THE BRICKYARD - MURSTENSBANEN
Indianapolis Motor Speedway - bedre kendt som The Brickyard. I den kommende weekend, 28-29 september, vil hele Formel 1 verdenen se mod SAP United States Grand Prix. Her stod motorsportens vugge på den amerikanske oval helt tilbage i 1909, og her står den for så vidt stadig. Når det legendariske Indianapolis 500 løb sættes i gang med det klassiske udkald til kørerne: "Gentlemen, start your engines!" så sker det foran næsten 250.000 jublende amerikanske tilskuere. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at motorsport er stort i USA. Men det gælder kun motorsport, hvor man helst ikke skal dreje til højre.
Formel 1 er til gengæld ikke i speciel høj kurs i USA, og dette er helt klart en torn i øjet på Formel 1 supremo Bernie Ecclestone. For med tilskuerinteresse kommer sponsorinteresse. USA er et marked hvor langt de fleste Formel 1 sponsorer gerne vil gøre en god figur. Men ikke desto mindre så har det vist sig svært at hype den store interesse frem, selvom man nu har bygget en spændende bane. Med en af F1 kalenderens længste langsider, som fyres af med et af Indys stejle ovalkurver. GP racing har historisk set kørt på mange ovaler i Europa. Men de er alle som en blevet nedlagt, ganske simpelt fordi de har været for farlige.
Banen kaldes i folkemunde for The Brickyard. Det er der en ganske god grund til, banen har nemlig været brolagt med mursten, og start/mål stregen markeres stadig med en række mursten på den nu asfalterede bane. Indianapolis er en af de ældste baner i Formel 1, grundstenen blev nedlagt helt tilbage i 1909, på en enorm byggegrund bare 10 kilometer nordvest for USAs tolvtestørste by - hovedstaden Indianapolis, i staten Indiana.
DE FIRE VISE MÆND BAG INDY 500
Banen blev finansieret af fire lokale forretningsmænd, Carl Fisher, James Allison, Frank Wheeler og ikke mindst Arthur Newby. Tanken var, at den nystartede bilindustri som stadig var i sin barndom, kunne bruge banen som testbane året rundt. For at fremme interessen for de fremmedartede osende og larmende tingester kunne man så afholde lejlighedsvise racerløb på banen. Man gik som en selvfølge så ud fra, at de måbende tilskuere ville tage konen under armen, og straks gå ned i de lokale bilforretninger for at investere i deres eget automobil.
Banen er som nævnt opbygget som en oval, med fire sving med hver 9 graders hældning. Hvert sving måler præcis 440 amerikanske yards, hvilket svarer til 402,16 meter i danske termer. Disse sving er koblet sammen af to langsider som løber fra nord til syd. Således opstår en rektangulær bane som er 2,5 mile lang. Man havde ved bygningen af banen anvendt knuste sten holdt sammen med tjære som belægning, men det skulle snart vise sig at være en fejl. Allerede ved åbningsløbet i august 1909, så indså man at blandingen af sving med hældning og knuste sten afstedkom adskillige grimme oplevelser for de i forvejen yderst modige kørere, som deltog med deres hæsblæsende automobiler og motorcykler.
Løsningen var at brolægge banen, ikke med brosten men med rigtige mursten. Ikke mindre end 3,2 millioner mursten blev importeret via jernbane fra den vestlige del af staten Indiana. Disse mursten lagt på et underlag af sand, og siden hen stødt sammen med en morter. Hermed fik banen hurtigt kælenavnet The Brickyard. Nu da man havde afsluttet dette imponerende brolæggerarbejde, så havde man ikke nogen tvivl i sindet om, at tilskuerne ville vælte ind i hobevis med deres høje hatte og spadserestokke.
Men så nemt skulle det ikke gå. I 1910 afholdt man tre arrangementer af hver tre dages varighed, men folkets hunger efter at se den seneste hidsige version af Ford T automobilet svigtede totalt. De fire bagmænd lagde derfor hver især hovedet i blød, lige indtil en af dem kom op med en brillant ide, som holder frem til den dag i dag: hvorfor ikke afholde bare et eneste arrangement om året, og lave det hele om til en folkefest.
Denne ide blev fyret af i 1911, og for at trække kørerne til, så tilbød man en efter datidens målestok enorm præmiesum. Den lød på ufattelige 10.000 dollars, som den kører der kom først over stregen efter det udmarvende 500 miles lange løb fik overrakt. I 1911 hed den heldige vinder Ray Harroun, som vandt løbet fra en 28. plads på gridden i sin Nordyke & Marmon racer. Løbet tog dengang ikke mindre end 6 timer, 42 minutter og 8 sekunder, for at tilbagelægge de 500 miles. Samme herre har stadig rekorden for at vinde fra den hidtil laveste startplacering. Hermed lavede man i 1911 historie: Indianapolis 500 løbet var født!
