F1journal.com - F1 Analyse

- SÅ ER DE NYE DRENGE KLAR TIL 2. SÆSON!

Da Panasonic Toyota Racing tilbage i foråret af 2002 gjorde sig klar til deres første Formel 1 Grand Prix nogensinde, var der stor fokus på holdet. Det var jo Japans største bilfabrikant der for første gang i historien skulle deltage i motorsportens fuldblodsklasse. Projektet var imidlertid ikke noget hastværk. Året forinden havde de testet på mange baner, og det var da også de to loyale testkørere Mika Salo og Allan McNish der stillede til start i Melbourne. Men det var kun begyndelsen, og nu skriver Toyota sit andet kapitel i en historie der indtil videre er umulig at spå afslutningen på.

TOYOTA ER DEBUTANTER - HUSK DET!

Toyota fik en utrolig god start på 2002 sæsonen, og så alligevel ikke. For når et debuterende hold scorer et VM point i sit første Grand Prix nogensinde, stiger forventningerne unægtelig, og det hurtige point kan gå hen og blive holdets værste fjende. For Toyotas Formel 1 projekts teamchef Ove Andersson var selv utrolig nøgtern, da han tilbage i 2001 udlagde Toyotas strategi for succes i Formel 1.

De ville bruge 2002 på at kvalificere sig til så mange løb som muligt. I 2003 skulle de så konsolidere sig i feltet, og årene derefter prøve at komme opad i feltet. Først i 2005 eller 2006 skulle de op og kæmpe om point og podieplaceringer. Men allerede nu er de flere år foran det planlagte skema, og denne kometkarriere kan meget vel gå hen og blive deres egen værste fjende, for når omgivelserne hæver forventningerne, så gør man det helt ubevidst også internt, og så laver man hurtigt fejl. Uanset om det viser sig at være en fejl eller ej, så har Toyota valgt ikke at fortsætte deres arbejde med Mika Salo og Allan McNish.

Én af disse fejl kan være kørerskiftet. Toyota har til 2003 skiftet begge kørere ud, og det er normalt ikke et sundhedstegn, men de to erstatningerne gør dog, at man kan lade dem tvivlen komme til gode. Erstatningerne er nemlig ikke dårlige kørere. Tværtimod. Men de er trods alt nye i Toyota regi. I hvert fald i Toyota F1 regi.

For Allan McNish og Mika Salo har begge flere års kendskab til Toyotas Formel 1 hold, og det gør, at de ikke kun kender bilen, men også de mekanikere og ingeniører der skruer på bilerne. Salo og McNish har været grundpillerne i opbygningen af den første Toyota racer, men nu er tiden som et testhold slut. Der skal nye boller på suppen.

Hele perioden med at lære hele holdet at kende skal de to nye kørere til at lære helt fra bunden, og det i en sæson hvor forventningerne uden tvivl er skruet højere op end i debutåret. Ud fra de synspunkter kan et totalt kørerskifte virke en smule forhastet i søgen på succes, og det kan så gruelig let give bagslag.

OLIVIER PANIS - DEN RUTINEREDE RÆV

De to kørere må vi hellere nævne ved navns nævnelse. Den første kører der blev præsenteret var franske Olivier Panis. Panis har en lang Formel 1 karriere bag sig, og det mest markante ved dette er, at han tilbage i 1996 vandt Monacos Grand Prix i en Ligier racer. Et helt unikt løb med en helt unik vinder. Året efter blev Ligier omdøbt til Prost Grand Prix, da Panis' landsmand, den firdobbelte verdensmester Alain Prost overtog holdet. Det blev til en forfærdelig ulykke i Canada i 1997 hvor han brækkede sine skinneben, og derefter gik det nedad bakke rent karrieremæssigt. Så galt, at han i 2000 blev forbigået til fordel for Jean Alesi. Så han måtte tage til takke med en testkørerrolle for McLaren.

