MIDT I EN AGURKETID
Vi er midt i en agurketid - et særegent dansk udtryk. Aviserne og nyhederne bærer præg af at der ikke sker det helt store. I en periode hvor det kunne føles som om samfundet holder sig en rigtig lang siesta, jages selv de mindste nyheder. I Formel 1 er det også agurketid - om end det må siges at være på en helt anden måde.
Her passer det danske ord agurketid egentlig ikke rigtig ind. Formel 1 har da sine perioder med mindre action - især i perioden lige efter det sidste Grand Prix og frem til de første tests, hvor det mindste vendes og drejes. Men ellers er Formel 1 hele tiden i live, og der holdes ingen siesta. Agurketiden eller som vi kender det fra engelsk, Silly Season, er ikke en kortere tidsbestemt periode hvor der ellers ikke er det store at skrive om. Fænomenet er årligt tilbagevendende, er langt mere vidtrækkende og drabeligt end den danske agurketid.
At følge med i det sidste nye har de flestes interesse. Et ganske kort selvstudie hos frisøren bekræfter det med al tydelighed. Sladderbladene er i højst kurs og efter blot en uge har det udtjent sin pligt. Nu er det ikke hot mere, og jagten går videre på de nye sensationer. Og sådan er det også i Formel 1 - og specielt på et ganske bestemt område. Kørerbesætningen for den kommende sæson.
I bund og grund betyder det ikke det store for vores hverdag om Enrique Bernoldi kører for Sauber eller Arrows i den kommende sæson, ligeså lidt som det har indflydelse på vores hverdag om hvilken celeber person der bor i et luksushus på Strandvejen. Det er i grunden en mystisk bacille som man rammes af når man reflekter lidt over det.
SPILLET I KULISSERNE
Det som nok fænger lidt mere, er spillet i kulisserne. Formel 1-sporten er i det hele taget omgivet af en mystik som mange finder fascinerende og dog skræmmende. Mystikken holder de uinteressante personer væk, og den indspisthed som sporten er præget af, giver sporten en hård mur udadtil. At bryde denne mur ved egen kraft, er stort set umulig. Men når Silly Season rammer Formel 1, bliver muren sårbar.
Der er 11 teams og 22 pladser at slås om, til et langt større udbud af kørere, og her behøves ingen udredning af loven om udbud og efterspørgsel til at pege på hvilke kræfter der slippes løs. Netop her er Silly Season skånselsløs for de svage. De kørere der ikke har klaret sig godt er de første der kommer til at se Silly Season i øjnene og må leve under det tonstunge pres af at andre kørere står på spring til at tage over. Nogle overlever, andre falder på slagmarken!
Silly Season er ikke blot rygter: det er rendyrket krig! Det er kampen om at sikre sig det bedst mulige territorium i Formel 1. Krigsgeneralerne er den store hob af managers der bevæger sig rundt som en skygge bag kørerne. Når vi når ind i maj-juni kommer de første for alvor i aktion: her slår Silly Season for alvor igennem. Alle ved at der skal handles, hvis kørerne skal sikre sig en plads for den kommende sæson. Kontrakter der kunne være indgået for næste år, er til hver en tid usikre. Formel 1-kontrakter er notorisk kendt for at have de ene passus efter den anden indskrevet for at sikre at teamet kan skille sig af med køreren efter forgodtbefindende. Eller også er kontrakterne ikke helt gennemskuelige. Flerårige kontrakter har vist sig at have kringlede optionsforhold som skal efterleves. Det er ganske intrigant, og der skal spilles højt spil.
I langt de fleste tilfælde finder spillet sted udenfor offentlighedens skue, mens det andre gange - og helt bevidst - kan finde sted foran pressefotograferne der også gerne jagter et godt motiv! Omkring sommeren ses utrolig mange teamchefer med kørere fra andre teams tale sammen. Diskret og lavmælt - i depotet eller ved de enorme motorhomes. Det er også en del af spillet: nogle gange er det reelt, andre gange er det rendyrket spil for galleriet. Som oftest er der mindst to og gerne flere om buddet til hver sæde. Det kan lægges pres på de øvrige kandidater, hvis kørerne kan få god omtale og gerne præsentere et billede for alverden at man er på talefod med teamchefen.
