SILLY SEASON KABALEN LÆGGES
Silly Season brager videre, første del af kabalen er nu allerede lagt: Jenson Button som verdensmester inden 2007 forlød det fra British American Racing teamchef, David Richards, da han onsdag præsenterede BAR teamets nyeste kører. Spørgsmålet er, hvad der fik Jenson til at vælge det svært kæmpende BAR team frem for de andre bejlere; Toyota, Sauber og Jaguar.
Er det et skridt op af rangstigen, eller er det i virkeligheden et skridt ned. Har Jenson valgt med tegnebogen, så han kan bibeholde det playboy liv på strandpromenaden i Monaco, som hans snart tidligere teamchef Flavio Briatore, så ofte har skældt det unge stjernefrø ud for at have. Eller er det en langtidsinvestering for britten, på lige fod med at plante et frø i haven, for at vente på at det skal vokse sig op til at blive et stort og stærkt træ.
Jenson har det problem at han startede sin karriere hos et af feltets stærkeste teams, nemlig Williams BMW i 2000. Efter sin første sæson hos det engelsk-tyske team blev han erstattet af Juan Pablo Montoya, som indtil da havde været sendt i eksil i CART serien i USA. Skuffelsen var stor hos Jenson, hvilket var meget forståeligt. BMW havde præsteret en sand kraftmaskine af en motor, og Williams FW22 chassiset fungerede rigtigt godt.
TIDEN HOS MAFIOSOEN
Så efter at have smagt den søde frugt hos et topteam, så var det en meget slukøret og desillusioneret Button der blev lånt ud til det nystartede Renault team, dengang kaldet Benetton Renault. Den unge knøs forsøgte så godt han kunne at holde modet oppe, for uden mod kan man ikke være racerkører. Men det var svært, og han fik ikke meget hjælp af den svage Renault motor, der i tide og utide lavede samme eksplosionstrick som Jan Magnussens gamle Stewart Ford racer.
Så han valgte til sidst at vende blikket indad, mod privatlivet i sin lejlighed i Monaco. Han rystede weekendens skuffelser af sig med sin nye kraftige motorbåd. Når han var på sin båd med sin kæreste, så var det næsten som da han var stjernekører hos Williams, hvor en sejr rent faktisk var mulig. Hans hurtige holdkammerat som samtidig var hans værste konkurrent, Giancarlo Fisichella, viste med al ønskelig tydelighed at motivationen havde forladt den engang så lysende engelske stjerne.
Det gik så galt, at hans Godfather-lignende teamchef var begyndt at lække ubehageligheder til pressen om, at Jenson skam gjorde det så godt som han kunne. Men at han naturligvis kunne gøre det meget bedre, og helst inden en specifik dato! Jenson kunne mærke kniven på struben, og slog til med nogle fabelagtige GP løb. En 5. plads i Tyskland var åbenbart alt hvad der var i den urolige B201 racer, med den vibrerende og tyndarmede Renault kværn i hækken. Sølle 2 point på en hel sæson. Men med det tvivlsomme materiel var det ikke desto mindre fabelagtigt.
"Sidste år var jeg meget hård ved Jenson, fordi jeg så at fyren har en masse talent," sagde Flavio. "Det var vigtigt at ryste Jenson, for at få ham til at forstå at når man er en 21-årig knægt, så har man enten en stor fremtid i F1, eller også er man færdig! Jeg tror at han forstod det. Vi havde en mængde skænderier, men jeg gjorde det for at hjælpe ham. Fordi hvis jeg hjalp Jenson, så hjalp jeg teamet med bedre resultater."
ENDELIG SUCCES HOS RENAULT
Mens han stod og iagttog champagnesprøjteriet oppe på podiet, så må han have spekuleret på om det var hele var umagen værd. Ville hans gamle guru, Frank Williams, droppe den der columbianske kører så han kunne komme tilbage i den hurtige Williams racer.
Denne tanke må have hjulpet ham til at holde det hele ud. Renault teamchef, Flavio Briatore, er kendt for at holde sine kørere i kvælerhalsbånd, og han kunne sagtens mærke at grebet blev strammet. På den anden side var Renault tidligere kendt for at bygge verdens bedste racermotorer, så hvem ved.
Det blev 2002, og Renault havde afsløret deres nye kørerlineup og den første rigtige Renault racer. Fischella havde skiftet kontor med landsmanden Jarno Trulli, som samtidig er Briatores yndling. Men R202 bilen var meget bedre, og det virkede faktisk som om Jean-Jacques His' nye 111 graders V10 fungerede. At kørerdragten så lignede noget der var løgn, det var trods alt til at bære.