FRA RACERBANE TIL GOLFBANE
Bortset fra en dag i september 1916, hvor man dristede sig til at prøve med et andet motorløb, så har man ikke afholdt nogle andre racing arrangementer udover Indianapolis 500 på banen. Dette gjorde sig gældende helt frem til 1994, hvor man begyndte at køre NASCAR løbet Brickyard 400, så har Indy 500 været det eneste løb på den legendariske The Brickyard. Det eneste der har formået at stoppe Indy 500 har været de to verdenskrige, som USA naturligvis også led under. Den første krig var i 1917-1918 og anden verdenskrig var i 1942-1945. Men inden da var der igen ballade med banens belægning.
I 1936 blev man så træt af rasle rundt på de ujævne mursten, at man asfalterede dele af banen. Igen i 1941 asfalterede man resten af banen, lige bortset fra hovedlangsiden ved start/mål. Resten af murstenene blev dækket af asfalt i 1961, men de oprindelige sten findes stadig under den nymodens asfalt. Men helt glemt The Brickyards historie har man ikke, hvorfor Indy 500 løbets start/mål streg markeres af den berømte række "Yard of Bricks".
Formel 1 sporten anså murstenene som farlige, hvorfor man allerede ved debutløbet i 2000 valgte at rykke de første gridplaceringer tilbage, så man under starten slap for de glatte mursten. Denne problematik gør sig ikke gældende ved Indy 500, da man traditionelt har rullende start. Banen har kun to gange skiftet ejerskab. En af de oprindelige grundlæggere, Carl Fisher, havde travlt med at udvikle boligområdet ved Miami Beach. En anden af bagmændene, Jim Alison, var ved at drukne i arbejde med sit voksende entreprenørfirma, og derfor tog de fire en tung beslutning.
De solgte i 1927 banen til et flyveres fra første verdenskrig, Eddie Rickenbacker. Til trods for at han var en berømt pilot, så var han bestemt ikke fremmed for motorsport. Eddie havde nemlig kørt adskillige Indy 500 løb, før han overhovedet lærte at flyve. Men både piloter og racerkørere har både nu og dengang en passion, som overskygger alt andet. Dette kan kun være golf, og derfor fik Rickenbacker i 1929 snart anlagt en golfbane med 18 huller. Denne bane kendes nu som Brickyard Crossing, og er nu en del af Senior PGA Touren, som også afholdes i september.
INDY FÅR FORMEL 1 PÅ GÆSTEVISIT
Banen havde bestemt ikke haft godt af, at en vis rablende vanvittig tysk herre havde kløe i aftrækkerfingeren under anden verdenskrig tilbage i 1942-1945. Banen stod stille i disse fire år, og var godt i gang med at falde helt fra hinanden. Eddie Rickenbacker havde mistet interessen for banen, og økonomien havde det ikke for godt hos den tidligere jagerpilot.
Derfor blev banen i 1945 solgt til en lokal forretningsmand ved navn Anton "Tony" Hulman Jr. Denne herre havde store planer med Indy, og han bragte dem på mest imponerende vis ud i livet. Banen blev renoveret fra top til tå, og han er direkte ansvarlig for banens flotte udseende i dag. Den blev udvidet fra de oprindelige 160 hektar til de nuværende 240 hektar.
Hulman døde i oktober 1977, men selv i dag har hans efterkommere holdt de mange flotte traditioner i hævd på Indianapolis Motor Speedway. Hulman George familien driver fortsat IMS. Mari Hulman George er bestyrelsesformand, og karismatiske Anton "Tony" George er President og Chief Executive Officer. Sidstnævnte herre fungerer mere eller mindre som den amerikanske version af Bernie Ecclestone, og er således en yderst indflydelsesrig person i amerikansk motorsport.
Tony George besluttede efter lang tids diskussion med Bernie Ecclestone at ombygge Indianapolis. Ombygningen blev ikke sponseret af eksterne sponsorer, men betalt fuldt og helt af Hulman George familien. IMS blev derfor igen i december 1998 og frem til september 2000 ombygget for et svimlende millionbeløb. Her blev der bygget et nyt pagode kontroltårn, 37 nye Formel 1 garager, et fire etagers mediehus med plads til 500 pressefolk samt det vigtigste af det hele: en 4,195 kilometer F1 bane på inderkredsen af ovalbanen.
F1 banen er designet af Kevin Forbes. Samme herre fik sammen med Tony George den oprindelige ide til at ombygge IMS til også at rumme Formel 1. I 1992 var Tony og Kevin ved at ombygge golfbanen Brickyard Crossing, og kom pludseligt på ideen, at det kunne da være sjovt at udvide Indianapolis. Tilskuerpladserne behøvede man til gengæld ikke at udvide. Indianapolis Motor Speedway er verdens største sportsfacilitet, og den har verdens største tilskueranlæg med plads til 250.000 tilskuere. Derfor er IMS det løb i Formel 1 kalenderen, som har det største tilskuerantal. Rekorden blev sat ved debutløbet i 2000, hvor 200.000 betalende tilskuere overværede en flot Ferrari 1-2 sejr, med Michael Schumacher foran Rubens Barrichello.
