McLaren kan et eller andet med at skabe forventninger. De har en masse folk, som er ansat til at informere offentligheden om McLarens laden og gøren, men man kunne sommetider også have dem mistænkt for, at have folk ansat til at tage sig af misinformation. Det klassiske eksempel er, selvfølgelig al den medie hype der har været omkring lanceringen af deres MP4-18. Men også på kørersiden var der store forventninger frem til lanceringen og bekræftelsen af kører line-up til sæsonen 2004. Retfærdigheds vis skal det dog siges, at det tilbagevendende rygte om Juan Pablo Montoyas afløsning af David Coulthard ikke kom fra McLaren lejren i første omgang. I hvert fald ikke hvad vides. Til gengæld kom rygtet, som en velkommen bekvem lejlighed, netop som det samtidigt kom frem, at MP4-18 ikke kommer i løb i indeværende sæson. Meget belejligt kom fokus derfor til, at dreje sig om hvilke kørere McLaren ville benytte og ikke hvilken bil.
Ved Ungarn Grand Prix slog McLaren nemlig fast, at deres kører line-up til sæsonen 2004 er uforandret og hedder David Coulthard og Kimi Raikkonen som faste kørere og Alexander Wurz og Pedro de la Rosa som test og reservekørere. Faktisk kom der allerede en tilkendegivelse forud for Tyskland Grand Prix, som kunne pege i den retning. Dengang udtalte Mercedes´ motorsportsdirektør Norbert Haug : "Måske vil vi slet ikke overraske jer. Det er i hvert fald planen, men der er først nogle ting, der skal falde på plads. Personligt forventer jeg, ingen overraskelser for det næste år. Hvad end i må læse om, at vi tilbyder andre teams millioner for deres kørere - glem det." Til gengæld var der en del usikkerhed hvad angår Wurz. Denne har flere gange udtalt, at han gerne ville ud og køre race igen og derfor selvsagt for en rolle i et andet team. Det var derfor forventet, at Wurz var manden der skulle afløse Pizzonia da denne fik en fortjent fyreseddel i Jaguar. Men i sidste øjeblik gik pladsen i stedet til Minardi køreren Justin Wilson, hvilket overraskende skulle give danske Kiesa en plads i Formel 1. Dem der kender lidt til McLaren ved også godt, at hvis der er nogen der holder kortene tæt til kroppen, så er det McLaren. Det vides derfor ikke om det forholder sig sådan, men der gættes dog på, at der i Wurz´ kontakt er en option som kan frigøre ham, hvis han får tilbudt en fast rolle hos et andet team. I hvert fald konkluderer Haug : "Det er i virkeligheden op til ham. Hvis han kommer og siger, at han vil køre ræs, så vil vi ikke stå i vejen for ham". Andet vil nu heller ikke være pænt, efter det kæmpe stykke test arbejde Wurz har udført for McLaren. Det seneste i sagen er at BAR har ligget i forhandlinger med Wurz, men i skrivende stund er der ingen afklaring på disse.
At Raikkonen fortsætter er helt som alle regnede med. Siden hans entre på banen i 2000, har han fortsat sin karriere i en støt pil fremad mod bedre og bedre resultater. Undervejs har han flere gange været nævnt som en mulighed hos Ferrari, men dette må anses for at være en kun meget lille teoretisk mulighed, nu når Michael Schumacher og hele holdet bag ham har forlænget deres kontrakter nogle år ud i fremtiden. Og der er da heller ikke nogen uimodsigelig automatik hvorfor Raikkonen absolut skulle tage i mod tilbuddet hvis han fik det. McLaren har på linie med mindst et andet hold vist, at Ferrari i år slet ikke er uovervindelige og at Schumacher skal kæmpe hårdt hvis han ønsker at blive verdensmester igen. Derimod var der ikke så få som spåede, at Coulthards tid hos McLaren var ovre. Coulthard har de sidste mange år kæmpet med ryggen mod muren og hans resultater harmonerer langt fra til hans egne ambitioner. Så det er faktisk en lille overraskelse, og for mange en skuffelse, da de hørte at også Coulthard blev forlænget.
DEN LOYALE MEDARBEJDER
David Coulthard er 32 år og født i Twynholm i Skotland. Han startede karrieren i 1983 med karting og kom til hans første racerbil i 1989. Det var i en Formel Ford 1600, som han blev engelsk mester med samme år og herefter gik det støt henover Formel Opel-Lotus og Formel 3 til Formel 3000. I 1993 vandt han Le Mans sammen danske John Nielsen, men blev senere diskvalificeret. Han præstation i Le Mans og hans meritter i Formel 3000 førte ham dog alligevel til Formel 1, hvor han i 1994 kom han til Wiliams som testkører og reserve for Ayrton Senna. Efter den uhyggelige ulykke på Imola der dræbte Senna, stillede Wiliams kun op med en enkelt bil til det efterfølgende løb på Monaco. I løbet der fulgte derefter var Wiliams dog atter med to biler og i den ene sad Coulthard. Hans første år var rimeligt pæn og gav han 14 point som var lig med en plads som nr. 8 i den samlede stilling. En meget pæn præstation, i sær taget i betragtning af, at blev kastet hovedkulds ind i det hele midt i sæsonen og endda blev presset bagfra af Nigel Mansell, som også ved flere lejligheder blev hevet ind. Bedste præstation i året var hans debutsejr på Estoril.
