ÅRETS F1JOURNAL-ØJEBLIK 2002: MONTOYA OG RAIKKONENS DUEL I TYSKLAND Kimi Raikkonens og Juan Pablo Montoyas infight i Tyskland - 30 Rubens Barrichellos og Ralf Schumachers sammenstød i Australien - 29 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i Østrig - 29 Nick Heidfeld og Takuma Satos sammenstød i Østrig - 15 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i USA - 14 Ralf Schumachers og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - 13 Årets F1Journal-øjeblik gives til den situation vi opfattede som mest nerveprirrende og/eller afgørende for sæsonens udfald. Den interne nomineringsrunde fandt frem til følgende seks øjeblikke i 2002-sæsonen. Rubens' og Schumis manøvrer på målstregen i Østrig og USA, sammenstød mellem Sato og Heidfeld i Østrig, Ralf og Rubens i Australien samt Ralf og Juan Pablo i USA. Og sidst men ikke mindst - en af årets eneste ægte dueller, der varede mere end ét sving - Årets F1Journal-øjeblik: Kimi Raikkonen og Juan-Pablo Montoyas infight på Hockenheim. Pointgivning og begrundelserne lyder således... ASLAK VINDS POINTGIVNING Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i Østrig - 10 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i USA - 6 Kimi Raikkonens og Juan Pablo Montoyas infight i Tyskland - 4 Rubens Barrichellos og Ralf Schumachers sammenstød i Australien - 3 Ralf Schumachers og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - 2 Nick Heidfeld og Takuma Satos sammenstød i Østrig - 1 Bøllebank og buksevand. Kimi og Monty viser, at der stadig findes racere i F1. Jeg håber at Max Mosley så det, ellers har jeg en ægte overhaling på video, Max! Austriagate, den plet bliver meget svær at vaske af F1 historien. Jeg væmmes stadig ved den overhaling et dværgekast før mål. Jeg har forsøgt, men jeg kan ikke glemme det. For det ikke skal være løgn, så gør Michael samme teamordre stunt igen i USA. Klovn… Det er ikke måden at promovere F1 i USA på. Men at se Head spytte blod af raseri efter Ralf/Monty sammenstødet i første sving, det var guld værd. Jeg er sikker på at Ralf og Monty fik endefuld og blev sendt tidligt i seng den aften.. Ralf brugte stakkels Rubens som affyringsrampe mod stjernerne Down Under. Uforglemmeligt øjeblik, OTTE biler røg inden første sving. Takuma `Master of disaster´ Sato og Nick Heidfeld legede Jackass i Østrig, ufatteligt at de slap med skrækken. Jeg husker også Heidfelds snigangreb på lægebilen i Brasilien. BENJAMIN BREDAHLS POINTGIVNING Kimi Raikkonens og Juan Pablo Montoyas infight i Tyskland - 10 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i Østrig - 6 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i USA - 4 Rubens Barrichellos og Ralf Schumachers sammenstød i Australien - 3 Ralf Schumachers og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - 2 Nick Heidfeld og Takuma Satos sammenstød i Østrig - 1 Af de seks nominerede, er det kun én der er en infight. Så den skal selvfølgelig have ti point, når de øvrige er mindre morsomme øjeblikke. Østrig-balladen kommer ind som toer, men vi havde helst være den foruden. Øjeblikket var som ikke videre godt, men det gav en voldsom debat. I USA leverede Ferrari igen 'varen'. Det værste var dog ikke det at Schumacher til sidst overlod sejren til Barrichello, men mere den dårlige forklaring der kom bagefter - dødt løbs-teorien var der vist ikke ret mange der troede på. Der var Schumacher en kylling ved ikke at indrømme at han dummede sig! De øvrige øjeblikke er sammenstød af forskellig slags. Ralfs flyvetur og de billeder der kom ud af det, gav da lidt til forsiderne. Satos og Heidfelds sammenstød i Østrig under den frie træning kommer som den sidste - det kunne have været gået grueligt galt - endda på en dag hvor racer-mødrene var på besøg i pitten! Men det viser da at sikkerheden i Formel 1 er helt i top. KENT KIRKEGAARD JENSENS POINTGIVNING