SITUATIONEN HOS RON DENNIS OG CO.
Ron Dennis har nok at tænke på lige p.t. – Copyright: Schlegelmilch Photography
Hos McLaren ulmer problemerne under motorhjelmen og i ledelsen. Ron Dennis beskyldes for at negligere McLaren Racing frem for McLaren Technology Centre, hvor man har udviklet den nye Mercedes SLR McLaren. Samtidig har Mercedes-Benz mildest talt ikke opfundet den mest kraftfulde V10 motor i år, og det gør det svært for den ambitiøse holdleder at sende sin finske guldfugl på jagt efter et mesterskab.
For allerede inden sæsonstart var der klare indikationer på, at ikke alt er som det skal være i Woking. Det nye hovedkvarter Paragon står godt nok færdig, men selvom MP4-19 også var det tidligt, var det ikke en endegyldig og flyvefærdig kreation der så dagens lys tidligt i off-season. Adrian Newey har godt nok skabt en, tilsyneladende, aerodynamisk smart racer, men uden saft og kraft, er det akademiske ligegyldigheder.
Kimi Räikkönen forlanger mere saft og kraft fra Norbert Haug – Copyright: West Online
Kimi Räikkönen sagde efter en test i Spanien, at der skulle noget mere power til førend McLaren kunne gøre sig blandt de tunge drenge. Det fik finnen ret i, da McLaren ikke levede op til hverken egne, eller andres forventninger. Vi vidste godt McLaren ikke ville kunne røre Ferrari, men at de skulle falde i kløerne på Renault og BAR, og tabe til dem samtidig, var der ikke mange der havde forudset. Skylden blev lagt på Mercedes, da det offentligt var dem Kimi havde været ude efter forud for sæsonen. Motorsportsdirektøren hos Mercedes Norbert Haug var da heller ikke sen til at undskylde problemerne i Australien, og Ron Dennis gengav samme udtalelse, da han på McLarens vegne undskyldte de dårlige resultater. Dennis mener dog, at man hos McLaren har erkendt hvor problemerne ligger, og at de ved hvordan det skal rettes. Desværre må han så også indrømme, at det er problemer der er så fundamentale, at det ikke bare lige klares med et snuptag.
Efter den offentlige ydmygelse i Australien gik man videre til Malaysia, og så kom der pludselig rygter frem i pressen om, at Ron Dennis var ved at afhænde virksomheden, og at han ikke længere ville være topchef hos McLaren gruppen. Det er en sandhed med modifikationer, for Dennis ligger ikke længere selv skjul på, at holdets administrerende direktør Martin Whitmarsh skal have mere ansvar, men at han skulle sælge sin aktiepost og stilling som chef for virksomheden, er dog helt hen i vejret.
Løbet i Malaysia gik ikke helt efter planen, men der var dog positive ting at dvæle ved. McLaren viste mere konkurrencedygtighed på Sepang, og havde det ikke været for en defekt gearkasse, havde Kimi Räikkönen scoret gode point til kontoen. Ron Dennis fremhæver McLarens fremgang som noget positivt, og lover at det kun vil blive bedre med det hårde testskema der ligger forud for de næste afdelinger i VM serien, nemlig Bahrain og Imola. Således skulle McLaren være endnu hurtigere på Bahrain, og hullet op til de røde Ferrari racere stille og roligt lukkes. Ron Dennis fortæller bl.a. til pressen, at han først forventer McLaren i stand til at kæmpe om sejre når feltet når til Spanien; mesterskabets femte afdeling. Det betyder, at McLaren bogstavelig talt kommer på endnu en ørkenvandring når de rammer Bahrain, og det kolde forår på Imola bliver også en kedelig, og måske podiefattig weekend for de sølvgrå drenge fra Woking.
