ET KIG PÅ SÆSONEN DER KOMMER
En gang, i tidligere tider, var der her, en lille uge før sæsonstart, en spænding i luften. Hvordan klarede de nye biler sig, når lyset blev grønt? Det var dengang hvor et team nærmest på en sæson kunne gå fra at være bagest til at være med blandt de forreste. Og en ting var sikkert, der var altid en overraskelse eller to.
I dag veksler styrkeforholdet mellem de deltagende teams i noget langsommere tempo. I dag ser man sjældent de store revolutioner fra sæson til sæson. Nu arbejder man med langsigtede strategier, at gå fra et middelteam til et topteam, tager flere års hårdt arbejde. Det er en situation vi har vænnet os til. Den har næsten umærkeligt sneget sig ind på sporten gennem 80'erne og 90'erne.
Men alligevel er der i år et nyt element af uforudsigelighed, nemlig de nye regler. Hvert år bliver reglerne selvfølgelig justeret, men at se så omfattende ændringer, som vi ser i år, er en sjældenhed. En del af reglerne virker meget fornuftige, en del virker trods gode hensigter, utilstrækkelige, mens en del virker som et forsøg på at blande kunstig spænding ind i noget, hvor resultatet turde være givet på forhånd.
Et eksempel er de nye kvalifikationsregler. At give hver kører en helt klar omgang, til at sætte en tid, er en god ting. At se Montoya blive sluppet løs der, skal nok blive underholdende. At lave en taktisk regel om at man ikke må hælde benzin på bilen mellem kvalifikationen og løbet, er en tåbelig ting. Det vil give et ureelt billede af styrkeforholdet. Hvis Verstappen smækker en Minardi på pole, så vil vi jo alle vide hvorfor. Det er ikke fordi Minardi har fundet på noget genialt, men fordi han har tænk sig at starte med to liter benzin i tanken. Så allerede der, har man egentlig ødelagt den gode hensigt med den første regel. Spænding i Formel 1 er godt, og en forudsætning for sportens overlevelse. Men på den anden side, skal man også have tillid til sporten. Hvis man har så lidt tillid, at man føler sig tvunget til at lave en kunstig spænding, er man på vej ud af et sidespor, der har ligeså lidt med sport at gøre, som traction control har.
Men sæsonen skal køres, og det spørgsmål der virkelig interesserer folk, er ikke de politiske, men derimod - hvordan går det hele. Men det politiske hører med til "det hele", og kan i år, med så mange ændringer, komme til at spille en alt for stor rolle i forløbet af VM. Med alle disse nye regler, er der nemlig basis for mange diskussioner om hvem der holder sig indenfor reglerne, og hvor langt man kan gå. Groft sagt er FIAs opgave at lave regler om håndhæve dem, mens holdene skal prøve at udnytte reglerne til det maksimale. Det betyder også at vi kan risikerer at se en flere appel-afgørelser i løbet af sæsonen. Der kan forekomme situationer hvor det vil regne med klager og beskyldninger om regelbrud. Og hvis FIA håndhæver reglerne så skrapt som de har lovet, kan man se diskvalifikationer og andet sjovt. Men intet af det er nyt i Formel 1.
Det eneste vi kan være (næsten) helt sikre på, er at når Japans GP er slut, er en af de 20 kørere verdensmester. Og uden at ryste på hånden, vil jeg gerne love en kasse øl til redaktionen, hvis ikke verdensmesteren sidder i en Ferrari, Williams eller McLaren.
Ferrari er den største favorit, men er også dem, der har mest at tabe. Efter tre VM titler i træk, og efter en så dominerende sæson som 2002, er alt andet end to VM titler en fiasko. Ferrari vinder ikke VM for evigt, men i år bliver de svære at slå, om end de andre teams helst skulle være lidt tættere på. Det eneste der kan stoppe Ferrari er tilsyneladende uheld, som de ellers ikke har haft for mange af på det sidste.
Michael Schumacher er den oplagte verdensmester. Den bedste kører i den bedste bil. Men ligesom Ferrari har han alt at tabe. Efter tre verdensmesterskaber på stribe, vil en sølvmedalje være ubrugelig. Ydermere er han blevet 34 år, hans navn står solidt planet i rekordbøgerne - og så virkede han i bedste fald mellemfornøjet, når han vandt løb sidste år. Tidligere i sin karriere, var Schumacher altid en glad julegris når han skulle på podiet, men sidste sæson virkede han ikke glad. Man kan heller ikke fortænke ham i, hvis han måske mangler lidt motivation efterhånden. Men alligevel vinder Schumacher VM - og det gør han fordi at Ferrari leverer det perfekte våben, Barrichello er den perfekte væbner, og fordi Schumacher er i stand til at bygge en motivation op indefra. Men kun så længe han vinder. Skulle det utænkelige ske, at Ferrari flopper, kan Schumacher hurtig blive til fortid i Formel 1. Som sagt, sølvmedaljer er ubrugelige.