David i hans Formel 1 karrieres ungdom kørende Wiliams - © jwtodd.com/
Året der fulgte gav ham så en fuldtidskontrakt i feltets på det tidspunkt klart stærkeste bil og det så rigtigt lovende ud for den unge Coulthard. Men som tiden der fulgte efter også skulle vise, er det ofte fra holdkammeraten i teamet han har mest at frygte. Dette var da også allerede tilfældet i 1995, da hans holdkammerat Damon Hill kørte en herlig sæson som blev kronet med en titel som verdensmester. Dette skulle blive Coulthards sidste år hos Wiliams. Fra 1996 skulle han i stedet blive makker med finnen Mika Hakkinen, der allerede havde kørt to år hos McLaren. McLaren var et hold på vej frem, men heller ikke mere. Han sluttede dog alligevel på en 7. plads. Han måtte dog samtidigt se hans gamle makker hos Wiliams Damon Hill løbe med titlen. 1997 skulle så endelig blive året hvor Coulthard overhalede hans holdkammerat. Således vandt han to løb (Australien og Monza), mens Hakkinen kun vandt et. Samtidigt sluttede han bedre end Hakkinen i den samlede stilling med en 3. plads. Alligevel gik titlen til en Wiliams kører da Jacques Villeneuve blev nr. 1. Tiden var dog kommet hvor Coulthard kunne se at det gik fremad. Men dette ændrede sig hurtigt. Allerede i 1998 var Hakkinen tilbage i topform. Han satte sig suverænt på 1. pladsen og henviste i stedet Coulthard til 3. pladsen, men Coulthard var fortrøstningsfuld. Der var jo altid 1999 !
Stilen blev lagt med det samme. "I år er det min tur" var replikken op til sæsonstart. Med to sejre (Silverstone og Spa) så det da også ganske lovende ud. Alligevel blev han vanen tro overhalet indenom af holdkammeraten. Hakkinen var ikke færdig med at vise hvem der var styremanden hos McLaren. 1. pladsen tilhørte finnen og Coulthard blev henvist til 4. pladsen. Men så i 2000 da ? Nye sejre fulgte, Silverstone, Monte Carlo og Magny-Cours. En pæn placering lagde op til en titel. Men pludselig gik han ned med et brag. Sidste halvdel af sæsonen bød ikke på det store og Coulthard endte på en 3. plads for 4. gang. Som en slags trøst var det dog ikke holdkammeraten Hakkinen der vandt, men Ferraris Michael Schumacher. I 2001 kom han dog langt bedre fra start end Hakkinen. Massevis af pole-positions og et par sejre sendte ham langt op i tabellen, men så gik det som så ofte før i stå, næsten før det var begyndt. Michael Schumacher derimod fløj af sted, og pludselig var det en anden Ferrari kører (Rubens Barrichello) som Coulthard lå og kæmpede imod. Sæsonen gav dog Coulthard hans hidtil bedste placering idet han blev toer. Sidste år valgte Hakkinen så at stoppe karrieren og blev som bekendt erstattet med en anden finne Kimi Raikkonen. Også denne gang mente Coulthard at det var hans tur til at vinde. Men en bestemt tysker og et italiensk hold ville ikke lytte til ham. De stormede derudaf og vandt mere sikkert end nogensinde. Sæsonen bød kun på en sejr (Monaco) og det vinder man ikke mesterskaber af. Det skal dog siges at den motor der sad i McLarens MP4-17 heller ikke åbnede op for de mange chancer. Alligevel hører det dog med til billedet, at en holdkammerat, endda i hans kun 2. sæson i Formel 1, ved mange lejligheder overskyggede Coulthard. Dette er kun blevet endnu mere markant efterhånden som indeværende sæson er skredet frem. Mens Raikkonen ligger pænt øverst i tabellen og truer Schumacher og Montoya med at vinde titlen, så ligger Coulthard og roder rundt et godt stykke nede i tabellen trods ganske pæne præstationer. Det er som om Coulthard altid har haft det sværest med den interne konkurrence i teamet mellem deres to kørere.
DET VIL BARE IKKE LYKKEDES
Coulthard har altid haft en tradition for at udråbe sig selv som kandidat til verdensmester titlen. Dette har tit gjort ham til skydeskive for hånlige kommentarer og drilagtige bemærkninger. Men trods, eller netop fordi, hans manglende resultater er det vel alt andet lige den rigtige ambition at have. Det er ingen grund til at lade sig nøjedes med at blive toer eller treer, hvis man selv mener man har potentiale til at blive mester. Og der er der ingen tvivl om, at Coulthard mener. De fleste andre er uenige i denne optimistiske udmelding, men er ikke bleg for at give Coulthard den kritik han fortjener. Han er uden tvivl en af feltets mest erfarne kørere og har med tiden fået en enorm stor teknisk kunne som McLaren har stor gavn af. Det er yderst sjældent at Coulthard kører et dårligt løb, og hvis det sker havner han alligevel pænt i pointene.
Men godt er ikke godt nok. Det er som om at den stabilitet Coulthard har i de enkelte løb, forsvinder hen over en hel sæson. Han mangler det samlede overblik og ender i sidste ende med alt for få point til at gøre sig gældende. Coulthards ry er, at han er ekstrem kedelig. Det er ikke fra ham man forventer de store mærkværdige handlinger og vilde overhalinger. Af selvsamme grund er det ikke mange som stiller sig om bag ved Coulthard. Men manden får ikke den kredit han har fortjent. Faktum er at manden rent faktisk er utrolig stabil og får kørt nogle ganske pæne placeringer hjem som de fleste i feltet ville være ganske tilfreds med. Og selv på en dårlig dag får han fra en dårlig kvalifikation kørt sig hjem til en pointplacering. Men selvom Coulthard som person er utrolig vellidt blandt både tilskuere og reportere, så er det ikke noget der skaffer ham mange tilhængere.