Dennis og Haug skal forklare McLarens dårlige form – Copyright: West Online
Den interne uro hos McLaren begrænser sig dog ikke til en brystsvag Mercedes motor. Den forvirring der har været om hvem der styrer McLaren Racing, og hvem der ikke gør, har været med til at skabe uro internt. Unavngivne ansatte har lækket til pressen, at man føler Ron Dennis har mistet fokus pga. en masse andre projekter i McLaren Technology Centre, samt den kejtede håndtering af overleveringen af ansvar til Whitmarsh; en mand om hvem ingen tør anfægte dygtigheden af.
 |
For med Whitmarsh bag styrpinden i den daglige drift har McLaren gjort det godt i flere år. At han så skal have mere ansvar under løbsweekenderne, er kun en naturlig udvikling i en lederstilling. Det er bare drønuheldigt for de sølvgrå i Woking, at det så falder sammen med nogle særdeles dårlige resultater i åbningen af sæsonen. Der skal ligges et ansvar et eller andet sted, og det bliver Dennis der skal stå for skud. Han indrømmer nemlig også selv, at han har været optaget af aktiviteterne i MTC, og har arbejdet med udviklingen af SLR McLaren bilen, men benægter at det skulle være den direkte årsag til McLarens dårlige start på 2004.
Rygter om, at han skulle være på vej ud blev også manet til jorden under en pressekonference forud for Malaysias Grand Prix, hvor Ron Dennis selv sagde, at han har forlænget sin kontrakt med McLaren, som han selv er medejer af, og at han bestemt ikke havde tænkt sig at trække sig tilbage som taber. Ergo, Dennis bliver hos McLaren, i hvert fald indtil de har vundet VM igen. |
SITUATIONEN HOS SIR FRANK WILLIAMS OG CO.
Hos de blåhvide drenge i Grove ser tingene helt anderledes ud. Internt i teamet står den fint til, motorleverandøren virker ikke utilfreds, ej heller holdet. Her er problemerne langt mere simple, og ligetil: Kørerne, og deres indbyrdes forhold.
Sidstnævnte er en velkendt sag. Juan Pablo Montoya og Ralf Schumacher har aldrig nogensinde kunnet lide hinanden, og hidtil har Williams faktisk lukreret på den intense interne rivalisering de to imellem. Måske lige på nær Indianapolis 2002, hvor de kørte hinanden af banen. Den indædte kamp for at blive holdets bedste kører har kørt faktisk siden før de overhovedet lærte hinanden at kende. Siden er det gået op og ned i pressen, og senest var der ballade efter løbet i Australien, hvor Ralf følte sig presset ud på græsset af Montoya, og derefter meldte klart ud, at bliver det tæt igen, så ryger Montoya af banen!
Montoya og Schumacher er ikke just perlevenner – Copyright: Schlegelmilch Photography
Det er ikke just sød musik for Sir Frank Williams’ ører. Han gik derfor først til pressen og manede til besindighed, hvorefter de to kamphaner blev trukket ind på kontoret, hvor det var tid til en regulær skideballe fra teamchefernes teamchef. En autoritet af Williams’ kaliber gjorde, at der overhovedet intet var at høre eller se på de to kørere lørdag og søndag. Mak ret, er der blevet sagt!
Men det fjerner ikke de værste problemer Williams har. For i 2005 står den karismatiske mand i rullestolen reelt uden kørere. Juan Pablo Montoya er for længst afgået til West McLaren-Mercedes, mens forhandlingerne om en kontraktforlængelse med Ralf Schumacher er gået i hårknude. Schumacher forlanger ret mange penge, og det er Williams ikke klar til at betale. Teorier om hvem Williams måske går og håber på, han kan erstatte den dyre tysker med, er mange, og dem skal vi ikke kede læserne alt for meget med. Men vi kan da godt se de klare alternativer, såsom Mark Webber og Jenson Button, hvoraf sidstnævnte jo fik sin debut netop hos Williams. Men Webber nyder livet som ubestridt førstekører hos Jaguar, og Button har samme luksus hos BAR Honda, hvor de begge har masser af autoritet og lederskikkelse internt i deres respektive hold. Er de to mon villig til at blive regulære slaver igen under Williams’ og Heads despotiske ledelse? Umiddelbart skulle man tro nej, men Williams er jo altså bedre end BAR og Jaguar, så som de siger i USA ”The Jury is still out…”
Sagen med Ralf Schumacher er indviklet pga. en kontrakt der indeholder så mange finurlige kropsfinter om sponsering, bonuspenge og arbejdsmængde, at det kunne blive en hel roman, skrevet af Willy Weber.