Rubens Barrichello er måske den største trussel mod Schumacher. Sidste sæson viste han flere gange, at han kunne køre lige op med tyskeren. Men så alligevel, hvor meget der var spil for galleriet er ikke til at vide. Men hvis Schumacher render ind i en stribe uheld, og Barrichello udnytter Ferrariens muligheder, kan brasilianeren måske snuppe guldet. Men stadigvæk mangler Barrichello at træde i karakter. Sidste år trådte han nærmest ud af karakter, da han overlod Schumacher sejren i Østrig. Men hvis han vil gøre sig forhåbninger om VM, bliver han nødt til at slå Schumacher. Barrichellos kontrakt udløber samtidig som Schumachers, og det er tvivlsomt om Ferrari tror så meget på manden, at de satser på ham, som ny førstekører.
Williams leverede ikke varen sidste år. Siden 2000 har de kørt med BMW motorer, og efter de to første, prøve år, så skulle 2002 være det store gennembrud. Det blev det bare ikke. Tværtimod blev det kun til en enkelt sejr. Og ydermere tyder de første meldinger på, at de igen i år har problemer med bilen, at den ikke yder motoren retfærdighed. Og det er en skam, da Williams i Montoya har en af de mest spændende kørere i Formel 1. Hele teamets fremtid kan blive ret dyster, hvis BMW gør alvor af rygterne om at selv gå ind Formel 1.
Juan Pablo Montoya skal nu i gang med sin 3. sæson i Formel 1. Indtil videre har hans karriere budt på en sejr og en masse pole postions. Men det er i år, at han for alvor skal slå igennem, men meget afhænger af hvordan bilen er. Hvis bilen skulle vise sig, at være rigtig konkurrencedygtig, så skal Montoya bevise, at han kan holde hovedet koldt, og køre point hjem ligeså konstant som Ralf Schumacher. Montoya er typen der går efter sejren, hver gang, men hvis man skal vinde VM, skal man også nogle gange være tilfreds med andenpladsen. Men i en sæson hvor Ferrari ser ud til at være i stor form - igen - så må andenpladsen i VM være målet for Montoya.
Ralf Schumacher er en konstant og hurtig mand. Han har bare et enkelt lille problem som racerkører - nærkampe! Sidste sæson så man det gentagne gange. Ofte lagde man mærke til det, når han lå bag sin storebror, hvilket gjorde at nogle stillede spørgsmål om hvorvidt der var tale om familieloyalitet. Men ret skal være ret, Ralf Schumacher har problemer med nærkampe, uanset hvem der ligger foran ham. Stemningen mellem Ralf og Montoya er heller ikke verdens bedste. Og så fik han ydermere et ekstra problem sidste sæson, og det kan vise sig, at være hans værste. Williams tekniske chef Patrick Head har flere gange udtalt en skepsis mod tyskeren. Ralf risikerer at blive isoleret i Williams teamet, mens Montoya render med hele opmærksomheden, og spørgsmålet er om han kan holde til det?
McLaren skal endnu en gang kæmpe med Williams om sølvmedaljerne. Sidste år var bilen god, men motoren leverede ikke helt varen. Det håber Mercedes at have rettet op til i år. Kørerne er de samme som sidste år. Spørgsmålet er om de kommer til at ligge foran eller bagved Williams, og hvor meget de har halet ind på Ferrari.
David Coulthard er ved at kunne kalde sig veteran. Han debuterede tilbage i 1994, og dengang kunne man godt forestille sig, at han en da blev verdensmester. Som tiden er gået kræver det dog mere og mere fantasi at forestille sig det. Coulthard var i flere år en glimrende nr. 2 til Häkkinen, men det var kun i glimt at han viste, at han var en potentiel trussel i kampen om VM trofæet. Men når det tager ham, er Coulthard stadig blandt de bedste i Formel 1 feltet, men desværre tager det ham kun cirka 3 gange pr. sæson. Og tre fremragende løb, gør ingen til verdensmester. Dette kan blive hans sidste chance for at vise, at han er gjort at samme stof som sande mestre, men det kræver at han i det mindste vinder konstant over Raikkonen, og det bliver svært
Kimi Raikkonen skal nu i gang med sin tredje sæson som Formel 1 kører, og den burde give den unge finne, den første GP sejr. Det var tæt på sidste år i Frankrig, men i år skal det være, hvis ellers han følger den planmæssige karrierevej for unge talenter. Raikkonen har et kæmpe talent, og det der bliver interessant er at se hvordan han klarer sig i forhold til Coulthard. Coulthard er den etablerede kører, og Raikkonen er den talentfulde lærling, og hvis Raikkonen skal helt frem i første række, skal de ske på bekostning af Coulthard.