Formel 1 banen har som et kuriosum en del af den berømte 2,5 mile lange oval. I den kommende weekend vil F1 piloterne køre 73 omgange på ovalen mellem ovalens sving 1, ned af start/mål langsiden og ned til sving 4, og derefter vil de køre ned på den nye bane. Baggrunden for de omvendte sving benævnelser skyldes, at Formel 1 kører med uret, hvilket er stik modsat Indy Racing League løbet Indy 500.
Et faktum, som gør det yderst underholdende at se nytilkomne amerikanske tilskuere, der ikke tidligere har set F1 løb på banen. De får altid et chok, når F1 bilerne ned af langsiden kommer vrælende forbi deres ryg. Banerekorden på Formel 1 banen blev sat af Michael Schumacher i en Ferrari F2001 den 29. september 2001, han tilbagelagde de godt 4,2 kilometer på 1.11.708. Som support til Formel 1 GP løbet kommer Ferrari Trofeo Pirelli Challenge, samt den traditionelle Porsche Michelin Supercup.
FORMEL 1 VENDER TILBAGE TIL USA
Sidste år vandt Mika Hakkinen sin karrieres sidste og meget mindeværdige Formel 1 sejr på Indy, hvilket var det kun andet løb på Formel 1 delen af Indy. På andenpladsen, 11,046 sekunder efter finnen kom Ferraris Michael Schumacher og Mika´s teamkammerat David Coulthard lukkede ledet med sin tredjeplads. Man forbavser næppe nogen ved at sige at Michael Schumacher er en klar favorit til sejren på søndag, selvom hans teamkammerat Rubens Barrichello tog sejren ved det sidste løb på Monza. Også BMW Williams teamet har vist stærke takter. Det faktum at banen ikke ligner nogen anden i F1 kalenderen kan meget vel fremtrylle et usædvanligt resultat, til glæde for spændingen i løbet.
British American Racing 1997 verdensmesteren, Jacques Villeneuve, vandt Indy 500 i 1995 for Players -Forsythe Racing. BMW Williams teamets columbianer, Juan Pablo Montoya, vandt Indy 500 for Ganassi Racing i 2000. Begge har uden tvivl haft mange hede drømme om at vinde The Double. At kunne vinde både Indy 500 og United States GP, ville absolut også kunne være med til at bringe lidt mere fokus på Formel 1 i USA. F1 har tidligere kørt i USA, fra 1959 til 1988 har man kørt i Detroit, Dallas, Las Vegas, Phoenix, Riverside, Sebring, Long Beach og Watkins Glen. Sidste gang Formel kørte på den anden side af dammen var i 1988 i Detroit, hvor Ayrton Senna vandt et fremragende løb foran ærkerivalen Alain Prost og Thierry Boutsen.
Så hvis man tager de lidt mere kritiske briller på, så er Indianapolis banen kun interessant for Formel 1 i en eneste sammenhæng. Nemlig at bringe fokus på F1 sporten i den brede offentlighed i USA ved at bringe den tilbage til verdens mest berømte racerbane. Dette vil eksponere selve sporten, med henblik på at sponsorerne får en platform til at sælge deres produkter. Man gør det bestemt ikke på grund af banen, for F1 banen på IMS er ret uinspirerende at køre på efter de fleste køreres mening. Inderbanen er en Stop/Go Mickey Mouse bane, som afløses af en ikke specielt udfordrende langside, hvor man kører ligeud med klampen i bund.
BERNIE OG DE GODE AMERIKANSKE RACERBANER
Selvom de fornemste motorsportsklasser i USA - CART, IRL og NASCAR - alle ofte kører på ovaler, så findes nogle af verdens mest udfordrende og spændende baner netop i USA. Laguna Seca er virkelig en bane som uden blusel kan nævnes i samme åndedrag som den teknisk svære Spa-Franchorchamps bane i Belgien. Spa har Eau Rouge, og Laguna Seca har The Screwdriver. Mange fantastiske overhalinger er gået over i historien i netop dette sving. Juan Pablo Montoya stod for en af dem da han kørte for Ganassi Racing i CART.
Desværre lever Laguna Seca banen næppe op til F1 sportens høje sikkerhedskrav. En F1 bil der tager The Screwdriver lidt for hurtigt kan nemt komme uhyggeligt galt af sted. Watkins Glen kunne absolut også producere et spændende og underholdende race. Sidste gang der blev kørt F1 på denne bane var i 1980, hvor Alan Jones vandt foran Williams Ford teamkammeraten Carlos Reutemann. Road America var absolut også en mulighed, men fælles for de fleste amerikanske baner er de dårlige faciliteter og lige så ringe tekniske standard.