Rubens Barrichellos og Ralf Schumachers sammenstød i Australien - 10 Kimi Raikkonens og Juan Pablo Montoyas infight i Tyskland - 6 Nick Heidfeld og Takuma Satos sammenstød i Østrig - 4 Ralf Schumachers og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - 3 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i USA - 2 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i Østrig - 1 Det mest spektakulære øjeblik i F1 i 2002 må unægtelig være starten på det australske Grand Prix. Ralf flyvende henover Rubens er stadig wallpaper på min pc. En situation der kunne have udviklet sig fatalt havde Ralfs racer fået bare lidt mere vind ind under bilen, men som heldigvis endte lykkeligt og nu bare står tilbage som et ganske underholdende øjeblik. Fed, fed underholdning. De 6 point fra mig går til Kimi Räikkönen og Juan Pablo Montoya for deres heroiske herreduel på Hockenheim. Side om side gennem 3 sving førend vinderen, Juan Pablo Montoya, var fundet. Det er racing! De 4 point går til endnu et sammenstød, og af samme årsag som det første. Det så voldsomt ud, var voldsomt men havde en god udgang. Heidfeld flyver gennem luften og torpederer stakkels Satos Jordan. Karbonfibre, dæk og alt mulig andet flyver gennem luften mens 6 - 8 biler bagved har rygende karbonbremser for at undgå at blive indblandet i det meget voldsomme uheld. Heldigvis gik det godt, og nu ser det bare godt ud. Det gjorde det ikke da jeg så det live, for der sad jeg og græmmedes. De 3 point er også dedikeret et sammenstød, men måske lige så meget den umiddelbare reaktion bagefter. Ralf kører ind i Montoya (de er for pokker da holdkammerater!!) på Indianapolis og kameraet skifter med det samme til Williams’ tekniske direktør Patrick Head, der udover at overfuse de to kørere verbalt med det velkendte f-ord er ved at rive hårene ud af hovedet samtidig med at Williams’ reserveracers bagvinge får et par velanrettede dask. Den mand var sur! De 2 point går til Michael Schumacher og Rubens Barrichello i USA. Sjældent ser man en femdobbelt verdensmester væde sig selv i bukserne, men ikke desto mindre var det hvad han gjorde hér. Selvfølgelig var det meningen han selv skulle vinde, og rekordforsøget blev derfor af mindre betydning - specielt da han ved den efterfølgende pressekonference sad og prøvede at bortforklare sig med at det var ligegyldigt hvem der vandt. Det var det jo ikke, men en mand som Schumacher kan jo heller ikke sidde og bande og svovle foran 400 mio. seere. Så han gjorde i situationen det rigtige nu hvor fejlen var gjort. Det ene point skal gå til de selv samme herrer på A1-Ring. Jeg synes ikke rigtig jeg gider kommentere den mere, men bare tænke ved mig selv; ”Jamen Ferrari for pokker. Lad nu være med det der!” FLEMMING HANSENS POINTGIVNING Rubens Barrichellos og Ralf Schumachers sammenstød i Australien - 10 Kimi Raikkonens og Juan Pablo Montoyas infight i Tyskland - 6 Ralf Schumachers og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - 4 Nick Heidfeld og Takuma Satos sammenstød i Østrig - 3 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i Østrig - 2 Michael Schumacher og Rubens Barrichello på målstregen i USA - 1 Ralf og Rubens' sammenstød i Australien var flot og spektakulært. En uhyggelig men uhyggeligt spændende måde at starte en F1-sæson på uden personskade. Raikonens og Montoyas infight på Hockenheim. Hallooooo - en duel? Nå ja - det var det vel. Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoyas sammenstød i USA - jesus for en intern duel. Med efterfølgende skoleret overfor onkel Frank og onkel Patrick! Nick Heidfeld og Takuma Satos uheld i Østrig var spektakulært - og ufatteligt heldigt at der kun var materiel skade. Uden sidebeskyttelse... uha! Michael Schumacher og Rubens Barrichello i Østrig? Pinligt! Michael Schumacher og Rubens Barrichello i USA? Jammerligt!!! |
||||||||||