DEN POSITIVE OG NEGATIVE VARIANT AF MP4/18-HISTORIEN
Dette er historien om en bil. Om en bil der skabte forventninger så skyhøje, at der blev talt om en revolution indenfor moderne Formel 1-design. Nu er Formel 1 ikke hvad det har været, og derfor må man også tage højde for, at en moderne revolution af en moderne F1-racer, for tyve år siden i bedste fald var blevet kaldt for en videreudvikling. Men sådan har tiderne nu engang ændret sig. For designmæssigt er der meget der tyder på at McLarens MP4/18 et langt stykke hen ad vejen er en moderne designmæssig revolution. En revolution der skulle vise sig at balancere så tilpas meget på en knivsæg, at den ikke førte revolutionerende resultater med sig. Og rent udviklingsmæssigt for McLaren-teamet kan på mange måder tale om at MP4/18 er en devolution - et decideret tilbageskridt.
Bilen har nemlig haft to vigtige roller for teamet i den indeværende sæson. Én positiv og en anden meget negativ. Den positive burde ikke være svær at få øje på. Det har alle der har kigget på bilen, endsige kigget den efter i sømmene, som F1Journal.com gjorde det i artiklen "Delfinen fra England - MP4/18". Den negative effekt har været om muligt endnu tydeligere. Forventninger er blevet erstattet af skuffelse på skuffelse og i sidste ende tyder alt på at man roligt kan dømme arbejdet med MP4/18 som en tidsmæssig og PR-mæssig katastrofe.
VI SKRUER TIDEN LIDT TILBAGE
For at gennemgå hændelsesforløbet er det bedst lige at skrue tiden tilbage til Dag 0 for MP4/18-raceren. Før den første streg blev slået på Adrian Neweys tegneblok, var der vigtige strategiske overvejelser i gang i McLarens hovedkvarter i Woking. De havde set hvorledes opskriften på designmæssig succes fungerede hos Ferrari, der havde startet 2002-sæsonen med en hybridversion. En art mellemting mellem deres velfungerende 2001-racer i en kraftigt udvidet version. Nok til at mange ville kalde den F2002 - men den ventede Ferrari som bekendt med at introducere indtil 2002-sæsonens tredje løb i Brasilien.
På den måde gav Ferrari sig tid til i ro og mag at kunne tilføre deres F2002-racer det vigtigste element af dem alle - ikke fart, vejgreb eller finesser, hvilket den havde i overflod - men derimod stabilitet. En stabilitet der sikrede at Michael Schumacher gennemførte samtlige løbskilometer i sæsonen uden problemer. Ron Dennis og Adrian Newey behøvede ikke at finpudse deres spådommens glaskugle, for at kunne gennemskue Ferraris strategi. Man besluttede sig derfor på et tidligt tidspunkt for, at være forberedt på at kunne gøre det samme i Woking.
Da spådomme blev afløst af realiteter, og Ferrari vandt mesterskabet overlegent, gik der ikke længe før McLaren meldte ud. Man ville følge samme model som Ferrari havde gjort året forinden, og som de i øvrigt havde meldt ud, at de ville gøre igen i 2003-sæsonen. Udviklingen af McLarens MP4/17 havde taget fart hen mod slutningen af sæsonen, og den kunne på mange måder måle sig med Ferraris F2002 - dog resultatmæssigt på et alt for sent tidspunkt i sæsonen. Så scenariet var oplagt. Man ville følge i Ferraris fodspor, og lancere en hybridversion af MP4/17 fra starten af 2003-sæsonen og kalde den MP4/17-D. Det syntes alt sammen så krystalklart for McLaren, selvom de på dette tidspunkt faktisk lavede deres første og måske største brøler - men mere om det senere.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
LANCERINGERNE I FORÅRET - INGEN MP4/18
For at tækkes deres livsvigtige sponsorer, havde Ferrari allerede i 2002 lanceret deres F2002-racer inden sæsonen gik i gang, velvidende at der ville gå nogle løb før den blev taget i brug. Det samme gjorde de i år, da de ved den sædvanligt flot opstillede præsentation i Maranello præsenterede deres F2003GA. Pressen forventede derfor naturligvis at McLaren ville gøre det samme. Men præsentationen udeblev og pressen begyndte at røre på sig. Der blev stillet mange spørgsmål til McLaren-Mercedes’ ledelse, og de blev flere og flere som dagene gik.
