FORMEL 1 PÅ INTERNETTET
Når man bruger så ufattelig meget tid på Formel 1, som en skribent naturligvis gør, bliver man også uvægerligt stillet alle mulige og umulige former for spørgsmål om sporten. Spørgsmålene kender ingen grænser. Både de basale om hvem der kommer til at køre for hvilket team næste år, til de mere bizarre á la: "Var det Frank Williams eller hans kone der dræbte Ayrton Senna?" Man hører unægtelig mange forskellige af slagsen. Det er interessante ved dem er, at hovedparten indledes med: "Jeg har læst på internettet at..."
Når et spørgsmål indledes på denne måde, ved man næsten pr. automatik at det kan være hvad som helst der følger efter. Og så gælder det om at bevare sin sunde fornuft når man skal vurdere hvad der er sandt, hvad der er noget om og hvad der er det pure opspind. Man behøver nemlig ikke det store PC-kørekort i F1-internet, for at vide at man ikke skal tro på det altsammen. Men kan man bruge andet end sin sunde fornuft til at vurdere hvad der er sandt og falsk? Ja det kan man faktisk.
DET KRÆVER LIDT FODARBEJDE
Man skal være indstillet på at arbejde lidt med at opbygge en god portion "Foretrukne" som det hedder på Internet Explorer-sprog, samt en ivrig museklikning rundt omkring på de forskellige F1-sites. Har man en forbindelse der er hurtigere end 56K er det heller ikke at foragte. Man kommer vidt omkring i sin søgen efter sandheden. Og til det formål kan man ligeså godt forberede sig på at bruge mere end et par minutter før konen råber at der er aftensmad.
Det vigtigste omkring at konstatere ægtheden af en historie, er at finde frem til kilden. En historie kan nemlig sagtens stå på stort set alle internet-siderne uden at der er det fjerneste spor af sandhed i den. Årsagen er simpel. Langt de fleste F1-nyhedssites henter nemlig deres historier fra - rigtigt gættet - andre F1-nyhedssites. Og hovedparten af dem har så travlt med at være hurtigt ude med nyhederne, at de ikke når at checke efter om hvor den i virkeligheden har sin oprindelse.
HVORLEDES VURDERER MAN ÆGTHEDEN I EN HISTORIE?
Hvordan ved man om det virkelig er rigtigt? Dette er nok et af de sværeste spørgsmål at svare på. Da nyheden om at Jaguar sidste år havde signet Adrian Newey, lød det unægtelig som en røverhistorie. Danmarks mest besøgte F1-site, Jubii-F1, var en af de første tre sites i hele verden til at "breake" historien. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg personligt sad og rystede på hovedet da jeg læste den. "Den må de sgu længere ud i skoven med." Ikke destomindre var den pureægte. Også selvom den kun stod på en lille håndfuld sites da den kom frem til lille Dannevang.
Så dette var et fantastisk eksempel på hvorledes man sagtens kunne pakke sin sunde fornuft sammen og kaste den over højre skulder. Der skulle en stenrig teamchef, i form af Ron Dennis, lidt hypnotiske overtalelsesevner, og et par checks på et må vi antage anseligt beløb, før tingenes naturligt fornuftige tilstand igen blev genoprettet. På det tidspunkt var det den mest omtalte historie på internettet indenfor F1-nyhedsformidling i lang tid.
REGLEN DER BEKRÆFTER UNDTAGELSEN
Selvom dette var en klassisk smutter, hører de gudskelov til undtagelserne. I langt de fleste tilfælde opnår man en høj grad af tilfredstillelse i lige at bruge ekstra 10-15 minutter på at undersøge om der er hold i det man læser rundt omkring. Hovedsageligt kan det gøres ved at vurdere kilden til den enkelte historie. Uden at generalisere for meget, kan man som udgangspunkt sige at de store F1-nyhedskilder - såsom Autosport, ITV-F1, BBC og GrandPrix.com - er væsentligt bedre informeret end de mindre af slagsen. Dertil kommer at de i stor stil indhenter deres oplysninger selv, og ikke blot skriver dem af fra andre.
Det er med fuldt overlæg, at de sites som her blev nævnt alle er engelske. Der findes jo unægtelig også store både tyske og italienske F1-nyhedsleverandører, á la Auto, Motor und Sport, AutoBild Motorsport, Gazzetta dello Sport osv. Men man skal holde sig for øje at tyske og italienske sportsblade er en del mere sensationssøgende - specielt hvad angår F1 - og derfor er det sundt at få deres nyheder bekræftet andetsteds. Igen uden at generalisere for meget.