Og så er der lige Panasonic Toyota Racing. Her er der også interne rokeringer, dog p.t. begrænset til ledelsens side. Men i 2005 er det ikke utænkeligt, at Toyota skiller sig af med den aldrende Olivier Panis, og med den pengetank der sprøjter yen ned i afdelingen i Köln, er det ikke utænkeligt at netop Toyota skulle have råd til ham Ralf, hvor Williams ikke mener de har.
Ralf Schumachers kontraktmæssige situation kunne være bedre! – Copyright: Schlegelmilch Photography
P.t. står BMW WilliamsF1 altså uden kørere for 2005. En uhørt situation i Formel 1 i en tid, hvor kontrakter med kørere normalt er klaret flere år frem i tiden (Ferrari har p.t. sikret sig både Schumacher og Barrichello til og med 2006, mens McLaren nu også har en flerårig aftale med Räikkönen og Montoya, og til sidst Renault der har sikret sig Alonso i flere år.). En situation der både er ønskværdig, men også problematisk. For der er med garanti rigtig mange kørere der gerne vil have tjansen, da det med sikkerhed er lig berømmelse og en særdeles god mulighed for podieplaceringer, sejre og sågar verdensmesterskaber. Sidstnævnte er måske lidt flabet at nævne i flertal, da Williams har en trend der siger, at de normalt kun tillader ét VM pr. kører…
På den anden side står Williams så også med det problem, at de skal sortere og sortere i adskillige jobansøgninger, mens det står lysende klart, at dem de allerhelst vil ansætte, allerede er afsat til anden side. Kimi, Fernando, Juan, Michael, Mark og Jenson er alle de tunge drenge p.t. i feltet, og de bliver svære, om end umulige at få fingrene i. Hvem er så de umiddelbare bud? Måske Formel 3000 køreren Vitantonio Liuzzi, der i år kører for Arden Motorsport i serien lige under Formel 1, og som før har høstet roser for sine få testkørsler hos Williams. Eller Giorgio Pantano der også har testet samme med Liuzzi, og om hvem der også tales pænt om. Hvis de begge gør det godt i år, hos henholdsvis Jordan i F1 og Arden i F3000, er det ikke umuligt vi ser en af de to hurtige italienere hos Williams i 2005, men p.t. er det ikke det der går gennem hovederne i WilliamsF1 ledelsen. Det er den nuværende situation, og hvordan man afhjælper den modløshed der måske indfinder sig, når kørerne ikke kan enes, de begge øjensynligt er på vej væk, og raceren ikke rigtig kan følge med den forbandede F2004 fra de røde.
Sir Frank Williams har altid været en god forhandler – Copyright: HP Invent
Men kontraktforhandlinger har aldrig været lette hos Sir Frank Williams. Han nægter at ansætte højtlønnede kørere der kun kører for pengenes skyld. Der skal være et personligt drive bag, og en entusiasme for at vinde. Ellers gider Williams ikke ansætte dem. Netop derfor er det så ofte, at når en kører vinder en VM-titel hos Williams, forlader han skuden. For så bliver køreren som oftest grådig, og vil naturligvis have flere penge pga. den nyvundne status. Og så bliver Sir Frank Williams stædig, for han mener, at køreren negligerer den indvirkning holdet og bilen har haft på kørerens succes, og vil ikke betale for mere, når hans hold og anstrengelser også har spillet en afgørende rolle i kørerens titel.
I Ralf Schumachers situation er det såre simpelt. Ralf føler han er mere værd end han får p.t., men Williams har ikke rigtig set nogle resultater for nylig der skulle kunne retfærdiggøre en anseelig lønstigning, når han i forvejen er yderst godt betalt. Ralf havde en rigtig god uge i 2003, da han vandt på Nürburgring og Magny-Cours to søndage i træk. Men siden har han ikke rigtig bevidst noget spektakulært, og Ralf kan vel nærmest betegnes som Tysklands svar på David Coulthard. En kører der på dagen kan sætte selv legender på plads, men i længden ikke har formatet til at blive verdensmester. Sådan noget ved Sir Frank Williams, og derfor er han lidt lunken overfor en lønstigning, selvom BMW naturligvis gerne ser en tysker i en af Williams racerne.