Renault er klar til den anden sæson efter deres comeback. Og mens den første sæson gik ganske fornuftigt, skulle Renault nu gerne have halet ind på de tre bedste teams, specielt hvis de vil gøre sig forhåbninger om med tiden at køre VM kampen til et løb med fire heste. Tilsyneladende har de haft problemer med motoren. Så det bliver spændende at se, om de rent faktisk har fået styr på motoren når sæson starter. Det skal også blive spændende at se om de får en fordel ud af, at være med i den to-timers træning fredag morgen.
Jarno Trulli er et talent, og det har han været så længe, at man sommetider kommer til at tvivle på, om han nogensinde bliver andet. Han er hurtig, og kvalificerer sig godt, men har tilgengæld ofte problemer i løbene. Dels er han uheldig, dels virker han ikke helt så hurtig. Spændende bliver det om han kan få noget ud af, at være alene på banen i kvalifikationen. Han burde score point regelmæssigt og komme ende sæsonen med at være blandt de ti bedste kørere.
Fernando Alonso vender tilbage efter et år som testkører. Opgaven for ham, er at slå Trulli så ofte han kan. Han skal nok få hentet nogle point i løbet af sæsonen, og vi kan håbe at vi bliver ligeså imponerede, som da han kørte i 2001 for Minardi. Men stadigvæk må han siges at være for ung og uerfaren til at kunne overtage rollen som førstemand hos Renault.
Sauber har i de sidste par sæsoner været et stabilt team, ofte været i stand til at samle point op, når andre får problemer. Men hvor længe kan det lille team holde stand mod de store fabriksteams. Hvordan klarer de sig i forhold til Renault og Toyota? Det nye point system burde give Sauber en fordel, da bilerne tidligere har vist flinke til at gennemføre.
Heinz Harald Frentzen er kommet tilbage til sit udgangspunkt. Det var for Sauber han debuterede i 1994. De sidste par år har været lidt en ørkenvandring for tyskeren, der nu sidder i den potentielt bedste bil, siden han i 1999 blev nr. 3 i VM for Jordan. Frentzen burde være glad for det nye pointsystem, der kan komme både ham og teamet til gavn. Hvis kan samle en række solide sekundære placeringer, og derudover har et par enkelte gode løb, kan Frentzen vise sig at blive en solid pointhøster i den kommende sæson. Men forvent ikke de store resultater, eller de store armbevægelser fra ham.
Nick Heidfeld er ved at gro fast i Sauber sædet. En gang troede han, at han var kommende McLaren kører, men så ansatte de Raikkonen i stedet, og hvis Coulthard skulle miste sit sæde, er det langtfra sikkert at Heidfeld står øverst på Ron Dennis’ ønskeseddel. Men derfor er han nu ikke nogen dårlig kører, den lille tysker. Ligesom Frentzen kan han blive en stabil pointhøster i 2003. Et væsentligt succeskriterie for Heidfeld er at slå Frentzen.
Jordan lever et liv på kanten af Formel 1. Den sympatiske irer Eddie Jordan, er en af de sidste af sin slags. Desværre er det aldrig blevet til afgørende gennembrud for Jordan. Det så ellers sådan ud, da Frentzen i 1999 blev nr. 3 i VM med to sejre. Men siden har resultaterne været spinkle, og de sidste par måneder har teamet levet lidt i farezonen. Det væsentligste kriterie for succes i år, er at slå Jaguar, der kører med den samme motor. Og det burde være et overkommeligt mål. Dernæst er målet at sikre sin fortsatte eksistens og den sikres bedst ved gode resultater og det er mere tvivlsomt.
Giancarlo Fisichella jagter stadig sin første Grand Prix sejr. De fleste er enige om at hans talent fortjener den. Men ligeså meget han fortjener den, ligeså svært bliver det at få den i Jordan i år. Fisichella. Få mennesker er i tvivl om at Fisichella har talent, men i øjeblikket står hans karriere i stampe hos Jordan. Desværre er der heller ikke de store tegn i stjernerne på, at et af de store teams har snøren ude efter ham.
Ralph Firman er et nyt og ubeskrevet blad, der sikkert har spyttet pænt i Jordans pengekasse, for at få sædet i den kommende sæson. Men i modsætning til andre nye kørere de seneste år, er Firman ikke blevet plukket direkte fra børnehaven, han bliver 28 i løbet af foråret. At være ny dreng i klassen kan være svært, specielt når man så skal sidde ved siden af en så rutineret fyr som Fisichella. At forvente Firman skal slå Fisichella vil være hårde krav at stille. Firman skal være tilfreds, hvis han ikke er for langt bagefter sin teamkollega.