Så man kan kun håbe at Bernie Ecclestone får held med sin relancering af Formel 1 sporten i USA. For så kan man som mening tilskuer måske håbe på at han får mod på at satse på nogle af de mere interessante baner i USA. En anden effekt af en vellykket promovering kunne være, at flere amerikanske kørere finder vej ind i Formel 1.
DEN AMERIKANSKE FAKTOR ER AFGØRENDE
Af samme årsag har West McLaren Mercedes - takket være Fischers sponsor Tag Heuer - tilbudt den unge og meget talentfulde kvindelige IRL racerkører, Sarah Fischer, en præsentationstur i en 2002 spec. McLaren MP4/17 foran et tilskuerfyldt Indy i den kommende GP weekend. Skulle den unge amerikanske kvinde vise sig hurtig, så kan hun nok se frem til yderligere tests med McLaren. Markedsførings mulighederne vil være enorme. Tag Heuer, som også sponserer McLaren, ser uden tvivl frem til at den mulige mediefokus.
Dette ville passe som fod i hose at have en amerikansk kvinde på vej til Formel 1. De amerikanske tilskueres interesse for sporten vil også stige dramatisk, hvis de får en landsmand i en konkurrencedygtig bil. Netop chancen for at vinde betyder meget i USA, hvor man ikke regner sekundære placeringer for noget. Således skal Bryan Herta nok ikke forvente den store interesse, hvis hans chancer hos Minardi ender med et sæde i 2003.
Hvis man bladrer igennem Formel 1 historien, så finder man kun to amerikanere, der har vundet den store Formel 1 verdensmesterskabs titel: Mario Andretti var den sidste Formel 1 verdensmester, som kom fra USA. Han vandt F1 VM titlen tilbage i 1978, og vandt i øvrigt The Double ved også at vinde Indy 500 på IMS. Den eneste anden champion var Phil Hill, der vandt guldet helt tilbage i 1961. Herudover har Mario Andretti´s søn Michael som den sidste amerikaner kørt Formel 1. Han kørte for McLaren Ford frem til 1993, dog uden den store succes. Den mest flittige amerikanske F1 kører var Eddie Cheever, som havde 132 starter fra 1978 til 1989, hvor han kørte for blandt andre Arrows Ford.
Men der er en person, som bruger mange ressourcer for at få en amerikaner i Formel 1, og det er den tidligere F1 kører Danny Sullivan. Han har også vundet Indy 500 løbet på Indianapolis i 1985. Han står for Red Bull F1 Driver Search, og har besluttet at finde frem til 16 kandidater, disse 16 vil efter alt at dømme blive præsenteret på Indianapolis den 26. september. De heldige skal så igennem en udvælgelsesproces, så man til sidst står med 4 mulige F1 kørere.
RED BULL F1 USA SPØGER STADIG
Inden udvælgelsen af de fire endelige kandidater, så vil de 16 i midten af oktober blive sendt til Europa, hvor de vil deltage i forskellige motorsportsgrene. De vil starte på en bane i Frankrig, hvor de 16 vil blive reduceret til kun 8 personer. Herefter vil europæiske F1 folk udvælge de endelige 4 kandidater. Slutteligt vil Red Bull placere dem i forskellige teams i forskellige kategorier, og give dem et år til at vise deres potentiale. Hele programmet ventes at tage 5 år.
Det kan måske fremstå som en typisk amerikansk Popstars-agtig måde at markedsføre IMS på, men faktisk har han sikret sig opbakning fra et par magtfulde F1 medspillere. Bernie Ecclestone har af indlysende årsager interesse i, at der kommer en amerikansk kører til F1. Derudover sponsorerer energidrikken Red Bull også Sauber Petronas, efter at Arrows teamet efter alt dømme er gået i graven. Det ligeledes Red Bull sponserede IRL team Eddie Cheever Racing har også taget imod ideen, så muligvis kommer der noget konkret ud af ideen.
Hvis det bliver virkelighed, så kan man ad åre måske finde et par af de amerikanske bilmærker repræsenteret på gridden. Selve F1 sporten er som altid kun en lille del af de politiske skaktræk, som tilsammen sørger for F1 underholdning hver anden søndag fra marts til oktober. Så umiddelbart er der ikke de store chancer for at Indy måske suppleres af flere amerikanske baner. Bahrain, Tyrkiet og Kina skal der også være plads til, og de fleste deltagende teams nægter af naturlige grunde at køre flere end de nuværende 17 løb.
Så man må som fan finde sig i, at det er en lang proces, før vi ser en Formel 1 bil suse rundt på en amerikansk racerbane, der taler både til hjertet og sponsor pengepungen. Indtil da kan vi nyde den dejlige afslappede stemning, som amerikanerne omgiver deres motorsport med. Røgen fra de mange tilskueres barbecue grill, de utallige iskolde dåseøl og de mange sanseindtryk fra farver, dans og musik spreder en glæde som virkeligt savnes i den fisefornemme Formel 1 verden. Go Indy, go USA!