Jenson fik snart krammet på Jarno Trulli, og brittens selvtillid var tilbage igen. Helt stabil var bilen ikke, men på en god dag var han konstant i top seks. Men forholdet til Briatore gik efterhånden fra rigtigt dårligt til slemt, for selvom Jenson gjorde det så godt som han nu kunne så var det aldrig godt nok.
Men bilen blev bedre og bedre, snart var Renault bilerne i kamp med de ellers så dominerende Sølvpile. Pointene blev ved med at komme, og i skrivende stund har han scoret point i 5 ud af 11 løb - 11 point i alt. Senest ved Frankrigs Grand Prix, dette skal sammenlignes med Jarno Trullis 4 point. Italieneren har også været kronisk uheldig, men lader til at være bedre i kvalifikation end i race.
FERNANDO ALONSO - JENSON BUTTONS BANEMAND
Det værste var sådan set, at konkurrencen om det pludseligt meget attraktive Renault R202 sæde kom fra egne rækker. Teamets testkører, Fernando Alonso, som tidligere havde opnået store resultater i den elendige Minardi racer, havde gode forbindelser til Flavio - alt for gode skulle det snart vise sig.
"Det er interessant at læse," fortalte Jenson en journalist. "Det gør mine fridage meget mere interessante nu, men det er så tidligt på sæsonen at det er vanvittigt at tale om ting som disse nu. Intet vil blive afgjort før senere på sæsonen, lige som det altid er, så vi må bare vente og se."
"Jeg er meget glad for at være hos Renault for øjeblikket. Alting går rigtigt godt, alle arbejder godt sammen og det synes jeg er meget positivt. Bilen fungerer meget bedre end den gjorde sidste sæson, og den bliver ved med at forbedre sig. Det er et meget godt team at være hos."
Det var tydeligt, at Briatore en gang for alle ville tegne en tyk streg omkring sit Renault team. Ingen, og specielt ikke Frank Williams, skulle have noget som helst med hans franske team at gøre. Det var hans kørere, hans franske fabriksmotorer og hans fabrik i Enstone!
FRA POINT TIL FYRING - IGEN!
Men med Jenson, som stadig var på kontrakt med Williams, havde stadig gode forbindelser til Head og Frank, som var begyndt at rose Jenson i høje toner. Og det irriterede Briatore grænseløst med den utidige indblanding fra ærkerivalen. Så med Alonso i baghånden skete det som måtte ske på et tidspunkt.
Endnu en gang blev Jenson offer for det politiske spil. Ved Englands GP slog Briatore det fast for Jenson: ind med Fernando i 2003, og ud med Jenson! Williams fastslog før samme løb, at der heller ikke var nogen muligheder hos ham, til trods for 2003 optionen på den unge engang så lysende stjerne.
En ung brasilianer, Antonio Pizzonia stod og bankede på, bag de to etablerede kørere Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya. Begge havde i øvrigt netop fået deres kontrakt forlænget, men ikke desto mindre har Jenson altid haft et nært forhold til Frank Williams, som ofte hjalp ham under de svære dage hos Benetton Renault.
Der gik ikke lang tid før Jensons far og manager begyndte at blive kimet ned af flere teams, som gerne så den umådeligt talentfulde englænder fra Frome i Somerset i netop deres bil. Som altid er Silly Season en nervøs fægtekamp, hvor den ene part altid venter på, at den anden part blinker. Først her viser de respektive teamchefer, at F1 i langt højere grad drejer sig om politik, frem for sporten i sig selv.
Så hvis man kan stjæle nogen fra en anden og samtidig tjene et politisk formål, så er alt vel. Kontrakter er ikke mere værd, end det svanemærkede papir som det er trykt på. Heldigvis havde Frank Williams set rigtigt, da han erstattede den tvivlsomme Alex Zanardi med den unge men ukendte kart og F3 stjerne. Jenson var pludselig blevet dagens mand, som alle ville have fat i.
FRA 0 TIL SAUBER
Peter Sauber var den første til at ringe fra høje schweiziske alper. Der gik ikke lang tid, før Jenson stod på kontoret i Hinwill, for at høre nærmere. Sauber har jo den fordel, at nok kommer de aldrig med i kampen om mesterskabet. Men de har meget nære forbindelser til Ferrari, som nok egentlig bestemmer mere hos Sauber end de burde.
De røde skjorter med den stejlende hingst er altid at finde i Saubers garage, selvom de hævder at de kun holder øje med Ferrari motoren. På den anden side ved man som kører med sikkerhed, at man aldrig vil vinde VM i en Sauber. Det ville Ferrari aldrig tillade. Selv lægger Sauber en kølig distance til det hele.
