DENGANG FOR LANG TID SIDEN
Begrebet "De lange knives nat" opstod i optakstfasen til Anden Verdenskrig, da Adolf Hitler den 30. juni 1934 slagtede et korps indenfor egne rækker - den såkaldte Stürmabteilung eller SA. Det var en uniformeret del af nazipartiet NSDAP som fra partiets spæde start havde stået for al fodarbejdet og bygget grundpillerne i rekrutteringsarbejdet på gader og stræder i datidens Tyskland. Lad det være sagt med det samme - blot fordi ToyotaF1 har valgt at lægge deres hovedkvarter i Tyskland, skal man ingenlunde sammenligne dette team med datidens naziparti - det er ikke det denne artikel går ud på.
Den eneste grund til at hive en så drastisk titel op af mølposen, er det faktum at Toyota i slutningen af sidste uge foretog sig noget lignende overfor deres grundpiller i opbygningsarbejdet af teamet - kørerne Allan McNish og Mika Salo. Efter to års slid og slæb for at bygge teamet op til den standard vi ser i dag, har teamchef Ove Andersson taget en beslutning der vakte mere end blot en smule undren i F1-verdenen, da han annoncerede at de to kørere pr. 2003 står uden fast sæde i F1 - i hvert fald hos Toyota.
MCNISH PÅ VEJ UD GENNEM LÆNGERE TID
Igennem længere tid havde der været faste forlydender om at Allan McNish nok skulle se sig om efter et andet sæde - måske sågar en anden karriere. Har var ikke utilfredsstilende i den forstand - men det var en offentlig hemmelighed at ToyotaF1 var på jagt efter en kører der på en hel anden måde formåede at kunne løfte den massive opgave teamet står over for. For Toyota er der ikke prestige i at deltage i Formel 1. Prestigen for dem - som for alle andre F1-teams - hentes for alvor ene og alene den dag de vinder i Formel 1.
Så der har været gættet meget på hvem McNishs afløser i 2003 ville blive, og i sidste uge kom svaret. Olivier Panis. Sådan så det ud hvis man kun lige skimtede pressemeddelelsen på et splitsekund. Men én eller anden fik en brødkrumme galt i halsen da det pludselig stod klart at Panis ikke afløste McNish men derimod Mika Salo! McNishs sæde er dermed stadig åbent og endnu mere interessant - Ove Andersson og de personer han rådfører sig med havde besluttet sig for at kappe båndene til begge kørere på en gang.
Om beslutningen blev taget i fuldt dagslys eller i nattens mulm og mørke er for så vidt ligegyldigt. "De lange knives nat" var en realitet hos ToyotaF1. Hvilke konsekvenser vil det så få for Toyota? For BAR - endsige Honda - der mister Olivier Panis til en japansk konkurrent? For Allan McNish - en af feltets ældste debutanter? Og for den så hurtigt kørende og på mange måder undervurderede Mika Salo? Der rejser sig unægtelig en lang række spørgsmål når et team med et milliard-budget som Toyota fra den ene dag til den anden sætter begge sine kørere på gaden.
MIKA SALO TRÆKKER SIG FRA F1-SCENEN
For at starte med Mika Salo kom reaktionen hurtigt. Dagen efter nyheden om dobbeltfyringen meddelte Mika Salo fra Spa-Francorchamps at han efter denne sæson kalder det en dag og ender sin karriere en gang for alle i Formel 1. Måske er det ikke en katastrofe når en kører på 35 år siger stop i motorsportens topklasse - men efter undertegnedes mening er det godt nok tæt på en katastrofe. Til trods for sin lidt farveløse udstråling, behersker Mika Salo ubetinget evnen til at levere kørerpræstationer i topklasse. Han er tæt ven med Jacques Villeneuve, og det virker som om de to i deres karriere tog timer i vildskab på asfalten sammen.
Mika Salo kører hurtigt som de færreste i denne sport. Hvem husker ikke den korte vikar-periode han havde for Michael Schumacher i Ferrarien tilbage i 1999? På Hungaroring kørte han den etablerede Ferrari-kører, Eddie Irvine, totalt agterud, og kun en velberrettiget teamordre stod i vejen for en sejr, i hans første løb for Scuderia-stalden. I de løb vi har set ham køre i år, har han også ved flere lejligheder vist at han har en kontrol over en debut-bil, der har givet flotte kvalifikationsresultater og i enkelte tilfælde også points. Det er absolut på sin plads at begræde en så kvalificeret kørers farvel til sporten, og en stor tak for mange spændende momenter her og der.
