PREVIEW AF LØBENE I CANADA OG TYSKLAND
Velkommen til anden halvdel af 2003 Formel 1 sæsonen. Efter Monacos trange og udfordrende gader så er turen den 15. juni 2003 kommet til de lange hurtige stræk på Circuit Gilles Villenueve i Canada og 14 dage senere den 29. juni til den moderniserede Nürburgring bane i Tyskland. Men gassen er bestemt ikke gået af ballonen, snarere tværtimod. Selvom Schumacher den ældre har sejret to løb i træk, så er han ikke længere en rød plet i horisonten. Fernando Alonso beviste med sin andenplads i Spanien at tyskeren ikke er uovervindelig, og denne spådom blev beseglet på A-1 Ring i Østrig hvor Kimi Raikkonen kunne holde en meget kort snor i tyskerens Marlboro besmykkede hækvinge.
Så nu er det showtime, McLaren regner med at introducere sin nye Mp 4/18 sølvpil til den VM ledende finne, Kimi Raikkonen og skotten David Coulthard, på Mercedes Benz´ hjemmebane i Tyskland. Samtidig er Renault´s Fernando Alonso i stædig fremmarch. Og eftersom både Circuit Gilles Villeneuve og Nürburgring begge er højfartsbaner kan der hurtigt ske rokader i toppen af VM stillingen. Sæsonen er kun lige begyndt, spænd sikkerhedsselerne !
CANADAS GRAND PRIX - CIRCUIT GILLES VILLENEUVE
Man kan ikke komme udenom at Gilles Villeneuve banen ligger utroligt smukt, på den kunstige ø Ile Notre Dame, mellem St. Lawrence floden og den kunstige kanal St. Lawrence Seaway med Montreal skylinen i baggrunden. St. Lawrence Seaway blev bygget i 1959 for at gøre det muligt at sejle direkte fra Atlanterhavet gennem Great Lakes og med kanalen udenom de forræderiske strømforhold udenfor Montreal for til sidst at nå Detroit, Chicago og Cleveland med skib. Montreal by ligger et stenkast derfra og kan nås med de hurtige turbåde i løbet af et øjeblik, samt ikke mindst det effektive subway system som kører hele vejen ud til banen.
Selve Ile Notre Dame var oprindeligt tiltænkt Expo 67, og siden blev området omkring øen i 1976 anvendt til olympiske mesterskaber i roning. Alt tegnede lyst for det idylliske idrætsanlæg, men øen blev siden overladt til sig selv, og kun anvendt som rekreativt område. Men da fandt et lyst hoved ud af at man kunne erstatte den alt for farlige Mont-Tremblant Formel 1 bane med Ile Notre Dame.
Det krævede kun at man fandt lidt asfalt og forbandt de forskellige adgangsveje på øen - og vupti havde man en 4,361 m lang Formel 1 bane. Banen husede sit første Canadiske GP den 8. oktober 1978. Første løb der blev afholdt på banen blev vundet af ingen ringere end lokalmatadoren, Gilles Villeneuve. Som et udslag af forståelig beundring og sorg over den fransk-canadiske Ferrari kører, Gilles Villeneuve, valgte man at opkalde den smukt beliggende bane efter den nationale helt, da den unge kører i 1982 kom alt for tidligt af dage.
Løbet har altid været meget populært i F1 cirkusset, Montreal tilbyder både fantastiske shoppingmuligheder, gode restauranter og moderne faciliteter. Men det er ikke lutter lagkage, for løbet mistede kort tid før løbet sin hovedsponsor, Air Canada, eftersom krisen i luftfartsbranchen gjorde det umuligt for flyselskabet at finde de nødvendige midler. Dog har man af alternative veje fundet de pengesummer som et løb i denne størrelsesorden kræver. Men der er ingen tvivl om at krisen kradser også i Nordamerika.
Der er også dryppet en anden malurt i bægeret. For banen husede tidligere ikke andre motorløb overhovedet, så banen er trods gentagne ture med den lokale fejemaskine temmelig beskidt, og det tager altid mindst en dag at få banen kørt så ren og samtidig få lagt så meget gummi ned i banen at den begynder at blive den optimale højfartsbane som vi kender den. I år afvikler man også en afdeling af ChampCar mesterskabet på banen, men det vil ikke gøre den store forskel da Molson Indy Montreal løbet først køres 22-24. august, og ikke som forventet før F1 løbet. Ergo kan kørerne vanen tro se frem til en støvet og beskidt bane. Et faktum der uden tvivl vil betyde en del for fredagens kvalifikation, og ikke mindst den særlige fredagstræning rent tidsmæssigt.