På en helt anden front er Coulthard dog uovertruffen. McLaren bruger ham forståeligt nok til de fleste PR-opgaver, og det gør han langt bedre end så mange andre. Han stiller op til så godt som alle arrangementer, store som små, og er den fødte sælger af mærket West McLaren Mercedes. Sponsorerne elsker ham. Hakkinen og Raikkonen er som skandinaverne så ofte er, mere mediesky og har det bedst i baggrunden. Det er ikke Coulthards stil. Han er ikke bleg for at træde i forgrunden og udføre det stykke arbejde, som også er en stor del af Formel 1 cirkuset. Det er nok ikke så få milioner pund som han derved får hevet hjem til McLaren og som indirekte var med til at finansiere Hakkinens og nu Raikkonens succes. Det faktum bliver for sjældent hevet frem når Coulthards kvalifikationer bliver bedømt. Såfremt McLaren fra 2005 stiller med superteamet Montoya og Raikkonen har de godt nok to kørere som vil sætte mange tilbage i løbene, men de kommer til at savne det kæmpe stykke goodwill arbejde som Coulthard ligger for dagen.
ICEMAN
Det er gået stærkt for den unge finne. For bare 3 år siden blev han hentet til McLaren fra hans debutsæson hos Sauber. Nu ligger han meget tæt på at vinde hans første mesterskab. Det var en enkelt arrangeret test som skulle resultere i en kontrakt med Peter Sauber. Raikkonen kom direkte fra en mesterskab i Britisk Formel Renault og det var hårdt benarbejde der bragte muligheden for en test på banen. Ved denne test så Peter Sauber rigtigt og skrev kontrakt med Raikkonen med det samme. Mesterskabet i Formel Renault var så overbevisende, at man med det samme vidste at man her havde at gøre med en knægt der ville frem i motorverdenen. Han vandt syv ud af ti løb, fik syv pole position og seks hurtigste omgange. Og da det ikke var nok, nappede han lige to ud af tre internationale konkurrencer, som han også deltog i samme år. Kontrakten var hjemme og en superlicens sørgede for at han måtte køre for Sauber fra sæsonen 2001.
Kimi i aktion på Hungaroring - © West McLaren Mercedes
Kimi Raikkonen er kun 23 år og således et af feltets yngste kørere. Han er fra Espoo i Finland og har en lang karriere bag sig i karting. Men det er der mange af de andre kørere der også har og i modsætning til disse har Raikkonen ikke så meget andet. Alligevel har han lige fra sit første løb imponeret alt og alle og det er tydeligt, at her er en af fremtidens verdensmestre, hvis det da ikke allerede sker i år. Starts skuddet til det hele var hans første løb på Albert Park. Første løb og første point. Senere fulgte 4. pladser i både Østrig og Canada og en 5. plads på Silverstone. Kimi Raikkonen havde gjort sin entre på den store scene. Takken for dette var, at McLaren kontaktede ham for at få ham i deres fold.
Dette var der mange der stillede spørgsmålstegn ved og det var da heller ikke givet på forhånd, at det var ham der løb med pladsen. I lang tid var det den anden Sauber kører Mercedes drengen Nick Heidfeld som havde sat sine øjne på den plads. De to kørere var meget jævnbyrdige, men bøtten tippede i Raikkonens favør. Og med de nylige resultater er det åbenlyst, at Ron Dennis og McLaren så rigtigt. Det der så ud til at blive hans lærdomsår blev meget bedre end forventet. I sær i Frankrig på Magny-Cours glimtede han. Han førte i fornem stil, men skvattede så i noget tabt olie fra Allan McNish´ Toyota. Han kørte af banen og måtte se til, at Michael Schumacher i stedet vandt. Trods det faktum at han i løbet af sæsonen måtte udgå af elleve af sytten løb havnede han på en flot 6. plads med 24 point.
Allerede i hans 2. år hos McLaren og 3. år i Formel 1 har han sat den erfarne holdkammerat David Coulthard i skyggen. Starten af 2003 bød på mange McLaren succeser og Kimi kom fint i spidsen. Siden er det dog gået lidt i stå og efter en del uheld, er han kommet bagud i stillingen. Med løbet i Ungarn er han dog pænt med igen og han er stadigvæk en ud af tre favoritter til at løbe med titlen. Selvom det skulle ende galt, har han opsamlet en masse erfaring og den kommer ham til nytte til næste år, hvor det forventes at McLaren vil stille med en endnu bedre bil.
MULIGHEDEN MONTOYA
Enden på hele virakken blev altså, at David Coulthard fik reddet sig endnu en sæson hjem i sølvpilen. Men hvad der så videre vil ske står stadig hen i det uvisse. Her er det nemlig stadig Montoya som "spøger" i kulissen. Mest vedholdende i disse rygter har været det store colombianske magasin Cambio. De mener således at Montoya allerede har lavet en aftale med McLaren, men historien melder intet om det er en kontrakt eller blot en tilkendegivelse. Bedre blev det ikke da Montoya til en pressekonference fik lavet en talefejl, som kunne tolkes som om der var noget om snakken. Men rygter kender ikke til grænser, og de er også nået til Tyskland. Her refererer tyske medier at der allerede skulle være skrevet en kontrakt som fra 2005 og tre år frem gør Montoya til McLaren kører. Prisen for dette er ca. 65 millioner kroner om året.
