ITALIENS GRAND PRIX — EN REJSE TIL DE VARMBLODEDE TIFOSI
Autodromo Nazionale Monza. Hjertet i italiensk motorsport, hvor Formel 1 har været afholdt siden 1950, og hvor tilskuerne har været så afgørende en del af historien. De entusiastiske italienere, der år efter år kommer valfartende til banen for at heppe på "La Scuderia" som de kalder Ferrari. Det er de berømte tifosi, der med deres ildhu hvert år kommer og støtter de røde racere, når de kommer drønende forbi, forhåbentlig mod stor ære og sejr på hjemmebane. Uanset om Ferrari år efter år ligger og kæmper nede midt i feltet, tropper de indædte tilhængere op, og støtter deres hold 110% Ingen andre steder i verden finder man så loyale, og varmblodede tilhængere. Som med alt andet sport i Italien, går man op i det med liv og sjæl, og når man så samtidig har så verdensberømt et mærke som "Ferrari", går det hele op i en højere enhed når der køres på Monza banen.
Det er nærmest en hellig treenighed, når Ferrari, Monza og tifosi nævnes i samme sætning. Det er så indgroet i folket i Italien, at præsten i Maranello ringer med klokkerne når Ferrari vinder på Monza. Det er ikke kun en del af deres liv én gang om året, men en afgørende brik i deres hverdag. Ingen andre steder tilbedes de røde Ferrari racere så åbenhjertet som på Monza. Det er her legender bliver skabt, og det er her man husker.
De dedikerede tifosi stormer altid banen efter et Grand Prix - © Schlegelmilch Photography
Selv da Nigel Mansell og Jean Alesi ikke længere kørte for Ferrari blev de hyldet af tifosierne når de kom rundt. Det betød ingenting. De havde været en del af Ferrari i en årrække, og man glemmer ikke bare sådan de stjerner der har været en del af drømmen igennem lang tid. Er respekten først vundet, kan den aldrig nogensinde falme igen, uanset hvem man kører for. Det ved Nigel Mansell mere end nogen anden, for han fik en royal velkomst da han kom i en Williams racer første gang siden skiftet fra Ferrari. Han kørte kun for "La Scuderia" i 1989 og 1990, men det var nok til at han i 1991 blev hyldet lige så meget som Ferrari kørerne. Hjerterne var vundet, og så er alt muligt. De legendariske tifosi er en indgroet del af Monza, og man kan ikke forestille sig et løb der uden hundredetusinde af skøre italienere, der fester hele ugen lang når deres helte kommer og besøger dem på Monza!
MONZA BANENS MOTORSPORTSHISTORIE
Det første spadestik til Monza banen bliver taget i 1922 - © www.monzanet.it
Monza banen er ensbetydende med motorsport, og i Italien også ensbetydende med Formel 1. Det har altid, på nær ét år, været vært for Italiens Grand Prix, og det lige siden 1950. Højfartsbanen er ganske simpelt hjertet i italiensk motorsport, hvor bilnavne som Ferrari, Alfa Romeo, Lamborghini, Maserati og mange andre navne har etableret sig. Det var på netop denne bane at Farina vandt det første Formel 1 mesterskab nogensinde i 1950, og han gjorde det i en italiensk bil; en Alfa Romeo.
Banen blev bygget af Milan Automobile Club i 1922. Det var klubbens 25 års jubilæum, så det skulle fejres, og man påbegyndte at bygge Monza Autodrome. Efter nogle små skænderier med lokalpolitikere fik byggeriet frit løb, og efter kun 110 dage var banen færdig, og d. 28. juli kørte Petro Bordino og Felice Nazzaro banen rundt som de første i en Fiat 570. Banen var 5,5 km. lang og havde de legendariske sving der krænger ligesom svingene i et NASCAR løb, og som svinget rundt på Indianapolis. Der var desuden en loop på 4,5 km. og i det hele taget havde man bygget en meget alsidig bane.
Motorcykelsporten er en meget stor del af Monzas historie - © www.monzanet.it
I 1938 blev de to krængende sving dog ofre for en kæmpe ombygning, og banen blev bygget udenom de gamle sving, der dog stadig findes den dag i dag! Den nye bane målte 6,3 km. og blev brugt helt frem til 1954. Der blev bl.a. også bygget en ny tribune der kunne huse imponerende 2000 tilskuere. Meget på den tid, men under 2. verdenskrig blev banen brugt til at opmagasinere krigsmateriel, og der blev kun kørt meget lidt ræs i den tid. I 1955 blev banen dog bygget om igen, og denne gang vendte man øjet mod en 10 km. lang bane, og var faktisk meget tæt på det originale design fra 1922. Det var på dette tidspunkt at den sidste store kurve inden start/mål langsiden blev lavet, og takket være dens lineære kurve blev den kaldt "Parabolica." Navnet var født, og kurven har heddet dette lige siden.
Monza banens legendariske skrå racerbane - © www.monzanet.it
De krængende kurver blev introduceret igen, og der blev lavet et par chikaner op til disse, og efter den forfærdelige ulykke i 1961 hvor elleve mennesker blev dræbt, blev der også gjort meget mere ud af sikkerheden. Langt flere, og bedre hegn blev stillet op, og banen påbegyndte en pågående modernisering.
Vingerne på Formel 1 bilerne begyndt at tage effekt, og højfartsbanen blev hurtigere og hurtigere, og krævede desværre også sine ofre, både i Formel 1, men også i motorcykelsport, som banen er blevet flittigt brugt til lige siden 1922. Derfor introducerede man flere og flere chikaner, for at nedbringe hastighederne, og undgå alle de forfærdelige dødsulykker.