Det skulle dog vise sig at være en god ide. For de fleste kritikere mente, at Panis gjorde et formidabelt stykke arbejde for McLaren i 2000 sæsonen, og det gjorde, at BAR frådende kastede sig over den teknisk habile kører. Han kunne måske hjælpe et hold der virkelig trængte til noget oprejsning, og det gjorde han. Via sin tekniske snilde og kæmpe erfaring i en F1 racer satte han hurtigt canadiske Jacques Villeneuve til vægs, og kørte lige op med ham ved de fleste tilfælde. Når man tænker på hvor stor en forskel der var i de to herrers lønninger i 2001 og i 2002 gjorde Panis den stakkels Villeneuve til grin. For Villeneuve kunne jo umuligt være alle sine penge værd når en kører der fik langt mindre gjorde samme stykke arbejde. Det gjorde igen Panis til en attraktiv kører, og Toyota har uden tvivl hyret ham for hans uhyggelige tekniske viden og kæmpe erfaring. Panis er 36 år gammel og har kørt F1 siden 1994.

CRISTIANO MONTEIRO DA MATTA - GULDFUGLEN FRA BRASILIEN

For nylig kunne Toyota så offentliggøre deres anden kører. Det kom ikke som nogen overraskelse, da de tirsdag d. 5. november udnævnte Cristiano Monteiro da Matta. da Matta er ligesom Panis' gamle holdkammerat hos BAR en rekruttering fra CART. Den 29 år gamle brasilianer har kørt med Toyota motorer siden sin debut i CART serien tilbage i 1999, og i år kunne han krone sig med mesterskabstitlen. Det lurede at han derfor ville gøre det naturlige, at trække over Atlanterhavet for at prøve kræfter med Formel 1 akkurat som tidligere CART mestre har gjort det før ham, dog med blandede resultater. Jacques Villeneuve og Juan Pablo Montoya har gjort det før, og nu er seneste skud på stammen klar til at forsøge sig.

Cristiano da Matta; et uskrevet blad i Formel 1 regi skal køre for et nyt hold. Det er umiddelbart ikke den velkendte opskrift på succes, og det bliver det heller ikke i 2003. Ingen forventer den lille, hurtige brasilianer ligge og kæmpe med Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Juan Pablo Montoya om førstepladsen hver gang, men der vil alligevel ligge et pres på både da Mattas, og Toyotas skuldre. For så kommer vi tilbage til historiens kerne.

Det Toyota har gjort er utrolig ambitiøst. De har sagt farvel til deres to testkørere, og har i stedet hevet en erfaren ræv og en ung løve ind. Nu skal der køres race, og det skal gøres med habil arbejdskraft. Og habil arbejdskraft er præcis hvad Olivier Panis og Cristiano da Matta er. De er begge seriøse racerkørere, og Cristiano da Matta kan meget vel være manden Toyota vælger at satse på fremover. For han har med knusende overlegenhed kvalt al modstand i dette års CART serie med hele 7 sejre, og selvom serien ikke slutter før d. 17. november, er det lang tid siden da Matta reelt sikrede sig titlen. Akkurat som en vis hr. Michael Schumacher gjorde det i Formel 1 i år.

DEN SÅ BERYGTEDE ANDEN SÆSON HVOR FORVENTNINGERNE ØGES

Alligevel lurer der en smule uro under overfladen. For vi ved hvordan det gik Stewart-Ford, Jaguar Racing og BAR i deres respektive anden sæson. Første sæson kan man slippe af sted med næsten hvad som helst, idet de fleste vælger at undskylde dem med, "...at det er deres første sæson i Formel 1 og det er ikke let at starte i denne sportsgren."

Men året efter forventes der resultater, og i Toyotas tilfælde kan et VM point i Australien gå hen og blive en ubehagelig bjørnetjeneste. For nu regner alle med, at Toyota laver et ordentligt chassis der gør deres kropsstærke motor ære, og med to formstærke kørere skal der gudhjælpemig resultater på bordet. Det kan godt være de konservative Toyota folk vil prøve at mane til ro omkring forventningerne for 2002, men uanset hvad kan de ikke være tilfredse med tilbagegang. Så de skal pinedød fremad - de skal simpelthen slutte bedre end i år, og det betyder, at de skal score minimum 2 VM point, og de skal slutte bedre end nr. 10 i konstruktørernes tabel.