Indianapolis Motor Speedway - bedre kendt som The Brickyard. I den kommende weekend, 28-29 september, vil hele Formel 1 verdenen se mod SAP United States Grand Prix. Her stod motorsportens vugge på den amerikanske oval helt tilbage i 1909, og her står den for så vidt stadig. Når det legendariske Indianapolis 500 løb sættes i gang med det klassiske udkald til kørerne: "Gentlemen, start your engines!" så sker det foran næsten 250.000 jublende amerikanske tilskuere. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at motorsport er stort i USA. Men det gælder kun motorsport, hvor man helst ikke skal dreje til højre.
Formel 1 er til gengæld ikke i speciel høj kurs i USA, og dette er helt klart en torn i øjet på Formel 1 supremo Bernie Ecclestone. For med tilskuerinteresse kommer sponsorinteresse. USA er et marked hvor langt de fleste Formel 1 sponsorer gerne vil gøre en god figur. Men ikke desto mindre så har det vist sig svært at hype den store interesse frem, selvom man nu har bygget en spændende bane. Med en af F1 kalenderens længste langsider, som fyres af med et af Indys stejle ovalkurver. GP racing har historisk set kørt på mange ovaler i Europa. Men de er alle som en blevet nedlagt, ganske simpelt fordi de har været for farlige.
Banen kaldes i folkemunde for The Brickyard. Det er der en ganske god grund til, banen har nemlig været brolagt med mursten, og start/mål stregen markeres stadig med en række mursten på den nu asfalterede bane. Indianapolis er en af de ældste baner i Formel 1, grundstenen blev nedlagt helt tilbage i 1909, på en enorm byggegrund bare 10 kilometer nordvest for USAs tolvtestørste by - hovedstaden Indianapolis, i staten Indiana.
DE FIRE VISE MÆND BAG INDY 500
Banen blev finansieret af fire lokale forretningsmænd, Carl Fisher, James Allison, Frank Wheeler og ikke mindst Arthur Newby. Tanken var, at den nystartede bilindustri som stadig var i sin barndom, kunne bruge banen som testbane året rundt. For at fremme interessen for de fremmedartede osende og larmende tingester kunne man så afholde lejlighedsvise racerløb på banen. Man gik som en selvfølge så ud fra, at de måbende tilskuere ville tage konen under armen, og straks gå ned i de lokale bilforretninger for at investere i deres eget automobil.
Banen er som nævnt opbygget som en oval, med fire sving med hver 9 graders hældning. Hvert sving måler præcis 440 amerikanske yards, hvilket svarer til 402,16 meter i danske termer. Disse sving er koblet sammen af to langsider som løber fra nord til syd. Således opstår en rektangulær bane som er 2,5 mile lang. Man havde ved bygningen af banen anvendt knuste sten holdt sammen med tjære som belægning, men det skulle snart vise sig at være en fejl. Allerede ved åbningsløbet i august 1909, så indså man at blandingen af sving med hældning og knuste sten afstedkom adskillige grimme oplevelser for de i forvejen yderst modige kørere, som deltog med deres hæsblæsende automobiler og motorcykler.
Løsningen var at brolægge banen, ikke med brosten men med rigtige mursten. Ikke mindre end 3,2 millioner mursten blev importeret via jernbane fra den vestlige del af staten Indiana. Disse mursten lagt på et underlag af sand, og siden hen stødt sammen med en morter. Hermed fik banen hurtigt kælenavnet The Brickyard. Nu da man havde afsluttet dette imponerende brolæggerarbejde, så havde man ikke nogen tvivl i sindet om, at tilskuerne ville vælte ind i hobevis med deres høje hatte og spadserestokke.
Men så nemt skulle det ikke gå. I 1910 afholdt man tre arrangementer af hver tre dages varighed, men folkets hunger efter at se den seneste hidsige version af Ford T automobilet svigtede totalt. De fire bagmænd lagde derfor hver især hovedet i blød, lige indtil en af dem kom op med en brillant ide, som holder frem til den dag i dag: hvorfor ikke afholde bare et eneste arrangement om året, og lave det hele om til en folkefest.
Denne ide blev fyret af i 1911, og for at trække kørerne til, så tilbød man en efter datidens målestok enorm præmiesum. Den lød på ufattelige 10.000 dollars, som den kører der kom først over stregen efter det udmarvende 500 miles lange løb fik overrakt. I 1911 hed den heldige vinder Ray Harroun, som vandt løbet fra en 28. plads på gridden i sin Nordyke & Marmon racer. Løbet tog dengang ikke mindre end 6 timer, 42 minutter og 8 sekunder, for at tilbagelægge de 500 miles. Samme herre har stadig rekorden for at vinde fra den hidtil laveste startplacering. Hermed lavede man i 1911 historie: Indianapolis 500 løbet var født!