SILLY SEASONS NYE ANSIGT
Formel 1-depoterne er rammen om en spændingskrig i bedste Hollywood-stil. Men Silly Season kunne jo kun blive en intern magtkamp, som vi andre var total udelukket fra hvis vi ikke havde folk til at formidle rygterne. Rygterne sættes som oftest i gang af de omrejsende journalister der følger Formel 1 på tætteste hold. Det meget anerkendte og førende Formel 1-blad, Autosport, er ofte meget på forkant med hvad der rør sig i sporten. Nogle gange tager de fejl, men i ret mange tilfælde har de fået has på en rigtig god historie - før andre har fået fingrene i den. Kilderne til rygterne er managers og folk der befinder sig enten i periferien af de enkelte teams som enten fortaler sig eller har mulighed for at lække nyheden.
Da Autosport i sin tid skrev at Eddie Irvine var på vej til Stewart, eller det som skulle blive til Jaguar, var det en god historie. De fleste vidste at Irvines dage hos Ferrari nok var ved at være talte. Da Irvine kommenterede rygtet fortalte han at han havde fået sig et af de største grineanfald da han læste Autosport, og at han i øvrigt fandt rygtet utrolig morsomt, men at det selvfølgelig var helt ved siden af. Der gik ikke mange uger før Jaguar blev præsenteret og Irvine som kører for teamet…
De seneste år har Silly Season undergået en stor forandring. Internettets hastige ekspansion har gjort det muligt at øge fokus på Silly Season. Nu er det ikke kun spillet i kulissen, eller det som oprulles i Formel 1-magasinerne der udgør Silly Season. Hele underskoven af Formel 1-sites præger også rygtebørsen. Et rygte der er hørt det ene sted spredes med Internettet langt hurtigere end tidligere. Nye rygter formes også på Internettet, hvad enten de er reelle eller ej. Gentages de flere og flere gange, kan man fristet til at tro at rygtet har hold i fakta. Samtidig er teamcheferne kommet på mere arbejde. Der skal i højsæsonen svares på flere og flere rygter - hvor kandidater afvises på samlebånd.
Det hører til sig i sporten at rygterne svirrer. Silly Season er et levende fænomen i sporten - det handler nemlig ikke kun om sæsonens 17 løb, men også det måske ligeså hårde og nådesløse løb at holde sin plads i Formel 1, eller at forsøge at presse sig frem til et bedre team.
I skyggen af Silly Season kunne det jo også være meget interessant at kigge lidt på hvad der i virkeligheden bliver til noget! For tager man et kort overblik over kørerskift de sidste par år, så har langt de fleste teams haft meget faste kørerbesætninger. Det har især været de mindre teams som har haft mere gang i svingdøren, så deres engagement i sporten kan opretholdes. Der sker skift - men det er sker ikke at man tager bunken af kørere og så ellers mixer det helt forfra. Selvom man i listen over kørere og rygter sagtens kunne sammensætte utallige line-ups!
LET THE GAME BEGIN
Med hele spillet i bagtanke kan vi tage et kort kig på Silly Season anno 2002. En grov analyse af Silly Season viser at en eller to kørere kommer til at gøre udfaldet for mange af de andre. Jenson Button er naturligvis én af dem. At han nu ikke skal køre for Renault længere men for BAR, skaber dermed de første dønninger i kørerrokaden. Dermed bliver enten Jacques Villeneuve eller Olivier Panis i overskud. Et gæt er at BAR beholder Villeneuve, og at Panis dermed bliver ledig. Men hvadenten det bliver den ene eller den anden, vil endnu en kvalitetskører stå fri på markedet.