"Button kom ganske rigtigt til Hinwill, men andre kørere taler også med Mr. Sauber uden at have besøgt ham på hans kontor." Sauber slog samtidigt fast, at de ikke ville offentliggøre noget om deres 2003 lineup før Belgiens Grand Prix. Pudsigt nok samme tidspunkt som Toyota har sat for Allan McNish' hængning eller kroning, alt efter resultaterne som han har opnået indtil da.
Toyota er nøgleordet i hele denne Silly Season kabale, og Button har ganske rigtigt haft kontakt med det japanske team med rødder i Köln. Men de har stadig to kørere under kontrakt, dog den ene mere end den anden. McNish hænger som nævnt i en tynd tråd, og her kommer Button ind. Britten har ikke været i offentlig kontakt med teamet af samme årsag. Usikkerheden er for stor, og risikoen for at ende som den evige testkører hos et topteam, den var for stor.
ALTERNATIVERNE JAGUAR OG TOYOTA
Toyota vil nok også vise sig at være lidt af et minefelt for en ung kører at betræde, se bare på McNish og hans korte karriere hos Toyota. Det som Jenson savner allermest, det er lige præcis det som Toyota ikke vil kunne give. Teamet har satset så umådelige midler, at der skal være resultater her og nu, ellers er det ud!
Jaguar har efterhånden fået nok af deres evindelige brokkehoved, Eddie Irvine. Selvom ireren siger at han selv vil forlade Jaguar, så er der ingen tvivl om, at han vil få hjælp af adskillige Jaguar medarbejdere. Button havde muligheden for at komme i betragtning, men igen var situationen så betændt hos Jaguar, at det kunne skade Jensons renomme.
Support ville han aldrig have fået hos Jaguar, hvor man i stedet ville have stået og prustet den stakkels unge brite i nakken, hver gang noget ikke gik godt. Og det gør det sjældent hos Jaguar, hvor fyresedlerne er fortrykte - man behøver bare at udfylde navn og dato. Jaguar har aldrig bygget en bare nogenlunde bil, og med svingdøren på fuld speed så var der også risiko for at ryge ud igen, skulle Button ikke præstere de resultater som moderselskabet Ford råber på.
Så efterhånden begyndte BAR teamets forslag at lyde stadig mere interessant. De havde godt nok samme mangel på heldige bilkonstruktioner, men de havde lagt en detaljeret handlingsplan for at rette op på det.
PARTNERSKABET BAR OG HONDA
Honda har efter forlydender valgt at koncentrere sig om det vaklende team frem for Jordan, hvilket vil sikre en hel del mere support samt ikke mindst øgede R&D ressourcer. Honda har også støvet deres enestående Athena projekt af igen. En særlig F1 testbil, som i tidernes morgen var Hondas forberedende øvelse til at etablere deres eget F1 team.
Den daværende testbil var designet af legendariske Dr. Harvey Postlethwaite, men hele projektet blev skrottet efter Postlethwaite pludselige død. Teamet har nu afsat en F1 bil samt en testkører, til at afprøve nye tekniske ideer. Et strålende eksempel på, at man i Tokyo har taget skeen i den anden hånd, efter de første to års ydmygelser.
Det var slemt nok, at Dr. Hondas søns F1 MugenHonda motorer var hurtigere end fabriksmotorerne. Men at Hondas biler nu slås med Minardi bagerst i feltet, det fik den nye BAR teamchef, David Richards, til at slå i bordet. teamet har med BAR004B forsøgt at rette op på Oastlers fadæser, og nu skal bilen have en ordentlig motor.
Et vigtigt moment er teamets nye tekniske chef og chefdesigner. Til erstatning for CART konstruktøren Malcolm Oastler havde Richards lavet et scoop. Man havde nemlig fået Geoff Willis til at forlade Williams, og overtage den tekniske side af BAR. En anden væsentlig ting ved "Det nye BAR team" er dog den generelle langsigtede planlægning.
DAVID RICHARDS´ LANGSIGTEDE PLAN
Richards har en langt mere realistisk indgangsvinkel til F1. Samme holdning som hans World Rally Championship har nydt godt af, og det er en af grundpillerne i hans Prodrive team, som er en vigtig del af BAR. Den tekniske ballast, administrativ tæft sammenholdt med mange års racererfaring gør Richards til den rette mand til at føre BAR mod en VM titel.
Alle disse spekulationer cyklede rundt i Jenson Buttons hoved, mens han sammen med sin far overvejede sin fremtid. Men selv om Honda har styrket sit engagement hos BAR, så er det stadig et team i krise. Meget afhænger naturligvis af den nytilkomne teamchef, David Richards, evne til at vende skuden mod noget mere succesfuldt.