FAVORITTER OG WILDCARDS I MONTREAL
Man kan beskylde løbene i Montreal for meget, men kedelige er de sjældent. Der er næsten altid drama på den lille canadiske ø, både Jean-Pierre Jabouille og senere den dengang unge Ligierpilot, Olivier Panis har begge brækket deres ben på banen. Ricardo Paletti blev efter et uhyggeligt uheld i startområdet dræbt i 1982. Paletti kørte op bag i Didier Pironis stallede Ferrari. Af mere morsomme hændelser kan nævnes den kostelige scene i 1991 med en jublende Nigel Mansell, som er gået over i historien.
Mens Mansell havde travlt med at vinke til publikum over sin længe ventede sejr, så stallede den store englænder sin racer FØR han nåede at krydse målstregen. En måbende Nelson Piquet kunne pludseligt trille forbi den bandende englænder i sin Benetton, og se sig selv som sejrherre. Banen kendes også som stedet hvor Jean Alesi med sin umulige Ferrari i 1995 fejrede sin til dato eneste Formel 1 sejr, efter at den førende Michael Schumacher måtte parkere sin havarerede Benetton racer.
Michael Schumacher er ikke overraskende favorit, ikke mindst fordi tyskeren har vundet løbet hele 5 gange. Men banens karakteristik passer bestemt også til den nye F2003-GA, som har en aerodynamik tilegnet højhastighedsbaner. Kimi Raikkonen har vist sig både hurtig og meget stabil i forårets første løb, og har ført VM stillingen i et godt stykke tid. McLaren vil sikkert også gøre alt hvad de kan for at sende deres efterhånden aldrende MP4/17D i en velfortjent pension med en sidste sejr. Juan Pablo Montoya vil givetvis også være klar til at gribe chancen, skulle den komme, selvom Williams FW25 ikke er teamets mest vellykkede chassis.
En klar outsider er den sprudlende Fernando Alonso, som i sin Renault R23 med Michelin dæk har en racer der har en uforlignelig aerodynamik, skræddersyet til en hurtig bane som Gilles Villeneuve. Man kan ikke nævne far uden at nævne søn og lokalhelt, Jacques Villeneuves navn. Jacques vil gøre alt hvad der står i hans magt for at placere sin B.A.R på podiet, så han kan hæve pokalen på den bane der ligger i hans elskede hjemprovins - for øjnene af hans trofaste fans.
CIRCUIT GILLES VILLENEUVE - RENT TEKNISK
Banen er lige så hård som den er smuk. Med de to lange lige stræk afbrudt af bratte og langsomme sving og to skarp hårnåle stiller den store krav til både motorer, bremser og dæk. Grundet kombinationen af lange lige, hurtige stræk og de mange langsomme chikaner er banen en medium/lav downforce bane.
Traditionelt er der en del der udgår af løbet med teknisk defekt, alt lige fra eksploderende bremser til dramatiske motoreksplosioner. Specielt bremserne får tæsk, i de hårde nedbremsninger ind til chikaner efter de hurtige langsider. Asfalten er langt fra glat og er endda flere steder ret bumpet. Så selve banen får ikke topkarakter af kørerne, selvom den er ulig de fleste andre i kalenderen. Banen sammenlignes ofte med Monaco, fordi betonvæggen står meget tæt på asfalten. Banerekorden tilhører Juan Pablo Montoya med en omgangstid på 1.15.960, sat i 2002.
Der er hele 3 gode overhalingsmuligheder på banen. Den første kommer lige efter start/mål under nedbremsningen til Senna chikanen. Man skal gennem chikanen i 2. gear, og herefter helt op til 6. gear før man når til den ekstremt snævre Island Hairpin, en anden af banens glimrende overhalingsmuligheder. Op af langsiden, gennem højre/venstre kombinationen som er sving 3 og 4, tages i 2. gear gennem kombinationen som egentligt er en chikane. Fuld gas igen gennem banens hurtigste sving med 240 km/t før en meget hård nedbremsning til en anden overhalingsmulighed, Pont de la Concorde chikanen. Det var her Olivier Panis kørte galt i sin Ligier og brækkede begge ben.
Denne chikane er vigtig, da den er altafgørende for farten ud på langsiden, hvor man kan nå 300 km/t før man bremser ned under broen. Under morgenens træning kan dette stykke være vådt af regn og dug og derfor ret glat. Man kan tage denne chikane - sving 8 og 9 -i tredje gear. Igen er udgangen kritisk da den er vigtig for den fart man bærer med ud på langsiden hvor man igen når op på knapt 300 km/t. nedbremsning til det mest oplagte overhalingsområde, den ekstremt snævre Virage de Casino hårnål som tages i andet gear. Den sidste langside følger, hvor man kan nå op på over 325 km/t før man når op til den sidste hårnål, som tages i tredje gear og man har igen nået start/mål området.