LAD OS TAGE ET PAR GODE EKSEMPLER
Den første, største og mange gange eneste fejl i F1-internetjournalistik er den totale mangel på research. En eller anden redaktør på et site sidder og indsamler en bunke nyheder til sine skribenter, og disse skriver dem så og adderer en kommentar eller to. Klassikeren er en pressemeddelelse eller et rygte som er planket 98% fra et andet site sluttet af med sætningen; "Let's hope that...". Jeg er personligt rasende ligeglad hvad den pågældende skribent sidder og håber på, når vedkommende ikke har andet at tilføre historien. Og specielt når skribenten forsøger at fortælle mig hvad jeg skal håbe på.
Lad os hive et eksempel op af hatten. For en måneds tid siden var den gængse historie på F1-siderne at Arrows stod på randen af konkurs, og ved den lejlighed naturligvis søgte efter friske investorer. Pludselig en dag stod der en historie på BBC om at en mystisk amerikansk milliardær ved navn Cal Smith, stod klar med checkhæftet der skulle redde Tom Walkinshaw. Der gik ikke meget andet end 48 timer før den var vedtaget i glas og ramme på samtlige sites. 70% af dem glemte at fortælle at det var et rygte og hvor det var hentet. 20% glimrede iøvrigt ved at kalde milliardæren for Carl Smith.
Med en naturlig interesse for det finansielle bagland i F1, gik undertegnede på jagt. Hvem var denne Cal Smith? To dage efter måtte jeg give op. Ikke et spor. Kun et mindre entreprenørfirma i Santa Monica, hvis omsætning var alt for lille til på nogen måde at kunne financiere blot en brøkdel af Arrows' gæld. Bevares - der findes mange folk med rigtig mange penge i USA, men han burde have været til at finde. Et par dage efter nyheden fik Tom Walkinshaw lidt ekstra tid af FIA til at hitte rede på sine problemer, og en uges tid efter kunne man læse at den mystiske amerikanske investor - denne gang uden navn - havde trukket sig. Den virkelige historie var derfor nok en simpel lille hvid løgn fra Tom Walkinshaws side, der skulle købe ham lidt ekstra tid hos motorsportsforbundet.
RESEARCH BEHØVER IKKE TAGE FLERE DAGE
Til trods for at det tog to dage at konstatere, at Cal Smith var en fantominvestor, behøver research i internethistorier ikke tage så lang tid. Det kan være andre små banale fejl, der bliver fejlvurderet og gengivet på de forskellige sites. Ved pressekonferencen på Indianapolis kaldte intervieweren afslutningen på 0.011s den tætteste i F1-historien. Uden at gide undersøge om manden havde ret, kunne man således læse i mindst halvdelen af alle løbsreferater på internettet at det var den tætteste afslutning nogensinde.
Dette til trods for at den tættest registrede afslutning var på Monza i 1971, med hele fem biler over stregen indenfor et sekund og de to forreste - i øvrigt konkurrende - biler indenfor 0.01. Dengang regnede man ikke i tusindedele, og derfor er tiden registreret som 0.010 i historiebøgerne. Det vil sige at den kan være alt indenfor 0.005 - 0.014s. Den kan således i princippet være langsommere end de 0.010 som den er registreret som, men også hurtigere. Den tid der har stået som næsthurtigst frem til Indy-2002 var Senna og Mansell på Jerez i 1986. Den ligger indenfor samme margin, og derfor behøver man ikke bryde hjernen med om de 0.01 dengang muligvis kan betyde 0.012-0.014s. Den er registreret som 0.010s.
I FIAs egen løbsrapport står der ordret: "Lap 73: After a very stable period the two Ferraris head for the finish line trying to stage a formation finish. The two cars go side by side across the line. Victory goes to Barrichello by 0.011 seconds. The closest finish recorded was at Monza in 1971 and the 0.010s gap remains the closest ever, although it was recorded with stopwatches which were not capable of measuring such small gaps." Monza er dermed stadig registreret som den hurtigste - det havde intervieweren bare ikke styr på.
EN AF DE HELT FRISKE AF SLAGSEN
Ved USAs Grand Prix løb rygtemøllen som en steppeild, med forlydender om et helt nyt All-American F1-team, med Dan Gurney og Phil Hill som bagmænd. Dagen efter løbet afviste Phil Hill at have noget med det at gøre. Men kigger man på pressemeddelelserne fra Dan Gurney, omtaler han faktisk ikke Phil Hill på noget tidspunkt. Så på noget der ligner 72 timer blev et amerikansk F1-team både undfanget og lagt i graven igen.