Derfor lækkede McLarens presselejr en lille historie om, at chefdesigner Adrian Newey kaldte raceren for en revolution med stort R. Man vidste allerede at det ikke bare ville blive en evolution. Rygterne blev flere, større og forventningerne blev naturligvis tårnhøje. Nu havde de jo mere eller mindre lovet en racer der kunne tage kampen om med det altdominerende Ferrari hold. Den lod dog vente på sig, og vi skulle adskillige løb ind i sæsonen førend den overhovedet blev præsenteret. Da det skete, var det kun et par computerbilleder i høj opløsning, det sædvanlige kedelige pressemateriale, og så var den potte ude. Præsentationen var hermetisk lukket af for offentligheden - ingen journalister eller gæster var blevet indbudt til det sædvanlige præsentationsshow.
Og så alligevel ikke! For da man havde set billedet, kunne man diskret samle kæben op fra gulvet, og blankt erkende, at Newey og Ron Dennis ikke havde overdrevet, da de havde døbt den til at være en revolution. Kurverne, linierne, og hele udformningen lugtede langt væk af noget futuristisk. Den så bidsk ud, og ved samme lejlighed faldt tiøren for de fleste motorsportsjournalister. Når McLaren havde valgt at lancerede noget så skelsættende, var det ovenud nødvendigt ikke at give konkurrenterne det mindste vink med en vognstang om hvilke retninger man havde valgt at arbejde i.
Der var pludselig en god grund til at bilen blev lanceret så sent, og en ligeså god grund til at bilen kun blev præsenteret med et par enkelte billeder. Denne bil kunne simpelthen vise sig at være så tilpas forud for sin tid, at det var det eneste rigtige at gøre for McLaren. Af samme årsag ventede konkurrenterne, motorsportspressen og dedikerede F1-fans med nedbidte negle på at få lov at se flere billeder af det nye vidunder på testbanerne.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
MP4/18 VISER SIG AT VÆRE ANDET END GODT UDSEENDE
Den smarte racer fra Woking blev hurtigt døbt delfinen, takket være dens spidse, noget aparte snude i forhold til den gængse Formel 1 racer. Det skulle dog vise sig, at delfinen havde problemer med maveregionen og fordøjelsesprocessen. I MP4/18s tilfælde var det motor og gearkasse. Motoren overophedede for et godt ord, chassiset havde problemer med at absorbere de mange vibrationer fra selv samme motor, og gearkassen er i sig selv et helt kapitel af problemer.
MP4/18 er nemlig en hybridracer af dimensioner. Den kan, efter sigende, påmonteres både den helt nye revolutionerende titanium gearkasse, samt køre med den gearkasse som den nuværende MP4/17-D snurrer rundt med. Efter sigende! For da testkørerne Alexander Wurz og Pedro de la Rosa trillede rundt i den på Jerez, var det gerne gearkassen der fik skylden, mere eller mindre officielt! Udadtil er der ellers ikke kommet én eneste kritisk udtalelse fra hverken den ene eller anden kører. Ét eller andet var der dog galt, og det var tiden! 2003 sæsonen var allerede godt i gang, og tiden var ved at løbe fra test- og udviklingsingeniørerne hos West McLaren Mercedes teamet. MP4/18 skulle snart være klar, for der var også en crashtest hos FIA der skulle bestås, og så skete der noget rigtig uheldigt.
