Min første artikel hos F1Journal omhandlede det faktum, at penge er alt i Formel 1. Sådan er det i dag, og vil være det til evig tid. Arrows, Prost og mange andre hold før dem fik det at mærke på den hårde måde, mens danske Nicolas Kiesa fik det at føle på en lidt anden måde, om end resultatet unægtelig har været lige så kedeligt. Han mistede sin plads i Formel 1. Ikke fordi ungareren var bedre end Nicolas, men fordi Zsolt formåede at hente sine sponsorpenge hjem hurtigere end sin danske konkurrent.
DANSK MOTORSPORT NEGLIGERES AF SAMFUNDET
Det har været en hård rejse for Nicolas Kiesa, og det har været en ganske formidabel chance der opstod i midten af sidste sæson. Pludselig blev han smidt i et katapultsæde, affyret og landede i siddebrønden i en Minardi PS03. Det man havde troet var helliget F3000 kørere som Björn Wirdheim eller Giorgio Pantano, var nu pludselig blevet til virkelighed for Kiesa.
Danmark er pludselig repræsenteret i den tredjestørste sportsbegivenhed i verden, kun overgået af OL og VM i fodbold. Begivenheder der kun finder sted hvert fjerde år. Danske Nicolas Kiesa kører således rundt i verdens største årlige mediecirkus, og hvad er opbakningen hjemmefra?
Ingenting! Kun takket være Hans Bruun og Peugoet Danmark, er der en snert af de rød/hvide farver i Kiesas bagland, og netop dette skulle vise sig at blive Kiesas banemand. For Zsolt Baumgartner, og dennes regering viste vejen frem. Sportsministeren i Ungarn gik ganske simpelt til sit lands overhoved, spurgte om 30 mio. kr. og fik dem. Så er Ungarn, der heller ikke kan bryste sig af nogen nævneværdig bilindustri, alligevel repræsenteret i motorsportens ypperste klasse. Samtidig har de sikret sig fine muligheder for at promovere sig både på, og udenfor banen. Et kommercielt værktøj der ikke kender sit lige nogen steder.
Jeg forsøgte i sommeren 2002 at få kulturminister Brian Mikkelsen i tale, og spurgte om ikke han ville støtte dansk motorsportselite noget mere. Vi havde på daværende tidspunkt ikke nogen kørere i Formel 1, men både Nicolas Kiesa og Kristian Kolby boltrede sig på daværende tidspunkt i Formel 3000. Begge kunne de have været nået længere på daværende tidspunkt, havde DIF (Dansk Idrætsforbund) og Team Danmarks eliteudvalg banket på Brian Mikkelsens dør, og udtænkt nogle gode planer.
Lidt kulturstøtte fra hr. Mikkelsen, parret med nogle kontakter til erhvervslivet ville have gjort underværker. Der skulle rejses sølle 25 mio. kroner, og så havde Nicolas Kiesa simpelthen sikret sig et helt år i Formel 1. I 2004 er det hele 18 løb fordelt på 6 kontinenter - og kan man ikke se de marketingsmæssige muligheder i dette, sidder man på den forkerte post i sin virksomhed!
ROYALT OPRÅB I B.T. d. 26. DECEMBER ANNO 2003
Hans kongelige højhed Prins Joachim kender vi alle som den royale ambassadør for motorsport. Han nyder at drive sin gamle Cortina rundt i manegen, og er ikke bange for at give det danske erhvervsliv et vink med en vognstang. I B.T. af d. 26. december anno 2003, giver Prins Joachim et interview, hvori han føler med Nicolas Kiesa, og dennes tab af sædet til ungarske Zsolt Baumgartner. Han er ikke bange for at sige, at det er det danske erhvervsliv der har sovet i timen, og han håber via sin status som medlem af det danske kongehus, at kunne flytte fokus over på unge Kiesa.
Det har vi på F1Journal forsøgt de sidste to år, men det er som om at kulturministeren ikke lader sig vække af sin dybe søvn. Team Danmark støtter ellers eliten på mange andre sportsgrene, mens motorsporten ganske ufortrødent lades negligere. Heldigvis er det ikke kun os entusiaster der ser problemet. Prins Joachim kan også se det, der står bøjet i neon. Formel 1 koster penge. Men det er ikke ensbetydende med, at de penge man poster i sporten er tabt. I så fald er store firmaer som HSBC, Philip Morris, Panasonic og HP jo ikke rigtig kloge! Ser man på deres bundlinier i deres årlige regnskaber, taler de store sorte tal et helt andet sprog. De bruger Formel 1 til at promovere sig. Det koster rigtig mange millioner kroner, men investeringerne kommer tilbage - og det gerne med profit.
FORMEL 1 - ERHVERVSLIVETS DATING BUREAU
Det kunne dansk erhvervsliv også sikre sig. En del af kagen kunne blive deres, skulle de vælge at lave en pr-kampagne i selskab med Nicolas Kiesas manager og Minardis PR-afdeling. Adskillige rejser til investorer til forskellige steder i verden, såsom Bahrain, Kina, Japan, USA, Australien, Monaco eller Brasilien er jo oplagte muligheder for at knytte internationale bånd med virksomheder.
For mens den danske delegation vandrer op og ned i den hellige Paddock Club, går de jo ikke alene. Der er jo hundreder af andre ligesindede. De kommer bare fra de ovennævnte lande, samt mange andre lande. Alle de andre der har klistermærker på kørere og biler er der også. Hver gang! Hvorfor?
Fordi de også har investeret penge i Formel 1. De bruger det som et værktøj til at tjene penge. Så simpelt er det. Investorerne har naturligvis ofte en lille forkærlighed for motorer der larmer, og biler der kører hurtigt. Men det vigtigste er, at deres investering giver et godt afkast - og derfor er de altid til stede når chancen byder sig for at knytte en kontakt på tværs af samme interessesfære. Formel 1 er på den måde et utrolig effektivt værktøj til at smede virksomheder sammen på. Hele tiden er man på jagt efter nye samarbejdspartnere.
Næste år er den ungarske regering således til stede i det fine selskab. De kan gå og hygge sig med alverdens firmaer verden over, og på den måde sikre sig fine aftaler, udvikle forhold til virksomheder kloden over - og samtidig være en af de første nationer der er officielt repræsenteret, når Formel 1 indtager Bahrain og Kina. Sidstnævnte et marked man næppe bør negligere lige så voldsomt som det officielle Danmark gør Nicolas Kiesa.
Vi må håbe, at Prins Joachims opråb til erhvervsledere og kulturminister Brian Mikkelsen ikke møder samme mur af tavshed som vores tilsvarende gjorde i 2002. Forhåbentlig tager Danmark ved lære af den bet vi indkasserede da Baumgartner og Ungarn slog os i en ulige kamp. Som McLarens teamchef Ron Dennis siger:
"Det er menneskeligt at fejle. Det er utilgiveligt at begå samme fejl to gange i træk!"
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