Hvor skal han så hen? Mulighederne i år synes ikke at være så begrænsede som normalt i de foregående sæsoner. Peter Sauber virker interesseret i at hente en mere erfaren kører til teamet, og vil ifølge forlydender ikke længere satse på så ungt blod. Det tyder på at det er Felipe Massa der er tale om, og hans optræden på Magny-Cours vidnede da også om at han var mere end normalt desperat. Dertil kommer at det er en offentlig hemmelighed, at Button var på besøg i Saubers hovedkvarter kort tid inden han meddelte sit skift til BAR.
Jordan-teamet ser ud til at være en smule trætte af Takuma Sato og hans kattebakke-eskursioner. Dette understregede japanernen såmænd også i Frankrigs Grand Prix, da han satte den gule Jordan af i opløbssvinget. Eddie Jordan vil nok ikke overveje at udskifte Fisichella midt i et kontraktforløb, men Sato hænger uden tvivl i en tynd tråd. Så et kup af Olivier Panis fra Honda-konkurrenten BAR ville nok ikke være tosset. Men for lige at sætte ekstra fart på Silly Season-karrusellen, er det nok ikke et Honda-logo vi skal finde på Jordan-raceren i 2003, men muligvis en motorleverance fra Ford Cosworth.
MCNISH OG IRVINE PÅ VEJ UD?
Toyota virker også som om de gerne så en erstatning for Allan McNish i den hvid-røde bil i 2003. Rygterne siger at McNish inden Spa-løbet skal bevise sit værd hvis han vil fortsætte hos Toyota. Andre rygter siger at han allerede i denne weekend vil være erstattet af Heinz-Harald Frentzen på Hockenheim. Og endeligt vil Olivier Panis fra Honda også være et voldsomt aktiv for den japanske motorkonkurrent.
Endeligt har der i nogen tid nu, været en del snak om at Eddie Irvine nok stopper sin karriere i F1 og lægger hjelmen på hylden. Han er ikke videre tilfreds med årets indsats fra Jaguar-teamets side. Senest har de formået at lancere en helt ny bil på Magny-Cours, der godt nok kørte en del hurtigere, men samtidig glimrede ved at tabe bagvingen på vej op mod Adelaide-hårnålen, og dermed give Irvine en forskrækkelse med tilhørende snurretur.
Det er derfor ikke utænkeligt at Irvine gør pengekassen op, beslutter sig for at han har tjent de milioner han skulle i F1, og trækker sig mens legen endnu er relativt god. Dette vil igen skabe et vacuum som skal erstattes af en kører med ben i næsen. Det ville utvivlsomt være et skridt tilbage for Jaguar, at skulle satse på Pedro de la Rosa som den erfarne pilot, med et forhåbentlig nyt friskt talent ved sin side.
COSWORTH EN INTERESSANT PART
Hvis det i givet fald skulle ske, er der en mulighed for at det bliver Minardistjernen, Mark Webber, mod at Jaguar vil levere Cosworth-motorer til Minardi. Og alt dette med Cosworth-motorer til højre og venstre skyldes jo ikke mindst, at det er yderst tvivlsomt om Arrows overhovedet formår at fortsætte til næste sæson. Noget der igen skaber ekstra kørere på markedet og ekstra brændsel på Silly Season-damptoget. Hvor vil de to kørere, Frentzen og Bernoldi, så gå hen? Plus det uomtvistelige faktum at det vil åbne muligheden for et salg af Arrows til en ny ejer.
Her har Craig Pollock været nævnt, men man må ikke glemme at der sikkert samtidig sidder store og mellemstore bilfabrikker på spring i kulisserne, og tæller ned til de vil deltage i motorsportens ypperste klasse. VW og Audi nævnes ved enhver tænkelig, eller rettere utænkelig lejlighed. Man kan også forestille sig at Asiatech vil rykke ind og overtage resterne af Tom Walkinshaws team. Men de rygter der synes mest hold i, er at manden bag Red Bull-koncernen, multimillionæren Dieter Mateschitz, vil overtage teamet så hurtigt han kan.
DER ER INGEN GRÆNSER...
