F1 i 2025
Stadig lige mellem top 4 teams?

af Flemming Hansen


Class of 2024 - dismissed! F1 i 2025 vil se meget anderledes ud med hele 10 kørere på nye pladser. ©Kick Sauber

De 10 teams som det ser ud lige nu

Ja det er jo nok kun gået de færrestes næse forbi, at Kevin Magnussen ikke længere er en del af F1 feltet i 2025? En ny Dansker i F1 feltet har nok lange udsigter?

Red Bull har været et kæmpe cirkus igennem hele 2024. Først var der historien om Christian Horner, der vist nok skulle have pillet ved en eller anden...? Så var der den endeløse historie om Sergio Perez der skulle fyres - men fik så ny kontrakt for 2025! Der kan man så igen konstatere at kontrakter ikke er det papir værd de er skrevet på? For næppe var alle kommet i mål i Abu Dhabi før netop Perez blev fyret og erstattet af Liam Lawson. Vi må se om Liam Lawson kan leve op til forventningerne eller som Perez, Albon, Ricciardo mfl. før ham - blive ofret på Max Verstappen skafottet. Liam skal nok stå tidligt op...


Perez er fortid hos Red Bull. © Red Bull content pool

Hos Mercedes og Toto Wolff gætter jeg på at Andrea Kimi Antonelli i den anden Mercedes falder igennem - eller i det mindste får en særdeles svær første halvdel af sæsonen? Han har ikke vist særligt meget i F2 - men at det ligefrem skulle rykke Frederik Vesti frem i køen er nok lidt meget at håbe på? Men underligere ting er jo sket!

Mercedes har haft et bedre år i 2024 end på det seneste efter den komplet forfejlede design filosofi med zero pod. Det så smart ud - til at det viste sig ikke at fungere. 1½ år blev spildt på det vildspor. For 2024 blev Mercedes designet mere konventionelt. Det var meget bedre. Det gav sejre.


George Russel for 'kometen' (eller fis i en hornlygte?) Andrea Kimi Antonelli som ny makker i 2025
©Pirelli

I McLaren lejren er der sikkert stadig fest efter det første konstruktør VM siden 1998? 2025 må derfor alt andet lige bblive en jagt på kører VM? Men Lando Norris er nødt til at blive mere hård i kanten, hvis han skal nakke Max Verstappen til VM i 2025. PÅ den anden side så mangler Oscar Piastri stadig lidt til for alvor at presse Lando om en titel. Der er lidt Mika Häkkinen - David Coulthard over den duel. Hvis det ikke lige ringer nogle klokker, så havde DC nærmest den traditionelle udtalelse inden sæsonstarten om, at NU var det hans år. Det blev det aldrig rigtigt. Sker det samme for Oscar?


Uændret McLaren team i 2025. Kan Lando tage trofæet? © McLaren media

Ferrari får en ny topkører i form af Lewis Hamilton. Men alt andet lige så bliver han 40 år, så er der stadig (nok) fut i Lewis Hamilton eller får han klø af Charles Leclerc? Alt andet lige skal Charles Leclerc slå Lewis Hamilton. Charles er en fremtidens mester - måske? Jeg tror ikke på at LH skulle vinde det 8. VM i Ferrarien. Måske trækker han pensionskortet før 2026?


I 2025 skal Leclerc (bagest) kigge efter #44 © Ferrari media


Glem det der Visa Cash App Racing RB duttelut... I 2025 kommer de til at hedde Racing Bulls. Men på kørerfronten skal den lille krudtugle Tsunoda nok skabe mange beep i teamradioen. Han har temperament - men det er nærmest intet at regne for den endnu mere volatile Isack Hadjar. Laurent Mekies skal nok få kam til sit hår!


Racing Bulls med et af de sidste optrædener for Danny Ric © Red Bull Contentpool


Alt er oppe i luften hos det evigt kriseramte Renault - Alpine. Nu har den ellers bortdømte Flavio Briatore fundet vej tilbage til teamet som han oprindelig stod i spidsen for. Ja det var en anden tid! Men det viul også blive en anden tid for i 2026 vil det blive farvel til Renault motorer til fordel for Mercedes motorer!