NÜRBURGRING - MERCEDES BENZ HJEMMEBANE - © Schlegelmilch
EUROPAS GRAND PRIX - MÆRK HISTORIENS VINGESUS
Nürburgring! Smag på navnet - N ü r b u r g r i n g. For en ægte motorsports entusiast er det ord der har mening. Det er ikke bare et sted, men et sted, der skal nævnes med værdighed. På samme måde som Monza og Spa har deres specielle plads i motorsportshistorien, så har Nürburgring også sit helt eget kapitel. Men mens Monza og Spa lever videre i let forkrøblede udgaver, set i forhold til fortidens storhed, har historien været mindre blid ved den engang så majestætiske bane i Eiffel bjergene.
Den gamle bane var i mange år hjem for Det Tyske Grand Prix. Det var en bane der var nok i sig selv. Om der var konkurrenter var i og for sig lige meget. På Nürburgring var det banen der skulle besejres. Lidt over 22 kilometer asfalt snoet dekorativ mellem træerne for foden af en gammel middelalderborg, mere poetisk og mere ægte kan racerløb næsten ikke blive.
Der blev kæmpet på banen gennem årene, men da 60'erne var blevet til 70'erne og sikkerhedsdebatten for alvor meldte sin ankomst, blev det mere og mere tydeligt at Nürburgring var blevet en anakronisme. Alligevel forblev den i kalenderen indtil 1976. Motorsport er ikke længere så nostalgisk som det engang var, men helt hjerteløse er man dog ikke. Og selv den dag i dag, er der plads en anakronisme som Monte Carlo. Forskellen i midten af 70'erne på det to baner, Monte Carlo og Nürburgring, var cirka 19 kilometer. Det kan lade sig gøre at sikre 3,3 kilometer bybane på en måde, så det trods alt er forsvarligt at køre løb der. 22 kilometer igennem bakket tærren og en masse træer er langt sværere at sikre.
Allerede før Niki Lauda blev forbrændt på banen i 1976 var det besluttet at Nürburgring måtte forsvinde fra kalenderen. Risikoen var for stor, og den spirende bevidsthed om sikkerhed umuliggjorde dens placering i Formel 1 kalenderen. Dermed ikke sagt at banen ikke blev savnet. Den var måske utidssvarende, men den var også en udfordring. Selv Niki Lauda lyder i sin selvbiografi så sentimental som det nu kan lade sig gøre for ham, når han skriver om sin pole-position der i 1975.
Navnet Nürburgring var dog alligevel så stort i den kollektive motorsportsbevidsthed, at man i starten 80'erne fik bygget en ny bane i et hjørne af den gamle bane. Bortset fra navnet er der ikke meget tilbage af den stolte fortid, der nu blot hviler som en skygge over stedet. Den gamle bane har til de moderne Formel 1 løb fået en tjans som parkeringsplads. Dog kan man med god ret forkæle sig selv ved at nyde de mange smukke og udfordrende kilometer gennem "Det grønne helvede" som den gamle Nordschleife kaldes, enten i sin egen gadebil eller også en adrenalintur med legendariske Sabine Smith i sin hurtige BMW M5 Ring-taxi. Husk at bestil tid i forvejen, hun er meget populær for dem der tør!
NURBURGRING - FORMEL TÆT PÅ DANMARK
Den gamle banes sørgelige skæbne skal dog ikke afholde nogen fra at ligge vejen forbi, hvis man skulle få lyst. Det er et af de løb der er tættest på Danmark, og derfor et oplagt udflugtsmål for Formel 1 gale danskere. Sandheden om moderne Formel 1 på Nürburgring er den, at banen er smal og med alt for få overhalingsmuligheder. Kombineret med moderne aerodynamik kan det gøre løbene en anelse statiske. Og af erfaring vides det, at et kedeligt Formel 1 løb er meget mere spændende live end det er i TV.
Det er dog ikke kun banen der skyld i de kedelige løb. Tidligere har løbet været henlagt til efteråret, hvor temperaturerne er en del lavere og regn kan forekomme i enorme mængder. De kølige temperaturer og den deraf nedsatte dækgrip gav faktisk et par glimrende løb. I 1995 leverede Michael Schumacher og Jean Alesi en af sæsonens bedste dueller, da de kæmpede om første pladsen. Det var også vejret der i 1999 gjorde at Johnny Herbert kunne vinde løbet i en Stewart-Ford. Så hvis vejret arter sig dårligt, er der gode muligheder for et fantastisk løb.
Helt uinteressant bliver det heller ikke, at det bliver til dette løb, at McLarens nye racer efter al sandsynlighed for sin debut. Og så skal det blive spændende at se, hvordan den står sig i kampen mod Ferraris nyeste superracer. Nürburgring er både Mercedes land og Schumacher land, og hvis det skulle være, er det også BMW land, så tilskuerne skal nok være tilfredse, næsten uanset hvad!
Er man dernede for at se løbet, er der, udover biler der fræser rundt på asfalt, faktisk en hel del ting man kan give sig til. Man bør besøge museet der ligger ved hovedtribunen. Der er en ganske nydelig udstilling af racerbiler, der har det tilfælles, at de på en eller anden måde har noget med Tyskland at gøre. Man kan se Gerhard Bergers Benetton-BMW fra 1986, eller man kan en Mercedes Gr. C racer - eller hvad med Fittipaldis Penske-Mercedes Illmor? Det bedste af det hele, er, at selvom det er løbsweekend, er museet ikke voldsomt overrendt, faktisk er det overraskende tomt. Til gengæld er der en behagelig luft derinde, hvis det er alt for varmt udenfor.