Det er ingen hemmelighed at Montoya har haft det hårdt hos Wiliams og at forholdet til Ralf Schumacher ikke er det varmeste. De to har ofte krydset klinger, og snart er den ene dømt ude og snart den anden. Hertil kommer at Montoya efter sigende er meget fortørnet over, at lillebror Schumacher hæver en fed løn på over 100 millioner om året, mens han selv kun tjener ca. 44 millioner. Indtil videre har Montoya selv dog afvist alle rygter og slået fast, at han foreløbig er Wiliams kører. Men i samme åndedrag siger han dog :"Wiliams har endnu ikke givet mig et tilbud, så jeg har et år til at finde ud af hvad jeg vil. Der er tre teams hvor man kan gøre det godt, Ferrari, McLaren og Wiliams, men jeg kunne ikke drømme om at køre for Ferrari. Det gælder om at se fremad. Hos Ferrari vil Ross Brawn og alle de andre forlade skuden når Michael Schumacher gør det, og så er tingene som de var førhen. Så der er reelt kun to teams. Og så måske Toyota om nogle år, hvis de bliver stærke. På kort sigt kan man kun kigge på to teams, og jeg er allerede i et af dem. Så planen er at køre for et af de to teams". Ord som Ron Dennis nok kan lide at høre. Det ville være lidt af et scoop at sikre sig Montoya, så McLaren har to af dem som alle forventer bliver fremtidens profiler i Formel 1.
Vi skal måske til at vænne os til at se denne herre i en McLaren kørerdragt
© Schlegelmilch Photography, billedmanipulation Stanley With F1Journal.com
Coulthard selv tager rygterne stille og roligt. Han har altid oplevet rygter om, at så er snart den og så snart den anden på vej til McLaren, men i sidste ende er det ham som kører for McLaren. Det at han kun kører på en et års kontrakt syntes heller ikke til at genere ham. I hvert fald viser han det ikke til offentligheden. Presset er der uanset hvor lang din kontrakt er og du skal hele tiden ud på banen og gøre dig fortjent til din løn. Du er ikke fredet selv om du ifølge et stykke papir står som kører af et bestemt team flere år ude i tiden.
NÆSTE ÅR VINDER JEG !
Konklusion for næste års line-up er dog indtil videre business as usual. Der er ikke udsigt til nogen ændringer i spidsen af feltet. Ferrari har de sidste mange år bevist, at de har de folk som skal bruges til at udgøre et vinder team. At dette ikke er sket i år kan dårligt tilskrives disse kørere, men i højere grad bilen og ikke mindst dårlige Bridgestone dæk. Wiliams er nok også godt tilfredse med deres kørere. Ikke mindst set ud fra det faktum, at de ligger stærkt til at løbe af med konstruktørernes mesterskab. Hos Renault kan man også se tilbage på et rigtig godt år. Kometen Alonso har vist gode takter og selv Trulli har været med fremme og blande sig. At Alonso fortsætter er sikkert og det skønnes at Trulli følger trop.
Noget ser derfor ud til, at det er de samme folk som vil blande sig i toppen til næste år. Og det er McLaren kørerne godt tilfredse med. Kimi Raikkonen udtaler :"Efter at have arbejdet med alle i teamet i de sidste to år har jeg udviklet mig en masse, både på og udenfor banen og jeg ser frem til at fortsætte dette fremskridt til næste år. Jeg syntes David og jeg har skabt et stærk partnerskab og dette vil vi fortsætte med til næste år." De ord følger David Coulthard pænt op på : "Jeg er glad for at have kørt for teamet i ni sammenhængende år, og efter så lang tid er det uundgåeligt at der skabes et stærkt sammenhold og jeg føler mig virkelig som en del af West McLaren Mercedes familien". Testkørerne er også tilfredse. Wurz havde vi nok forventet at se skifte hold, men hvis vi skal tro ham er han ret godt tilfreds : "Som enhver racerkører vil kunne bekræfte, er det at køre race hvad du vil gerne vil gøre. Men alligevel ved jeg godt, at mit bidrag til udviklings programmet har gjort en stor forskel og er nøglefaktoren for teamets succes. Som et resultatet indtil den rigtige mulighed åbner sig føler jeg dybt, at jeg ikke kunne være et bedre sted". Den anden testkører de la Rosa blev ansat i løbet af 2003 og er denne gang blevet forlænget. Han udtaler herom :"Det har været et opmuntrende første år, og jeg ser frem til at blive for en sæson mere, da jeg bliver ved med at blive imponeret af West McLaren Mercedes´ professionalisme".
Og hvad er et Formel 1 sæson uden et Coulthard citat hvor han ikke vurderer sine egne VM chancer ? Heldigvis har han ikke glemt denne vane og vanen tro skal vi tro på, at han har en chance for at blive verdensmester. Godt nok kom MP4-18 aldrig på banen, og med de uheld der har været samt det forhold, at den ikke endnu har klaret sine crashtest, så tror Coulthard stadig på bilen. Coulthard får ordet :"Jeg er virkelig optimistisk med hensyn til næste år, fordi 18´eren viser nogle betydningsfulde skridt fremad. Når tiden kommer til at vi kører den kommer det til at være en 19´er og jeg tror virkelig McLaren vil tage et stort skridt fremad næste år". Og Coulthard skuffer os heller ikke. Den sædvanlige profeti er der stadigvæk : "Jeg tror jeg på mange måder er mere optimistisk og spændt på starten af næste år end jeg har været i år, da vi vidste vi ville starte med 17´eren og det var hele tiden meningen at vi ville starte med en opdateret ældre bil. " Mere optimistisk Coulthard ? Som om du tidligere ikke har givet udtryk for en optimisme med hensyn til dine vinder chancer. Men Coulthard kender ikke til falsk beskedenhed og fortsætter ufortrødent :"Du kommer nok til at skrive den overskrift med Britisk Verdensmester som du har gemt år efter år". Dejligt med en kører som stadig har ambitionerne og drømmene efter så mange år i gamet. Det er jo tit drømme og forhåbninger Formel 1 er lavet af.