Det virker som om, at Jenson for alvor nu har fået en teamchef, som forstår ham. Kemien mellem de to englændere virker allerede nu til at være afgørende. David lader til at have forstået det, som bulldozeren Briatore aldrig fattede. Man kan ikke tvinge resultater frem med pisk og en hammer, gulerødder virker altid bedre. David har indset, at Button skal have ro og opbakning, for at yde sit bedste. Derfor signede Jenson Button en fireårig kontrakt med BAR, hvoraf de to sidste år er optioner.
"Jeg er henrykt over at byde Jenson velkommen hos BAR. Han er et ekstraordinært talent, som nu trænger til at blive passet og plejet i de rette omgivelser, for at kunne blomstre. Gennem de sidste 7 måneder har vores ledelsesteam lagt en langfristet plan, som er med henblik på at sikre BAR og vores partnere succes. Dette vil ikke ske i morgen, og vi har realistiske planer for de kommende to sæsoner."
"I det nuværende Formel 1 klima så er vi heldige at have den stabilitet, som langfristet finansiering og et stadig stærkere forhold til Honda. Vores aftale med Jenson vil give os mulighed for at bære denne stabilitet videre til vores kører lineup. Og efterhånden som vi bevæger os fremad, så er jeg overbevist om at han vil spille en afgørende rolle med at binde teamet sammen."
JENSON PÅ VEJ MOD EN STOR FREMTID HOS BAR
Jenson ser nu ud til at fundet den ro som han så længe har haft behov for. Samtidig har den store opmærksomhed omkring ham betydet, at han er gået styrket ud af denne ellers ulykkelige fyring fra Renault. Den unge ærgerrige brite har heldigvis heller ikke glemt, hvilke drømme der fik ham til at søge mod F1. Og han har tilpas store boller til at turde sige dem højt, uden at frygte for eventuelle smålige mennesker - flot efter fyring nummer to!
"Jeg er meget spændt på at skulle køre for BAR. De sidste par uger har været meget spændende, og jeg er meget smigret over den store opmærksomhed, som jeg har været til del. Jeg har haft en hel række muligheder til min disposition. Men efter en nøje udvælgelse af, hvad der ville være bedst for min fremtid, så har BAR givet mig en excellent mulighed for at udvikle mig. Som resultat af dette håber jeg at kunne opnå min drøm med at blive verdensmester."
"David Richards har lagt hele teamets langsigtede strategi frem for mig i nøje detaljer. Jeg har været meget imponeret over styrken af partnerskabet med Honda. Jeg har ingen tvivl om, at vi sammen kan se frem til en meget spændende tid."
POKERSPILLET PANIS ELLER VILLENEUVE
Spørgsmålet er bare, hvem han skal stå sammen med på podiet på fabrikken i Brackley, når 2003 bilen BAR005 skal præsenteres. Som det ser ud lige i øjeblikket, så er det Olivier Panis, der har trukket det korteste strå. Tavsheden omkring teamets 2003 kører lineup kan kun betyde, at Richards kører et hårdt psykisk spil med den tidligere verdensmester, Jacques Villeneuve.
Canadierens løn er en tredjedel af teamets budget, og de penge ville uden tvivl gøre godt i teamets R&D budget i stedet. Så Jacques får lov til at svede, indtil han enten giver op og accepterer en lønnedgang. Ellers kan vi meget vel se ham i en Toyota eller Jaguar. Skulle dette ske, så vil det ikke være teamets undergang.
Villeneuve har nogenlunde samme negative holdning til BAR, som Eddie Irvine har til Jaguar. Bliver en tidligere stjenekører tilstrækkeligt skuffet tilstrækkeligt ofte, så begynder der en ond cirkel. Den kan være svær at bryde, og man risikerer ofte at det går ud over stemningen i teamet.
Olivier Panis har udadtil altid været loyal overfor BAR, og er samtidig en teknisk begavelse af rang. McLaren var ulykkelige over at skulle opgive ham som testkører. BAR og dermed Jenson Button kommer til at savne den franske veteran, da han vil spille en afgørende rolle i testarbejdet. Men selv han ligner en mand, der er ved at få nok.
Pokerspillet fortsætter, men indtil videre ser det ud til at Jenson Button har kysset frøen. Og hvis han er heldig, så bliver den til et af fremtidens store og veldrevne team. Vi har spændende tider i møde - måske er hjul-mod-hjul racing på vej tilbage i Formel 1. Jenson vil i hvert fald gøre sit til at vise at han er værd at satse på.