Umiddelbart ser alt dog faktisk ud til at Dan Gurney rent faktisk arbejder meget hårdt på at lancere et amerikansk F1-team. Og som en fuldblods-amerikaner har han rent faktisk planer om at stille op allerede i 2003-sæsonen hvis det kan lade sig gøre. Med en god portion sund fornuft, bør han nok vente til 2004. Men man skal ikke begrave hans ide af den grund. Han har faktisk en chassisfabrik stående klar til at supplere det nødvendige, såfremt han kan få en motoraftale i stand. Så det er nok bedst blot at afvente nærmere information inden man enten be- eller afkræfter alle forlydender om et amerikansk team på gridden næste år. Med lidt hurtige amerikanske dollars kunne man jo i princippet sagtens forestille sig All-American Arrows.
HVOR FÅR DE NYHEDERNE FRA?
Langt de fleste forskellige F1-nyhedssites har aldrig nogensinde haft en mand i felten. Langt de færreste har nogensinde opstøvet en historie helt selv. Man ser sjældent et interview som sitet selv har lavet - de er som oftest hentet fra F1-holdenes officielle sites, fra TV-interviews eller er udpluk fra andre journalisters interviews. Men hvad værre er - de fleste sites begrænser sig selv til udelukkende at rapportere hvad de mener der foregår, uden med en vis grad af grundighed at analysere det de skriver om.
Dette til trods står der på mange sites alt fra fem til femten historier dagligt og endnu flere i løbsweekenderne. Hvor kommer alle disse historier fra? Hvis man bare sidder og skriver af fra den andre sites, bliver de jo nærmest nødt til at opfinde dem selv, men den brutale mængde stof vi ser hver eneste dag. Det er de gudskelov ikke - langt fra allesammen i hvert fald. Men vi kan inddele dem i fire hovedkategorier.
Den første gruppe kommer som officielle pressemeddelelser fra F1-teams samt deres samarbejdspartnere og sponsorer samt fra FIA. Dette er nok den største gruppe af nyheder. Dertil kommer en stor gruppe af nyheder som egentlig stammer fra forskellige interviews i aviser og blade. Disse interviews bliver så planket af et internetsite og bliver en form for andengenerations-historie. Den tredje store gruppe kommer faktisk samme sted fra, men er afskrift af en planket historie med dertilhørende sprogbarriere-fejl og pointeforvridninger. Hvis en kører i en hollandsk avis har udtalt sig generelt positivt om Eddie Irvine, men beklager noget frembrusende karakter, kan det på den vilde tur gennem forskellige internetsites ende op med at man ikke skriver en tøddel om de positive ting køreren havde at sige om Irvine, men at køreren derimod beskylder ham for at være fuld af løgn.
DEN SIDSTE MEST INTERESSANTE GRUPPE NYHEDER
Den fjerde gruppe er nok i virkeligheden den mest interessante. Det er de få sites der helt uden at skrive af fra nogen som helst, f.eks. selv har indhentet et interview med person fra verdenen omkring Formel 1. Eller sites der opstøver en historie gennem deres egne kilder i F1-verdenen, og dermed selv for egen regning kommer op med en konklusion af den ene eller den anden art. Disse kan igen opdeles i to grupper. Et rygte med en reel kilde og en vis sandsynlighed, samt rygter de selv starter og som i virkeligheden er det pure opspind.
På min køretur til DTC-finalen blev jeg konfronteret med et rygte, der sagde at det nu var blevet for dyrt for holdene at forsikre deres kørere ved Monacos Grand Prix, og at teams som Ferrari og Williams derfor ikke ville stille med Michael og Ralf Schumacher i 2003. Der blev grinet lidt i skægget, hvorefter jeg i spøg sagde: "Hvis det er rigtigt tror jeg også vi kan konkludere at Schumacher-brødrene vælger at stoppe i F1 efter Monacos Grand Prix." Jeg fik vist ikke sagt tydeligt nok at det var en joke, for der blev helt stille i bilen.
Hvor ligegyldigt dette scenarie end er, er det et godt eksempel på hvorledes en historie i en F1-agurketid kan udvikle sig fra en fantomfjer til fem høns. Dagen efter kunne man jo i princippet have bragt historien om Michael Schumachers farvel til F1 i 2003 - hvis man da arbejdede for et F1-nyhedssite. Den lyder helt vanvittig ikke sandt? Michael Schumacher stopper et år før hans kontrakt udløber! Helt enig. Men slutteligt vil jeg dog lige pointere, at det faktisk har været et tilbagevendene rygte gennem hele sæsonen. Og i denne uges udgave af AutoBild står der med store bogstaver på forsiden: "Sponsoren sehen rot - Schumi Rücktritt". Overskriften påstår ganske enkelt at hans pension nu er på plads og at han meddeler sit stop i F1 på Suzuka. Skræmmende - ikke sandt?