Kan denne mand lade sig hylde som verdensmester anno 2004? - © Schlegelmilch Photography
Skrevet af Henrik Eilsøe
Henrik@f1journal.com
Ved Ungarn Grand Prix slog McLaren nemlig fast, at deres kører line-up til sæsonen 2004 er uforandret og hedder David Coulthard og Kimi Raikkonen som faste kørere og Alexander Wurz og Pedro de la Rosa som test og reservekørere. Faktisk kom der allerede en tilkendegivelse forud for Tyskland Grand Prix, som kunne pege i den retning. Dengang udtalte Mercedes´ motorsportsdirektør Norbert Haug : "Måske vil vi slet ikke overraske jer. Det er i hvert fald planen, men der er først nogle ting, der skal falde på plads. Personligt forventer jeg, ingen overraskelser for det næste år. Hvad end i må læse om, at vi tilbyder andre teams millioner for deres kørere - glem det." Til gengæld var der en del usikkerhed hvad angår Wurz. Denne har flere gange udtalt, at han gerne ville ud og køre race igen og derfor selvsagt for en rolle i et andet team. Det var derfor forventet, at Wurz var manden der skulle afløse Pizzonia da denne fik en fortjent fyreseddel i Jaguar. Men i sidste øjeblik gik pladsen i stedet til Minardi køreren Justin Wilson, hvilket overraskende skulle give danske Kiesa en plads i Formel 1. Dem der kender lidt til McLaren ved også godt, at hvis der er nogen der holder kortene tæt til kroppen, så er det McLaren. Det vides derfor ikke om det forholder sig sådan, men der gættes dog på, at der i Wurz´ kontakt er en option som kan frigøre ham, hvis han får tilbudt en fast rolle hos et andet team. I hvert fald konkluderer Haug : "Det er i virkeligheden op til ham. Hvis han kommer og siger, at han vil køre ræs, så vil vi ikke stå i vejen for ham". Andet vil nu heller ikke være pænt, efter det kæmpe stykke test arbejde Wurz har udført for McLaren. Det seneste i sagen er at BAR har ligget i forhandlinger med Wurz, men i skrivende stund er der ingen afklaring på disse.
At Raikkonen fortsætter er helt som alle regnede med. Siden hans entre på banen i 2000, har han fortsat sin karriere i en støt pil fremad mod bedre og bedre resultater. Undervejs har han flere gange været nævnt som en mulighed hos Ferrari, men dette må anses for at være en kun meget lille teoretisk mulighed, nu når Michael Schumacher og hele holdet bag ham har forlænget deres kontrakter nogle år ud i fremtiden. Og der er da heller ikke nogen uimodsigelig automatik hvorfor Raikkonen absolut skulle tage i mod tilbuddet hvis han fik det. McLaren har på linie med mindst et andet hold vist, at Ferrari i år slet ikke er uovervindelige og at Schumacher skal kæmpe hårdt hvis han ønsker at blive verdensmester igen. Derimod var der ikke så få som spåede, at Coulthards tid hos McLaren var ovre. Coulthard har de sidste mange år kæmpet med ryggen mod muren og hans resultater harmonerer langt fra til hans egne ambitioner. Så det er faktisk en lille overraskelse, og for mange en skuffelse, da de hørte at også Coulthard blev forlænget.
DEN LOYALE MEDARBEJDER
David Coulthard er 32 år og født i Twynholm i Skotland. Han startede karrieren i 1983 med karting og kom til hans første racerbil i 1989. Det var i en Formel Ford 1600, som han blev engelsk mester med samme år og herefter gik det støt henover Formel Opel-Lotus og Formel 3 til Formel 3000. I 1993 vandt han Le Mans sammen danske John Nielsen, men blev senere diskvalificeret. Han præstation i Le Mans og hans meritter i Formel 3000 førte ham dog alligevel til Formel 1, hvor han i 1994 kom han til Wiliams som testkører og reserve for Ayrton Senna. Efter den uhyggelige ulykke på Imola der dræbte Senna, stillede Wiliams kun op med en enkelt bil til det efterfølgende løb på Monaco. I løbet der fulgte derefter var Wiliams dog atter med to biler og i den ene sad Coulthard. Hans første år var rimeligt pæn og gav han 14 point som var lig med en plads som nr. 8 i den samlede stilling. En meget pæn præstation, i sær taget i betragtning af, at blev kastet hovedkulds ind i det hele midt i sæsonen og endda blev presset bagfra af Nigel Mansell, som også ved flere lejligheder blev hevet ind. Bedste præstation i året var hans debutsejr på Estoril.