En anden ting, der også er et must er en tur gennem gaden i landsbyen Nürburg. Det vrimler med boder der vil sælge kuglepenne, kasketter, pølser, øl, kuglepenne, midlertidige tatoveringer, eller hvad nu hjertet begærer. Når man når ned i bunden af gaden, tynder det ud i boderne og det begynder at gå op af igen. Deroppe kan man finde skygge under træerne. Man kan finde et lille spisested, der faktisk ikke er overrendt, og som ikke har sat priserne op fordi der er Formel 1 i baghaven. Går man videre op kan nå helt op til Nürburg, den gamle middelalderborg. Helt op i tårnet kan man komme, her er heller ikke mange mennesker. Til gengæld er der en ubeskrivelig fantastisk udsigt fra dette, det højeste punkt i området.
MICHAEL SCHUMACHERS HJEMMEBANE - RENT TEKNISK
Nürburgring er med sine 5,148 m en moderne Formel 1 bane, og kræver traditionelt medium downforce for at få den fornødne stabilitet under nedbremsning og fart gennem de mange sving, understyring kan gøre livet meget surt for den enkelte kører. Til gengæld er asfalten ret ny, glat og jævn så banen er ikke så krævende rent dækmæssigt. Den oprindelige udlægning stammer som nævnt fra 1984, men det første sving blev i 2002 lagt så det giver en mere stadiumsagtig indføling. Banerekorden er sat af Michael Schumacher med 1,32.226 i 2002.
Tager man en omgang på banen, med udgangspunkt på start/mål langsiden så vil banen vise sig fra den side som så mange kørere værdsætter, det bløde flow som skaber en rytme. Denne langside er samtidigt det hurtigste sted på banen, hvor man nemt opnår 295 km/t ned mod det første sving, Castrol-S. Dette sving tages i tredje gear. Herefter følger en kort langside hvor man når op på 270 km/t i 5. gear som fører ind i den mere vanskelige del af banen. Her er et hurtigt venstresving som tages med 185 km/t, lige efter følger et snævert højresving kaldet Ford kurven, som er et 2. gears sving som tages med kun 110 km/t.
Raceren kommer herefter ud på endnu en kort langside hvor man kan nå omkring 280 km/t før man når ned til Dunlop hårnålen som gennemkøres i 2. gear med 90 km/t. Her er det vigtigt at racerens traction control fungerer effektivt da farten som opbygges her skal bæres ind i det meget hurtige kink som snuppes i 5. gear med 250 km/t. Dette sving er næsten fladt, man løfter bare lidt på gassen samtidigt med at man lige rører bremserne for at stabilisere raceren.
Hård acceleration ud af dette sving hvor man når 290 km/t i 7. gear før man når højre/venstre kombinationen RTL og BIT, som fører ned til den bagerste langside. Begge tages henholdsvis med 145 og 155 km/t. Den længste langside ned til chikanen er generelt den hurtigste del af banen, hvor man når 300 km/t før en meget hård nedbremsning til 2.gears svinget Vedool chikanen, som tages 100 km/t. På vej ind til Coca-Cola accelereres op til 225 km/t i 4. gear, før man bremser sig vej ned til 2. gear og 110 km/t for dette meget afgørende sidste sving på vej ud på den meget hurtige start/mål langside.
OPLEV FORMEL 1 MED GRAND PRIX TOURS OG F1JOURNAL.COM
Nu er vi nået præcist halvvejs i Formel 1 sæsonen 2003, og sjældent har kampen været så dramatisk. Vi har kunnet nyde godt af en kraftigt forbedret F1 dækning på dansk tv, hvilket absolut kun kan bifaldes. Men det er stadig ingenting, set i forhold til at høre de vrælende racere på egen hånd. Stemningen, lyden, de farverige fans og første parket til det de andre fans på arbejdspladsen kun taler om efter en søndag foran fjernsynet.
F1-rejsearrangøren GrandPrixTours har igen i år et udvalg af bus og flyrejser til de to baner som vi har givet en forsmag på ovenfor, og man vil som fremmødte danske fans allerede har oplevet blive eskorteret af ekspertise fra F1journal.com, der vil holde foredrag om F1, samt stå til rådighed for spørgsmål og diskussioner med turens rejsende. Du kan kontakte GrandPrixTours via deres hjemmeside her: www.grandprixtours.dk
Vi ønsker alle F1 fans to rigtigt forrygende løb, velkommen til anden halvdel af 2003 sæsonen !