Esteban Ocon blev kylet ud inden sidste løb så Jack Doohan nåede lige en tur i raceren inden det for alvor går løs i 2025.



Williams ser nok frem til et år uden for mange smadrede biler - D'herrer Logan Sargent og Franco Colapinto var særdeles dyre bekendtskaber. Albon og Sainz bør alt andet lige presse på i top 6.


Mindre gaffa og bedre reultater i 2025 for Williams?. © Pirelli

Aston Martin kører med uændret setup i 2025. Jeg gætter på at farmand Stroll sikkert har sat gang i svingdøren, for at få bikset en ordentlig slæde frem? 2024 var til glemmebogen. På den anden side så blev de også top 5 i 2023! Forskellen var dog, at der i 2023 blev scoret 280 point - mod 94 i 2024. Da de blev nr. 5 i 2023 var det kun 22 point bag McLaren. I 2024 var der 374 point op til nr. 4 (Mercedes)... Så der skal vist ske bibelske ændringer, hvis Aston skal kunne true top 4?


Skal Aston Martin for alvor oppe sig i 2025? ©Pirelli

HAAS har haft et for dem et rigtigt fint år med Komatsu ved roret. Havde det ikke været for et regnvejrsløb i Brasilien og et lykketræf for Alpine, så var Haas endt på 6. pladsen.

Det vil også blive 'all change' for teamet med Komatsus 'slyngveninde' Esteban Ocon og den lovende Oliver Bearman i teamet. Ocon kan godt virke lidt som et problembarn, der brokker sig i tide og utide. Det skal blive spændende at følge stemningen i teamet - især hvis Bearman viser sig hurtigere end Ocon...



Helt nyt lineup for Haas i 2025 - så farvel til Kev20 og Hulk. © Pirelli

De 10 teams i 2025

Mercedes......#63 George Russel.......#?? Andrea Kimi Antonelli
Red Bull......#1 Max Verstappen.......#30 Liam Lawson
McLaren.......#4 Lando Norris.........#81 Oscar Piastri
Ferrari.......#16 Charles LeClerc.....#44 Lewis Hamilton
Aston Martin..#18 Lance Stroll........#14 Fernando Alonso
Racing Bulls..#22 Yuki Tsunoda........#?? Isack Hadjar
Haas..........#31 Esteban Ocon........#?? Oliver Bearman
Kick Sauber...#27 Nico Hülkenberg.....#?? Gabriel Bortoleto
Alpine........#10 Pierre Gasly........#?? Jack Doohan
Williams......#23 Alex Albon..........#55 Carlos Sainz Jr.



Bilerne


Det er sidste sæson med de nuværende biler, da hele reglementet får en opgradering til 2026, hvor også det nyeste team GM kommer på listen. Desuden ændres Kick Sauber da til Audi... eller gør de? Mange pudsige rygter fra den kant. Det skal dele af 2025 nok kaste lys over?


Sæsonen 2025

Igen 24 løb. Det bliver igen en udmattende lang sæson inden det hele afslutter i Abu Dhabi.

06. marts...........Melbourne
23. Marts...........Shanghai
06. April...........Suzuka
13. April...........Sakhir
20. April...........Jeddah
04. Maj.............Miami
18. Maj.............Imola
25. Maj.............Monaco
01. Juni............Barcelona
15. Juni............Montreal
29. Juni............Spielberg
06. Juli............Silverstone
27. Juli............Spa
03. August..........Budapest
31. August..........Zandvoort
07. September.......Monza
21. September.......Baku
05. Oktober.........Singapore
19. Oktober.........Austin
26. Oktober.........Mexico City
09. November........Sao Paulo
22. November........Las Vegas
30. November........Qatar Lusail
07. December........Yas Marina