David i hans Formel 1 karrieres ungdom kørende Wiliams - © jwtodd.com/
Året der fulgte gav ham så en fuldtidskontrakt i feltets på det tidspunkt klart stærkeste bil og det så rigtigt lovende ud for den unge Coulthard. Men som tiden der fulgte efter også skulle vise, er det ofte fra holdkammeraten i teamet han har mest at frygte. Dette var da også allerede tilfældet i 1995, da hans holdkammerat Damon Hill kørte en herlig sæson som blev kronet med en titel som verdensmester. Dette skulle blive Coulthards sidste år hos Wiliams. Fra 1996 skulle han i stedet blive makker med finnen Mika Hakkinen, der allerede havde kørt to år hos McLaren. McLaren var et hold på vej frem, men heller ikke mere. Han sluttede dog alligevel på en 7. plads. Han måtte dog samtidigt se hans gamle makker hos Wiliams Damon Hill løbe med titlen. 1997 skulle så endelig blive året hvor Coulthard overhalede hans holdkammerat. Således vandt han to løb (Australien og Monza), mens Hakkinen kun vandt et. Samtidigt sluttede han bedre end Hakkinen i den samlede stilling med en 3. plads. Alligevel gik titlen til en Wiliams kører da Jacques Villeneuve blev nr. 1. Tiden var dog kommet hvor Coulthard kunne se at det gik fremad. Men dette ændrede sig hurtigt. Allerede i 1998 var Hakkinen tilbage i topform. Han satte sig suverænt på 1. pladsen og henviste i stedet Coulthard til 3. pladsen, men Coulthard var fortrøstningsfuld. Der var jo altid 1999 !
Stilen blev lagt med det samme. "I år er det min tur" var replikken op til sæsonstart. Med to sejre (Silverstone og Spa) så det da også ganske lovende ud. Alligevel blev han vanen tro overhalet indenom af holdkammeraten. Hakkinen var ikke færdig med at vise hvem der var styremanden hos McLaren. 1. pladsen tilhørte finnen og Coulthard blev henvist til 4. pladsen. Men så i 2000 da ? Nye sejre fulgte, Silverstone, Monte Carlo og Magny-Cours. En pæn placering lagde op til en titel. Men pludselig gik han ned med et brag. Sidste halvdel af sæsonen bød ikke på det store og Coulthard endte på en 3. plads for 4. gang. Som en slags trøst var det dog ikke holdkammeraten Hakkinen der vandt, men Ferraris Michael Schumacher. I 2001 kom han dog langt bedre fra start end Hakkinen. Massevis af pole-positions og et par sejre sendte ham langt op i tabellen, men så gik det som så ofte før i stå, næsten før det var begyndt. Michael Schumacher derimod fløj af sted, og pludselig var det en anden Ferrari kører (Rubens Barrichello) som Coulthard lå og kæmpede imod. Sæsonen gav dog Coulthard hans hidtil bedste placering idet han blev toer. Sidste år valgte Hakkinen så at stoppe karrieren og blev som bekendt erstattet med en anden finne Kimi Raikkonen. Også denne gang mente Coulthard at det var hans tur til at vinde. Men en bestemt tysker og et italiensk hold ville ikke lytte til ham. De stormede derudaf og vandt mere sikkert end nogensinde. Sæsonen bød kun på en sejr (Monaco) og det vinder man ikke mesterskaber af. Det skal dog siges at den motor der sad i McLarens MP4-17 heller ikke åbnede op for de mange chancer. Alligevel hører det dog med til billedet, at en holdkammerat, endda i hans kun 2. sæson i Formel 1, ved mange lejligheder overskyggede Coulthard. Dette er kun blevet endnu mere markant efterhånden som indeværende sæson er skredet frem. Mens Raikkonen ligger pænt øverst i tabellen og truer Schumacher og Montoya med at vinde titlen, så ligger Coulthard og roder rundt et godt stykke nede i tabellen trods ganske pæne præstationer. Det er som om Coulthard altid har haft det sværest med den interne konkurrence i teamet mellem deres to kørere.
DET VIL BARE IKKE LYKKEDES
Coulthard har altid haft en tradition for at udråbe sig selv som kandidat til verdensmester titlen. Dette har tit gjort ham til skydeskive for hånlige kommentarer og drilagtige bemærkninger. Men trods, eller netop fordi, hans manglende resultater er det vel alt andet lige den rigtige ambition at have. Det er ingen grund til at lade sig nøjedes med at blive toer eller treer, hvis man selv mener man har potentiale til at blive mester. Og der er der ingen tvivl om, at Coulthard mener. De fleste andre er uenige i denne optimistiske udmelding, men er ikke bleg for at give Coulthard den kritik han fortjener. Han er uden tvivl en af feltets mest erfarne kørere og har med tiden fået en enorm stor teknisk kunne som McLaren har stor gavn af. Det er yderst sjældent at Coulthard kører et dårligt løb, og hvis det sker havner han alligevel pænt i pointene.
Men godt er ikke godt nok. Det er som om at den stabilitet Coulthard har i de enkelte løb, forsvinder hen over en hel sæson. Han mangler det samlede overblik og ender i sidste ende med alt for få point til at gøre sig gældende. Coulthards ry er, at han er ekstrem kedelig. Det er ikke fra ham man forventer de store mærkværdige handlinger og vilde overhalinger. Af selvsamme grund er det ikke mange som stiller sig om bag ved Coulthard. Men manden får ikke den kredit han har fortjent. Faktum er at manden rent faktisk er utrolig stabil og får kørt nogle ganske pæne placeringer hjem som de fleste i feltet ville være ganske tilfreds med. Og selv på en dårlig dag får han fra en dårlig kvalifikation kørt sig hjem til en pointplacering. Men selvom Coulthard som person er utrolig vellidt blandt både tilskuere og reportere, så er det ikke noget der skaffer ham mange tilhængere.