For godt nok er deres plan, at de i 2003 blot skal gennemføre så mange løb som muligt, men i 2002 var de så meget foran tidsplanen, at de reelt ikke kun kan nøjes med at gennemføre, men at de regelmæssigt skal slutte med point. Regelmæssigt. Ikke kun i Australien og Brasilien som det var tilfældet i år. For i år var de to sjettepladser jo sensationelle, men næste år bliver der ikke givet nær så meget goodwill fra konkurrenter, og slet ikke den frådende presse.

KAN DE FÅ DET TIL AT GÅ OP I EN HØJERE ENHED ?

Der er derfor mange ting der skal gå op i en højere enhed for Toyota i 2003. Chassiset skal være markant bedre end den træge kreation de stillede med i år. Motoren skal naturligvis udvikles, for al stilstand i Formel 1 er lig tilbagegang. Kørerne er nye, men selvom de ikke kender de folk de nu skal ligge deres liv i hænderne på, så skal de gøre det bedre end de to tidligere af slagsen. Heldigvis har Toyota et solidt fundament at bygge på. Bevares, chefdesigner Gustav Brunner var alt for konservativ i sin udformning af chassiset til TF102, men der er ingen tvivl om, at han har lært af 2002, og efter et helt år som fuldbyrdet enehersker indenfor designafdelingen, har Brunner fået ro til at koncentrere sig om at gøre sit arbejde ordentligt denne gang.

Derudover har Panasonic Toyota Racing en utrolig dygtig leder i svenskeren Ove Andersson. I en verden af ledere der ikke kan få nok af sig selv i rampelyset trone Andersson frem med en stoisk ro over sin person. Hans overblik virker skræmmende, og der er ingen tvivl om, at han nok skal få det bedste frem i det grundmateriale han har at bygge på.

Ingen tvivl om, at Toyota vil gøre brug af alle de testsessions de kan komme i nærheden af i denne off-season. Olivier Panis og Cristiano da Matta skal begge integreres i deres nye omgivelser, og de skal begge give den nødvendige feedback der skal til for at skabe en bedre racer end TF102. Det bliver uden tvivl Panis der kommer til at skulle øse ud af sin enorme tekniske viden, mens da Matta nok blot skal forsøge at lære at køre en Formel 1 racer, for den erfaring han har er minimal. Bevares, han har testet for Toyota før, men det var på et tidspunkt hvor Toyota ikke var særlig langt henne i deres F1 projekt. Nu er det en helt anden sag. Nu er det et fuldtidsarbejde for brasilianeren, og det er det så sandelig også for Toyota.

KAN TOYOTA ANDET END SKUFFE I ÅR?

Ja, de kan faktisk godt overraske. Hvis optakten til sæsonen går støt og roligt uden alt for mange afkørsler og uforudsete problemer tilbage på fabrikken kan Toyota godt nå at integrere Panis og da Matta. Ingen af de to er jo nye i dette game. Den ene kender Formel 1 ud og ind, og den anden har hele sin karriere været vant til at snuse til sejre og mesterskaber. Så gejsten vil være der. Spørgsmålet er bare om Toyota kan få alle de mange ting til at gå op i en højere enhed?

For det er svært nok at skifte fra én sæson til en anden. Det mærkede Jordan i 2000, da de året forinden havde været med helt fremme, og endda været outsider til at vinde trofæet. Året efter skuffede de fælt, og det var endda et hold med stor erfaring, og de skiftede ikke andet ud end motoren!

Toyota skifter ikke bare motor og chassis ligesom de andre hold. De skifter også begge kørere ud, og én af disse er ikke vant til Formel 1. Nå ja, og så har Toyota kun været med i Formel 1 ét år. Så det skal blive utrolig spændende at se om japanske projekt med base i Tyskland kan "få det hele til at gå op i en højere enhed."