Kimi Raikkonen plantede den helt nye MP4/18 i autoværnet under en test, og gjorde chassiset ubrugeligt. Det satte unægtelig planerne en anelse tilbage, selvom for et topteam, og sammen med de motormæssige problemer der var, begyndte planen om en sen introduktion at krakelere. Værre blev det, da Alexander Wurz få uger efter gjorde den finske titelkandidat kunsten efter, og smadrede endnu et MP4/18 chassis. På dette tidspunkt kunne teamet have haft tre testchassiser køreklar, men nu var de nede på et, samtidig med en endnu større hovedpine der var ved at forme sig i Wokings fabrikshaller.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
CRASHTESTEN BLEV MP4/18'S STORE HOVEDPINE
I forbindelse med lanceringen af bilen, havde McLaren sat næsen op efter at den skulle tages i brug på Gilles Villeneuve-banen i Canada. Men ødelagte chassiser har gjort at alting blev forsinket yderligere, og i dagene omkring Canadas Grand Prix stødte MP4/18'eren ind i en massiv betonvæg. I ordets egentlige forstand. Den blev nemlig afprøvet i FIAs obligatoriske crashtest - og fejlede. Artikel 16.1 i de tekniske regulativer påbyder at bilen med en totalvægt på 870 kg skal kunne modstå et frontalsammenstød på 14 m/s og et sidevejs sammenstød på 10 m/s.
Det kunne den ikke. Norbert Haug erklærede at han ikke var bekymret, men mente at den forfejlede crashtest sagtens kunne løses indenfor den fornødne tidsramme, som McLaren havde afsat til udviklingen af bilen. Han lovede at alle crashtests ville blive klaret til tiden, og at det ikke ville ødelægge noget for teamet. Nogenlunde samtidig rykkede McLaren deres søsætning af MP4/18 i løbssammenhæng til Silverstone. Det var første gang deadlinen officielt blev rykket.
Et af teamets store problemer var nok at de havde sat for stor lid til de ekstremt gode resultater, som deres MP4/17-D havde leveret i de første løb. Efter sæsonens første tre løb lå teamet solidt i spidsen af begge VM-afdelinger, og de mente at de nok skulle klare problemerne med MP4/18 "in due time". Problemet med MP4/17-D var bare at der ikke kunne vrides meget mere ud af bilen rent udviklingsmæssigt. Ved Spaniens Grand Prix havde Ferrari introduceret deres F2003GA, og vandt sæsonens andet løb, og i Canada tog Schumacher sin tredje sejr. Og for at det ikke skulle være løgn blev McLaren samtidig overhalet performance-mæssigt i Canada af Williams, der ellers havde haft store problemer med deres FW25.
SVED PÅ PANDEN OG SKIDT PR-KAMPAGNE
"Takket være det kommende testforbud kan vi ikke medbringe MP4-18 til nogle af de tre næste løb. Vi er ikke under noget tidspres, og har brug for yderligere tests. At bygge en helt ny bil er et kompliceret stykke arbejde. Chancerne for at MP4-18 bliver introduceret i år er gode, og uanset hvad, så repræsenterer MP4-18 et perfekt grundlag for næste års bil. Det er jo ligegyldigt om den hedder MP4-18 eller 19." Ordene stammer fra Norbert Haug, og hans replik om at det er ligegyldigt hvad bilen hedder, sætter for alvor tingene i relief.
Forud for denne udtalelse var der kommet en lind strøm af forsikringer om at McLaren var fuldstændigt fattede i situationen, hvilket endnu tydeligere viste at det sejlede fuldstændigt for dem. "Vi ødsler ikke med penge. Det er ikke et fejlslået projekt. Snarere et fremtidsprojekt. Vi vil helt sikkert høste frugterne af arbejdet, og der er ingen panik i lejren. Vi er midt i mesterskabsstriden, og den gamle bil har stadig potentiale til at vinde løb."
Det der skulle have været McLarens rejse tilbage til storhed blev i stedet et langt mareridt. MP4/18 manglede så meget, at det gjorde rigtig ondt i hovedkvarteret i Woking. Da den op til Englands Grand Prix dumpede i FIAs crash-eksamen for anden gang, sker det på det værst tænkelige tidspunkt overhovedet. Testforbudet træder umiddelbart efter i effekt, og det betyder at selvom McLaren får bagt nogle chassiser færdige i deres autoklaver, kan de ikke få lov at teste dem på banen, og kan derfor allertidligst have den nye racer klar til Italiens Grand Prix midt i september måned.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
HVORNÅR KOMMER MP4/18? KOMMER DEN OVERHOVEDET?
