Dansken i 2025
Hvem har udmærket sig i udlandet?
Af Flemming Hansen |
Noah Strømsted i sin Trident
F3 - Noah Strømsted FB
Med de fritstående hjul!
Nu har vi jo ikke længere en F1 kører
i form af Kevin Magnussen og det ser ud
som om at Frederik Vesti er forbi det punkt
der kan give ham et sæde i F1? Men underligere ting
er jo sket i de høje luftlag?
Men så har vi jo Noah Strømsted i
FIA F3 og Alba Hurup Larsen i F1Academy!

Noah Strømsted - fra Noah
bStrømsted FB
Noah Strømsted endte på en respektabel
6. plads i mesterskabet. Han havde de bedste løb
på Imola med samlet 25 point - Melbourne med 18 point,
Spa og Monza hvor weekenderne gav 11 point. Det var en godkendt
første sæson - men der var alligevel langt
op til Rafael Câmara, der desværre kørte
i samme team - Trident - som Noah. Men han klarede det dog
bedre end den 3. kører i teamet Charlie Wurz.
Noah er den del af AMG Mercedes juniorprogram.
I 2026 kører Noah igen i F3 - og der er
jo så kun ét der tæller: Sejr! Det skal
nok blive spændende at følge. Husk at du kan
se alle træninger og alle løb i F3 serien på
F1.TV, eller på Viaplay.

Alba fotograferet ved CHGP pressemøde.
Døren ud til balkonen er lokaliseret!
Alba Hurup Larsen har haft en lidt blandet
sæson i F1Academy serien. Hun ligger i øjeblikket
på en 7. plads inden den sidste afdeling i Las Vegas
i slutningen af november. En 4. plads i den første
løbsweekend i Shanghai er årets hidtil bedste
resultat.
Alba er blevet en del af Ferraris program.
Vi føler nok her i redaktionen, at hele hypen sidste
vinter og forår om 'Verdens hurtigste pige' er lige
til den friske side? Den kan sætte sig sine spor mentalt
hos en meget ung person, der ikke har den helt store ballast
at bygge på? Indsatsen har da været godkendt
- så absolut - men foreløbig er der altså
mindst 6 piger der er hurtigere end Alba.
Der bliver noget at bevise i 2026 - og så naturligvis
i Las Vegas til november. Men der kommer podiet jo!
Læs her.
Husk at du kan se alle træninger og alle løb
i F1Academy serien på F1.TV, eller
på Viaplay.

Christian Rasmussen vandt Milwaukee
Mile 250 for Ed Carpenter Racing #21
Indycar - danskerserien!
På den anden side af Atlanten har vi to gæve
Christian'er - d'herrer Lundgaard og Rasmussen.
Desværre fik Lundgaard ikke en sejr
i år. Men derimod hele 6 podieplaceringer og en god
indsats ved Indianapolis 500 med en flot 6. plads. Den fulgte
Rasmussen op med en 7. plads. Så
to Danskere i top 10 ved Indianapolis 500. Tjek!
Men Christian Rasmussen tog virkelig en
vis legemesdel på mange da han vandt Milwaukee Mile
250 med nogle moves, der virkelig krævede hår
på brystet! Han formår endda at overhale den
voldsomt dominerende Alex Palou der endte med at vinde årets
Indycar Serie.
Det er faktisk rigtigt spændende løb. Men det
kan være lidt vanskeligt at følge herhjemme.
Indycar er ikke helt oppe i 2025 standarder med streaming
og online services med live resultater og den slags. Desværre.
Du kan streame alle løb på Viaplay inklusive
træninger og kvalifikationer. Desværre vises
ikke alle løb på TV3 kanalerne - og måske
kun delvis? Det koster at have Viaplay. Til gengæld
kan man da i det mindste se løbene forskudt, da nogle
af løbene jo køres på tidspunkter, der
er i nærheden eller over midnat.
Om ikke andet er serien klar den 1. marts 2026
St. Pete fulgt af den 7. marts i Phoenix ovalen, der vender
tilbage til serien og den 15. marts i et helt nyt gadeløb
i Arlington. Det skal nok blive godt!

Christian Lundgaard kører
for Arrow Mclaren med #7
WEC og IMSA
Der jo efterhånden et utal af Danske kørere
i WEC og IMSA (Samt en lang række af prototype og
GT klasser) Her tager vi dog udelukkende fokus på
toppen af poppen.
Selvom der var rekordmange Danskere til start på
Le Mans var der ikke en ny Dansker på
nogen af podiepladserne. Det store håb Michael
Christensen havde et skidt Le Mans men blev dog
trods alt den bedst placerede Dansker på en 6. plads
- dog efter at Ferrari #50 med Nicklas Nielsen
var blevet diskvalificeret. Dog er der på det seneste
kastet grus i brokbindet da Porsche trækker sig fra
WEC i 2026. Det efterlader jo en del kompetente kørere
- herunder Michael - uden et umiddelbart sæde for
2026? Den følges der op på.
Malthe Jakobsen og Mikkel Jensen
i Peugeot var slet ikke konkurrencedygtige på Le Mans,
men på det seneste er resultaterne begyndt at komme.
Til gengæld forlyder det nu på rygtebasis at
begge Danskere er på vej væk fra Peugeot? Det
skal vi nok følge tæt de næste måneder.
Kevin Magnussen har jo forsøgt
sig i både WEC og IMSA i BMW'en. Foreløbig
uden den helt store succes desværre.

Malthe Jakobsen, Mikkel Jensen og
Michelle Gatting fanget ved Le Mans pressemødet i
forsommern.
Vor eneste deltager i GT3 - Michelle Gatting
- måtte endda sidde Le Mans over da hun fik en bil
over sin fod. Men udover det har der ikke rigtigt være
gode resultater for de ellers så resultatvante 'Iron
Dames'. Men desværre så passer den mere afdæmpede
GT3'er ikke rigtigt til Michelles kørestil. Hun kunne
meget bedre lide den gamle RSR!
Frederik Vesti har til gængæld
fået noget at glæde sig over med gode resultater
i IMSA - senest med en sejr i Petit Le Mans på Road
Atlanta, samt Battle of the Bricks på Indianapolis.
Mikkel Jensen vandt LMP2 klassen i de selv
samme løb!
IMSA sæsonen er slut og starter igen
op til Januar med Daytona 24 timers løbet. Nu MÅ
der snart komme en ny Dansker på toppen med et Rolex
ur!
WEC sæsonen mangler det sidste løb.
8 timers løbet i Bahrain den 8 november.
Indycar mangler jo lidt mere dækning. Til gengæld
kan man se WEC på mange måder efterhånden.
WEC appen, Viaplay og TV2 play. Så det er bare at
tune ind og få det sidste benzinduft med inden det
bliver en lang mørk og kedelig vinter!
Den gamle recateur.