GPDA (Grand Prix Drivers Association) tog fat i banens ledelse, og i 1972 blev to chikaner lavet. "Grande" og "Ascari", som stadig findes på banen i dag blev lavet for at minimere hastighederne. Chikanerne havde dog ikke helt den ønskede effekt, da der stadig var kørere der kørte galt, og chikanerne blev ironisk nok årsag til en del uheld. Alligevel forblev de på banen.
Op gennem 70erne og 80erne blev banen mere og mere populær, og man begyndte at bruge de mange nyopførte faciliteter til andet end blot motorsport, og Monza begyndte at sprede sine vinger. Stedet blev et livligt sted med masser af aktiviteter, og sådan er det stadig i dag. Lige siden 1922 har der været andet end Formel 1 på banen, og især små klasser og motorcykler har haft deres indtog. Der blev også udvidet i pitten, samt alle de ting som FOCA (Formule One Constructor's Association) krævede for at afholde et Formel 1 Grand Prix. En moderne bane var ved at tage form.
Monza banen har måtte undergå mange ombygninger i dets historie - © www.monzanet.it
I 1976 blev Lesmo kurven indført, og da fik banen sin 5,8 km. lange version, og den forblev således i mange år, helt frem til 1989. I årene 1988 – 1989 fik hele banen, inkl. tribuner og pit en kæmpe overhaling, og der blev gjort klar til en helt moderne bane, hvor alle krav fra FOCA, FISA (FIA) og andre organisationer blev mødt. Efter Ayrton Sennas død på Imola i 1994 gik Formel 1 i chok, og højfartsbaner skulle laves om. Der blev også lavet om på Monza, og en af de nu to Lesmo kurver blev lavet om, og alt i alt blev banen reduceret til 5,770 km. i stedet for de oprindelige 5,8 km.
1997 er sidste år hvor der er blevet lavet ændringer til banen, og den omkringliggende park. Der er blevet lavet flere tribuner, og de eksisterende blev forbedret, således at banen nu passer rigtig godt ind i parken.
Monza har været vært for Formel 1 Grand Prixet alle årene, helt tilbage fra 1950 og frem til i dag. Der var lige 1980 hvor løbet blev holdt på Imola, og grunden til dette afbræk var, at på det tidspunkt var Monza i færd med at ombygge så meget, at det var umuligt at køre der.
BANEN ER BERYGTET FOR SINE MANGE TRAGEDIER!
Desværre har stribevis af tragedier ramt denne bane, og det ikke mindst pga. de høje hastigheder. Den første, og til dato værste ulykke skete i 1928 da Emilio Materassi kørte galt i Italiens og Europas Grand Prix, og 28 mennesker blev dræbt! Igen i 1933 døde der tre kørere, Campari, Borzacchini og Czaykowski, der alle røg af på noget olie på banen.
I 1961 vandt Phil Hill mesterskabet på Monza med en sejr, men succesen blev overskygget af det forfærdelige, da holdkammeraten Wolfgang von Trips pløjede ind i tilskuerne v. Parabolica kurven, og 11 mennesker blev dræbt. Det var i en Ferrari.
Nu vi er ved tragedierne, så runder vi dem af med at nævne de andre tragiske begivenheder der er sket på Monza banen. I 1970 døde Jochen Rindt under kvalifikationen. Rindt skulle senere, post mortem, modtage hyldesten som verdensmester. Heldigvis er han den eneste denne tvivlsomme ære er overgået. Kun 8 år senere skete endnu et tragisk dødsfald. Det var svenske Ronnie Peterson, der i et sammenstød blev slemt forbrændt i sin bil, blev transporteret til hospitalet, men døde af sine kvæstelser. En historie der aldrig nogensinde er blevet ordentligt fortalt.
Derefter skulle der heldigvis gå mange år uden der skete noget, men i 2000 var der igen en forfærdelig ulykke på Monza banen. Et uheld på første omgang gjorde, at et hjul blev revet af en racer, og det fløj igennem luften, og ramte en flagdommer. Den italienske Paolo Gislimberti døde øjeblikkeligt.
I 2001 var Monza i chok efter terrorangrebet mod USA - © Schlegelmilch Photography
Året efter var Monza det første løb efter terrorangrebet mod USA d. 11. september. Ferrari kørte en racer uden reklamer, og med en sort snude som respekt for de døde under angrebene. Men heldigvis skete der ingen personskade det år, og har ikke gjort det siden.
RUNDT OM MONZA
En omgang startes ved at køre fra målstregen ned mod 'Prima Variante', en chikane lavet for at forkorte langsiden, hvor "Rettifilio" tribunen er (den dyreste af dem alle), og nedsætte hastigheden mod den næste kurve 'Curva Biassono'. Så kører man op mod 'Seconda Variante', som også er en chikane, drejer igennem denne og videre op mod Lesmo kurven, som er et dobbelt 90-graders højresving. Ud af Lesmo og så brager man ned mod en relativt harmløs 'Curva del Serraglio', og ned mod den berømte "Variante Ascari", en chikane opkaldt efter den dobbelte italienske verdensmester Alberto Ascari, der vandt begge sine mesterskaber med Ferrari. Ud af 'Ascari' og ud på den bagerste langside, som ender i den store hesteskoformede 'Parabolica' kurve, der ender på start/mål-langsiden.
Den første chikane er altid snæver, med masser af underholdning! - © Schlegelmilch Photography
Monza er på den måde en meget enkel bane, bestående af nogle få sving samt nogle chikaner der er lagt ind strategisk for at nedsætte hastigheden en smule. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at siden Hockenheim blev omdannet er Monza utvivlsomt kalenderens hurtigste bane, og vil altid ligge solidt til højrefoden hos de hold der har en kraftfuld motor.
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