"Vi har bestået alle de strukturelle tests undtagen testen på bilens side. Der er fire strukturer på bilens side. Regulativerne kræver at den energi der skal absorberes i hver af de individuelle strukturer ikke må være mere end 35%. I én af de fire strukturer absorberede den 35,1%. Det var helt klart en marginal forskel vi dumpede på. Vi er naturligvis skuffede, men jeg tror nu ikke det vil give os nogle problemer vi ikke er forberedt på. Siddebrøndens kritiske område var fuldstændig intakt og ubeskadiget." Citat: Martin Whitmarsh, McLarens administrerende direktør ved en pressekonference op til Englands Grand Prix.
På Monza skriver vi 14. runde af i alt 16 i dette års mesterskab. At præsentere en 2003 racer på et tidspunkt hvor sæsonen er ved at være færdig virker omsonst, og det indser McLaren da også officielt da den dumper FIA testen. Ron Dennis går til bekendelse, og erkender, at de forsøgte for meget. De ville alt for meget på alt for kort tid. Ferrari havde givet dem klø et helt år, uden pauser, og det havde sat sine spor. Nu ville de for alt i verden lukke hullet op til de italienske konkurrenter, og slå dem! Det betød, at hvis Ferrari lavede en racer der var bedre end F2002, måtte McLaren selv tage et revolutionerende skridt fremad, således deres arvtager til MP4-17 blev mindst lige så god som det der skulle vise sig at hedde F2003-GA. Det blev MP4-18, og det blev en rigtig kedelig affære.
Det spring Newey & Co. gerne har villet tage har været for stort, og nu står McLaren med det ene ben i åen. De nåede ikke over, og ved nu ikke helt hvordan de skal klare sig over. Skal de gå over på den anden side, og blive grinet af med ét vådt ben, og indsætte MP4-18 på Monza, Indianapolis eller måske kun lade den køre én gang på Suzuka? Eller skal de hoppe i med begge ben i åen, nu hvor de alligevel ikke er nået helt tørskoet over, og skrotte MP4-18 totalt, aldrig lade den køre, og så tage de slag det vil give. For det vil unægtelig give bagslag! Hvis McLaren vælger, at erkende, at MP4-18 er et fejlslået projekt, indrømmer de reelt overfor deres sponsorer, at de har smidt ca. 500 mio. kr. ud af vinduet. Det er ikke let kost at fordøje for selv de bedste samarbejdspartnere, og selvom Ron Dennis utvivlsomt vil ride den bølge af, er der andre der vil græmmes.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
RON DENNIS KRYBER TIL BEKENDELSE
"Vi troede, at Ferrari ville lave et anseeligt skridt fremad i 2003. Vi konkluderede derfor, at vi var nødt til at gøre et kæmpe skridt fremad, hvis vores bil skulle være god. Det var slet ikke nok bare at udvikle. Der skulle en revolution til. Som tingene har udviklet sig, har vi måske overvurderet hvor meget Ferrari ville forbedre sig. Vores største fejltagelse var måske, at vi ikke kaldte MP4-17D for MP4-18. Folk siger stadig, at vi bruger den gamle bil, men den er langt fra dette. Den er fuldstændig anderledes."
Ordene er Ron Dennis' egne og stammer fra perioden op til Tysklands Grand Prix. Endelig gik det op for ham hvorledes landet rent faktisk ligger. Spalte op og spalte ned har der været skrevet af negativ PR om McLarens forfejlede bil. Havde de for pokker bare kaldt MP4/17-D'eren for MP4/18, ville de være det sejeste hold på gridden, såfremt de allerede lancerede delfinen i slutningen af 2003-sæsonen under navnet MP4/19. "Det kan komme på tale, at vi først kører den i 2003 når vi sender bilerne til Japan," har Martin Whitmarsh efter dels erkendt.
På helt vitale punkter er udviklingen omkring MP4/18 slået fuldstændig fejl. Én ting er at deres 2003-bil endnu ikke er køreklar med fire løb tilbage i sæsonen. Det er næsten det mindste af det. Men at de ikke havde taget seler og livrem på i forbindelse med navngivningen, viser sig nu at være tæt på en katastrofe for dem. Og at de samtidig hopper og danser rundt i deres egen suppedas, i deres forsøg på at dække historien ind, gør ondt meget værre.