Silly Season brager videre, første del af kabalen er nu allerede lagt: Jenson Button som verdensmester inden 2007 forlød det fra British American Racing teamchef, David Richards, da han onsdag præsenterede BAR teamets nyeste kører. Spørgsmålet er, hvad der fik Jenson til at vælge det svært kæmpende BAR team frem for de andre bejlere; Toyota, Sauber og Jaguar.
Er det et skridt op af rangstigen, eller er det i virkeligheden et skridt ned. Har Jenson valgt med tegnebogen, så han kan bibeholde det playboy liv på strandpromenaden i Monaco, som hans snart tidligere teamchef Flavio Briatore, så ofte har skældt det unge stjernefrø ud for at have. Eller er det en langtidsinvestering for britten, på lige fod med at plante et frø i haven, for at vente på at det skal vokse sig op til at blive et stort og stærkt træ.
Jenson har det problem at han startede sin karriere hos et af feltets stærkeste teams, nemlig Williams BMW i 2000. Efter sin første sæson hos det engelsk-tyske team blev han erstattet af Juan Pablo Montoya, som indtil da havde været sendt i eksil i CART serien i USA. Skuffelsen var stor hos Jenson, hvilket var meget forståeligt. BMW havde præsteret en sand kraftmaskine af en motor, og Williams FW22 chassiset fungerede rigtigt godt.
TIDEN HOS MAFIOSOEN
Så efter at have smagt den søde frugt hos et topteam, så var det en meget slukøret og desillusioneret Button der blev lånt ud til det nystartede Renault team, dengang kaldet Benetton Renault. Den unge knøs forsøgte så godt han kunne at holde modet oppe, for uden mod kan man ikke være racerkører. Men det var svært, og han fik ikke meget hjælp af den svage Renault motor, der i tide og utide lavede samme eksplosionstrick som Jan Magnussens gamle Stewart Ford racer.
Så han valgte til sidst at vende blikket indad, mod privatlivet i sin lejlighed i Monaco. Han rystede weekendens skuffelser af sig med sin nye kraftige motorbåd. Når han var på sin båd med sin kæreste, så var det næsten som da han var stjernekører hos Williams, hvor en sejr rent faktisk var mulig. Hans hurtige holdkammerat som samtidig var hans værste konkurrent, Giancarlo Fisichella, viste med al ønskelig tydelighed at motivationen havde forladt den engang så lysende engelske stjerne.
Det gik så galt, at hans Godfather-lignende teamchef var begyndt at lække ubehageligheder til pressen om, at Jenson skam gjorde det så godt som han kunne. Men at han naturligvis kunne gøre det meget bedre, og helst inden en specifik dato! Jenson kunne mærke kniven på struben, og slog til med nogle fabelagtige GP løb. En 5. plads i Tyskland var åbenbart alt hvad der var i den urolige B201 racer, med den vibrerende og tyndarmede Renault kværn i hækken. Sølle 2 point på en hel sæson. Men med det tvivlsomme materiel var det ikke desto mindre fabelagtigt.
"Sidste år var jeg meget hård ved Jenson, fordi jeg så at fyren har en masse talent," sagde Flavio. "Det var vigtigt at ryste Jenson, for at få ham til at forstå at når man er en 21-årig knægt, så har man enten en stor fremtid i F1, eller også er man færdig! Jeg tror at han forstod det. Vi havde en mængde skænderier, men jeg gjorde det for at hjælpe ham. Fordi hvis jeg hjalp Jenson, så hjalp jeg teamet med bedre resultater."
ENDELIG SUCCES HOS RENAULT
Mens han stod og iagttog champagnesprøjteriet oppe på podiet, så må han have spekuleret på om det var hele var umagen værd. Ville hans gamle guru, Frank Williams, droppe den der columbianske kører så han kunne komme tilbage i den hurtige Williams racer.
Denne tanke må have hjulpet ham til at holde det hele ud. Renault teamchef, Flavio Briatore, er kendt for at holde sine kørere i kvælerhalsbånd, og han kunne sagtens mærke at grebet blev strammet. På den anden side var Renault tidligere kendt for at bygge verdens bedste racermotorer, så hvem ved.
Det blev 2002, og Renault havde afsløret deres nye kørerlineup og den første rigtige Renault racer. Fischella havde skiftet kontor med landsmanden Jarno Trulli, som samtidig er Briatores yndling. Men R202 bilen var meget bedre, og det virkede faktisk som om Jean-Jacques His' nye 111 graders V10 fungerede. At kørerdragten så lignede noget der var løgn, det var trods alt til at bære.