			- SÅ ER DE NYE DRENGE KLAR TIL 2. SÆSON! Da Panasonic Toyota Racing tilbage i foråret af 2002 gjorde sig klar til deres første Formel 1 Grand Prix nogensinde, var der stor fokus på holdet. Det var jo Japans største bilfabrikant der for første gang i historien skulle deltage i motorsportens fuldblodsklasse. Projektet var imidlertid ikke noget hastværk. Året forinden havde de testet på mange baner, og det var da også de to loyale testkørere Mika Salo og Allan McNish der stillede til start i Melbourne. Men det var kun begyndelsen, og nu skriver Toyota sit andet kapitel i en historie der indtil videre er umulig at spå afslutningen på. TOYOTA ER DEBUTANTER - HUSK DET! Toyota fik en utrolig god start på 2002 sæsonen, og så alligevel ikke. For når et debuterende hold scorer et VM point i sit første Grand Prix nogensinde, stiger forventningerne unægtelig, og det hurtige point kan gå hen og blive holdets værste fjende. For Toyotas Formel 1 projekts teamchef Ove Andersson var selv utrolig nøgtern, da han tilbage i 2001 udlagde Toyotas strategi for succes i Formel 1. De ville bruge 2002 på at kvalificere sig til så mange løb som muligt. I 2003 skulle de så konsolidere sig i feltet, og årene derefter prøve at komme opad i feltet. Først i 2005 eller 2006 skulle de op og kæmpe om point og podieplaceringer. Men allerede nu er de flere år foran det planlagte skema, og denne kometkarriere kan meget vel gå hen og blive deres egen værste fjende, for når omgivelserne hæver forventningerne, så gør man det helt ubevidst også internt, og så laver man hurtigt fejl. Uanset om det viser sig at være en fejl eller ej, så har Toyota valgt ikke at fortsætte deres arbejde med Mika Salo og Allan McNish. Én af disse fejl kan være kørerskiftet. Toyota har til 2003 skiftet begge kørere ud, og det er normalt ikke et sundhedstegn, men de to erstatningerne gør dog, at man kan lade dem tvivlen komme til gode. Erstatningerne er nemlig ikke dårlige kørere. Tværtimod. Men de er trods alt nye i Toyota regi. I hvert fald i Toyota F1 regi. For Allan McNish og Mika Salo har begge flere års kendskab til Toyotas Formel 1 hold, og det gør, at de ikke kun kender bilen, men også de mekanikere og ingeniører der skruer på bilerne. Salo og McNish har været grundpillerne i opbygningen af den første Toyota racer, men nu er tiden som et testhold slut. Der skal nye boller på suppen. Hele perioden med at lære hele holdet at kende skal de to nye kørere til at lære helt fra bunden, og det i en sæson hvor forventningerne uden tvivl er skruet højere op end i debutåret. Ud fra de synspunkter kan et totalt kørerskifte virke en smule forhastet i søgen på succes, og det kan så gruelig let give bagslag. OLIVIER PANIS - DEN RUTINEREDE RÆV De to kørere må vi hellere nævne ved navns nævnelse. Den første kører der blev præsenteret var franske Olivier Panis. Panis har en lang Formel 1 karriere bag sig, og det mest markante ved dette er, at han tilbage i 1996 vandt Monacos Grand Prix i en Ligier racer. Et helt unikt løb med en helt unik vinder. Året efter blev Ligier omdøbt til Prost Grand Prix, da Panis' landsmand, den firdobbelte verdensmester Alain Prost overtog holdet. Det blev til en forfærdelig ulykke i Canada i 1997 hvor han brækkede sine skinneben, og derefter gik det nedad bakke rent karrieremæssigt. Så galt, at han i 2000 blev forbigået til fordel for Jean Alesi. Så han måtte tage til takke med en testkørerrolle for McLaren. Det skulle dog vise sig at være en god ide. For de fleste kritikere mente, at Panis gjorde et formidabelt stykke arbejde for McLaren i 2000 sæsonen, og det gjorde, at BAR frådende kastede sig over den