SITUATIONEN HOS SCHUMACHER OG CO.
Helt anderledes emmer det af harmoni og gode vibrationer hos La Scuderia Ferrari Marlboro. De har på én eller anden måde, proppet noget revolutionerende ned i den F2004 og fået det til at klappe fuldstændigt. Raceren ligner aerodynamisk en konservativ udvikling af F2003-GA, og de store ord var derfor ikke fremme efter præsentationen i Maranello. Den synede ikke rigtig af noget. Men på banen har den på eftertrykkelig vis lukket munden på alle kritikere. Ét sekund hurtigere pr. omgang end de nærmeste konkurrenter ved sæsonstart. Det minder ikke så forfærdelig meget om 2002, men mere om 1998, hvor McLaren-Mercedes med deres berylliumlegerede motorer pulveriserede resten af feltet i åbningsløbet.
Ferrari har gjort som de har gjort siden 1999. Fuldstændig intern ro og orden. Alle holdes tilfredse, og når så Schumacher eller Barrichello fortsætter med at hive pokaler hjem, er medarbejdere, samarbejdspartnere, sponsorere og teamchefer glade, og så er det ikke svært at indpiske moral og sammenhold.
Hos Ferrari går det godt – endda rigtig godt! – Copyright: Ferrari Press Office
Den harmoni er svær at bryde, og selvom der blev sovet lidt i timen over sommeren sidste år, ser det nu ud til, at Jean Todt har genfundet fokus i sit hold, og har igen sat kursen mod et par mesterskaber. En kurs den lille franskmand nådesløst holder, uagtet at teamodrer og andet er blevet forbudt. For den dominans F2004 udviser, uden synlige tegn på tekniske landevindinger, vil unægtelig snart begynde at rejse øjenbryn hos enten konkurrenter eller FIA. Snyder de, eller har Ferrari bare fundet de vise sten endnu en gang? Det er umuligt at sige, men faktum er, at La Scuderia for femte år i træk dikterer dagsordenen i Formel 1, og de har gjort det med stor autoritet.
KONKLUSION
Den ballade der er hos Williams og McLaren har Ferrari således udnyttet til det yderste. De stormer af sted, og ser sig ikke tilbage. Imens prøver de to andre tophold at samle sig selv op fra asfalten, og samtidig plastre holdet sammen, således det kan forsøge at fravriste Ferrari deres dominans fjorten dage senere. Det var så utrolig tæt på at lykkes sidste år, hvor Kimi var en hårs bredde fra at vippe Michael Schumacher af pinden. Det lykkedes ikke, og i år ser det så ud til at smuldre mellem fingrene på de to engelske hold. Ikke mindst pga. problemer med kørerne, og deres fremtid, men også mange andre små ting, der i det hele giver dem det problem, at de ikke kan følge med Ferrari.
I stedet må Williams og McLaren i år se sig om skuldrene efter konkurrenterne, der med Renault og BAR i spidsen har fået blod på tanden. De kan lugte blod, ikke mindst takket være de små skærmydsler der er internt i holdene, og vil naturligvis udnytte muligheden for at gå forbi de to store hold i tabellen. Renault har allerede bevist, at de kan gøre det, og BAR viser p.t. takter der indikerer, at de også er stærkt på vej til at drive en kile ind i den top tre, der traditionelt hedder Ferrari, Williams og McLaren.
Kort sagt kan man sige, at West McLaren-Mercedes skal have styr på deres motor, og Williams have styr på kørerne før de igen kan danne et seriøst alternativ til de nuværende verdensmestre fra Italien. For jeg nægter at tro på, at det efterhånden kun er de mange fans der er trætte af at høre om ”kampen om andenpladsen i VM”. Det er da også mange storsponsorere og samarbejdspartnere der ikke længere gider lægge navn til. Find den interne ro i holdet, eller tab VM. Så let kan det siges. Consistensy is paramount!
Skrevet af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com.