På en helt anden front er Coulthard dog uovertruffen. McLaren bruger ham forståeligt nok til de fleste PR-opgaver, og det gør han langt bedre end så mange andre. Han stiller op til så godt som alle arrangementer, store som små, og er den fødte sælger af mærket West McLaren Mercedes. Sponsorerne elsker ham. Hakkinen og Raikkonen er som skandinaverne så ofte er, mere mediesky og har det bedst i baggrunden. Det er ikke Coulthards stil. Han er ikke bleg for at træde i forgrunden og udføre det stykke arbejde, som også er en stor del af Formel 1 cirkuset. Det er nok ikke så få milioner pund som han derved får hevet hjem til McLaren og som indirekte var med til at finansiere Hakkinens og nu Raikkonens succes. Det faktum bliver for sjældent hevet frem når Coulthards kvalifikationer bliver bedømt. Såfremt McLaren fra 2005 stiller med superteamet Montoya og Raikkonen har de godt nok to kørere som vil sætte mange tilbage i løbene, men de kommer til at savne det kæmpe stykke goodwill arbejde som Coulthard ligger for dagen.
ICEMAN
Det er gået stærkt for den unge finne. For bare 3 år siden blev han hentet til McLaren fra hans debutsæson hos Sauber. Nu ligger han meget tæt på at vinde hans første mesterskab. Det var en enkelt arrangeret test som skulle resultere i en kontrakt med Peter Sauber. Raikkonen kom direkte fra en mesterskab i Britisk Formel Renault og det var hårdt benarbejde der bragte muligheden for en test på banen. Ved denne test så Peter Sauber rigtigt og skrev kontrakt med Raikkonen med det samme. Mesterskabet i Formel Renault var så overbevisende, at man med det samme vidste at man her havde at gøre med en knægt der ville frem i motorverdenen. Han vandt syv ud af ti løb, fik syv pole position og seks hurtigste omgange. Og da det ikke var nok, nappede han lige to ud af tre internationale konkurrencer, som han også deltog i samme år. Kontrakten var hjemme og en superlicens sørgede for at han måtte køre for Sauber fra sæsonen 2001.
Kimi i aktion på Hungaroring - © West McLaren Mercedes
Kimi Raikkonen er kun 23 år og således et af feltets yngste kørere. Han er fra Espoo i Finland og har en lang karriere bag sig i karting. Men det er der mange af de andre kørere der også har og i modsætning til disse har Raikkonen ikke så meget andet. Alligevel har han lige fra sit første løb imponeret alt og alle og det er tydeligt, at her er en af fremtidens verdensmestre, hvis det da ikke allerede sker i år. Starts skuddet til det hele var hans første løb på Albert Park. Første løb og første point. Senere fulgte 4. pladser i både Østrig og Canada og en 5. plads på Silverstone. Kimi Raikkonen havde gjort sin entre på den store scene. Takken for dette var, at McLaren kontaktede ham for at få ham i deres fold.
Dette var der mange der stillede spørgsmålstegn ved og det var da heller ikke givet på forhånd, at det var ham der løb med pladsen. I lang tid var det den anden Sauber kører Mercedes drengen Nick Heidfeld som havde sat sine øjne på den plads. De to kørere var meget jævnbyrdige, men bøtten tippede i Raikkonens favør. Og med de nylige resultater er det åbenlyst, at Ron Dennis og McLaren så rigtigt. Det der så ud til at blive hans lærdomsår blev meget bedre end forventet. I sær i Frankrig på Magny-Cours glimtede han. Han førte i fornem stil, men skvattede så i noget tabt olie fra Allan McNish´ Toyota. Han kørte af banen og måtte se til, at Michael Schumacher i stedet vandt. Trods det faktum at han i løbet af sæsonen måtte udgå af elleve af sytten løb havnede han på en flot 6. plads med 24 point.
Allerede i hans 2. år hos McLaren og 3. år i Formel 1 har han sat den erfarne holdkammerat David Coulthard i skyggen. Starten af 2003 bød på mange McLaren succeser og Kimi kom fint i spidsen. Siden er det dog gået lidt i stå og efter en del uheld, er han kommet bagud i stillingen. Med løbet i Ungarn er han dog pænt med igen og han er stadigvæk en ud af tre favoritter til at løbe med titlen. Selvom det skulle ende galt, har han opsamlet en masse erfaring og den kommer ham til nytte til næste år, hvor det forventes at McLaren vil stille med en endnu bedre bil.
MULIGHEDEN MONTOYA
Enden på hele virakken blev altså, at David Coulthard fik reddet sig endnu en sæson hjem i sølvpilen. Men hvad der så videre vil ske står stadig hen i det uvisse. Her er det nemlig stadig Montoya som "spøger" i kulissen. Mest vedholdende i disse rygter har været det store colombianske magasin Cambio. De mener således at Montoya allerede har lavet en aftale med McLaren, men historien melder intet om det er en kontrakt eller blot en tilkendegivelse. Bedre blev det ikke da Montoya til en pressekonference fik lavet en talefejl, som kunne tolkes som om der var noget om snakken. Men rygter kender ikke til grænser, og de er også nået til Tyskland. Her refererer tyske medier at der allerede skulle være skrevet en kontrakt som fra 2005 og tre år frem gør Montoya til McLaren kører. Prisen for dette er ca. 65 millioner kroner om året.