Skrevet af Martin Møller-Thomsen og Aslak Vind
martin@f1journal.com & aslak@f1journal.com
Velkommen til anden halvdel af 2003 Formel 1 sæsonen. Efter Monacos trange og udfordrende gader så er turen den 15. juni 2003 kommet til de lange hurtige stræk på Circuit Gilles Villenueve i Canada og 14 dage senere den 29. juni til den moderniserede Nürburgring bane i Tyskland. Men gassen er bestemt ikke gået af ballonen, snarere tværtimod. Selvom Schumacher den ældre har sejret to løb i træk, så er han ikke længere en rød plet i horisonten. Fernando Alonso beviste med sin andenplads i Spanien at tyskeren ikke er uovervindelig, og denne spådom blev beseglet på A-1 Ring i Østrig hvor Kimi Raikkonen kunne holde en meget kort snor i tyskerens Marlboro besmykkede hækvinge.
Så nu er det showtime, McLaren regner med at introducere sin nye Mp 4/18 sølvpil til den VM ledende finne, Kimi Raikkonen og skotten David Coulthard, på Mercedes Benz´ hjemmebane i Tyskland. Samtidig er Renault´s Fernando Alonso i stædig fremmarch. Og eftersom både Circuit Gilles Villeneuve og Nürburgring begge er højfartsbaner kan der hurtigt ske rokader i toppen af VM stillingen. Sæsonen er kun lige begyndt, spænd sikkerhedsselerne !
CANADAS GRAND PRIX - CIRCUIT GILLES VILLENEUVE
Man kan ikke komme udenom at Gilles Villeneuve banen ligger utroligt smukt, på den kunstige ø Ile Notre Dame, mellem St. Lawrence floden og den kunstige kanal St. Lawrence Seaway med Montreal skylinen i baggrunden. St. Lawrence Seaway blev bygget i 1959 for at gøre det muligt at sejle direkte fra Atlanterhavet gennem Great Lakes og med kanalen udenom de forræderiske strømforhold udenfor Montreal for til sidst at nå Detroit, Chicago og Cleveland med skib. Montreal by ligger et stenkast derfra og kan nås med de hurtige turbåde i løbet af et øjeblik, samt ikke mindst det effektive subway system som kører hele vejen ud til banen.
Selve Ile Notre Dame var oprindeligt tiltænkt Expo 67, og siden blev området omkring øen i 1976 anvendt til olympiske mesterskaber i roning. Alt tegnede lyst for det idylliske idrætsanlæg, men øen blev siden overladt til sig selv, og kun anvendt som rekreativt område. Men da fandt et lyst hoved ud af at man kunne erstatte den alt for farlige Mont-Tremblant Formel 1 bane med Ile Notre Dame.
Det krævede kun at man fandt lidt asfalt og forbandt de forskellige adgangsveje på øen - og vupti havde man en 4,361 m lang Formel 1 bane. Banen husede sit første Canadiske GP den 8. oktober 1978. Første løb der blev afholdt på banen blev vundet af ingen ringere end lokalmatadoren, Gilles Villeneuve. Som et udslag af forståelig beundring og sorg over den fransk-canadiske Ferrari kører, Gilles Villeneuve, valgte man at opkalde den smukt beliggende bane efter den nationale helt, da den unge kører i 1982 kom alt for tidligt af dage.
Løbet har altid været meget populært i F1 cirkusset, Montreal tilbyder både fantastiske shoppingmuligheder, gode restauranter og moderne faciliteter. Men det er ikke lutter lagkage, for løbet mistede kort tid før løbet sin hovedsponsor, Air Canada, eftersom krisen i luftfartsbranchen gjorde det umuligt for flyselskabet at finde de nødvendige midler. Dog har man af alternative veje fundet de pengesummer som et løb i denne størrelsesorden kræver. Men der er ingen tvivl om at krisen kradser også i Nordamerika.
Der er også dryppet en anden malurt i bægeret. For banen husede tidligere ikke andre motorløb overhovedet, så banen er trods gentagne ture med den lokale fejemaskine temmelig beskidt, og det tager altid mindst en dag at få banen kørt så ren og samtidig få lagt så meget gummi ned i banen at den begynder at blive den optimale højfartsbane som vi kender den. I år afvikler man også en afdeling af ChampCar mesterskabet på banen, men det vil ikke gøre den store forskel da Molson Indy Montreal løbet først køres 22-24. august, og ikke som forventet før F1 løbet. Ergo kan kørerne vanen tro se frem til en støvet og beskidt bane. Et faktum der uden tvivl vil betyde en del for fredagens kvalifikation, og ikke mindst den særlige fredagstræning rent tidsmæssigt.
FAVORITTER OG WILDCARDS I MONTREAL
Man kan beskylde løbene i Montreal for meget, men kedelige er de sjældent. Der er næsten altid drama på den lille canadiske ø, både Jean-Pierre Jabouille og senere den dengang unge Ligierpilot, Olivier Panis har begge brækket deres ben på banen. Ricardo Paletti blev efter et uhyggeligt uheld i startområdet dræbt i 1982. Paletti kørte op bag i Didier Pironis stallede Ferrari. Af mere morsomme hændelser kan nævnes den kostelige scene i 1991 med en jublende Nigel Mansell, som er gået over i historien.