Jenson fik snart krammet på Jarno Trulli, og brittens selvtillid var tilbage igen. Helt stabil var bilen ikke, men på en god dag var han konstant i top seks. Men forholdet til Briatore gik efterhånden fra rigtigt dårligt til slemt, for selvom Jenson gjorde det så godt som han nu kunne så var det aldrig godt nok.
Men bilen blev bedre og bedre, snart var Renault bilerne i kamp med de ellers så dominerende Sølvpile. Pointene blev ved med at komme, og i skrivende stund har han scoret point i 5 ud af 11 løb - 11 point i alt. Senest ved Frankrigs Grand Prix, dette skal sammenlignes med Jarno Trullis 4 point. Italieneren har også været kronisk uheldig, men lader til at være bedre i kvalifikation end i race.
FERNANDO ALONSO - JENSON BUTTONS BANEMAND
Det værste var sådan set, at konkurrencen om det pludseligt meget attraktive Renault R202 sæde kom fra egne rækker. Teamets testkører, Fernando Alonso, som tidligere havde opnået store resultater i den elendige Minardi racer, havde gode forbindelser til Flavio - alt for gode skulle det snart vise sig.
"Det er interessant at læse," fortalte Jenson en journalist. "Det gør mine fridage meget mere interessante nu, men det er så tidligt på sæsonen at det er vanvittigt at tale om ting som disse nu. Intet vil blive afgjort før senere på sæsonen, lige som det altid er, så vi må bare vente og se."
"Jeg er meget glad for at være hos Renault for øjeblikket. Alting går rigtigt godt, alle arbejder godt sammen og det synes jeg er meget positivt. Bilen fungerer meget bedre end den gjorde sidste sæson, og den bliver ved med at forbedre sig. Det er et meget godt team at være hos."
Det var tydeligt, at Briatore en gang for alle ville tegne en tyk streg omkring sit Renault team. Ingen, og specielt ikke Frank Williams, skulle have noget som helst med hans franske team at gøre. Det var hans kørere, hans franske fabriksmotorer og hans fabrik i Enstone!
FRA POINT TIL FYRING - IGEN!
Men med Jenson, som stadig var på kontrakt med Williams, havde stadig gode forbindelser til Head og Frank, som var begyndt at rose Jenson i høje toner. Og det irriterede Briatore grænseløst med den utidige indblanding fra ærkerivalen. Så med Alonso i baghånden skete det som måtte ske på et tidspunkt.
Endnu en gang blev Jenson offer for det politiske spil. Ved Englands GP slog Briatore det fast for Jenson: ind med Fernando i 2003, og ud med Jenson! Williams fastslog før samme løb, at der heller ikke var nogen muligheder hos ham, til trods for 2003 optionen på den unge engang så lysende stjerne.
En ung brasilianer, Antonio Pizzonia stod og bankede på, bag de to etablerede kørere Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya. Begge havde i øvrigt netop fået deres kontrakt forlænget, men ikke desto mindre har Jenson altid haft et nært forhold til Frank Williams, som ofte hjalp ham under de svære dage hos Benetton Renault.
Der gik ikke lang tid før Jensons far og manager begyndte at blive kimet ned af flere teams, som gerne så den umådeligt talentfulde englænder fra Frome i Somerset i netop deres bil. Som altid er Silly Season en nervøs fægtekamp, hvor den ene part altid venter på, at den anden part blinker. Først her viser de respektive teamchefer, at F1 i langt højere grad drejer sig om politik, frem for sporten i sig selv.
Så hvis man kan stjæle nogen fra en anden og samtidig tjene et politisk formål, så er alt vel. Kontrakter er ikke mere værd, end det svanemærkede papir som det er trykt på. Heldigvis havde Frank Williams set rigtigt, da han erstattede den tvivlsomme Alex Zanardi med den unge men ukendte kart og F3 stjerne. Jenson var pludselig blevet dagens mand, som alle ville have fat i.
FRA 0 TIL SAUBER
Peter Sauber var den første til at ringe fra høje schweiziske alper. Der gik ikke lang tid, før Jenson stod på kontoret i Hinwill, for at høre nærmere. Sauber har jo den fordel, at nok kommer de aldrig med i kampen om mesterskabet. Men de har meget nære forbindelser til Ferrari, som nok egentlig bestemmer mere hos Sauber end de burde.
De røde skjorter med den stejlende hingst er altid at finde i Saubers garage, selvom de hævder at de kun holder øje med Ferrari motoren. På den anden side ved man som kører med sikkerhed, at man aldrig vil vinde VM i en Sauber. Det ville Ferrari aldrig tillade. Selv lægger Sauber en kølig distance til det hele.