FRA RACERBANE TIL GOLFBANE
Bortset fra en dag i september 1916, hvor man dristede sig til at prøve med et andet motorløb, så har man ikke afholdt nogle andre racing arrangementer udover Indianapolis 500 på banen. Dette gjorde sig gældende helt frem til 1994, hvor man begyndte at køre NASCAR løbet Brickyard 400, så har Indy 500 været det eneste løb på den legendariske The Brickyard. Det eneste der har formået at stoppe Indy 500 har været de to verdenskrige, som USA naturligvis også led under. Den første krig var i 1917-1918 og anden verdenskrig var i 1942-1945. Men inden da var der igen ballade med banens belægning.
I 1936 blev man så træt af rasle rundt på de ujævne mursten, at man asfalterede dele af banen. Igen i 1941 asfalterede man resten af banen, lige bortset fra hovedlangsiden ved start/mål. Resten af murstenene blev dækket af asfalt i 1961, men de oprindelige sten findes stadig under den nymodens asfalt. Men helt glemt The Brickyards historie har man ikke, hvorfor Indy 500 løbets start/mål streg markeres af den berømte række "Yard of Bricks".
Formel 1 sporten anså murstenene som farlige, hvorfor man allerede ved debutløbet i 2000 valgte at rykke de første gridplaceringer tilbage, så man under starten slap for de glatte mursten. Denne problematik gør sig ikke gældende ved Indy 500, da man traditionelt har rullende start. Banen har kun to gange skiftet ejerskab. En af de oprindelige grundlæggere, Carl Fisher, havde travlt med at udvikle boligområdet ved Miami Beach. En anden af bagmændene, Jim Alison, var ved at drukne i arbejde med sit voksende entreprenørfirma, og derfor tog de fire en tung beslutning.
De solgte i 1927 banen til et flyveres fra første verdenskrig, Eddie Rickenbacker. Til trods for at han var en berømt pilot, så var han bestemt ikke fremmed for motorsport. Eddie havde nemlig kørt adskillige Indy 500 løb, før han overhovedet lærte at flyve. Men både piloter og racerkørere har både nu og dengang en passion, som overskygger alt andet. Dette kan kun være golf, og derfor fik Rickenbacker i 1929 snart anlagt en golfbane med 18 huller. Denne bane kendes nu som Brickyard Crossing, og er nu en del af Senior PGA Touren, som også afholdes i september.
INDY FÅR FORMEL 1 PÅ GÆSTEVISIT
Banen havde bestemt ikke haft godt af, at en vis rablende vanvittig tysk herre havde kløe i aftrækkerfingeren under anden verdenskrig tilbage i 1942-1945. Banen stod stille i disse fire år, og var godt i gang med at falde helt fra hinanden. Eddie Rickenbacker havde mistet interessen for banen, og økonomien havde det ikke for godt hos den tidligere jagerpilot.
Derfor blev banen i 1945 solgt til en lokal forretningsmand ved navn Anton "Tony" Hulman Jr. Denne herre havde store planer med Indy, og han bragte dem på mest imponerende vis ud i livet. Banen blev renoveret fra top til tå, og han er direkte ansvarlig for banens flotte udseende i dag. Den blev udvidet fra de oprindelige 160 hektar til de nuværende 240 hektar.
Hulman døde i oktober 1977, men selv i dag har hans efterkommere holdt de mange flotte traditioner i hævd på Indianapolis Motor Speedway. Hulman George familien driver fortsat IMS. Mari Hulman George er bestyrelsesformand, og karismatiske Anton "Tony" George er President og Chief Executive Officer. Sidstnævnte herre fungerer mere eller mindre som den amerikanske version af Bernie Ecclestone, og er således en yderst indflydelsesrig person i amerikansk motorsport.
Tony George besluttede efter lang tids diskussion med Bernie Ecclestone at ombygge Indianapolis. Ombygningen blev ikke sponseret af eksterne sponsorer, men betalt fuldt og helt af Hulman George familien. IMS blev derfor igen i december 1998 og frem til september 2000 ombygget for et svimlende millionbeløb. Her blev der bygget et nyt pagode kontroltårn, 37 nye Formel 1 garager, et fire etagers mediehus med plads til 500 pressefolk samt det vigtigste af det hele: en 4,195 kilometer F1 bane på inderkredsen af ovalbanen.
F1 banen er designet af Kevin Forbes. Samme herre fik sammen med Tony George den oprindelige ide til at ombygge IMS til også at rumme Formel 1. I 1992 var Tony og Kevin ved at ombygge golfbanen Brickyard Crossing, og kom pludseligt på ideen, at det kunne da være sjovt at udvide Indianapolis. Tilskuerpladserne behøvede man til gengæld ikke at udvide. Indianapolis Motor Speedway er verdens største sportsfacilitet, og den har verdens største tilskueranlæg med plads til 250.000 tilskuere. Derfor er IMS det løb i Formel 1 kalenderen, som har det største tilskuerantal. Rekorden blev sat ved debutløbet i 2000, hvor 200.000 betalende tilskuere overværede en flot Ferrari 1-2 sejr, med Michael Schumacher foran Rubens Barrichello.
