TYSKLANDS GRAND PRIX - HOCKENHEIMRING
Siger man Hockenheimring Baden Württenberg så tænker de fleste både på den oprindelige ultrahurtige 6,825 kilometer lange bane i Heidelberg med de uendelige, mørke skovklædte langsider, samt ikke mindst afløseren; den meget moderne 4,574 km Motodrom som blev introduceret ved Tysklands Grand Prix i 2002. Alt efter temperament kan man så foretrække enten den gamle højfartsbane, eller det nye layout som Herman Tilke har designet. Denne nye bane vil blive i Formel 1 kalenderen frem til 2008, med mindre at den hidsige strid mellem EU og FIA om tobaksannoncering løber helt af sporet.
En ung tysker, Ernst Christ, besluttede i 1930 at bygge en racerbane kaldet Triangel i Hockenheim. Midlerne kom fra en statslig arbejdsløshedskasse, og i 1932 kunne det første motorcykelløb afholdes på banen. I 1938 blev den lille bane ændret til Kurpfalsring, siden til Hockenheimring som F1 verdenen kørte på frem til 2001. Hockenheim by ligger 14 kilometer fra Heidelberg i Sydtyskland, og blev oprindeligt skabt ved at kæde et antal lokale sogneveje sammen til den oprindelige 7,1 kilometer lange bane, som man havde skåret igennem de enorme, flade skovområder, som på smukkeste vis pryder Heidelberg.
Banen var ret simpel, to langsider, klistret sammen af et hurtigt sving i den ene ende, og en langsommere hårnål i den anden, lige ved Hockenheim by. 25 Formel 1 grand prix løb er kørt på den klassiske højfartsbane, som i 1970 erstattede Nürburgring, som i et års tid blev midlertidigt lukket for modernisering. Da krigen i 1947 var slut, var Hockenheimring kun en skygge af sig selv og kun lokale tyske autoklubber sørgede for at holde asfalten i et stykke. Bortset fra et løb i 1948, som samlede næsten 300.000 besøgende, så skete der stort set intet på banen frem til 1955.
Stirling Moss og Karl Kling var blandt testkørerne som startede med at teste deres Mercedes Formel 1 racere på den hurtige bane, og et lokalt sportsvognsløb betød at den tyske bane igen vågnede op til dåd. Takket være et motorvejsbyggeri som gik forbi banen på sin vej til Karlsruhe, bare 35 kilometer væk, besluttede man at ombygge og modernisere den noget simple bane. I 1966 åbnede man den nye Hockenheimring, og banen var nu blevet kortet ned fra 7,1 km til 6,789 kilometer.
Racerne kom nu brølende ind i skoven og ned til et nyt 180 graders sving i den fjerne ende af banen, Grosser Kurs, og tilbage ind til et Mickey Mouse-agtig stadium kompleks, som var nødvendig da den omtalte motorvej skulle gå lige forbi banen. Samme krøllede kompleks eksisterer den dag i dag, blot i modificeret form. Efter 1976 overtog Hockenheim igen Tysklands Grand Prix, da det var slut for Nürburgring at afholde F1 grand prix på den gamle legendariske Nordschleife, takket være Niki Laudas uhyggelige ulykke.
Banen blev igen justeret med forskellige versioner af Ostkurven chikanen som erstattede den voldsomme Grosse Kurs chikane, men det var frem til 2001 små justeringer som ikke påvirkede længden i væsentlig grad. I de sene 1990´ere var F1 optaget af den kroniske mangel på overhalinger, og derfor valgte man efter krav fra FIA op til 2002 Tysklands Grand Prix at erstatte det meste af de to skovklædte langsider hvor publikum alligevel ikke kunne se bilerne, med en moderne Herman Tilke designet stadium bane.
Hockenheim blev kortet ned fra de seneste 6,825 km til kun 4,574 km. Tilke har simpelthen skåret de to langsider af, forbundet dem i stadiumkomplekset med en kurvet 960 m lang venstregående langside kaldet Parabolika, herefter kommer man ned til en hårnål ved navn Spitzkehre. Herefter kommer man via tre nye sving ned til det gamle stadium kompleks, som nu i revideret form kaldes Motodrom. Markant er den nye Mercedes tribune med 6,521 siddepladser, som danner rammen om den nye Motodrom. Den sydlige nu 125 meter lange og 2,500 siddepladser store tribune er netop i 2003 blevet udvidet, og blev indvidet ved en nylig Rolling Stones koncert på Motodromen.
Copyright - Schlegelmilch Photography
HVAD TIDEN KAN BRINGE - HOCKENHEIM
I 2002 startede Michael Schumacher på pole med en tid på 1.14,389, foran Ralf Schumacher og Rubens Barrichello. Michael Schumacher havde netop vundet sit 5 verdensmesterskab ved det foregående Frankrigs Grand Prix, og tog foran Juan Pablo Montoya sin første Hockenheim sejr siden 1995 foran 120.000 jublende tyske fans. Den tyske kører fra Kerpen er naturligvis umådeligt populær, og man kan ikke gå mere end få skridt før `Schumi´ dukker op i ord eller billede.
