klart at GMB motorsport der
havde været et flagskib både i Danmark og i
udlandet over nogle år måtte dreje nøglen
om. Heldigvis blev det reddet. De skifter så navn
til Selected Car Group næste år.
Green Development, Meteor Racing, Auto Lounge mfl. og dermed
mange kørere kom ikke til start i 2024.
De unge løver Gustav Birch
(#44) og Malte Ebdrup (#24) havde en del tætte kampe.
Men det man måske kunne have forventet (eller ønsket!)
skulle blive en kamp mellem måske 4 eller 5 kørere
- endte ud med 'kun' at blive et spørgsmål
om Kasper H. Jensen eller Mike
Halder skulle blive mester?
Alle andre var bare med i løbene. Mere eller mindre.
Med en startliste bestående af 10-12 kørere
var det alt i alt ikke for overvældende at følge
med i.
Forskellige skæbner i feltet.
Michael Markussen - den evigt uheldige
- havde investeret i en ny Cupra, der ankom så sent
at teamet slet ikke fik et egentligt grafisk design på
bilen. Den kørte i primergrå i hele sæsonen.
Men hvad værre var, så fik teamet aldrig rigtigt
styr på bilen. Efter sæsonens afslutning har
Casper Elgaard været ude og teste
raceren forud for næste sæson for evt. at finde
de manglende justeringer.
Gennem hele sæsonen var der
tæt kamp mellem Kasper H. Jensen og Mike Halder (bageste
racer)
Martin Andersen havde et travlt GP
Danmark med gæsteoptræden i TCR udover hans
normale job i Super GT
Malte Ebdrup kørte rigtigt fint
i starten af sæsonen og kunne have været en
udfordrer til Kasper og Mike - men havde et 'mother of all
accidents' på Ring Djursland, der smadrede raceren
langt ud over det den kunne repareres. Det var jo slemt
nok i sig selv. Men det kunne have været langt værre
da fotografen 'Stump' stod direkte i skudlinien for Maltes
flyvende racer og kun ved et ufatteligt held ikke blev ramt
af denne.
Det åbenlyst store - og ikke mindst høje talent
- Silas Rytter startede sæsonen,
men løb tør for midler til at fortsætte
sæsonen.
Selve mesterkabet trak ud til den sidste løbsweekend,
hvor Kasper og Mike skulle forsøge at tage point
fra hinanden. Desværre blev det hele afgjort i årets
næstsidste heat, hvor Mike Halder prøvede
lidt optimistisk at komme indenom Kasper i 1. og 2. sving.
Det ødelagde hans højre forhjul og Kasper
kunne køre i mål som vinder - og dermed også
vinder af mesterskabet i 2024... igen...!
Dennis Lind gæsteoptrådte
også ved GP Danmark med gode placeringer til følge
Hvordan ser TCR ud i 2025?
Hvor 2025 ender vides slet ikke på nuværende
tidspunkt? Mike Halder følte sig bortdømt
af dommerne - nok ikke mindst efter nightrace, der for alvor
gav gnister mellem kompetanterne.
Der mangler grundlæggende i den grad deltagere for
at serien for alvor skal rodfæste sig. Arrangørerne
prøvede op til sæsonen 2024 at 'sælge'
ældre TCR racere til en en slags 2. division? Op til
sæsonen 2025 prøver man med at begrænse
udgifterne for deltagerne ved at mindske startgebyrer og
sætte brændstofprisen ned. Man kunne håbe
at nogle af de nu mere eller mindre 'serieløse' Super
GT V6 kørere kunne finde på at skifte til TCR?
Frederik Nymark har da testet en TCR racer.
Men som så meget andet er det hele jo nok et spørgsmål
om penge?
Silas Rytter kunne desværre
ikke gennemføre hele sæsonen.
Kim Kønig blev 2'er i Trophy
Gustav Birch får årets
sidste målflag.
Philip Lindberg (#22) var ofte i forskellige infights. Her
med Gustav Birch (#44)
Michael Markussen havde ikke rigtig
farten og blev lukket ude fra podiet af Gustav Birch med
et sølle point.
Marco Dahl forsøgte sig i
et par løbsweekender og vil måske satse på
fuld sæson i 2025?