Jaguar er måske på rette spor, men det har de måske også snart været i mange år. Der var engang teamet hed Stewart og dengang gik det egentlig meget godt. Så købte Ford teamet, kaldte det for Jaguar, og åbnede en svingdør for cheferne. Og siden har der været en eller anden form for konstant kaos. Til i år har de igen fået ny chef, der sikkert allerede har hovedet på blokken. Han er kommet til så sent, at hans indflydelse på den kommende sæson er begrænset. Det var den tidligere boss, Niki Lauda, der hyrede kørerne og var med til at forme bilen. Så den nye chef må i første omgang håbe på at Lauda traf nogle fornuftige valg. Så kan han, måske, få lov til selv at træffe nogle til 2004.
Mark Webber havde en god sæson sidste år for Minardi. At få en god sæson for Jaguar bliver sværere. For det første er forventningerne til Webber steget - det er hans anden sæson, han har vist han har talent, nu skal han også vise, at han kan få noget ud af det. For det andet, er Jaguar, på papiret, et bedre team end Minardi, og det burde være lettere at lave nogle placeringer. Samtidig får Webber også muligheden for at vise, om han er i stand til at samle et team bag sig, og få dem til at skubbe i den rigtige retning. Kan han gøre det med Jaguar, kan han gøre det allesteder.
Antonio Pizzonia er havnet i det mest problematiske Formel 1 team, og spørgsmålet er, om det er det rigtige sted, at få sin debut. Jaguar kan være en stor mundfuld for en ung og uerfaren mand, og hvis resultaterne udebliver kan Pizzonias karriere blive meget kort. Jaguar har tidligere sagt farvel til folk med kort varsel. I første omgang gør han klogt i at koncentrere sig om at køre, og så tage det hele som en oplevelse.
BAR overtog Tyrrell i 1998 og startede med store armbevægelser og store løfter, og indtil videre er det kun blevet ved snakken. Bilerne har været ringe, men nu skulle de være på vej, i den rigtige retning. En ny designer er kommet på, og de første meldinger går på en hurtig bil, med stabilitetsproblemer. Spørgsmålet er som om Honda motorerne er oppe i omdrejninger og klar til kamp. Hvis BAR nogensinde skal hive sig op fra den tunge ende af feltet, må 2003 næsten være sidste chance for at vise at man har retningen.
Jacques Villeneuve har spildt sin tid og sit talent i de sidste fire år. Nogle gange kan man næsten glemme at han vandt VM en gang, i hvad der føles som en fjern fortid. I år skal det være, siger han, eller også forsvinder han fra BAR. Det kan man jo ikke helt fortænke ham i, spørgsmålet er bare - hvor forsvinder han hen? Det mest sandsynlige er, at han forsvinder tilbage til CART, hvor han i sin tid vandt mesterskabet. Ærgeligt at se et så stort talent konstant ligge og rode nede blandt de bageste.
Jenson Button får måsen på komedie i år. Villeneuve er en hård teamkollega, og hvis ikke han er i nærheden af canadieren, risikerer han, at havne så langt ude på et mentalt sidesport, at det bliver svært for ham at komme tilbage. Det startede ellers så lovende for unge Button, først sæson hos Williams kørte han fint og modent. Men så kom Montoya fra USA og Button røg til Benetton, der blev til Renault. Hos Benetton var han meget udskældt, men tog sig til sidst sammen og sidste sæson for Renault var yderst fornuftig. Men den dårlige indsats i 2001 er ikke helt vasket bort endnu, og hans image kan ikke klare endnu en svag sæson. At være god, betyder at man også yder 100 % når det ikke går godt, og det mangler Button stadig at bevise at han kan.
Minardi lever tilsyneladende endnu, og hvem skulle have troet det, da man så den håbløse lille bil trille rundt allerbagerst i Brasilien i 1985. Minardi er et lille team, og vil sikkert altid være et lille team, men Formel 1 kan ikke bestå udelukkende af vindere - der skal også være nogle tabere. Og den rolle udfylder Minardi på smukkeste vis sæson efter sæson. Formel 1 ville uden tvivl være fattigere uden dem.
Jos Verstappen er en mærkelig størrelse i Formel 1. Han debuterede i 1994 i Benetton, og har siden arbejdet sig støt og roligt ned mod den tungeste ende af feltet. Nu er han havnet hos Minardi, og nu er der ikke flere trin på stigen, inden han står på jorden. Verstappen har også en evne for at ryge ud af Formel 1, for så at dukke op igen. Da han debuterede virkede han lovende, men han har aldrig indfriet forventningerne. På den anden side har han heller aldrig haft muligheden for det.