Det er dermed næsten kun fantasien der sætter begrænsningen for hvilke underlige konstallationer man kan forestille sig i 2003. Da Jean Todt ved Englands Grand Prix landede i Frank Williams helikopter, var der sågar rygter om at Michael Schumacher stoppede efter 2002, og at lillebror Ralf var den naturlige arvtager til den nu femdobbelte verdensmesters plads hos Ferrari. Scenariet er bestemt ikke utænkeligt - men muligheden for at det sker allerede i 2003 er nok marginal.
2002-sæsonen er også kendetegnet ved de stadigt vedholdende rygter skabt på baggrund af Mika Hakkinens såkaldte sabbatår. Han er fungerer stadig som som officielt medlem af McLaren-teamet, og hvis David Coulthard bliver smidt på porten, er der en spinkel chance for at se Mika på holdet igen. Hjemmeteamet med Erja Hakkinen i spidsen har dog nok sit at skulle have sagt, hvorfor muligheden for et comeback er yderst marginal. Og bedst som vi er ved at nå deadline kommer det nu også frem at vores egen Jan Magnussen, ifølge forlydender har en chance for et comeback i Formel 1. Dog kun hvis han får tilbudt det "rigtige" sæde.
Silly Season er et fantastisk element i sporten - det er næsten F1-journalisternes egen sport i sporten, hvor det gælder om at holde et rygte til målstregen hvis det skal holde. Hvem tør spekulere i de vildeste kombinationer på baggrund af andres spekulationer og udtalelser, og holde fast i rygtet, til det er endelig be- eller afkræftet. Rygterne vil tage til og bliver flere for hvert løb. Det er et sideløbende race som kørerne også må deltage i. Her er der ingen der kan parkere sig selv i rabatten og slappe af. Gør de det bliver de tromlet ned af andre kørere der måske nok er ligeså kompetente som dem selv. Og Silly Season er ikke kun rygter. Det er en intrigant krig om overlevelse og eksistensberettigelse. Netop det plot fænger de fleste, hvad enten det er en film, et ugeblad eller om det finder sted i Formel 1. Du skal da lige høre det sidste nye rygte. Vidste du at...?
Vi er midt i en agurketid - et særegent dansk udtryk. Aviserne og nyhederne bærer præg af at der ikke sker det helt store. I en periode hvor det kunne føles som om samfundet holder sig en rigtig lang siesta, jages selv de mindste nyheder. I Formel 1 er det også agurketid - om end det må siges at være på en helt anden måde.
Her passer det danske ord agurketid egentlig ikke rigtig ind. Formel 1 har da sine perioder med mindre action - især i perioden lige efter det sidste Grand Prix og frem til de første tests, hvor det mindste vendes og drejes. Men ellers er Formel 1 hele tiden i live, og der holdes ingen siesta. Agurketiden eller som vi kender det fra engelsk, Silly Season, er ikke en kortere tidsbestemt periode hvor der ellers ikke er det store at skrive om. Fænomenet er årligt tilbagevendende, er langt mere vidtrækkende og drabeligt end den danske agurketid.
At følge med i det sidste nye har de flestes interesse. Et ganske kort selvstudie hos frisøren bekræfter det med al tydelighed. Sladderbladene er i højst kurs og efter blot en uge har det udtjent sin pligt. Nu er det ikke hot mere, og jagten går videre på de nye sensationer. Og sådan er det også i Formel 1 - og specielt på et ganske bestemt område. Kørerbesætningen for den kommende sæson.
I bund og grund betyder det ikke det store for vores hverdag om Enrique Bernoldi kører for Sauber eller Arrows i den kommende sæson, ligeså lidt som det har indflydelse på vores hverdag om hvilken celeber person der bor i et luksushus på Strandvejen. Det er i grunden en mystisk bacille som man rammes af når man reflekter lidt over det.
SPILLET I KULISSERNE
Det som nok fænger lidt mere, er spillet i kulisserne. Formel 1-sporten er i det hele taget omgivet af en mystik som mange finder fascinerende og dog skræmmende. Mystikken holder de uinteressante personer væk, og den indspisthed som sporten er præget af, giver sporten en hård mur udadtil. At bryde denne mur ved egen kraft, er stort set umulig. Men når Silly Season rammer Formel 1, bliver muren sårbar.