"Button kom ganske rigtigt til Hinwill, men andre kørere taler også med Mr. Sauber uden at have besøgt ham på hans kontor." Sauber slog samtidigt fast, at de ikke ville offentliggøre noget om deres 2003 lineup før Belgiens Grand Prix. Pudsigt nok samme tidspunkt som Toyota har sat for Allan McNish' hængning eller kroning, alt efter resultaterne som han har opnået indtil da.
Toyota er nøgleordet i hele denne Silly Season kabale, og Button har ganske rigtigt haft kontakt med det japanske team med rødder i Köln. Men de har stadig to kørere under kontrakt, dog den ene mere end den anden. McNish hænger som nævnt i en tynd tråd, og her kommer Button ind. Britten har ikke været i offentlig kontakt med teamet af samme årsag. Usikkerheden er for stor, og risikoen for at ende som den evige testkører hos et topteam, den var for stor.
ALTERNATIVERNE JAGUAR OG TOYOTA
Toyota vil nok også vise sig at være lidt af et minefelt for en ung kører at betræde, se bare på McNish og hans korte karriere hos Toyota. Det som Jenson savner allermest, det er lige præcis det som Toyota ikke vil kunne give. Teamet har satset så umådelige midler, at der skal være resultater her og nu, ellers er det ud!
Jaguar har efterhånden fået nok af deres evindelige brokkehoved, Eddie Irvine. Selvom ireren siger at han selv vil forlade Jaguar, så er der ingen tvivl om, at han vil få hjælp af adskillige Jaguar medarbejdere. Button havde muligheden for at komme i betragtning, men igen var situationen så betændt hos Jaguar, at det kunne skade Jensons renomme.
Support ville han aldrig have fået hos Jaguar, hvor man i stedet ville have stået og prustet den stakkels unge brite i nakken, hver gang noget ikke gik godt. Og det gør det sjældent hos Jaguar, hvor fyresedlerne er fortrykte - man behøver bare at udfylde navn og dato. Jaguar har aldrig bygget en bare nogenlunde bil, og med svingdøren på fuld speed så var der også risiko for at ryge ud igen, skulle Button ikke præstere de resultater som moderselskabet Ford råber på.
Så efterhånden begyndte BAR teamets forslag at lyde stadig mere interessant. De havde godt nok samme mangel på heldige bilkonstruktioner, men de havde lagt en detaljeret handlingsplan for at rette op på det.
PARTNERSKABET BAR OG HONDA
Honda har efter forlydender valgt at koncentrere sig om det vaklende team frem for Jordan, hvilket vil sikre en hel del mere support samt ikke mindst øgede R&D ressourcer. Honda har også støvet deres enestående Athena projekt af igen. En særlig F1 testbil, som i tidernes morgen var Hondas forberedende øvelse til at etablere deres eget F1 team.
Den daværende testbil var designet af legendariske Dr. Harvey Postlethwaite, men hele projektet blev skrottet efter Postlethwaite pludselige død. Teamet har nu afsat en F1 bil samt en testkører, til at afprøve nye tekniske ideer. Et strålende eksempel på, at man i Tokyo har taget skeen i den anden hånd, efter de første to års ydmygelser.
Det var slemt nok, at Dr. Hondas søns F1 MugenHonda motorer var hurtigere end fabriksmotorerne. Men at Hondas biler nu slås med Minardi bagerst i feltet, det fik den nye BAR teamchef, David Richards, til at slå i bordet. teamet har med BAR004B forsøgt at rette op på Oastlers fadæser, og nu skal bilen have en ordentlig motor.
Et vigtigt moment er teamets nye tekniske chef og chefdesigner. Til erstatning for CART konstruktøren Malcolm Oastler havde Richards lavet et scoop. Man havde nemlig fået Geoff Willis til at forlade Williams, og overtage den tekniske side af BAR. En anden væsentlig ting ved "Det nye BAR team" er dog den generelle langsigtede planlægning.
DAVID RICHARDS´ LANGSIGTEDE PLAN
Richards har en langt mere realistisk indgangsvinkel til F1. Samme holdning som hans World Rally Championship har nydt godt af, og det er en af grundpillerne i hans Prodrive team, som er en vigtig del af BAR. Den tekniske ballast, administrativ tæft sammenholdt med mange års racererfaring gør Richards til den rette mand til at føre BAR mod en VM titel.
Alle disse spekulationer cyklede rundt i Jenson Buttons hoved, mens han sammen med sin far overvejede sin fremtid. Men selv om Honda har styrket sit engagement hos BAR, så er det stadig et team i krise. Meget afhænger naturligvis af den nytilkomne teamchef, David Richards, evne til at vende skuden mod noget mere succesfuldt.