teknisk habile kører. Han kunne måske hjælpe et hold der virkelig trængte til noget oprejsning, og det gjorde han. Via sin tekniske snilde og kæmpe erfaring i en F1 racer satte han hurtigt canadiske Jacques Villeneuve til vægs, og kørte lige op med ham ved de fleste tilfælde. Når man tænker på hvor stor en forskel der var i de to herrers lønninger i 2001 og i 2002 gjorde Panis den stakkels Villeneuve til grin. For Villeneuve kunne jo umuligt være alle sine penge værd når en kører der fik langt mindre gjorde samme stykke arbejde. Det gjorde igen Panis til en attraktiv kører, og Toyota har uden tvivl hyret ham for hans uhyggelige tekniske viden og kæmpe erfaring. Panis er 36 år gammel og har kørt F1 siden 1994. CRISTIANO MONTEIRO DA MATTA - GULDFUGLEN FRA BRASILIEN For nylig kunne Toyota så offentliggøre deres anden kører. Det kom ikke som nogen overraskelse, da de tirsdag d. 5. november udnævnte Cristiano Monteiro da Matta. da Matta er ligesom Panis' gamle holdkammerat hos BAR en rekruttering fra CART. Den 29 år gamle brasilianer har kørt med Toyota motorer siden sin debut i CART serien tilbage i 1999, og i år kunne han krone sig med mesterskabstitlen. Det lurede at han derfor ville gøre det naturlige, at trække over Atlanterhavet for at prøve kræfter med Formel 1 akkurat som tidligere CART mestre har gjort det før ham, dog med blandede resultater. Jacques Villeneuve og Juan Pablo Montoya har gjort det før, og nu er seneste skud på stammen klar til at forsøge sig. Cristiano da Matta; et uskrevet blad i Formel 1 regi skal køre for et nyt hold. Det er umiddelbart ikke den velkendte opskrift på succes, og det bliver det heller ikke i 2003. Ingen forventer den lille, hurtige brasilianer ligge og kæmpe med Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Juan Pablo Montoya om førstepladsen hver gang, men der vil alligevel ligge et pres på både da Mattas, og Toyotas skuldre. For så kommer vi tilbage til historiens kerne. Det Toyota har gjort er utrolig ambitiøst. De har sagt farvel til deres to testkørere, og har i stedet hevet en erfaren ræv og en ung løve ind. Nu skal der køres race, og det skal gøres med habil arbejdskraft. Og habil arbejdskraft er præcis hvad Olivier Panis og Cristiano da Matta er. De er begge seriøse racerkørere, og Cristiano da Matta kan meget vel være manden Toyota vælger at satse på fremover. For han har med knusende overlegenhed kvalt al modstand i dette års CART serie med hele 7 sejre, og selvom serien ikke slutter før d. 17. november, er det lang tid siden da Matta reelt sikrede sig titlen. Akkurat som en vis hr. Michael Schumacher gjorde det i Formel 1 i år. DEN SÅ BERYGTEDE ANDEN SÆSON HVOR FORVENTNINGERNE ØGES Alligevel lurer der en smule uro under overfladen. For vi ved hvordan det gik Stewart-Ford, Jaguar Racing og BAR i deres respektive anden sæson. Første sæson kan man slippe af sted med næsten hvad som helst, idet de fleste vælger at undskylde dem med, "...at det er deres første sæson i Formel 1 og det er ikke let at starte i denne sportsgren." Men året efter forventes der resultater, og i Toyotas tilfælde kan et VM point i Australien gå hen og blive en ubehagelig bjørnetjeneste. For nu regner alle med, at Toyota laver et ordentligt chassis der gør deres kropsstærke motor ære, og med to formstærke kørere skal der gudhjælpemig resultater på bordet. Det kan godt være de konservative Toyota folk vil prøve at mane til ro omkring forventningerne for 2002, men uanset hvad kan de ikke være tilfredse med tilbagegang. Så de skal pinedød fremad - de skal simpelthen slutte bedre end i år, og det betyder, at de skal score minimum 2 VM point, og