Der er 11 teams og 22 pladser at slås om, til et langt større udbud af kørere, og her behøves ingen udredning af loven om udbud og efterspørgsel til at pege på hvilke kræfter der slippes løs. Netop her er Silly Season skånselsløs for de svage. De kørere der ikke har klaret sig godt er de første der kommer til at se Silly Season i øjnene og må leve under det tonstunge pres af at andre kørere står på spring til at tage over. Nogle overlever, andre falder på slagmarken!
Silly Season er ikke blot rygter: det er rendyrket krig! Det er kampen om at sikre sig det bedst mulige territorium i Formel 1. Krigsgeneralerne er den store hob af managers der bevæger sig rundt som en skygge bag kørerne. Når vi når ind i maj-juni kommer de første for alvor i aktion: her slår Silly Season for alvor igennem. Alle ved at der skal handles, hvis kørerne skal sikre sig en plads for den kommende sæson. Kontrakter der kunne være indgået for næste år, er til hver en tid usikre. Formel 1-kontrakter er notorisk kendt for at have de ene passus efter den anden indskrevet for at sikre at teamet kan skille sig af med køreren efter forgodtbefindende. Eller også er kontrakterne ikke helt gennemskuelige. Flerårige kontrakter har vist sig at have kringlede optionsforhold som skal efterleves. Det er ganske intrigant, og der skal spilles højt spil.
I langt de fleste tilfælde finder spillet sted udenfor offentlighedens skue, mens det andre gange - og helt bevidst - kan finde sted foran pressefotograferne der også gerne jagter et godt motiv! Omkring sommeren ses utrolig mange teamchefer med kørere fra andre teams tale sammen. Diskret og lavmælt - i depotet eller ved de enorme motorhomes. Det er også en del af spillet: nogle gange er det reelt, andre gange er det rendyrket spil for galleriet. Som oftest er der mindst to og gerne flere om buddet til hver sæde. Det kan lægges pres på de øvrige kandidater, hvis kørerne kan få god omtale og gerne præsentere et billede for alverden at man er på talefod med teamchefen.
SILLY SEASONS NYE ANSIGT
Formel 1-depoterne er rammen om en spændingskrig i bedste Hollywood-stil. Men Silly Season kunne jo kun blive en intern magtkamp, som vi andre var total udelukket fra hvis vi ikke havde folk til at formidle rygterne. Rygterne sættes som oftest i gang af de omrejsende journalister der følger Formel 1 på tætteste hold. Det meget anerkendte og førende Formel 1-blad, Autosport, er ofte meget på forkant med hvad der rør sig i sporten. Nogle gange tager de fejl, men i ret mange tilfælde har de fået has på en rigtig god historie - før andre har fået fingrene i den. Kilderne til rygterne er managers og folk der befinder sig enten i periferien af de enkelte teams som enten fortaler sig eller har mulighed for at lække nyheden.
Da Autosport i sin tid skrev at Eddie Irvine var på vej til Stewart, eller det som skulle blive til Jaguar, var det en god historie. De fleste vidste at Irvines dage hos Ferrari nok var ved at være talte. Da Irvine kommenterede rygtet fortalte han at han havde fået sig et af de største grineanfald da han læste Autosport, og at han i øvrigt fandt rygtet utrolig morsomt, men at det selvfølgelig var helt ved siden af. Der gik ikke mange uger før Jaguar blev præsenteret og Irvine som kører for teamet…
De seneste år har Silly Season undergået en stor forandring. Internettets hastige ekspansion har gjort det muligt at øge fokus på Silly Season. Nu er det ikke kun spillet i kulissen, eller det som oprulles i Formel 1-magasinerne der udgør Silly Season. Hele underskoven af Formel 1-sites præger også rygtebørsen. Et rygte der er hørt det ene sted spredes med Internettet langt hurtigere end tidligere. Nye rygter formes også på Internettet, hvad enten de er reelle eller ej. Gentages de flere og flere gange, kan man fristet til at tro at rygtet har hold i fakta. Samtidig er teamcheferne kommet på mere arbejde. Der skal i højsæsonen svares på flere og flere rygter - hvor kandidater afvises på samlebånd.
