EN KEDELIG EXIT FOR EN VERDENSMESTER
Da Takuma Sato blev bekræftet som Jenson Buttons makker hos Lucky Strike BAR Honda teamet i 2004 var det ikke nogen kæmpe overraskelse. Rygterne havde sivet i lang tid, og allerede i starten af sæsonen stod det klart, at Jacques Villeneuves chancer for at fortsætte efter denne sæson var små. Teamchef David Richards var mildest talt træt af at betale over 100 mio. kr. om året for franskcanadieren, og da en billigere Button leverede bedre resultater, var det ligeledes svært for Jacques at forsvare sin lønning. I sandhed en situation hvor det var verdensmesteren fra 1997 der stod med de kedelige kort på hånden, og hvor flere faktorer har gjort det umuligt for ham at fortsætte hos BAR, hvor meget han end ville.
I midten af sæsonen begyndte testkører Takuma Sato at røre på sig i kulisserne. Af en eller anden grund havde forhandlingerne ikke været tilstrækkelig hemmelige, eller også var det en snedig plan der skulle lade nyheden sive ud imellem sidebenene, og på den måde bløde op for en ret stor nyhed. Satos bagland var nemlig snedige nok til at få ham nævnt allerede omkring Hockenheim, og en Villeneuve måtte allerede her forsvare sig. Det er ingen hemmelighed, at motorleverandøren Honda naturligvis gerne så deres japanske protegé tilbage i en Formel 1 racer, efter en noget tam affære for Jordan i 2002 sæsonen. Sato blev derfor trumfet igennem af Honda, og David Richards stod pludselig i den situation, at han relativt tidligt på sæsonen havde styr på sine kørere for næste år. Nu skulle han bare have det fortalt til Jacques Villeneuve, og endnu vigtigere, til BAT (British American Tobacco), der er hovedsponsor og medejer af holdet.
En stålfast David Richards måtte skære Villeneuve væk - helt væk! - © Honda Media Site
BAT er nemlig glade for Jacques Villeneuve, og ikke nær så begejstrede for Sato. Så David Richards benægter officielt hårdnakket alle rygter omkring Sato, men lader døren stå på klem ved svagt at antyde, at forhandlingerne for næste års kørere ikke på nogen måde er afsluttet. Lidt senere kommer han så med en mere håndgribelig udtalelse, hvori han erklærer, at der ikke vil blive bekræftet nogen andenkører før sæsonen er slut.
Det holdt dog ikke længe. David Richards er klar over, at Sato er manden for næste år. Derom kan der ingen tvivl herske, og nu skal Jacques Villeneuve så bare gives et tilbud han selv afslår. Ellers brænder Richards selv fingrene hos ledelsen i BAT. Richards er snu. Han tilbyder Villeneuve en præstationsorienteret kontrakt, der har den fornærmende løn af $ 1,00 på årsbasis, og resten er en bonusordning afhængig af placeringer i Grand Prix løbene. Sagt på en anden måde. Richards serverer kold kaffe for en regent. En majestætisk fornærmelse som han udmærket ved Villeneuve vil afslå.
Timing er alt, og det ved Richards. Så han lader bomben falde midt i september måned. Villeneuve står pludselig snigløbet uden job næste år, medmindre han siger ja til det latterlige tilbud Richards præsenterer ham for. Det har Villeneuve ikke råd til, og her menes imagemæssigt og karrieremæssigt. En verdensmester har vel sin stolthed, og løn skal der på bordet. Så han afslår prompte, og bliver så fornærmet, at han nægter at køre mere for BAR Honda. Muligheden for at Sato skal køre i Japan allerede i år kommer nærmere, og det er japaneren selv hurtig til at udnytte. Igen ryger det med lynets hast ud i rygtekedlen på nettet, at Sato måske allerede fra Suzuka afløser Villeneuve. På daværende tidspunkt er det stadig ikke sikkert at Villeneuve siger nej, men ikke overraskende er det netop det der sker, og så er banen vejet for Satos tilbagevenden til motorsportens fuldblodsklasse.
BUTTON OG SATO SKAL HÆVE BAREN
Næste år er afgørende for Lucky Strike BAR Honda. David Richards har udtalt, at Jenson Button skal til at tage ansvar som leder, og være lidt en Michael Schumacher i BAR teamet. Ham der går foran med et godt eksempel, og bliver et naturligt omdrejningspunkt for både ingeniører, mekanikere osv. Det er på tide han mander sig op. Han har haft tilstrækkelig lang tid som andenviolin, og med Villeneuve ude af billedet er han den naturlige arvtager ifølge Richards. Sato er så bare med som det tynde øl der skal holde motorleverandøren glad, og så ellers håbe på, at motorblokkene bliver udviklet i et tempo der passer Richards.
