F1JOURNAL.COM / F1 ANALYSE / PREVIEW - BELGIEN
BELGIENS GRAND PRIX PÅ SPA-FRANCORCHAMPS
Verdens bedste racerbane. Så simpelt kan det egentlig siges. Verdens bedste sving, perfekt situeret i Ardennerne, et bjerglandskab hvor uforudsigelige vejrforhold dikterer dagsordenen, og hvor legender er skabt på det djævelske sving, hvorunder den lille røde bæk rinder. Vi taler naturligvis om svinget hvor legenderne har kørt med klampen i kælderen, knoerne hvide af raseri for at holde rattet snorlige igennem den sindssyge kurve og den voldsomme stigning. Et sted hvor drengene er blevet sorteret fra, og hvor mændene er kommet op på toppen af svinget med endnu flere hår på brystet. Navnet er Eau Rouge. Navnet emmer af historie, fantastisk historie og en meget, meget farlig kurve der har kostet flere uhyggelige uheld. Sidste år blev vi pga. tobakspolitik frarøvet os det klimaks på Formel 1 sæsonen at komme til Eau Rouge, men i år er svinget tilbage. Svinget der kendetegner den bane alle kørerne elsker allemest. Belgiens svar på Indianapolis i USA og Silverstone i England. Banen der har sin faste plads i motorsportshistorie: Spa-Francorchamps.
Spa er dog mere end blot det største sving i verden. Det er også Kemmel langsiden, Stavelot, Blanchimont langsiden og Bus Stop chikanen, samt ikke mindst La Source hårnålen, hvor kørerne brager ned mod ved starten. Det er alle navne der klinger godt i entusiasternes øren, og specielt dem der har besøgt banen tidligere. Jeg selv havde den fornøjelse at være dernede og være helt tæt på. For på Spa-Francorchamps kan man faktisk godt komme rimelig tæt på hist og pist, og det er kræs for dem der gerne vil have revet ørene af eller lege amatørfotograf og knipse et par Formel 1 racere på tæt hold. Der er ganske simpelt noget specielt over atmosfæren i Belgien. Banens beliggenhed, historien og så det faktum, at man ved at alle kørerne også personligt mener, at dette er kalenderens højdepunkt. Spa-Francorchamps er simpelthen Formel 1. Hele essensen af at køre stærkt på de mest umulige steder kommer så klart til udtryk her gennem svinget Eau Rouge, og hvem husker ikke Mika Häkkinens overhaling af Michael Schumacher i 2000 da stakkels Ricardo Zonta måtte agere statist da rivalerne kom tordnede forbi ham i BAR raceren? Jovist. Historie er der masser af her.
Kimi Räikkönen foran Juan Pablo Montoya i La Source hårnålen – © West Online
I år tager feltet til Spa-Francorchamps med VM så godt som afgjort. Michael Schumacher og Ferraris F2004 har tromlet henover konkurrenterne i år, og netop oppositionens indbyrdes kamp om en enkelt podieplacering i hvert Grand Prix har gjort livet let for La Scuderia Ferrari Marlboro, og de har således med en yderst opsat Schumacher nemt kunne hive begge titler hjem. Hvis ikke allerede det er afgjort inden Belgien, er det måske her det sømmes endeligt fast. McLaren har med deres reviderede MP4-19B endelig fået de sølvgrå racere tilbage på ret kurs. En nedtur der startede med Mika Häkkinens udbrændte motor på Indianapolis i 2000 har været længe om at ramme bunden, og med de pinlige MP4-18A og MP4-19 ramte de så endelig bunden, og det hårdt. Men Adrian Newey har alligevel samlet sig selv op fra gulvet, og med en stilren MP4-19B ser det nu endelig ud til, at Ferraris tidligere ærkerival nu er ved at rejse sig som en fugl Fønix. Imens har BAR-Honda og Renault dog skuffet lidt som sæsonen har skredet frem. De har ikke gjort de nødvendige fremskridt i forhold til bl.a. McLaren, og er hægtet en anelse af. WilliamsF1 har nærmest status quo. Bilen er blevet aerodynamisk forbedret med en ny pakke midt på sæsonen, men den interne uro der er i holdet gør det svært at motivere hele staben, og når så samtidig Ralf Schumacher må udgå pga. en voldsom ulykke er det svært med skiftende kørere ved hvert Grand Prix. Alt i alt ligger det derfor op til en dyst mellem de to ærkerivaler fra Woking og Maranello. McLaren vs. Ferrari, Kimi vs. Michael. Schumacher har sejret på Spa imponerende seks gange, og der er lagt op til en syvende triumf i Belgien medmindre Kimi Räikkönen formår at få det hele til at gå op i en højere enhed.