Det hører til sig i sporten at rygterne svirrer. Silly Season er et levende fænomen i sporten - det handler nemlig ikke kun om sæsonens 17 løb, men også det måske ligeså hårde og nådesløse løb at holde sin plads i Formel 1, eller at forsøge at presse sig frem til et bedre team.
I skyggen af Silly Season kunne det jo også være meget interessant at kigge lidt på hvad der i virkeligheden bliver til noget! For tager man et kort overblik over kørerskift de sidste par år, så har langt de fleste teams haft meget faste kørerbesætninger. Det har især været de mindre teams som har haft mere gang i svingdøren, så deres engagement i sporten kan opretholdes. Der sker skift - men det er sker ikke at man tager bunken af kørere og så ellers mixer det helt forfra. Selvom man i listen over kørere og rygter sagtens kunne sammensætte utallige line-ups!
LET THE GAME BEGIN
Med hele spillet i bagtanke kan vi tage et kort kig på Silly Season anno 2002. En grov analyse af Silly Season viser at en eller to kørere kommer til at gøre udfaldet for mange af de andre. Jenson Button er naturligvis én af dem. At han nu ikke skal køre for Renault længere men for BAR, skaber dermed de første dønninger i kørerrokaden. Dermed bliver enten Jacques Villeneuve eller Olivier Panis i overskud. Et gæt er at BAR beholder Villeneuve, og at Panis dermed bliver ledig. Men hvadenten det bliver den ene eller den anden, vil endnu en kvalitetskører stå fri på markedet.
Hvor skal han så hen? Mulighederne i år synes ikke at være så begrænsede som normalt i de foregående sæsoner. Peter Sauber virker interesseret i at hente en mere erfaren kører til teamet, og vil ifølge forlydender ikke længere satse på så ungt blod. Det tyder på at det er Felipe Massa der er tale om, og hans optræden på Magny-Cours vidnede da også om at han var mere end normalt desperat. Dertil kommer at det er en offentlig hemmelighed, at Button var på besøg i Saubers hovedkvarter kort tid inden han meddelte sit skift til BAR.
Jordan-teamet ser ud til at være en smule trætte af Takuma Sato og hans kattebakke-eskursioner. Dette understregede japanernen såmænd også i Frankrigs Grand Prix, da han satte den gule Jordan af i opløbssvinget. Eddie Jordan vil nok ikke overveje at udskifte Fisichella midt i et kontraktforløb, men Sato hænger uden tvivl i en tynd tråd. Så et kup af Olivier Panis fra Honda-konkurrenten BAR ville nok ikke være tosset. Men for lige at sætte ekstra fart på Silly Season-karrusellen, er det nok ikke et Honda-logo vi skal finde på Jordan-raceren i 2003, men muligvis en motorleverance fra Ford Cosworth.
MCNISH OG IRVINE PÅ VEJ UD?
Toyota virker også som om de gerne så en erstatning for Allan McNish i den hvid-røde bil i 2003. Rygterne siger at McNish inden Spa-løbet skal bevise sit værd hvis han vil fortsætte hos Toyota. Andre rygter siger at han allerede i denne weekend vil være erstattet af Heinz-Harald Frentzen på Hockenheim. Og endeligt vil Olivier Panis fra Honda også være et voldsomt aktiv for den japanske motorkonkurrent.
Endeligt har der i nogen tid nu, været en del snak om at Eddie Irvine nok stopper sin karriere i F1 og lægger hjelmen på hylden. Han er ikke videre tilfreds med årets indsats fra Jaguar-teamets side. Senest har de formået at lancere en helt ny bil på Magny-Cours, der godt nok kørte en del hurtigere, men samtidig glimrede ved at tabe bagvingen på vej op mod Adelaide-hårnålen, og dermed give Irvine en forskrækkelse med tilhørende snurretur.