de skal slutte bedre end nr. 10 i konstruktørernes tabel. For godt nok er deres plan, at de i 2003 blot skal gennemføre så mange løb som muligt, men i 2002 var de så meget foran tidsplanen, at de reelt ikke kun kan nøjes med at gennemføre, men at de regelmæssigt skal slutte med point. Regelmæssigt. Ikke kun i Australien og Brasilien som det var tilfældet i år. For i år var de to sjettepladser jo sensationelle, men næste år bliver der ikke givet nær så meget goodwill fra konkurrenter, og slet ikke den frådende presse. KAN DE FÅ DET TIL AT GÅ OP I EN HØJERE ENHED ? Der er derfor mange ting der skal gå op i en højere enhed for Toyota i 2003. Chassiset skal være markant bedre end den træge kreation de stillede med i år. Motoren skal naturligvis udvikles, for al stilstand i Formel 1 er lig tilbagegang. Kørerne er nye, men selvom de ikke kender de folk de nu skal ligge deres liv i hænderne på, så skal de gøre det bedre end de to tidligere af slagsen. Heldigvis har Toyota et solidt fundament at bygge på. Bevares, chefdesigner Gustav Brunner var alt for konservativ i sin udformning af chassiset til TF102, men der er ingen tvivl om, at han har lært af 2002, og efter et helt år som fuldbyrdet enehersker indenfor designafdelingen, har Brunner fået ro til at koncentrere sig om at gøre sit arbejde ordentligt denne gang. Derudover har Panasonic Toyota Racing en utrolig dygtig leder i svenskeren Ove Andersson. I en verden af ledere der ikke kan få nok af sig selv i rampelyset trone Andersson frem med en stoisk ro over sin person. Hans overblik virker skræmmende, og der er ingen tvivl om, at han nok skal få det bedste frem i det grundmateriale han har at bygge på. Ingen tvivl om, at Toyota vil gøre brug af alle de testsessions de kan komme i nærheden af i denne off-season. Olivier Panis og Cristiano da Matta skal begge integreres i deres nye omgivelser, og de skal begge give den nødvendige feedback der skal til for at skabe en bedre racer end TF102. Det bliver uden tvivl Panis der kommer til at skulle øse ud af sin enorme tekniske viden, mens da Matta nok blot skal forsøge at lære at køre en Formel 1 racer, for den erfaring han har er minimal. Bevares, han har testet for Toyota før, men det var på et tidspunkt hvor Toyota ikke var særlig langt henne i deres F1 projekt. Nu er det en helt anden sag. Nu er det et fuldtidsarbejde for brasilianeren, og det er det så sandelig også for Toyota. KAN TOYOTA ANDET END SKUFFE I ÅR? Ja, de kan faktisk godt overraske. Hvis optakten til sæsonen går støt og roligt uden alt for mange afkørsler og uforudsete problemer tilbage på fabrikken kan Toyota godt nå at integrere Panis og da Matta. Ingen af de to er jo nye i dette game. Den ene kender Formel 1 ud og ind, og den anden har hele sin karriere været vant til at snuse til sejre og mesterskaber. Så gejsten vil være der. Spørgsmålet er bare om Toyota kan få alle de mange ting til at gå op i en højere enhed? For det er svært nok at skifte fra én sæson til en anden. Det mærkede Jordan i 2000, da de året forinden havde været med helt fremme, og endda været outsider til at vinde trofæet. Året efter skuffede de fælt, og det var endda et hold med stor erfaring, og de skiftede ikke andet ud end motoren! Toyota skifter ikke bare motor og chassis ligesom de andre hold. De skifter også begge kørere ud, og én af disse er ikke vant til Formel 1. Nå ja, og så har Toyota kun været med i Formel 1 ét år. Så det skal blive utrolig spændende at se om japanske projekt med base i Tyskland kan "få det hele til at gå op i en højere enhed."



















			Skrevet af Kent Kirkegaard Jensen kent@f1journal.com