Det virker som om, at Jenson for alvor nu har fået en teamchef, som forstår ham. Kemien mellem de to englændere virker allerede nu til at være afgørende. David lader til at have forstået det, som bulldozeren Briatore aldrig fattede. Man kan ikke tvinge resultater frem med pisk og en hammer, gulerødder virker altid bedre. David har indset, at Button skal have ro og opbakning, for at yde sit bedste. Derfor signede Jenson Button en fireårig kontrakt med BAR, hvoraf de to sidste år er optioner.
"Jeg er henrykt over at byde Jenson velkommen hos BAR. Han er et ekstraordinært talent, som nu trænger til at blive passet og plejet i de rette omgivelser, for at kunne blomstre. Gennem de sidste 7 måneder har vores ledelsesteam lagt en langfristet plan, som er med henblik på at sikre BAR og vores partnere succes. Dette vil ikke ske i morgen, og vi har realistiske planer for de kommende to sæsoner."
"I det nuværende Formel 1 klima så er vi heldige at have den stabilitet, som langfristet finansiering og et stadig stærkere forhold til Honda. Vores aftale med Jenson vil give os mulighed for at bære denne stabilitet videre til vores kører lineup. Og efterhånden som vi bevæger os fremad, så er jeg overbevist om at han vil spille en afgørende rolle med at binde teamet sammen."
JENSON PÅ VEJ MOD EN STOR FREMTID HOS BAR
Jenson ser nu ud til at fundet den ro som han så længe har haft behov for. Samtidig har den store opmærksomhed omkring ham betydet, at han er gået styrket ud af denne ellers ulykkelige fyring fra Renault. Den unge ærgerrige brite har heldigvis heller ikke glemt, hvilke drømme der fik ham til at søge mod F1. Og han har tilpas store boller til at turde sige dem højt, uden at frygte for eventuelle smålige mennesker - flot efter fyring nummer to!
"Jeg er meget spændt på at skulle køre for BAR. De sidste par uger har været meget spændende, og jeg er meget smigret over den store opmærksomhed, som jeg har været til del. Jeg har haft en hel række muligheder til min disposition. Men efter en nøje udvælgelse af, hvad der ville være bedst for min fremtid, så har BAR givet mig en excellent mulighed for at udvikle mig. Som resultat af dette håber jeg at kunne opnå min drøm med at blive verdensmester."
"David Richards har lagt hele teamets langsigtede strategi frem for mig i nøje detaljer. Jeg har været meget imponeret over styrken af partnerskabet med Honda. Jeg har ingen tvivl om, at vi sammen kan se frem til en meget spændende tid."
POKERSPILLET PANIS ELLER VILLENEUVE
Spørgsmålet er bare, hvem han skal stå sammen med på podiet på fabrikken i Brackley, når 2003 bilen BAR005 skal præsenteres. Som det ser ud lige i øjeblikket, så er det Olivier Panis, der har trukket det korteste strå. Tavsheden omkring teamets 2003 kører lineup kan kun betyde, at Richards kører et hårdt psykisk spil med den tidligere verdensmester, Jacques Villeneuve.
Canadierens løn er en tredjedel af teamets budget, og de penge ville uden tvivl gøre godt i teamets R&D budget i stedet. Så Jacques får lov til at svede, indtil han enten giver op og accepterer en lønnedgang. Ellers kan vi meget vel se ham i en Toyota eller Jaguar. Skulle dette ske, så vil det ikke være teamets undergang.
Villeneuve har nogenlunde samme negative holdning til BAR, som Eddie Irvine har til Jaguar. Bliver en tidligere stjenekører tilstrækkeligt skuffet tilstrækkeligt ofte, så begynder der en ond cirkel. Den kan være svær at bryde, og man risikerer ofte at det går ud over stemningen i teamet.
Olivier Panis har udadtil altid været loyal overfor BAR, og er samtidig en teknisk begavelse af rang. McLaren var ulykkelige over at skulle opgive ham som testkører. BAR og dermed Jenson Button kommer til at savne den franske veteran, da han vil spille en afgørende rolle i testarbejdet. Men selv han ligner en mand, der er ved at få nok.
Pokerspillet fortsætter, men indtil videre ser det ud til at Jenson Button har kysset frøen. Og hvis han er heldig, så bliver den til et af fremtidens store og veldrevne team. Vi har spændende tider i møde - måske er hjul-mod-hjul racing på vej tilbage i Formel 1. Jenson vil i hvert fald gøre sit til at vise at han er værd at satse på.
aslak@f1journal.com