Han er naturligvis favorit til at vinde løbet igen, teammate Rubens Barrichello vandt sit første GP netop på Hockenheim i 2000, og vil gerne gentage succesen på det nye banelayout. Men de Michelin bestykkede teams har på det sidste vist imponerende storform, derfor er titeludfordreren Kimi Raikkonen i McLaren Mercedes en mand som man virkeligt bør satse på. Williams med Juan Pablo Montoya og Ralf Schumacher og Renault med især Fernando Alonso står klar til at stjæle point fra den tyske verdensmester, skulle Bridgestone fortsætte deres nedtur.
Som outsiders kan nævnes David Coulthard som virkelig har noget at bevise på motorleverandøren Mercedes´ hjemmebane. Mark Webber og Jenson Button har også gode kort, såfremt alt ellers flasker sig. Jordan Grand Prix skal give den ene af deres to F1 testkørere, Zsolt Baumgartner, sin første rigtige F1debut, når han deltager i teamets fredagstest session på Hockenheim og senere i år også på Hungaroring. Baumgartner kørte dog en demonstrationstur i en Jordan under sidste års Ungarns Grand Prix.
Guldkornet som de fleste husker fra løbet i 2002 på den nye bane var den fantastiske kamp mellem Juan Pablo Montoya og Kimi Raikkonen, som begge viste at der stadig kan kæmpes mandfolke dueller mellem to kørere der begge har is i maven og bollerne i orden. Selvom det var kampen om fjerdepladsen, så holdt de sig ikke tilbage. Først forsøgte Montoya sig på ydersiden af den hurtige finne nede i den nye hårnål, men bremsede for sent og Raikkonen vandt den første duel.
Columbianeren forsøgte sig igen, men heller ikke her lykkedes det. Først på vej ind i Motodromen tog Montoya indersiden af Kimi og selvom Raikkonen måtte køre på græsset, så tog Montoya først fjerdepladsen da Kimi skulle bremse ned til det næste sving. Se, så er det lige pludseligt som om man næsten ikke savner den gamle ultrahurtige Hockenheim bane. Den gamle Hockenheimring var virkelig en rå bane, som har krævet mange ofre. I tidligere tider kan det nævnes, at den dobbelte verdensmester, Jim Clark, i 1968 blev dræbt på banen i et F2 løb. Didier Pironi kørte i 1982 galt i sin Ferrari, slog adskillige kolbøtter og fik knust begge ben.
Af store stunder i tidligere tider kan nævnes Michael Schumachers første sejr på banen i 1995, hermed blev han den første tyske vinder af Tysklands Grand Prix på Hockenheim. Rubens Barrichello vandt trods en demonstrant på banen sit første F1 løb, og var rørende lykkelig på podiet. Alain Prost forsøgte i 1986 at skubbe sin TAG McLaren over målstregen efter at være løbet tør for benzin. En skæbne som TAG Mclaren teammate Keke Rosberg - på samme omgang - på pinligste vis måtte dele. Prost måtte året efter igen udgå i føringen bare 4 omgange før mål, takket være en defekt generator. Jos Verstappen havde i 1994 sin skræmmende benzinbrand i sin Benetton. Gerhard Berger vandt i 1997 sin karrieres sidste og meget flotte sejr, Hockenheim er rig på historie.
DEN TYSKE BANE - RENT TEKNISK
Den nye bane har sytten sving, heraf syv fra den gamle bane hvilket betyder at den rent teknisk gik fra en ultrahurtig lav downforcebane til en langsommere medium til høj downforce bane, som nu minder meget om den nye Nürburgring eller Magny-Cours. Banerekorden er 1.16,642, sat af Michael Schumacher i 2002. Topfarten var på den gamle bane sammen med Monza den absolut hurtigste i kalenderen, op mod 360 km/t på langsiderne. På motorsiden var den gamle bane en ren motorkiller, med fire langsider hvoraf en krævede at motoren gik på fuld gas i 15 sekunder. Ialt gik motorerne for fulde spjæld i samfulde 66,8 sekunder for hver omgang.
Med den nye banes layout er dette sat ned til 12 sekunders fuld gas på Parabolika, motoren vil samlet set være på fuld gas i 55 procent af en omgang, eller i alt 47 sekunder på hver omgang. Monza og Indianapolis vil fremover være de baner hvor den højeste topfart opnås. Til gengæld er der på den nye Hockenheim flere nedbremsninger og accellerationer, hvilket sætter store krav til racerens setup, bremser og navnligt bremsekølingen. Stabilitet under nedbremsninger er et must, traktion vil også være meget væsentlig, takket være de mange langsomme sving i lave gear.