Mens Mansell havde travlt med at vinke til publikum over sin længe ventede sejr, så stallede den store englænder sin racer FØR han nåede at krydse målstregen. En måbende Nelson Piquet kunne pludseligt trille forbi den bandende englænder i sin Benetton, og se sig selv som sejrherre. Banen kendes også som stedet hvor Jean Alesi med sin umulige Ferrari i 1995 fejrede sin til dato eneste Formel 1 sejr, efter at den førende Michael Schumacher måtte parkere sin havarerede Benetton racer.
Michael Schumacher er ikke overraskende favorit, ikke mindst fordi tyskeren har vundet løbet hele 5 gange. Men banens karakteristik passer bestemt også til den nye F2003-GA, som har en aerodynamik tilegnet højhastighedsbaner. Kimi Raikkonen har vist sig både hurtig og meget stabil i forårets første løb, og har ført VM stillingen i et godt stykke tid. McLaren vil sikkert også gøre alt hvad de kan for at sende deres efterhånden aldrende MP4/17D i en velfortjent pension med en sidste sejr. Juan Pablo Montoya vil givetvis også være klar til at gribe chancen, skulle den komme, selvom Williams FW25 ikke er teamets mest vellykkede chassis.
En klar outsider er den sprudlende Fernando Alonso, som i sin Renault R23 med Michelin dæk har en racer der har en uforlignelig aerodynamik, skræddersyet til en hurtig bane som Gilles Villeneuve. Man kan ikke nævne far uden at nævne søn og lokalhelt, Jacques Villeneuves navn. Jacques vil gøre alt hvad der står i hans magt for at placere sin B.A.R på podiet, så han kan hæve pokalen på den bane der ligger i hans elskede hjemprovins - for øjnene af hans trofaste fans.
CIRCUIT GILLES VILLENEUVE - RENT TEKNISK
Banen er lige så hård som den er smuk. Med de to lange lige stræk afbrudt af bratte og langsomme sving og to skarp hårnåle stiller den store krav til både motorer, bremser og dæk. Grundet kombinationen af lange lige, hurtige stræk og de mange langsomme chikaner er banen en medium/lav downforce bane.
Traditionelt er der en del der udgår af løbet med teknisk defekt, alt lige fra eksploderende bremser til dramatiske motoreksplosioner. Specielt bremserne får tæsk, i de hårde nedbremsninger ind til chikaner efter de hurtige langsider. Asfalten er langt fra glat og er endda flere steder ret bumpet. Så selve banen får ikke topkarakter af kørerne, selvom den er ulig de fleste andre i kalenderen. Banen sammenlignes ofte med Monaco, fordi betonvæggen står meget tæt på asfalten. Banerekorden tilhører Juan Pablo Montoya med en omgangstid på 1.15.960, sat i 2002.
Der er hele 3 gode overhalingsmuligheder på banen. Den første kommer lige efter start/mål under nedbremsningen til Senna chikanen. Man skal gennem chikanen i 2. gear, og herefter helt op til 6. gear før man når til den ekstremt snævre Island Hairpin, en anden af banens glimrende overhalingsmuligheder. Op af langsiden, gennem højre/venstre kombinationen som er sving 3 og 4, tages i 2. gear gennem kombinationen som egentligt er en chikane. Fuld gas igen gennem banens hurtigste sving med 240 km/t før en meget hård nedbremsning til en anden overhalingsmulighed, Pont de la Concorde chikanen. Det var her Olivier Panis kørte galt i sin Ligier og brækkede begge ben.
Denne chikane er vigtig, da den er altafgørende for farten ud på langsiden, hvor man kan nå 300 km/t før man bremser ned under broen. Under morgenens træning kan dette stykke være vådt af regn og dug og derfor ret glat. Man kan tage denne chikane - sving 8 og 9 -i tredje gear. Igen er udgangen kritisk da den er vigtig for den fart man bærer med ud på langsiden hvor man igen når op på knapt 300 km/t. nedbremsning til det mest oplagte overhalingsområde, den ekstremt snævre Virage de Casino hårnål som tages i andet gear. Den sidste langside følger, hvor man kan nå op på over 325 km/t før man når op til den sidste hårnål, som tages i tredje gear og man har igen nået start/mål området.
NÜRBURGRING - MERCEDES BENZ HJEMMEBANE - © Schlegelmilch
EUROPAS GRAND PRIX - MÆRK HISTORIENS VINGESUS
Nürburgring! Smag på navnet - N ü r b u r g r i n g. For en ægte motorsports entusiast er det ord der har mening. Det er ikke bare et sted, men et sted, der skal nævnes med værdighed. På samme måde som Monza og Spa har deres specielle plads i motorsportshistorien, så har Nürburgring også sit helt eget kapitel. Men mens Monza og Spa lever videre i let forkrøblede udgaver, set i forhold til fortidens storhed, har historien været mindre blid ved den engang så majestætiske bane i Eiffel bjergene.