Justin Wilson kører i den anden Minardi. Han er debutant, og kan se frem til at være den mest sandsynlige mand på 20. pladsen. Hans fordel er, at ingen forventer noget af ham. Hans teamkollega er så rutineret, at Wilsons chancer for at slå ham er beskedne. Bilen hører så meget til bagerst i feltet, at ingen forventer at Wilson bringer den fremad. Og sidste år sad Alex Yoong i bilen, og dårligere kan Wilson umuligt være. Så uanset hvor dårlig det går ham, kan han alligevel kun overraske positivt. En afslappende måde at debutere på.
Toyota er nu kommet til et Formel 1 teams mest kritiske sæson - den anden! Første år blev brugt på at finde sig til rette, vise at man havde en eksistensberettigelse, og lave et par fornuftige resultater. Anden sæson er forventningerne høje, og teamet skal vise at de netop kan klare forventningernes pres. Når det er sagt, har Toyota en god organisation bag sig, og et par yders interessante kørere.
Olivier Panis er ikke en ung mand mere, men han er stadig ambitiøs. Hans stjerne funkler stadig efter det ene år han tilbragte som testkører for McLaren, og ofte var hurtigere end Häkkinen og Coulthard. Efter to års ørkenvandring hos BAR er franskmanden nu havnet hos Toyota, der er ligeså ambitiøse som han selv er. Panis er det rigtige valg for Toyota, han er en fremragende tester, og en ganske habil kører. Og hvis bilen er klar til det, skal han nok høste nogle point.
Cristiano de Matta har noget tilfælles med Villeneuve og Montoya - han har nemlig også vundet CART mesterskabet. Men de to andre kunne tage til Williams i Formel 1, mens da Matta må nøjes med Toyota, så at forvente at han gør de andre kunststykket efter og vinder løb i sin første sæson, vil nok være at stille forventningerne for højt. Da Matta skal forsøge at køre lige op med Panis, der tidligere har kørt lige op med Villeneuve. Hvis han gør det, skal han nok klare sig i Formel 1.
Skrevet af Martin Møller Thomsen
martin@f1journal.com
HVAD MENER DE ANDRE SKRIBENTER PÅ F1JOURNAL.COM?
I den brede dæknings hellige navn har vi sendt spørgsmålet ud til resten af skribenterne: "Hvem bliver de fem højest placerede kørere i 2003-mesterskabet - og hvorfor?" Svarene finder du her:
Benjamin Bredahls Top Fem:
1. Michael Schumacher
2. Rubens Barrichello
3. Kimi Raikkonen
4. Juan Pablo Montoya
5. David Coulthard
Same procedure as every year! Det ligner '90-års fødselsdagen' om igen. Der er ikke så meget at sige til det - Ferrari bør og må have fordelen på sin side. Men det bliver nok en hel anderledes vej til mesterskabet. De starter ud med den gennemtestede F2002 som jo stort set har kørt jorden rundt indtil flere gange. F2003-GA tager hurtigt over, og så er Ferrari igen et hingstehoved foran alle andre.
Alle kigger selvfølgelig efter Ferrari og med den organisation der er opbygget dér, vil det være umuligt at pege på andre kandidater, der har det samme set-up på plads og i den grad fungerer som et schweizerur. Men skal det være Michael Schumacher eller Rubens Barrichello? Alt taler for at tyskeren fører - men pointsystemet kan blive til Barrichellos fordel. Et hurtigt kig til en anden klasse der kører med det nye pointsystem, WRC. Her fører Richard Burns efter det tyrkiske rally der var det tredje i år - uden at have vundet ét eneste! Med en lang stibe andenpladser kan man hurtigt komme ret langt - og det har Barrichello jo en særlig god evne til at sikre sig!
Hvem presser så på? Bliver det en Ferrari-enegang? Forhåbentlig ikke. Det vil da i hvert fald kunne få mange - undertegnede inklusiv - til at falde helt i søvn! Så, please!! Der er noget mystisk om hvem der ligger efter Ferrari - er det McLaren? Vi har ikke set nogen ny racer endnu, men MP4/17D'eren, som teamet lægger ud med, har været utrolig stærk. Får Williams credit på den lange bane for allerede at ville lægge ud med en ny racer? Eller er det en 'mandags-racer' som ikke burde være kommet for dagens lys? Det skal slet ikke være nogen hemmelighed at jeg meget gerne ser Montoya i nogle vilde dueller. Han er en af de kørere der kan køre race uden nødvendigvis at være 100% skinnekører som alle de andre! Det er tredje sæson for colombianeren, så der er grund til at han skal levere!
Egentlig tror jeg måske nok mere på McLaren, da de har vist at de over en sæson kan gå mere frem end for eksempel Williams. Derfor vil jeg hellere holde på dem som 'best of the rest'. Nu skal vi jo så holde os til de forreste, men det team som jeg mener bliver 'one to watch', er Toyota. Lur mig om de ikke har noget i ærmet til i år. Panis på podiet i år - det må være mit vilde skud når vi nu har åbnet op for gætterierne.