Det er derfor ikke utænkeligt at Irvine gør pengekassen op, beslutter sig for at han har tjent de milioner han skulle i F1, og trækker sig mens legen endnu er relativt god. Dette vil igen skabe et vacuum som skal erstattes af en kører med ben i næsen. Det ville utvivlsomt være et skridt tilbage for Jaguar, at skulle satse på Pedro de la Rosa som den erfarne pilot, med et forhåbentlig nyt friskt talent ved sin side.
COSWORTH EN INTERESSANT PART
Hvis det i givet fald skulle ske, er der en mulighed for at det bliver Minardistjernen, Mark Webber, mod at Jaguar vil levere Cosworth-motorer til Minardi. Og alt dette med Cosworth-motorer til højre og venstre skyldes jo ikke mindst, at det er yderst tvivlsomt om Arrows overhovedet formår at fortsætte til næste sæson. Noget der igen skaber ekstra kørere på markedet og ekstra brændsel på Silly Season-damptoget. Hvor vil de to kørere, Frentzen og Bernoldi, så gå hen? Plus det uomtvistelige faktum at det vil åbne muligheden for et salg af Arrows til en ny ejer.
Her har Craig Pollock været nævnt, men man må ikke glemme at der sikkert samtidig sidder store og mellemstore bilfabrikker på spring i kulisserne, og tæller ned til de vil deltage i motorsportens ypperste klasse. VW og Audi nævnes ved enhver tænkelig, eller rettere utænkelig lejlighed. Man kan også forestille sig at Asiatech vil rykke ind og overtage resterne af Tom Walkinshaws team. Men de rygter der synes mest hold i, er at manden bag Red Bull-koncernen, multimillionæren Dieter Mateschitz, vil overtage teamet så hurtigt han kan.
DER ER INGEN GRÆNSER...
Det er dermed næsten kun fantasien der sætter begrænsningen for hvilke underlige konstallationer man kan forestille sig i 2003. Da Jean Todt ved Englands Grand Prix landede i Frank Williams helikopter, var der sågar rygter om at Michael Schumacher stoppede efter 2002, og at lillebror Ralf var den naturlige arvtager til den nu femdobbelte verdensmesters plads hos Ferrari. Scenariet er bestemt ikke utænkeligt - men muligheden for at det sker allerede i 2003 er nok marginal.
2002-sæsonen er også kendetegnet ved de stadigt vedholdende rygter skabt på baggrund af Mika Hakkinens såkaldte sabbatår. Han er fungerer stadig som som officielt medlem af McLaren-teamet, og hvis David Coulthard bliver smidt på porten, er der en spinkel chance for at se Mika på holdet igen. Hjemmeteamet med Erja Hakkinen i spidsen har dog nok sit at skulle have sagt, hvorfor muligheden for et comeback er yderst marginal. Og bedst som vi er ved at nå deadline kommer det nu også frem at vores egen Jan Magnussen, ifølge forlydender har en chance for et comeback i Formel 1. Dog kun hvis han får tilbudt det "rigtige" sæde.
Silly Season er et fantastisk element i sporten - det er næsten F1-journalisternes egen sport i sporten, hvor det gælder om at holde et rygte til målstregen hvis det skal holde. Hvem tør spekulere i de vildeste kombinationer på baggrund af andres spekulationer og udtalelser, og holde fast i rygtet, til det er endelig be- eller afkræftet. Rygterne vil tage til og bliver flere for hvert løb. Det er et sideløbende race som kørerne også må deltage i. Her er der ingen der kan parkere sig selv i rabatten og slappe af. Gør de det bliver de tromlet ned af andre kørere der måske nok er ligeså kompetente som dem selv. Og Silly Season er ikke kun rygter. Det er en intrigant krig om overlevelse og eksistensberettigelse. Netop det plot fænger de fleste, hvad enten det er en film, et ugeblad eller om det finder sted i Formel 1. Du skal da lige høre det sidste nye rygte. Vidste du at...?
benjamin@f1journal.com - dennis@f1journal.com