DE TROEDE AT DE HAVDE REGNET DEN UD - MEN...
Det forrygende smarte ved Delfinen var, at McLaren i så lang tid holdt kortene tæt til kroppen, og nægtede at fremvise den for offentligheden - og dermed for deres konkurrenter. På et tidspunkt blev de dog nødt til at gøre det, for at vise at den rent faktisk "levede" og i forbindelse med at den skulle ud på testbanerne og afprøves. Men den 2003-bil de så smart havde holdt hemmelig så længe som muligt, kan meget vel vise sig at være deres 2004-bil. Og dermed har de opnået det modsatte resultat. Nemlig at vise deres konkurrenter hvad der er oppe i mod, et halvt år før alle andre.
Den fejl alene er i F1-sammenhæng tæt på utilgivelig. Der forelå jo reelt set en mulighed for at holde bilen langt væk fra de nysgerrige kameralinser, og teste den på hemmeligholdte datoer på baner som der normalt ikke testes så meget på. Og igen med det rette navn (MP4/19) ville det have virket som om de var forud i testarbejdet op til 2004-sæsonen. Men navngivningen og de allerførste pressemeddelelser om hybridversioner, havde sat en effektiv stopper for noget, der kunne have været en PR-mæssigt kæmpesucces.
I stedet blev det en PR-mæssig kæmpefiasko, og McLaren har ikke i mange år været ude på en medie-slingretur, som den vi oplever for øjeblikket. Der findes faktisk også spillekort som McLaren helt har valgt at undlade at spille ud. De havde muligheden for at sige til deres pointmæssige andenkører, David Coulthard, at han resten af sæsonen skulle glemme alt om mesterskabet og fokusere alene på at teste MP4/18 i løbssammenhæng. At spille med åbne kort overfor offentligheden og sige det som det var - "vores eneste chance for at imødegå testforbuddet, er at lade David teste bilen i de næste to løb" (Tyskland og Ungarn), og på den måde have bilen kampklar til Kimis mesterskabskamp når lamperne går ud på Monza.
Alt sammen selvfølgelig forudsat at de ikke allerede havde givet op, og smidt håndklædet i ringen, således som alt tyder på at de nu har gjort. Ellers var MP4/18 allerede ugen efter Silverstone blevet flået ind til en tredje og sidste crashtest, og blevet godkendt én gang for alle. Og alle sejl sat ind på at gøre den køreklar til Kimis mesterskabschancer i den sidste del af sæsonen.
Copyright: Davenport / Sidepod Images - F1Journal.com
HVAD GØR VI NU - LILLE DU?
Linien er taget fra en gammel Gasolin-melodi, og er utvivlsomt et spørgsmål topledelsen i McLaren har stillet sig selv og hinanden adskillige gange i hele dette forløb. Set udefra er et godt bud, at der ikke er mere at stille op. At erkende brøleren og efter bedste evne forsøge at få flyttet omverdenens fokus i en anden retning og håbe på det bedste. Måske er hele virakken omkring Montoya/McLaren et meget bevidst Ron Dennis-designet forsøg på at flytte folks bevidsthed omkring McLaren over på noget helt andet end MP4-go'natten.
I bund og grund er det rasende ligegyldigt. Der skal healingkrystaller, hokus-pokus og voodoo til, for at Kimi Raikkonen har en reel vinderchance i 2003-sæsonen som det ser ud lige nu. Teamet ved godt at der kun er én ting at gøre - nemlig at se frem til 2004-sæsonen, og fokusere 110% på den. Og ved samme lejlighed flytte deres fans fokus frem til 2005-sæsonen hvis det kan lade sig gøre - om det så kræver at de kupper Juan Pablo Montoya fra Williams. Eller i det mindste får det til at se ud som om det er det, der er ved at ske.
Skrevet af Dennis Dithmar & Kent Kirkegaard Jensen
dennis@f1journal.com & kent@f1journal.com