Vi kan jo fortsætte med hele rækken af teams - Renault med Alonso. Ham glæder jeg mig RIGTIG meget til at se. Der er krummer i spanieren, og han kan nå rigtig langt! Jaguar - er de kommet gennem krisen? Sauber lægger som regel rigtig godt fra start i en sæson, men kan de holde sig hele vejen igennem? Hos BAR er spørgsmålet mere om Honda overhovedet kan levere en motor der vil noget - og hvad med Villeneuve? Han bliver et hot emne i løbet af sæsonen, da han næppe er hos teamet i 2004. Med mindre... De to "små" teams - hvor Jordan nu hører til. Hvad kan de levere uden fabriksstøtte? Og holder Minardi skansen i et økonomisk afmattet klima? Det er nogle af de temaer der ligger udenfor topkampen, men som ikke desto mindre er ligeså interessante at følge.
Tilbage til de fem første - jo, Schumacher vinder påny og henviser Fangio til skyggen på alletiders liste over verdensmestre. Barrichello ligger nok godt til i løbet af sæsonen, men slå Schumacher? Nix! De følgende tre pladser kan blive rigtig tæt - og det bliver nok en god McLaren/Williams blanding. Raikkonen har erfaringen med sig nu, mens Coulthard kan blive god hvis han er stabil - men har han nogensinde været det? At Montoya slår Ralf, er kun intuition. Det kan ligeså godt gå begge veje - håbet er dog at Montoya kan være med fremme!
Aslak Vinds Top Fem:
1. Michael Schumacher
2. Rubens Barrichello
3. Kimi Raikkonnen
4. Juan Pablo Montoya
5. David Coulthard
Nye regler kan ændre ved meget, men ET står fast: Michael Schumacher slog banerekorden på Ferraris testbane Fiorano, allerede ved den første F2003-GA shakedown test overhovedet. Siden da har F2003-GA vist sig uhyggelig hurtig. Ægteskabet Schumacher, Todt, Brawn og Byrne står overfor endnu et jubelår. Selvom den Stejlende Hingst starter året i en opdateret version af sidste års F2002 racer, så vil Schumacher kunne fortsætte 2003 som han sluttede sidste års rekordsæson. Et 6 verdensmesterskab skulle uden problemer tilfalde den hurtige herre fra Kerpen. Teamet vil efterfølgende kæmpe som små heste for at få Rubens op på 2. pladsen i den samlede VM stilling, selvom jeg forventer at McLaren med deres finske superstjerne, Kimi Raikkonnen, vil ånde Barrichello i nakken.
Iceman vil forhåbenligt få revanche fra sidste år, og sikre sig sin første Formel 1 sejr, som han allerede havde under opsejling i 2002. McLarens MP4/17D har været meget lovende hele vinterperioden og med en ny Mercedes motor vil de kunne smide grus i Ferrari maskineriet. Hvis Adrian Newey leverer en banebrydende McLaren MP4/18 kan Kimi også komme til at blive en faktor, også selvom raceren er håbløst forsinket. Heldigvis, for jeg er ved at tisse i bukserne af spænding over at se Raikkonnen folde sit enorme talent ud. Juan Pablo Montoya er en tændt herre, man skal ikke stå i vejen for ham i pitten, hvis Williams FW25 viser sig at være fuser, for NU skal det være! Hans teammate, Ralf Schumacher, har stigende interne problemer i teamet og disse spændinger vil formentligt betyde at Montoya får frit løb, skulle columbianeren have bare en halv chance. Ralf ved det selv, og manageren Willy Weber forhandler med andre teams om 2005...
David Coulthard har som led i sin opvarmning sagt, at "This is my year!", men det er ved at være lige så trættende at høre på som de tyske Kinder Mælkesnitte reklamer. Coulthard lider under Iceman faktoren, og mange er de nætter hvor Coulthard svedende har måttet vågne efter endnu et mareridt om det finske talent. Men DC er en hurtig herre, og vil på den rette dag stadig kunne vinde den blanke pokal. Jeg er bage for, at vi ikke ser Jordan teamet i 2004, gid dog Eddie kune få den hovedsponsor i hus. Af outsidere ser jeg Olivier Panis i Toyota og Heinz-Harald Frentzen i Sauber Petronas. Panis er en ekstrem hurtig franskmand, og har i sin tid som McLaren testkører ved flere lejligheder skræmt livet af McLarens faste kørere - TF 103 virker også både hurtig og stabil. Frentzen er en fighter, og med en Ferrari F051 motoriseret Sauber C22 har han endelig værktøjet til at snuppe dagens chance. 2003 bliver stadig et tysk år, men potentialet lurer lige under overfladen - jeg skal nok stille vækkeuret klokken 4.00 den 9. marts!