Richards håber, at Jenson Button kan samle holdet omkring sig - © BAR Press Office
Internt betyder det, at forventningerne øges. Nu skal BAR ikke længere bare være med som et "also ran" hold, som englænderne så bidsk kalder de hold der bare snurrer rundt nede midt i feltet, og aldrig rigtig gør noget væsen af sig (lidt ligesom Jordan, Sauber og Jaguar). Nu skal der andre boller på suppen, og ikke mindst fordi BAR efterhånden har været med i så mange år, at det er på tide de træder i karakter. Målsætningerne for 2004 er derfor utvivlsomt podieplaceringer. Måske ikke mange, men i hvert fald én. Der er ingen der har sagt noget, men man behøver ikke at have læst og forstået Einsteins relativitetsteori for at sammenfatte, og afkode de budskaber ledelsen har sendt det forgangne år. BAR har været stærkt utilfredse med Villeneuves manglende præstation, og det er blevet forstærket af, at han har været en uhyggelig dyr herre i drift. Den kontrakt har været genstand for megen intern fnidder. Nu er den udgiftspost af vejen, og Richards, Button og co. kan i stedet koncentrere sig om at få stablet et bæredygtigt projekt på benene, og sat BAR006 på skinner til at kunne blande sig med "de fire store", som de jo med en samlet femteplads i dette års konstruktørmesterskab for alvor bejler til.
SATO BLEV VILLENEUVES BANEMAND - ET PARADOKS!
Ser man tilbage på Jacques Villeneuves karriere er man enten tilhænger eller ikke. Jeg selv kan ikke andet end begræde, at et naturtalent som Villeneuve valgte pengene frem for karrieren tilbage i 1999, da han startede sin første sæson for det daværende BAR-Supertec hold. Et så lysende et talent, der på fornemste vis viste både i USA og i Formel 1, at han mestrede alle slags single-seaters, og så gør han ligesom Jean Alesi; han gik efter pengene. Villeneuve, der i sit debutløb i Formel 1 var en hårsbred fra at vinde løbet, og kun berøvet dette pga. faldende olietryk, var og er en ener. 1997 sæsonen taler for sig selv, mens 1998 var et tørkeår for Williams, der gjorde hvad de kunne, men sakkede agterud pga. en motor der gik hen og blev for gammel. Med udsigt til endnu en sæson udenfor mesterskabskampen i 1999 slog det klik for Villeneuve, og det ikke mindst pga. Craig Pollocks fantastiske overtalelsesevner og en sum penge der ville få enhver vestligorienteret mand med sans for økonomi til at tænke sig en ekstra gang om. Vi snakker flere hundrede millioner kroner, og så er de fleste til salg. Det var Villeneuve, og det skulle vise sig at blive hans endeligt rent karrieremæssigt i Formel 1 henseende.
Bevares, han har hevet to podieplaceringer hjem for BAR. Det var i 2001 hvor han endte på podiet i både Spanien og Tyskland, men det var så også det vi kunne finde der var værd at nævne i de fem sæsoner han har kravlet rundt i mere eller mindre kedelige BAR kreationer. En kører der har vundet så meget, og så bliver hans karrieres efterår et rigtig koldt et af slagsen. Fem magre sæsoner, og så skal han lide den død at blive erstattet af Takuma Sato. Var det ikke for Honda, havde vi aldrig nogensinde skulle bekymre os om navnet Sato. Vores egen Jason Watt døbte ham "Crash-kongen" i 2002 sæsonen takket være de kulfiberchassiser han nåede at føre på Eddie Jordans afskrivningskonto i løbet af en sæson. Og når man så samtidig kører bagvingen af sin holdkammerat, Giancarlo Fisichella, bliver man ikke just mere populær. Forestil jer Patrick Heads reaktion da Ralf og Montoya kører sammen i USA i 2002, og gang det så op med 200, og du har Eddie Jordans humør når sådan noget sker. For Jordan skal ikke kun bekymre sig om skaderne, men også hvad de skader koster!
BAR Honda ser en modnet mand i japanske Takuma Sato - © BAR Press Office
En smædekampagne kan vi hurtigt lade det dreje ind på, men ret skal være ret. Det ser jo ud til, at Takuma Sato både udseendemæssigt og på væremåden er blevet en mere erfaren racerkører. Væk er den lidt kejtede indgang til det hele, og på Suzuka i år leverede han en rigtig flot præstation. Marc Gené satte ligesom standarden for hvordan testkørere skal gøre arbejdet når de fra siden bliver hevet ind som fuldtidskører, og Takuma Sato fortsatte flot trenden. Et år som testkører for BAR Honda har Sato haft godt af, og i en pludselig indskydelse kan vi måske lige dvæle ved, at en anden usleben diamant i form af Felipe Massa vender tilbage, ligeledes efter et år på skolebænken. To herrer jeg bestemt ikke var imponeret over i 2002, men som måske går hen og viser mig uret efter at være blevet skolet på sidelinien.