Der er dog stadig tre hurtige sving, samt en hurtig langside hvilket stiller krav om et kompromis rent downforcemæssigt, dog stadigt med fokus på høj downforce. Sidste år var temperaturen næsten kvælende, og det er absolut ikke umuligt at det bliver endnu et varmt løb. Dette bør favorisere Michelin, og med Hockenheims mange accellerationer og nedbremsninger så vil især bagdækkene være udsat for blisters og ekstraordinær slidtage.
En typisk omgang på den nye Hockenheimring Baden Württenberg vil forme sig som følger. Man kører forbi start/mål langsiden med omkring 270 km/t i 5. gear, og i første sving, Nordkurve, vil man geare ned til 4. gear. Selve svinget tages med omkring 200 km/t, herefter kommer man ud på en kort langside, hvor man kommer op på 280 km/t, og holder 5. gear mens men nærmer sig sving 2.
Herefter når man til et kompleks af sving 2, sving 3 og 4. Det første af disse er et højresving, som er relativt langsomt 1. gears sving med omkring 110 km/t ved apex. Når man kommer ud af dette begynder svinget at åbne lidt op, ind mod sving 3 skifter man op til 2. gear, med omkring 110 km/t. Sving 4 er et venstresving, og selvom det ikke er fladt så er det et hurtigt 3. gears sving, som tages med 135 km/t.
Dette bringer raceren frem til Parabolika, som er en kurvet langside med samme længde som langsiden i Barcelona. Den tages med fuld gas med en topfart på 310 km/t. Herefter skal der bremses meget hårdt ned til sving 6, Spitzkehre, som er en meget snæver 1. gears hårnål, som tages med kun 70 km/t. Dette er nok banens bedste overhalingssted, hvis man ellers tør gå ind i en rå udbremsningsduel ind mod hårnålen. På vej ud accelleres hårdt op mod sving 7 med op til 300 km/t, svinget tages med 110 km/t og i 2. gear.
Således når man op til sving 8 med 290 km/t i 6. gear, og igen er der en meget hård nedbremsning, fordi det er et et snævert 90 graders venstresving. Det tages i 1. gear, denne gang med omkring 70 km/t. Sving 9 er et relativt blødt venstresving, og under accelleration ud af sving 8 vil man kunne tage dette med kun omkring 115 i 2. gear. Man bør kunne nå op på 215 km/t og 3. gear, før man bremser ned til sving 10, hvor man kun bremser let ned til 185 km/t, og hold 3. gear hele vejen igennem.
Nu er man på vej tilbage til den gamle bane, næste sving er nemlig det gamle højresving ind til Motodrom. Men takket være det nye banelayout og højere downforce vil man nå svinget med 280 km/t mod tidligere 330 km/t. Selve svinget vil være væsentligt hurtigere, takket være den ekstra downforce, og derfor kan ma tage det i 4. gear og 220 km/t, næsten 40 km/t hurtigere end på den gamle bane. Nede i Motodrom vil man nærme sig sving 13, Sacshkurve, en smule hurtigere end tidligere grundet den højere exithastighed fra sidste sving. Det vil blive en 265 km/t ankomst i 6. gear, og man kan bære lidt ekstra fart gennem dette lange venstresving. Det vil således være et 105 km/t, men stadig et 1. gears sving.
Sving 14 og 15 har altid været et ret vanskeligt lille kink, og nu er det blevet lidt nemmere med den ekstra downforce. Man kan tage det første sving med mellem 200 og 210 km/t i 3. gear, og det andet sving med 235 km/t i 4. gear. Man når det næstsidste sving mens man stadig er i 4. gear, med omkring 240 km/t, før man gearer ned til 3. gear til sving 16. Også dette sving vil være meget hurtigere end tidligere på grund af den ekstra downforce, og man vil kunne tage dette sving med 150 km/t i 3. gear. Sidste sving svarer til det næstsidste, og igen vil det være 150 km/t i 3. gear, men en god udgang af disse to sving vil være meget vigtigt fordi man herefter når start/mål langsiden.
Copyright - Schlegelmilch Photography
TAG MED TIL TYSKLANDS GRAND PRIX
Som en allerede fremmødt gruppe af danskere allerede har oplevet på flere baner i Europa, er dét der trækker allermest naturligvis stemningen. Den samme stemning kan man roligt forvente på den traditionelt velbesøgte publikumsbane Hockenheimring i Tyskland.
F1-rejsearrangøren GrandPrixTours har igen i år et udvalg af busrejser til banen. Denne vil samtidig blive eskorteret af ekspertise fra F1Journal.com, der vil holde foredrag om F1, samt stå til rådighed for spørgsmål og diskussioner med turens rejsende. Du kan kontakte GrandPrixTours ved at besøge deres hjemmeside hér.
Vi ønsker alle F1-fans en rigtig god F1-rejse. Husk at F1 også skal ses i virkeligheden!
Skrevet af Aslak Vind
aslak@f1journal.com