Formel 1 banen har som et kuriosum en del af den berømte 2,5 mile lange oval. I den kommende weekend vil F1 piloterne køre 73 omgange på ovalen mellem ovalens sving 1, ned af start/mål langsiden og ned til sving 4, og derefter vil de køre ned på den nye bane. Baggrunden for de omvendte sving benævnelser skyldes, at Formel 1 kører med uret, hvilket er stik modsat Indy Racing League løbet Indy 500.
Et faktum, som gør det yderst underholdende at se nytilkomne amerikanske tilskuere, der ikke tidligere har set F1 løb på banen. De får altid et chok, når F1 bilerne ned af langsiden kommer vrælende forbi deres ryg. Banerekorden på Formel 1 banen blev sat af Michael Schumacher i en Ferrari F2001 den 29. september 2001, han tilbagelagde de godt 4,2 kilometer på 1.11.708. Som support til Formel 1 GP løbet kommer Ferrari Trofeo Pirelli Challenge, samt den traditionelle Porsche Michelin Supercup.
FORMEL 1 VENDER TILBAGE TIL USA
Sidste år vandt Mika Hakkinen sin karrieres sidste og meget mindeværdige Formel 1 sejr på Indy, hvilket var det kun andet løb på Formel 1 delen af Indy. På andenpladsen, 11,046 sekunder efter finnen kom Ferraris Michael Schumacher og Mika´s teamkammerat David Coulthard lukkede ledet med sin tredjeplads. Man forbavser næppe nogen ved at sige at Michael Schumacher er en klar favorit til sejren på søndag, selvom hans teamkammerat Rubens Barrichello tog sejren ved det sidste løb på Monza. Også BMW Williams teamet har vist stærke takter. Det faktum at banen ikke ligner nogen anden i F1 kalenderen kan meget vel fremtrylle et usædvanligt resultat, til glæde for spændingen i løbet.
British American Racing 1997 verdensmesteren, Jacques Villeneuve, vandt Indy 500 i 1995 for Players -Forsythe Racing. BMW Williams teamets columbianer, Juan Pablo Montoya, vandt Indy 500 for Ganassi Racing i 2000. Begge har uden tvivl haft mange hede drømme om at vinde The Double. At kunne vinde både Indy 500 og United States GP, ville absolut også kunne være med til at bringe lidt mere fokus på Formel 1 i USA. F1 har tidligere kørt i USA, fra 1959 til 1988 har man kørt i Detroit, Dallas, Las Vegas, Phoenix, Riverside, Sebring, Long Beach og Watkins Glen. Sidste gang Formel kørte på den anden side af dammen var i 1988 i Detroit, hvor Ayrton Senna vandt et fremragende løb foran ærkerivalen Alain Prost og Thierry Boutsen.
Så hvis man tager de lidt mere kritiske briller på, så er Indianapolis banen kun interessant for Formel 1 i en eneste sammenhæng. Nemlig at bringe fokus på F1 sporten i den brede offentlighed i USA ved at bringe den tilbage til verdens mest berømte racerbane. Dette vil eksponere selve sporten, med henblik på at sponsorerne får en platform til at sælge deres produkter. Man gør det bestemt ikke på grund af banen, for F1 banen på IMS er ret uinspirerende at køre på efter de fleste køreres mening. Inderbanen er en Stop/Go Mickey Mouse bane, som afløses af en ikke specielt udfordrende langside, hvor man kører ligeud med klampen i bund.
BERNIE OG DE GODE AMERIKANSKE RACERBANER
Selvom de fornemste motorsportsklasser i USA - CART, IRL og NASCAR - alle ofte kører på ovaler, så findes nogle af verdens mest udfordrende og spændende baner netop i USA. Laguna Seca er virkelig en bane som uden blusel kan nævnes i samme åndedrag som den teknisk svære Spa-Franchorchamps bane i Belgien. Spa har Eau Rouge, og Laguna Seca har The Screwdriver. Mange fantastiske overhalinger er gået over i historien i netop dette sving. Juan Pablo Montoya stod for en af dem da han kørte for Ganassi Racing i CART.
Desværre lever Laguna Seca banen næppe op til F1 sportens høje sikkerhedskrav. En F1 bil der tager The Screwdriver lidt for hurtigt kan nemt komme uhyggeligt galt af sted. Watkins Glen kunne absolut også producere et spændende og underholdende race. Sidste gang der blev kørt F1 på denne bane var i 1980, hvor Alan Jones vandt foran Williams Ford teamkammeraten Carlos Reutemann. Road America var absolut også en mulighed, men fælles for de fleste amerikanske baner er de dårlige faciliteter og lige så ringe tekniske standard.
