Som sædvanlig starter Formel 1 sæsonen i Australien. Verdensdelen der har højsommer midt i juleferien, og som de seneste mange år har været vært for mange underholdende, og spektakulære sæsonåbnere. 2004 bliver endnu et hak i skæftet for Albert Park, der igen afholder åbningsløbet for motorsportens fuldblodsklasse. En begivenhed der bliver set verden over af millioner af tv-seere, uagtet tidspunktet er skævt uanset hvor man befinder sig, lige på nær i Australien. Albert Park er en kæmpe naturpark der ligger midt i storbyen Melbourne, og de sidste mange år har parken lagt jord, og asfalt til årets første styrkeprøve blandt de deltagende parter i Formel 1.
Når sæsonen starter er det altid umuligt at spå en vinder, men kigger man i historiebøgerne, viser de seneste år, at den mægtige Michael Schumacher ikke må tages for let på. Der er favoritter, der er outsidere, og så er der det skønne faktum, at ingen aner noget som helst inden der fløjtes til start i Melbourne. Sæsonpremieren er altid spækket med spænding, da ingen aner hvordan de enkelte hold står i forhold til hinanden. Nye regulativer, nye ansigter og nye motorer skal afprøves for første gang i race-trim, og det borger altid for god underholdning, uventede hændelser og ofte uventede resultater.
AUSTRALIEN FEJRER 20 ÅRS F1 JUBILÆUM
I år er det 20. gang Australien afholder et Formel 1 Grand Prix, og for Albert Park er det niende gang der skal køres et løb her. Lige siden løbet kom til Albert Park i Melbourne har det været sæsonpremieren, og sådan fortsætter det altså også ind i 2004.
Formel 1 i Australien startede i november måned 1985, da det første løb ”down under” blev kørt i Adelaides gader. En bane der blev kørt på i alt 11 gange før løbet blev flyttet til Melbournes grønne områder. Ayrton Senna var manden på pole, men det den finske verdensmester fra 1982 Keke Rosberg der løb med sejren. Senna måtte vente helt indtil 1991 før han kunne få en sejr hjem i Australien.
Starten af Australiens Grand Prix anno 1985 Copyright: Adelaide F1 Historic Archives
Statistisk set har Ferrari vundet flest sejre, med i alt 5 triumfer på de hidtil 19 kørte løb. Gerhard Berger tog første skalp tilbage i 1987, og så gik Ferrari en ørkenvandring indtil de startede deres nylige dominans i sporten i 1999, hvor Eddie Irvine hev en sejr hjem. Derefter fulgte tre år med sikre sejre til Michael Schumacher, og i 2003 vendte bøtten så til skotske David Coulthards fordel, bag rattet i en McLaren-Mercedes MP4-17D. Med det rene hattrick er Schumacher også den der har flest sejre i Australien, mens der er mange der har vundet to gange, deriblandt Senna, Prost og Damon Hill.
ALBERT PARK – TEKNISK SET
Banen der ligger inde midt i byen, flot omgivet af parkens grønne natur, er ulig enhver anden bane i kalenderen. Det er en medium højfartsbane, hvilket betyder, at den er hurtig, men ikke med deciderede lange stræk som det ses på Monza og Suzuka. Selve udformningen kan ses på banekortet, og her er der én rigtig god overhalingsmulighed. Det er naturligvis for enden af start/mål-langsiden, hvor der takket være svingets udformning er rigtig god plads til at få placeret sig således, at manden foran har svært ved at dække sig. Banen kan være hård ved dækkene, og det gør, at der som minimum stoppes to gange for at skifte dæk, og påfylde brændstof.
Der skal køres i alt 58 omgange på den 5,303 km. lange bane, der til daglig bruges som almindelig vej.
Og det er netop det faktum, at banen ligger midt i en park, midt i en storby, der gør det så fantastisk. Hvert år samles organisatorerne til et kæmpe puslespil, når den indre by skal omdirigere hele trafikken, således man kan afspærre det store område i og omkring Albert Park, og omdanne det hele til en racerbane med tribuner, paddock, pit og p-pladser til de mange tusinde tilrejsende. Det er i sandhed en kæmpe forvandling denne del af millionbyen tager i ugerne op til løbet, og hele byen emmer af forventninger til denne kæmpe sportsbegivenhed det er, at skyde en Formel 1 sæson i gang.
FØR I TIDEN SLUTTEDE MAN I AUSTRALIEN – NU STARTER MAN HER
Da Australien gjorde sin debut som arrangør var det i Adelaide, og det var i slutningen af sæsonen. Sådan forblev det helt frem til da man flyttede til Melbourne, hvorefter løbet blev afholdt i starten af sæsonen. Det er efterhånden blevet en tradition som både kørere, teams, fans og ikke mindst arrangører er blevet ganske godt tilfredse med. Der ses som altid frem til at gå i gang med en ny sæson, og der er ikke noget bedre sted at starte, end ’down under’ hvor årstiden byder på høj sol og dejlige temperaturer, til forskel fra vejret i Europa der stadig godt kan bide lidt.
Australien har altid været garant for det spektakulære og uventede – Foto: Schlegelmilch Photography
Australien er starten på sæsonen. Det betyder at holdene alle starter fra nul. Ingen har den store erfaring med deres nye biler, mekanikerne og kørerne er lidt rustne efter en ferie hvor der ikke har været kørt rigtigt race i flere måneder. Der sker derfor altid uforudsete ting her. Af de mere dystre minder, husker vi det fatale sammenstød mellem Jacques Villeneuve og Ralf Schumacher, der desværre kostede en brandmand Graham Beveridge livet for nogle år tilbage. Sidstnævnte Ralf Schumacher var således også centrum for en skræmmende start da 2002 sæsonen blev skudt i gang. Han fløj bogstavelig talt henover Rubens Barrichellos Ferrari, og så var der ellers dømt kaos, som en Mark Webber i en Minardi så gik hen og profiterede på. En australier i sin debut i Australien scorer to VM-point for et hold med en nybagt australsk teamchef. Det hele gik op i en højere enhed for Minardi og Webber den dag, mens Ralf slap med skrækken.
Webber, Minardi og Stoddart løb med ’sejren’ i 2002 – Copyright: Minardi Press Office
I år kan vi se frem til endnu et spændende løb fra verdensdelen på undersiden af globussen. Der er fest og farver i gaderne i ugerne op til løbet, og tidligt søndag morgen kan vi så nyde morgenmaden med sæsonpremieren, som altid serveret med hårdtpumpede Formel 1 racere, og kørere. For statistikken viser, at man skal score point i Australien for at kunne gøre sig gældende i kampen om verdensmesterskabet. Så hold øjnene åbne for en sulten Michael Schumacher, Juan Pablo Montoya og Kimi Räikkönen, med outsiderne Fernando Alonso og Ralf Schumacher klar som høge til at snappe sejren foran de tre forhåndstippede VM-kandidater.
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