Men uanset hvordan man vender og drejer den, så er Villeneuve altså blevet erstattet af en simpel testkører der kun er med fordi motorleverandøren er hans ven, og det må svide. For Villeneuve har i forvejen et noget blakket eftermæle, og med så klokkeklar en fyring, og så skidt en sæson som svanesang, er der ikke noget at fortænke manden i at være træt af det hele. Et sådant exit er ikke nogen verdensmester værdig, uanset om man så er gået efter pengene frem for karrieren eller ej.
BAR SKAL SE FREMAD - BUTTON ER FREMTIDEN
Hos Lucky Strike BAR Honda ligger teamchef David Richards ikke skjul på, at tiden er moden til, at både holdet og dets førstekører træder i karakter. Han kan ikke længere forsvare at BAR ligger og roder i midten af feltet, og bryste sig af det lidet flatterende skældsord "also-ran". Efter fem sæsoner i Formel 1 er det på tide at man tager et skridt fremad, og vha. hårdt arbejde, og penge!, cementerer sig som et hold man skal regne med i Formel 1. Selv satser Richards på, at hans protegé Jenson Button er modnet, og dermed klar til at løfte opgaven som krumtap i holdet. Nu skal han være det naturlige omdrejningspunkt, og den helt store motivationsfaktor. Og med Villeneuve ude, er Button måske mere eller mindre mod sin vilje blevet kastet hovedkulds ud i opgaven. Der er ingen kære mor mere, for nu er han den naturlige afløser som topmand.
Jenson Button - fremtiden for Lucky Strike BAR Honda. En verdensmester? - © BAR Press Office
Buttons karriere har haft både op- og nedture. Da han gjorde sin debut for BMW-Williams i 2000 sæsonen var alt fryd og gammen. Den bedst betalte debutant i Formel 1 nogensinde, og briterne var helt fremme i skoene, og kaldte ham naturligvis den bedste kører siden Mansell, sammenlignede ham med Sir Stirling Moss og hvad ellers de succeshungrende øboere måtte have at kaste efter Button af lovord. Den flerårige kontrakt med holdet fra Grove gjorde da også, at det så ud til, at Button skulle være Williams' næste verdensmester. Men en colombiansk racerkører går hen og vinder ChampCar serien, og så er eventyret slut, og Button begynder en nomadetilværelse. Først hos Benetton, hvor det bliver nogle svære år der skulle modne briten anseeligt. Teamchef Flavio Briatore pressede Button voldsomt, og det har båret frugt. Bare ikke til Renault, som Benetton hedder i dag. Nu kører han for BAR Honda, og i sin første sæson har han scoret 17 point, og sluttede i år sammenlagt som nummer ni i kørernes mesterskab. To gange var han tæt på en podieplads i år, og har været det adskillige gange før i sin karriere.
Med lidt held, og et hold der støtter ham 100%, er det sidste skridt op mod podiet ikke umuligt. Det er i hvert fald hvad David Richards forventer. Ikke kun af Button, men af hele holdet. Nu skal BAR konsolidere sig oppe foran, og gøre sig gældende hver gang der bliver kørt. Et langvarigt, og tilsyneladende velfungerende forhold til motorleverandøren, og et ganske respektabelt portefølje af gode sponsoraftaler gør, at Richards har baglandet i orden. Så godt som man nu kan have det i Formel 1. Villeneuves enorme lønning er væk, og det giver Richards lidt mere pusterum i budgettet. Der er rent faktisk over 100 mio. kr. mere til næste år, som Richards uden tvivl vil bruge størstedelen på at udvikle. Pengene bliver altså smidt i nakken på R&D-folkene (Research & Development) i håb om, at de finder et par tiendedele af et sekund i vindtunnelen.
Nu skal det vise sig om briten Jenson Button kan blive centrum i BAR næste år - © Honda Media Site
Spydspidsen Button skal så primes til at være sit ansvar værdigt. Opgaven i 2004 på kørernes område bliver for Richards at gøre Button bekendt med den opgave der nu hviler på hans skuldre. Han skal samle teamet omkring sig, og på selve banen bide sig hårdt fast i haserne på Räikkönen, Schumacher og Montoya i håbet om et par podieplaceringer. Samtidig skal han sørge for at holde den nye holdkammerat Takuma Sato bag sig, for hovedpersonen i et hold må for alt i verden ikke blive sat til vægs af løjtnanten. Alligevel håber ingen, specielt ikke Richards, at Button gør sin opgave så godt, at stakkels Taku bliver gjort til grin. For det skulle helst ikke gå sådan, at Honda føler sin ære krænket ved at have påduttet BAR en helt igennem talentløs kører. Alle skal være glade, og det håber ikke mindst David Richards at kunne holde folk til næste år, der med Jenson Button og Takuma Sato som kørere bliver et vigtigt år for holdet fra Brackley. Der skal nemlig kæmpes for anerkendelse, og bevise at man har en eksistensberettigelse blandt de tunge drenge i Formel 1. The race is on..!
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