Det er ingen hemmelighed at Montoya har haft det hårdt hos Wiliams og at forholdet til Ralf Schumacher ikke er det varmeste. De to har ofte krydset klinger, og snart er den ene dømt ude og snart den anden. Hertil kommer at Montoya efter sigende er meget fortørnet over, at lillebror Schumacher hæver en fed løn på over 100 millioner om året, mens han selv kun tjener ca. 44 millioner. Indtil videre har Montoya selv dog afvist alle rygter og slået fast, at han foreløbig er Wiliams kører. Men i samme åndedrag siger han dog :"Wiliams har endnu ikke givet mig et tilbud, så jeg har et år til at finde ud af hvad jeg vil. Der er tre teams hvor man kan gøre det godt, Ferrari, McLaren og Wiliams, men jeg kunne ikke drømme om at køre for Ferrari. Det gælder om at se fremad. Hos Ferrari vil Ross Brawn og alle de andre forlade skuden når Michael Schumacher gør det, og så er tingene som de var førhen. Så der er reelt kun to teams. Og så måske Toyota om nogle år, hvis de bliver stærke. På kort sigt kan man kun kigge på to teams, og jeg er allerede i et af dem. Så planen er at køre for et af de to teams". Ord som Ron Dennis nok kan lide at høre. Det ville være lidt af et scoop at sikre sig Montoya, så McLaren har to af dem som alle forventer bliver fremtidens profiler i Formel 1.
Vi skal måske til at vænne os til at se denne herre i en McLaren kørerdragt
© Schlegelmilch Photography, billedmanipulation Stanley With F1Journal.com
Coulthard selv tager rygterne stille og roligt. Han har altid oplevet rygter om, at så er snart den og så snart den anden på vej til McLaren, men i sidste ende er det ham som kører for McLaren. Det at han kun kører på en et års kontrakt syntes heller ikke til at genere ham. I hvert fald viser han det ikke til offentligheden. Presset er der uanset hvor lang din kontrakt er og du skal hele tiden ud på banen og gøre dig fortjent til din løn. Du er ikke fredet selv om du ifølge et stykke papir står som kører af et bestemt team flere år ude i tiden.
NÆSTE ÅR VINDER JEG !
Konklusion for næste års line-up er dog indtil videre business as usual. Der er ikke udsigt til nogen ændringer i spidsen af feltet. Ferrari har de sidste mange år bevist, at de har de folk som skal bruges til at udgøre et vinder team. At dette ikke er sket i år kan dårligt tilskrives disse kørere, men i højere grad bilen og ikke mindst dårlige Bridgestone dæk. Wiliams er nok også godt tilfredse med deres kørere. Ikke mindst set ud fra det faktum, at de ligger stærkt til at løbe af med konstruktørernes mesterskab. Hos Renault kan man også se tilbage på et rigtig godt år. Kometen Alonso har vist gode takter og selv Trulli har været med fremme og blande sig. At Alonso fortsætter er sikkert og det skønnes at Trulli følger trop.
Noget ser derfor ud til, at det er de samme folk som vil blande sig i toppen til næste år. Og det er McLaren kørerne godt tilfredse med. Kimi Raikkonen udtaler :"Efter at have arbejdet med alle i teamet i de sidste to år har jeg udviklet mig en masse, både på og udenfor banen og jeg ser frem til at fortsætte dette fremskridt til næste år. Jeg syntes David og jeg har skabt et stærk partnerskab og dette vil vi fortsætte med til næste år." De ord følger David Coulthard pænt op på : "Jeg er glad for at have kørt for teamet i ni sammenhængende år, og efter så lang tid er det uundgåeligt at der skabes et stærkt sammenhold og jeg føler mig virkelig som en del af West McLaren Mercedes familien". Testkørerne er også tilfredse. Wurz havde vi nok forventet at se skifte hold, men hvis vi skal tro ham er han ret godt tilfreds : "Som enhver racerkører vil kunne bekræfte, er det at køre race hvad du vil gerne vil gøre. Men alligevel ved jeg godt, at mit bidrag til udviklings programmet har gjort en stor forskel og er nøglefaktoren for teamets succes. Som et resultatet indtil den rigtige mulighed åbner sig føler jeg dybt, at jeg ikke kunne være et bedre sted". Den anden testkører de la Rosa blev ansat i løbet af 2003 og er denne gang blevet forlænget. Han udtaler herom :"Det har været et opmuntrende første år, og jeg ser frem til at blive for en sæson mere, da jeg bliver ved med at blive imponeret af West McLaren Mercedes´ professionalisme".
Og hvad er et Formel 1 sæson uden et Coulthard citat hvor han ikke vurderer sine egne VM chancer ? Heldigvis har han ikke glemt denne vane og vanen tro skal vi tro på, at han har en chance for at blive verdensmester. Godt nok kom MP4-18 aldrig på banen, og med de uheld der har været samt det forhold, at den ikke endnu har klaret sine crashtest, så tror Coulthard stadig på bilen. Coulthard får ordet :"Jeg er virkelig optimistisk med hensyn til næste år, fordi 18´eren viser nogle betydningsfulde skridt fremad. Når tiden kommer til at vi kører den kommer det til at være en 19´er og jeg tror virkelig McLaren vil tage et stort skridt fremad næste år". Og Coulthard skuffer os heller ikke. Den sædvanlige profeti er der stadigvæk : "Jeg tror jeg på mange måder er mere optimistisk og spændt på starten af næste år end jeg har været i år, da vi vidste vi ville starte med 17´eren og det var hele tiden meningen at vi ville starte med en opdateret ældre bil. " Mere optimistisk Coulthard ? Som om du tidligere ikke har givet udtryk for en optimisme med hensyn til dine vinder chancer. Men Coulthard kender ikke til falsk beskedenhed og fortsætter ufortrødent :"Du kommer nok til at skrive den overskrift med Britisk Verdensmester som du har gemt år efter år". Dejligt med en kører som stadig har ambitionerne og drømmene efter så mange år i gamet. Det er jo tit drømme og forhåbninger Formel 1 er lavet af.
Kan denne mand lade sig hylde som verdensmester anno 2004? - © Schlegelmilch Photography
Skrevet af Henrik Eilsøe
Henrik@f1journal.com