Flemming Hansens Top Fem:
1: Michael Schumacher
2: Rubens Barrichello
3: Kimi Raikkönen
4: Heinz-Harald Frentzen
5: David Coulthard
Sæsonen 2003 vil på trods af desperate regelændringer ikke ændre på det forhold at Ferrari er uhyggeligt stærke. Vi så sidste år at man roligt kunne lade hele feltet overhale de to Ferrarier, for det var ingen sag for dem at køre op igennem et felt der vel nærmest kunne betegnes som potente F-3000 racere.
Willams, der har været udråbt til den store udfordrer, ser ud til at have lavet en gedigen møgbil, hvor man allerede INDEN starten på sæsonen snakker om en aero opdatering. McLaren laver stabile tider og vi kan håbe på at Mercedes har sendt alle hypperne med i motorerne og ikke kun en del af dem - samt at Michelin har lavet noget ordentligt gummi. Så kan d'herrer Raikkonen og Coulthard godt true Ferrari nr. 2 på en god dag - og Ferrari nr.1 må vel for pokker snart udgå med maskinskade? Det er jo ikke sket siden Hockenheim i 2001!
Resten af feltet - bortset fra Minardi der når alt kommer til at nok er sikret jumbo pladsen i år - ser meget åbent ud. BAR kunne overraske, hvis Japanerne ellers får høvlet nogle kilo af Honda motoren. Sauber satser stort med egen super vindtunnel og med Heinz-Harald Frentzen bag roret tror jeg på at han kan blande sig i resultaterne i starten af sæsonen. Hen over sommeren bliver det sikkert sværere, hvis Williams får styr på resultaterne.
Toyota kan være svære at vurdere. De har kørt super tider, men er det på en billig baggrund med tomme tanke og ultrabløde dæk? Det er jo set før. På den anden side, ser den jo god ud den Toyota, så...
Jordan - uha. Økonomisk set kan det blive knald eller fald. Der er mange bare pletter (af den dyre slags) på den gule Jordan, så medmindre, at der kommer gang i den 'sociale hjælpefond', som både Jordan og Minardi kan få brug for, kan vi komme ud i Arrows lignende scenarier i løbet af 2003. Dvs. at der kun lige akkurat er til den daglige drift, men ikke til test og videreudvikling og dermed bedre resultater.
Renault derimod tror jeg på vil kunne deltage i kampen med Williams og McLaren om 2. eller 3. pladsen i konstruktørernes mesterskab. Det bliver nok 3. pladsen, hvor kampen vil stå mellem Williams, Renault, Sauber og måske Toyota, mens McLaren burde kunne tage stikket hjem med en 2. plads, hvis ellers Adrian Newey laver et godt chassis. McLaren viser jo først deres MP4-18 på et senere tidspunkt og starter sæsonen med MP4-17D.
Jeg krydser fingre for en spændende sæson - mere så spændingen ikke skal holdes ved lige ved at se maling tørre!
Kent Kirkegaard Jensens Top Fem:
1. Michael Schumacher
2. Ralf Schumacher
3. Kimi Räikkönen
4. Rubens Barrichello
5. Juan Pablo Montoya
2003 sæsonen bliver et spejl af 2002. Michael Schumacher vil indtage førstepladsen og sikre sin 6. VM-titel, og igen i 2003 kommer konkurrenterne halsende efter ham, om end 2003 nok vil byde på tættere kamp end sidste år. Jeg spår at det bliver lillebror Ralf og Kimi Räikkönen der kommer helt op i haserne på mesteren, mens Rubens Barrichello og Juan Pablo Montoya udgør de sidste pladser.
Michael Schumacher har p.t. den bedste bil, er den bedste kører og har det mest stabile hold, så jeg har svært ved at udpege andre realistiske kandidaturer til VM-trofæet. Williams får uden tvivl mere succes med deres FW25 end forgængeren, og Ralf har vist sig at være bedst i dén. Kimi sætter DC på plads, og derfor tror jeg det bliver Ralf og Kimi der bliver henholdsvis 2 og 3. Rubens vil dog også gøre en god figur, så jeg spår brasilianeren som nr. 4 mens den anden sydamerikaner, Juan Pablo Montoya indtager 5. pladsen. Montoya er en formidabel kører med meget lidt respekt for autoriteter, og mens det er hans force på banen overfor Michael Schumacher, er det hans svage side rent teknisk, for det er som om han ikke samarbejder nær så godt med sine teknikere som Ralf gør i Williams teamet. Derfor tror jeg at Ralf gør det bedre end Juan! Men ingen af dem indhenter Michael.