HVAD VAR PLOTTET MED MCNISH?
Allan McNish er nok for de fleste en helt anden historie. Hvorfor ToyotaF1 valgte ham til at starte med fremstår som et af universets større mysterier. Bevares - han kører da bedre end Alexander Yoong. Men hvem gør ikke det? Selv Alex Yoong kan på en halvgod dag køre hurtigere end Alex Yoong. Hvis Toyota ville starte ud med to erfarne racerkørere, hvor den ene stod for vildskab må det være helt oplagt at de søgte teknisk kunnen hos nummer to. Det er jo ikke de store millionsponsorater McNish slæber rundt med i rygsækken, og så kunne Toyota de sidste to år have hentet milevidt mere ud af en erfaren rotte som vores egen Tom Kristensen i stedet, der jo har et anseligt antal Michelin-testkilometre at byde på. Det er ikke en stor gåde hvorfor McNish blev fyret - gåden består simpelthen i hvorfor han overhovedet blev hyret.
Under alle omstændigheder virker de som om Toyota ikke rigtig forstod opskriften, der ellers gør sig gældende for alle teams i en tilsvarende situation. Én erfaren rotte til at tilføre hele teamet visdom, og en ung vildbasse med måsen fuld af potentiale til at tilføre dem motivation. Men i stedet valgte man en erfaren vildbasse uden den store tekniske indsigt, samt en erfaren - undskyld udtrykket - Hr Ligegyldig, der mest af alt blot sørgede for ikke at smadre for mange chassiser. Og det er vel ikke en kvalifikation i sig selv. Specielt ikke for et team der om nogen faktisk har råd til lidt afskrivninger på den bugnende driftskonto.
PANIS DEN NYE HÅNDVÆRKER
Så er der spørgsmålet om hvorfor det lige blev Olivier Panis. Og langt om længe er der noget der lugter lidt af sund fornuft igen i Toyota-lejren. Eddie Irvine kalder godt nok dobbeltfyringen for galematias med ordene: "Det der gør hele Toyota-tingen bizar, er at fyre begge kørere. De er tre sekunder bagud, og skyder skylden på deres kørere som begge er meget kompetente. Hvis de tror at Panis er en megastjerne, vil de snart opdage noget andet." Men den verbalt iltre irer bør måske træde tre skridt tilbage, og opdage at Toyota ikke søger en megastjerne i Panis. Det er noget helt andet de vil have Panis til at repræsentere.
Den franske håndværker skal nemlig udøve det han er bedst til - sit håndværk, sine evner - hans omfattende tekniske program der har gjort ham til ligemand ved siden af en af verdens hurtigste F1-kørere hos BAR. Villeneuve kan ikke beskyldes for at være langsom - snarere doven og ikke rigtig opsat på at bruge den fornødne tid på noget så kedeligt som opsætning og udvikling af en racerbil. Han kan til gengæld få den til at se ud som om den kører hurtigt, fordi han ikke er det mindste bange for at køre den et godt stykke udover dens formåen.
Panis er stikmodsat. Han er en slider der gerne bruger en tre-fire timer ekstra på testbanerne for at udvikle bilen så meget som muligt. Og han kan sætte den op så han kører lige op med den iltre canadier. Det er den egenskab som Toyota står og mangler. Nå ja - og så det faktum at han han nu har brugt to år hos det team der snart hedder "Honda-Honda", og dermed kan bibringe værdifuld viden om derers nærmeste konkurrent. Et lille kærkomment plus for Toyota, der i første omgang skal slå konkurrenten fra den opadgående sols land, før de kaster sig over kampen om selve F1-trofæet. Når alt kommer til alt er Toyota jo med for at sælge flere Corollaer - og så kan man ligeså godt starte med at sætte Honda på plads.
