F1JOURNAL.COM / F1 ANALYSE / ARTIKEL Skulle det være Villeneuve eller Häkkinen? Måske skulle det være Trulli? Måske Antonio Pizzonia havde en chance? Eller hvad med Nick Heidfeld? Mange navne har i sommerens løb været i spil til det ene sæde hos Williams i 2005. Selvom teamet skulle have to ny kørere, var det ene reelt optaget fra starten af, da teamets forelskelse i Mark Webber var stor og ganske tydelig. Men ved siden af ham var der stadig en ledig plads, og ikke bare en ledig plads, men så klart også den bedste ledige plads i feltet. Så alle kiggede vi efter hvem der ikke havde en aftale for 2005, for at finde den rigtige kandidat. Det samme gjorde de sikkert hos Williams. Hvis man skal deres eget udsagn for gode vare, så opstod muligheden for at skrive kontrakt med Jenson Button ganske pludseligt, og den mulighed greb de straks. For det blev nemlig Jenson Button, forudsat selvfølgelig at knægten får lov til at smutte fra BAR, der vist har tænkt sig at kæmpe ganske meget for at holde på ham. Det var hos Williams at Jenson Button debuterede i 2000, som teamkollega til Ralf Schumacher. Her kørte den unge englænder en fornuftig men ikke specielt iøjnefaldende sæson og til 2001 blev han udskiftet med Montoya. Men nu er han altså tilsyneladende på vej tilbage. Og spørgsmålet er selvfølgelig – hvad er perspektiverne i det? Men nu skal det jo ikke komme Jenson Button til skade at han er englænder. Vi andre, der ikke på samme måde er nationalt engageret i ham, kan måske bedre bedømme hans indsats. Og den var slet ikke dårlig, hans unge alder og manglende erfaring taget i betragtning. At det muligvis, også hans senere karriere taget i betragtning, ville have været klogere med et par sæsoner i F3000, er så en anden historie. For godt nok slap Jenson Button fra en tidlig debut med karrieren i behold, men det kunne ligeså godt have gået den anden vej. I 2001 kom han til Benetton, der på det tidspunkt var i gang med at blive transmogriffet om til det nuværende Renault team. I de to år han kørte der, var han ganske uimponerende. Flere gange fik han verbale slag af teamboss Briatore. Han fik skyld for at være doven og en playboy, der ikke koncentrede sig om det han egentlig lavede. Og noget af det var sikkert rigigt, og noget af det var nok en del af Briatores noglegange lidt tvivlsomme motivations-psykologi. Efter 2002 røg han dog ud af teamet og kom i stedet til BAR. Jenson Button virkede som en kører der havde fået sin chance og misbrugt den. Men hos BAR fik han alligevel en chance til. Teamchef Dave Richards troede på ham, og havde nok en forkærlighed for Button fremfor den løntunge Villeneuve. Og hos BAR blomstrede Jenson Button. Set over en sæson klarede han sig bedre end Villeneuve. Alle Villeneuves uheld ufortalt, virkede han bare mere skarp og mere motiveret. Button forstod at udnytte den chance han havde fået. Til 2004 var han førstemand i teamet. Og fremad har det gået, i flere løb har det været BAR der har været den forreste af Ferraris udfordrere og Button har virket som en mand på jagt efter sin første sejr – en sejr der ikke virker uopnåelig fjern. Alting var lagt på skinner til 2005, hvor succes kombinationen med Richards, BAR og Button skulle have yderligere succes og for alvor vise at de var et team på vej frem. Hvis det sidste har været den virkelige situation er det ikke sandsynligt at Williams ”lige pludselig” fik muligheden for at skrive kontrakt med BAR. Det må være sandsynligt at forhandlingerne har stået på et stykke tid. Man kan så diskutere Buttons moral, hvis han på den ene side spiller afsat overfor hele verdenen og overfor sine nuværende arbejdsgivere, samtidig med at han forhandler med konkurrenten. At han i det hele taget skulle have lyst til genoptage romancen med Williams, er der en del der ikke forstår. Williams har ikke haft nogen fantastisk sæson, mens BAR har virket på vej frem. Så meget er selvfølgelig korrekt. Men måske bliver et topteam nok født på en sæson, men så skal det godt nok være en speciel sæson, og indtil videre har BAR i virkeligheden ikke bevist andet end at de er stand til at levere mere stabile resultater end tidligere. Et rigtigt topteam er de så langtfra endnu, måske bliver de det, hvis fremtiden flasker sig, måske går det den anden vej næste år. Williams derimod har måske ikke haft den bedste periode i år, men de har en historie og er et topteam. Med syv VM titler for kørere er de et af de største og mest succesrige teams i de sidste 25 år. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at Williams er på vej ned, efter et langt liv på toppen i Formel 1, og det vi ser er begyndelsen til deres dødskramper – den vej skal de fleste teams på et eller andet tidspunkt. Men sandsynligvis er det krusninger i historien og teamet kommer tilbage på toppen. De har før været lidt nede, for at slå igen nogle år senere. Så lang tid det stadig er Frank Williams og Patrick Head der sidder i front i teamet, så taler alt for at de faktisk når toppen igen. Det virker til at Jenson Button er ganske godt klar over denne forskel mellem et måske-topteam og et topteam. Bare fordi det første er bedre over en enkelt sæson er fremtiden nok i længden mere spændende hos det andet. Det må være det der er Buttons motivation for at vende tilbage til Williams. Omvendt har Williams en lang og stolt tradition for at vælge forkerte kørere og tro at de er mere voksne end de i virkeligheden er. Og det kunne vise sig at være sagen med Jenson Button. Han klarede det som sagt fornuftigt i sin første sæson, den for Williams. De efterfølgende hos Benetton/Renault var mindre imponerende. Men da han kom til BAR blomstrede han op. Det interessante er hvad denne opblomstring skyldes. Hvis den skyldes at Jenson Button indså at han nu havde fået en ekstra chance, som bare skulle udnyttes, og han derfor klemte ballerne sammen og koncentrerede sig om at være bedre end Jacques Villeneuve – ja, så er han uden tvivl en mand Williams kan bruge. Men hvis opblomstringen skyldtes at Dave Richards troede på Buttons talent, og skabte en atmosfære omkring ham, hvor han fik varme og tillid og tro, så han kunne blomstre, så er det måske mere tvivlsomt om han passer ind hos Williams. Hos BAR har de måske fået noget af Jenson Button ved at pakke ham ind i vat og stryge ham med hårene. Men sådan fungerer verdenen ikke hos Williams. Der skal han være en stor dreng og klare sig selv. Mark Webber er det plan en ligeså hård teamkollega som Jacques Villeneuve. Hvis Button har været pakket ind i vat, kan han risikerer og få en brat opvågning til virkeligheden næste år. Der er selvfølgelig også den mulighed at to år under Dave Richards’ beskyttende vinger har gjort Jenson Button så voksen at han nu er i stand til at stå på egne ben – en unge der er klar til at flyve fra reden, så at sige. Men alt peger i retning af at Jenson Button kører for Williams i 2005, simpelthen fordi han vil det. Der er ikke megen idé i at tvinge en mand til at blive, en mand som hellere ville have været andre steder henne. Spørgsmålet er om Williams er parat til eventuelt at betale for at købe ham fri, noget de aldrig har været specielt begejstret for. Dette kunne sætte en stopper for Buttons skifte, men en løsning af en eller anden slags er mere sandsynlig. For BAR betyder dette at de skal ud og finde sig en ny frontfigur. I år har de haft et fornuftigt team med Jenson Button og Takuma Sato. Japaneren har gjort det fornuftig – enkelte gange imponeret, men han er for ustabil til at man kan overlade førertrøjen til ham. Antony Davidson har haft succes som testkører, men hans manglende erfaring vil være et handicap i forhold til at afløse Button. BAR skal bruge en mand der kan fastholde teamets kurs mod toppen af feltet. I år har de haft relativti let spil, ved at Williams og McLaren mere eller mindre har sat sig selv ud af spillet. Den hjælp kan de ikke regne med at få næste år. Så der skal noget pondus i førersædet hos BAR. Et team bestående af Davidson og Sato vil ikke kunne fastholde det nuværende momentum. Derfor har flere kørere, Trulli, Villeneuve og Häkkinen, været nævnt som mulige kørere hos BAR. Men indtil videre insisterer BAR på at det er Button der skal køre bilen næste år. |
|||