Henrik Eilsøes Top Fem:
1. Michael Schumacher
2. Juan Pablo Montoya
3. Kimi Raikkonen
4. David Coulthard
5. Jacques Villeneuve
At Michael Schumacher vinder igen i år er ligeså sikkert som amen i kirken. Givet er det at hullet mellem Ferrari og de andre teams er blevet mindre siden sidste sæson sluttede, men det er næppe nok til at kunne true Schumacher og Ferrari for alvor. Især ikke når Schumacher er den gudsbenådede kører han er. At Juan Pablo Montoya har potentialet til at vinde et VM, er tydeligt for selv en blind mand. Men for at dette kan lade sig gøre, må der større disciplin og koncentration til. Mere træning og kontinuitet er påkrævet fra Montys side. Han skal ikke kun gøre en god indsats i enkelte løb, men i alle løb.
Kimi Raikkonen har i sine to år i Formel 1 imponeret mange, og vist at her er en af sportens fremtidige verdensmestre. Nu er tiden dog kommet til at se om noget af alt potentialet kan realiseres og udmønte sig i topplaceringer. Man lærer af sine fejl, og mon ikke Kimi fik betalt sine lærepenge på den hårde måde sidste år på Magny Cours? Mange er af den overbevisning at David Coulthards chancer for at vinde med drastiske skridt nærmer sig de ikke-eksisterende. Men man kommer ikke uden om at DC er et stort talent og med MP4/18 er McLaren ved at nå på omgangshøjde med den stejlende hingst. Besøgstiden er dog ved at være omme for DC.
Jokerrollen i år har jeg givet til Jacques Villeneuve. Han virker ekstra opsat på at vinde løb i år. BAR har lavet en lovende bil og Villeneuve kører i sin karrieres efterår. Hvis han skal løbe af med titlen igen er det ved at være sidste chance. Hertil skal ligges den interne strid med Jenson Button som muligvis kan ødelægge chancen, men som også kan medvirke at den erfarne kører tirres lidt mere og giver sig de 10 % ekstra. En god sæson ønskes til alle læserne...
Dennis Dithmars Top Fem:
1. Rubens Barrichello
2. Michael Schumacher
3. Kimi Raikkonen
4. Juan Pablo Montoya
5. Jacques Villeneuve
Nu står der ikke noget på højkant i denne lille Top Fem, hvorfor jeg vil vælge at satse helt urealistisk vildt. Der sker noget underligt med F1-fans i dagene op til en sæsonstart. Og jeg melder mig herved under fanerne som næsten sekterisk naiv i mit håb om at der snart sker noget spændende i sporten. Min satsning inkluderer derfor en lang række "hvis og hvis min mås er spids"-forbehold. Hvis vi antager at det i år er Michael Schumacher der får en rigtig skidt sæsonstart med fire-fem DNF'ere. Hvis vi antager at Ferrari rent faktisk glemmer hvordan man udfører teamordrer, og lader drengene køre lige op mod hinanden. Så tror jeg personligt at Ferrarien er så tilpas nem at køre, at selv en middelmådig kører vil se godt ud i den. Og Rubens er andet og mere end middelmådig. I sådan en situation tror jeg på hans vinderchancer.
Hvis vi antager at McLaren rent faktisk tager et kvantespring fra Williams, vil Kimi vinde to-fire løb og få den respekt han fortjener. Og slå Montoya der allerede har fået en respekt han til en vis grad ikke altid fortjener. Basically tror jeg Montoya er bedre i samme bil end Kimi, men har nu fået så meget hype, at det må være Kimis tur til at stå helt fremme i rampelyset. Også for at se hvorledes han reagerer på det. Coulthard har jeg aldrig troet på - og jeg begynder ikke lige pludselig nu. Ralf er god - rigtig god, men på psykologisk tilbagetog. Han har ikke fat i teamet, og Williams og Head er så småt ved at indstille sig på at lade ham smutte lige så stille ud af bagdøren.
Og i min hedeste fata morgana runder jeg af med at se Hondaen vokse op til endelig at blive en Honda. En rigtig Honda. Den Honda vi husker fra de gode gamle dage. Næsten i hvert fald. Og så er der ikke 900 vilde heste der kan styre Jacques Villeneuve på en halv tønde racerbane. Giv ham en racer der kan overhale - så overhaler han. Hvadenten brumbassen kan flyve eller ej - så overhaler han. Summa summarum er dette nok bare et halusinerende råb om lidt god gammeldaws spænding i sporten. Hvis ikke det sker på banerne - ja så fejler min fantasi i hvert fald ikke noget.
F1JOURNAL.COM ØNSKER ALLE LÆSERNE EN FORRYGENDE FORMEL 1-SÆSON!