ET STORT TAB FOR BAR-HONDA
Så hvad der er vundet for Toyota på Olivier Panis-kontoen er tabt for BAR-Honda (læs "bare Honda"). Dermed er sagen klokkeklar for Honda. De skal nu satse alt hvad de har lært, på at skabe en vidunderracer, der på mystisk vis nærmest sætter sig selv op i 2003. For udvikling og opsætning er ikke det stærkeste kort for deres makkerpar til næste år. Jacques Villeneuve er af den fulde overbevisning at han sætter sig selv op til et løb - teamet klarer resten. Og Jenson Button er helt klart en hurtig sprinter - men igen mest på den korte distance. Der er mig bekendt ikke nogen der hvisker i krogene om hvor fantastisk Button er til at udvikle en bil, ej heller sætte den op.
BAR-Hondas to trumfkort næste år ser dermed ud til at være sorteper - og helt anderledes ser det indtil videre ud for Toyota. De har nu en sand Spar Konge på hånden - en vis gammel fætter der kan baske de fleste andre kort på plads. Og nu er kunsten for Kölner-koret at holde tungen lige i munden og supplere Spar Konge med en ægte Hjerter Es. Et ungt talent med hjertet på rette sted - boller af stål - og viljen til at kaste rundt med en racerbil som Villenueve og Schumacher gjorde det i deres respektive debutsæsoner.
NYT UNGT TALENT PÅ VEJ?
Det synes Ove Andersson at være helt og aldeles klar over. Og der står indtil flere mere eller mindre oplagte navne klar i kullissen. Det mest oplagte navn i skrivende stund må være Felipe Massa. Han har en bette smule erfaring at byde på, og en usandsynlig bunke vildskab. Den unge brasilianer har ved flere lejligheder vist at han ikke lader sig kue af Nick Heidfeld hos Sauber, og uenigheder med Peter Sauber har gjort ham arbejdsløs fra næste sæson. Han koster nok et par basseører mere end det helt ukendte ansigt, men herregud - Toyota-budgettet holder nok til det.
Et andet godt bud er BAR-testeren, Anthony Davidson, der også har vist at han kan noget med en racer. Han er ingenlunde bange for at køre den til grænsen, omend de to løbsresultater er blevet til et par centimeter udover grænsen. Men hellere det, end én eller anden stabil traktorkører. F1-racere skal ikke køres med trailere, men derimod med plads nok i cockpittet til mænd med boller så store at de burde fragtes på trailere. Massa er en af dem og Davidson kan meget vel vise sig også at være skåret af samme materiale.
Ove Andersson synes i hvert fald lun på Davidson og har udtalt at Toyota allerede har talt med ham. "Han ser interessant ud. Vi tror Panis vil give os et værdifuldt input. Den anden kører skal være ung med potentiale og entusiasme, og Davidson hører så sandelig ind under den kategori." Teamchefen har dermed meldt klart ud, at han nu ikke længere har tænkt sig at spilde tiden på to erfarne rotter - han vil have ungdommes vildskab repræsenteret i den bil der skal stå i garagen ved siden af Olivier Panis' racer.
FREMTIDEN SPÆNDENDE FOR TOYOTA-F1
Andre navne der har været nævnt er Mark Webber fra Minardi. Igen et rigtig godt bud - spørgsmålet er bare om han ikke har ventet lidt for længe på sin F1-debut, og dermed er ude af billedet. Det skulle man mene hvis Andersson virkelig vil have fat i en repræsentant for ungdommen. De mere håbløse bud er den evigt pitomvandrende Jos Verstappen, der har et naivt ønske om at gøre det hele om en gang til. Hvis Ove Andersson vælger at signe hollænderen, vælger han at dødsdømme sin egen teori om erfaring kontra ungdom på holdet. Og så ryger hele fidusen ved de lange knives nat på gulvet med et brag.
Det er derfor væsentligt mere spændende at følge den kommende tids manøvrer i Toyota-lejren, end det er at sidde og følge de resterende tre løb i TV. Undertegnede vil i hvert fald bruge væsentligt mere opmærksomhed på Fredrik af Petersens og Peter Nygaards informationsindsamling fra pit og paddock ved de kommende løb, end sidde og bide negle over hvem der bliver nummer to, tre og fire i henholdsvis kørernes og konstruktørernes mesterskaber. For dem der ikke har opdaget det er 2002-sæsonen færdig for længst, og det mest spændende lige nu, er at følge 2003-sæsonen der allerede er i fuld gang.