Den gamle bane var i mange år hjem for Det Tyske Grand Prix. Det var en bane der var nok i sig selv. Om der var konkurrenter var i og for sig lige meget. På Nürburgring var det banen der skulle besejres. Lidt over 22 kilometer asfalt snoet dekorativ mellem træerne for foden af en gammel middelalderborg, mere poetisk og mere ægte kan racerløb næsten ikke blive.
Der blev kæmpet på banen gennem årene, men da 60'erne var blevet til 70'erne og sikkerhedsdebatten for alvor meldte sin ankomst, blev det mere og mere tydeligt at Nürburgring var blevet en anakronisme. Alligevel forblev den i kalenderen indtil 1976. Motorsport er ikke længere så nostalgisk som det engang var, men helt hjerteløse er man dog ikke. Og selv den dag i dag, er der plads en anakronisme som Monte Carlo. Forskellen i midten af 70'erne på det to baner, Monte Carlo og Nürburgring, var cirka 19 kilometer. Det kan lade sig gøre at sikre 3,3 kilometer bybane på en måde, så det trods alt er forsvarligt at køre løb der. 22 kilometer igennem bakket tærren og en masse træer er langt sværere at sikre.
Allerede før Niki Lauda blev forbrændt på banen i 1976 var det besluttet at Nürburgring måtte forsvinde fra kalenderen. Risikoen var for stor, og den spirende bevidsthed om sikkerhed umuliggjorde dens placering i Formel 1 kalenderen. Dermed ikke sagt at banen ikke blev savnet. Den var måske utidssvarende, men den var også en udfordring. Selv Niki Lauda lyder i sin selvbiografi så sentimental som det nu kan lade sig gøre for ham, når han skriver om sin pole-position der i 1975.
Navnet Nürburgring var dog alligevel så stort i den kollektive motorsportsbevidsthed, at man i starten 80'erne fik bygget en ny bane i et hjørne af den gamle bane. Bortset fra navnet er der ikke meget tilbage af den stolte fortid, der nu blot hviler som en skygge over stedet. Den gamle bane har til de moderne Formel 1 løb fået en tjans som parkeringsplads. Dog kan man med god ret forkæle sig selv ved at nyde de mange smukke og udfordrende kilometer gennem "Det grønne helvede" som den gamle Nordschleife kaldes, enten i sin egen gadebil eller også en adrenalintur med legendariske Sabine Smith i sin hurtige BMW M5 Ring-taxi. Husk at bestil tid i forvejen, hun er meget populær for dem der tør!
NURBURGRING - FORMEL TÆT PÅ DANMARK
Den gamle banes sørgelige skæbne skal dog ikke afholde nogen fra at ligge vejen forbi, hvis man skulle få lyst. Det er et af de løb der er tættest på Danmark, og derfor et oplagt udflugtsmål for Formel 1 gale danskere. Sandheden om moderne Formel 1 på Nürburgring er den, at banen er smal og med alt for få overhalingsmuligheder. Kombineret med moderne aerodynamik kan det gøre løbene en anelse statiske. Og af erfaring vides det, at et kedeligt Formel 1 løb er meget mere spændende live end det er i TV.
Det er dog ikke kun banen der skyld i de kedelige løb. Tidligere har løbet været henlagt til efteråret, hvor temperaturerne er en del lavere og regn kan forekomme i enorme mængder. De kølige temperaturer og den deraf nedsatte dækgrip gav faktisk et par glimrende løb. I 1995 leverede Michael Schumacher og Jean Alesi en af sæsonens bedste dueller, da de kæmpede om første pladsen. Det var også vejret der i 1999 gjorde at Johnny Herbert kunne vinde løbet i en Stewart-Ford. Så hvis vejret arter sig dårligt, er der gode muligheder for et fantastisk løb.
Helt uinteressant bliver det heller ikke, at det bliver til dette løb, at McLarens nye racer efter al sandsynlighed for sin debut. Og så skal det blive spændende at se, hvordan den står sig i kampen mod Ferraris nyeste superracer. Nürburgring er både Mercedes land og Schumacher land, og hvis det skulle være, er det også BMW land, så tilskuerne skal nok være tilfredse, næsten uanset hvad!
Er man dernede for at se løbet, er der, udover biler der fræser rundt på asfalt, faktisk en hel del ting man kan give sig til. Man bør besøge museet der ligger ved hovedtribunen. Der er en ganske nydelig udstilling af racerbiler, der har det tilfælles, at de på en eller anden måde har noget med Tyskland at gøre. Man kan se Gerhard Bergers Benetton-BMW fra 1986, eller man kan en Mercedes Gr. C racer - eller hvad med Fittipaldis Penske-Mercedes Illmor? Det bedste af det hele, er, at selvom det er løbsweekend, er museet ikke voldsomt overrendt, faktisk er det overraskende tomt. Til gengæld er der en behagelig luft derinde, hvis det er alt for varmt udenfor.