Så man kan kun håbe at Bernie Ecclestone får held med sin relancering af Formel 1 sporten i USA. For så kan man som mening tilskuer måske håbe på at han får mod på at satse på nogle af de mere interessante baner i USA. En anden effekt af en vellykket promovering kunne være, at flere amerikanske kørere finder vej ind i Formel 1.
DEN AMERIKANSKE FAKTOR ER AFGØRENDE
Af samme årsag har West McLaren Mercedes - takket være Fischers sponsor Tag Heuer - tilbudt den unge og meget talentfulde kvindelige IRL racerkører, Sarah Fischer, en præsentationstur i en 2002 spec. McLaren MP4/17 foran et tilskuerfyldt Indy i den kommende GP weekend. Skulle den unge amerikanske kvinde vise sig hurtig, så kan hun nok se frem til yderligere tests med McLaren. Markedsførings mulighederne vil være enorme. Tag Heuer, som også sponserer McLaren, ser uden tvivl frem til at den mulige mediefokus.
Dette ville passe som fod i hose at have en amerikansk kvinde på vej til Formel 1. De amerikanske tilskueres interesse for sporten vil også stige dramatisk, hvis de får en landsmand i en konkurrencedygtig bil. Netop chancen for at vinde betyder meget i USA, hvor man ikke regner sekundære placeringer for noget. Således skal Bryan Herta nok ikke forvente den store interesse, hvis hans chancer hos Minardi ender med et sæde i 2003.
Hvis man bladrer igennem Formel 1 historien, så finder man kun to amerikanere, der har vundet den store Formel 1 verdensmesterskabs titel: Mario Andretti var den sidste Formel 1 verdensmester, som kom fra USA. Han vandt F1 VM titlen tilbage i 1978, og vandt i øvrigt The Double ved også at vinde Indy 500 på IMS. Den eneste anden champion var Phil Hill, der vandt guldet helt tilbage i 1961. Herudover har Mario Andretti´s søn Michael som den sidste amerikaner kørt Formel 1. Han kørte for McLaren Ford frem til 1993, dog uden den store succes. Den mest flittige amerikanske F1 kører var Eddie Cheever, som havde 132 starter fra 1978 til 1989, hvor han kørte for blandt andre Arrows Ford.
Men der er en person, som bruger mange ressourcer for at få en amerikaner i Formel 1, og det er den tidligere F1 kører Danny Sullivan. Han har også vundet Indy 500 løbet på Indianapolis i 1985. Han står for Red Bull F1 Driver Search, og har besluttet at finde frem til 16 kandidater, disse 16 vil efter alt at dømme blive præsenteret på Indianapolis den 26. september. De heldige skal så igennem en udvælgelsesproces, så man til sidst står med 4 mulige F1 kørere.
RED BULL F1 USA SPØGER STADIG
Inden udvælgelsen af de fire endelige kandidater, så vil de 16 i midten af oktober blive sendt til Europa, hvor de vil deltage i forskellige motorsportsgrene. De vil starte på en bane i Frankrig, hvor de 16 vil blive reduceret til kun 8 personer. Herefter vil europæiske F1 folk udvælge de endelige 4 kandidater. Slutteligt vil Red Bull placere dem i forskellige teams i forskellige kategorier, og give dem et år til at vise deres potentiale. Hele programmet ventes at tage 5 år.
Det kan måske fremstå som en typisk amerikansk Popstars-agtig måde at markedsføre IMS på, men faktisk har han sikret sig opbakning fra et par magtfulde F1 medspillere. Bernie Ecclestone har af indlysende årsager interesse i, at der kommer en amerikansk kører til F1. Derudover sponsorerer energidrikken Red Bull også Sauber Petronas, efter at Arrows teamet efter alt dømme er gået i graven. Det ligeledes Red Bull sponserede IRL team Eddie Cheever Racing har også taget imod ideen, så muligvis kommer der noget konkret ud af ideen.
Hvis det bliver virkelighed, så kan man ad åre måske finde et par af de amerikanske bilmærker repræsenteret på gridden. Selve F1 sporten er som altid kun en lille del af de politiske skaktræk, som tilsammen sørger for F1 underholdning hver anden søndag fra marts til oktober. Så umiddelbart er der ikke de store chancer for at Indy måske suppleres af flere amerikanske baner. Bahrain, Tyrkiet og Kina skal der også være plads til, og de fleste deltagende teams nægter af naturlige grunde at køre flere end de nuværende 17 løb.
Så man må som fan finde sig i, at det er en lang proces, før vi ser en Formel 1 bil suse rundt på en amerikansk racerbane, der taler både til hjertet og sponsor pengepungen. Indtil da kan vi nyde den dejlige afslappede stemning, som amerikanerne omgiver deres motorsport med. Røgen fra de mange tilskueres barbecue grill, de utallige iskolde dåseøl og de mange sanseindtryk fra farver, dans og musik spreder en glæde som virkeligt savnes i den fisefornemme Formel 1 verden. Go Indy, go USA!
aslak@f1journal.com