En anden ting, der også er et must er en tur gennem gaden i landsbyen Nürburg. Det vrimler med boder der vil sælge kuglepenne, kasketter, pølser, øl, kuglepenne, midlertidige tatoveringer, eller hvad nu hjertet begærer. Når man når ned i bunden af gaden, tynder det ud i boderne og det begynder at gå op af igen. Deroppe kan man finde skygge under træerne. Man kan finde et lille spisested, der faktisk ikke er overrendt, og som ikke har sat priserne op fordi der er Formel 1 i baghaven. Går man videre op kan nå helt op til Nürburg, den gamle middelalderborg. Helt op i tårnet kan man komme, her er heller ikke mange mennesker. Til gengæld er der en ubeskrivelig fantastisk udsigt fra dette, det højeste punkt i området.
MICHAEL SCHUMACHERS HJEMMEBANE - RENT TEKNISK
Nürburgring er med sine 5,148 m en moderne Formel 1 bane, og kræver traditionelt medium downforce for at få den fornødne stabilitet under nedbremsning og fart gennem de mange sving, understyring kan gøre livet meget surt for den enkelte kører. Til gengæld er asfalten ret ny, glat og jævn så banen er ikke så krævende rent dækmæssigt. Den oprindelige udlægning stammer som nævnt fra 1984, men det første sving blev i 2002 lagt så det giver en mere stadiumsagtig indføling. Banerekorden er sat af Michael Schumacher med 1,32.226 i 2002.
Tager man en omgang på banen, med udgangspunkt på start/mål langsiden så vil banen vise sig fra den side som så mange kørere værdsætter, det bløde flow som skaber en rytme. Denne langside er samtidigt det hurtigste sted på banen, hvor man nemt opnår 295 km/t ned mod det første sving, Castrol-S. Dette sving tages i tredje gear. Herefter følger en kort langside hvor man når op på 270 km/t i 5. gear som fører ind i den mere vanskelige del af banen. Her er et hurtigt venstresving som tages med 185 km/t, lige efter følger et snævert højresving kaldet Ford kurven, som er et 2. gears sving som tages med kun 110 km/t.
Raceren kommer herefter ud på endnu en kort langside hvor man kan nå omkring 280 km/t før man når ned til Dunlop hårnålen som gennemkøres i 2. gear med 90 km/t. Her er det vigtigt at racerens traction control fungerer effektivt da farten som opbygges her skal bæres ind i det meget hurtige kink som snuppes i 5. gear med 250 km/t. Dette sving er næsten fladt, man løfter bare lidt på gassen samtidigt med at man lige rører bremserne for at stabilisere raceren.
Hård acceleration ud af dette sving hvor man når 290 km/t i 7. gear før man når højre/venstre kombinationen RTL og BIT, som fører ned til den bagerste langside. Begge tages henholdsvis med 145 og 155 km/t. Den længste langside ned til chikanen er generelt den hurtigste del af banen, hvor man når 300 km/t før en meget hård nedbremsning til 2.gears svinget Vedool chikanen, som tages 100 km/t. På vej ind til Coca-Cola accelereres op til 225 km/t i 4. gear, før man bremser sig vej ned til 2. gear og 110 km/t for dette meget afgørende sidste sving på vej ud på den meget hurtige start/mål langside.
OPLEV FORMEL 1 MED GRAND PRIX TOURS OG F1JOURNAL.COM
Nu er vi nået præcist halvvejs i Formel 1 sæsonen 2003, og sjældent har kampen været så dramatisk. Vi har kunnet nyde godt af en kraftigt forbedret F1 dækning på dansk tv, hvilket absolut kun kan bifaldes. Men det er stadig ingenting, set i forhold til at høre de vrælende racere på egen hånd. Stemningen, lyden, de farverige fans og første parket til det de andre fans på arbejdspladsen kun taler om efter en søndag foran fjernsynet.
F1-rejsearrangøren GrandPrixTours har igen i år et udvalg af bus og flyrejser til de to baner som vi har givet en forsmag på ovenfor, og man vil som fremmødte danske fans allerede har oplevet blive eskorteret af ekspertise fra F1journal.com, der vil holde foredrag om F1, samt stå til rådighed for spørgsmål og diskussioner med turens rejsende. Du kan kontakte GrandPrixTours via deres hjemmeside her: www.grandprixtours.dk
Vi ønsker alle F1 fans to rigtigt forrygende løb, velkommen til anden halvdel af 2003 sæsonen !
Skrevet af Martin Møller-Thomsen og Aslak Vind
martin@f1journal.com & aslak@f1journal.com