HISTORIEN BAG BELGIENS GRAND PRIX OG SPA-FRANCORCHAMPS
Belgiens Grand Prix har ikke altid været afholdt på Spa-Francorchamps. Ved to lejligheder blev der kørt på Nivelles, mens der i ti år blev kørt på Zolder banen. Derudover har der været kørt på Spa omkring 40 gange. Det var her det hele startede tilbage i 1950 da Juan Manuel Fangio kørte sin Alfa Romeo til sejr, og det var her Michael Schumacher i 2002 fejrede sin sjette sejr på banen i sin F2002. Og de store kørere har alle stemplet deres navn i historiebøgerne på netop Spa-Francorchamps. Fangio vandt her tre gange. Den perfekte Jim Clark kørte til sejr fire år i træk fra 62 – 65, Ayrton Senna hev fem sejre hjem hvoraf de fire var i træk fra 88 – 91 og til sidst Michael Schumacher der har seks trofæer fra Belgiens Grand Prix. Alle store navne der for altid vil pryde historiebøgerne, og de har netop konsolideret sig ved at være dem der udmærkede sig på Spa.
Banen Spa-Francorchamps blev grundlagt i 1920. Jules de Thier var redaktør på avisen ”La Meuse” og hans ven Henri Langlois Van Ophem var præsident for den belgiske motorsportsforening RACB (Royal Automobil Club Belgium). De mente bestemt de snoede veje i bjergerne mellem de små byer Stavelot, Malmedy og Francorchamps måtte være det perfekte sted at anlægge en racerbane. Så sagt, så gjort. I 1922 kunne man for første gang byde motorcyklerne indenfor, og to år senere afholdt man det første 24 timers løb på Francorchamps banen. I 1925 afholdt man så Europas Grand Prix for single-seaters og Antonio Ascari vandt i en Alfa Romeo. Op gennem tyverne og trediverne kørte motorcyklerne og 24 timers løbene jævnligt indtil man i 1939 opfandt Eau Rouge. Den stejle stigning op over den lille bæk med det røde vand blev lavet, så man kunne få noget spektakulært over banen. Den interne konkurrence mellem den gamle Nürburgring (Nordschleife) var stor, og der skulle skabes noget der kunne gøre Francorchamps banen til noget specielt. Et vanvittigt sving blev skabt og en legende fik liv.
Eau Rouge som det så ud i 1962 uden afskærmninger - © Schlegelmilch Photography
Under krigen var der naturligvis ingen aktivitet på banen, men i 1947 blev banen genåbnet og de årlige aktiviteter med motorcyckler, 24 timers løbene og Grand Prix’erne blev igen afholdt. I 1950 kom Formel 1 så til og med Juan Manuel Fangios første sejr begyndte den nyere og mere moderne æra for banen. Men i 1970 stoppede man med at køre på den gamle Francorchamps bane. Den 14 km. lange bane igennem Ardennerbjergene havde udlevet sin tid. De alt for hurtige lange stræk skulle elimineres, og specielt strækningen mellem Les Combes og Blanchimont skulle der gøres noget ved. Kørerne blev mere og mere usikre over forholdene, og sikkerheden blev et stort emne eftersom bilerne blev hurtigere og hurtigere, og afkørselsarealer og hegn var på daværende tidspunkt ikke noget man havde noget af. Det skulle der laves om på, og derfor flyttede man løbet til Nivelles og Zolder. Banen blev ombygget, og det gør, at banen ser ud som den gør i dag.
Det tog otte år at gøre den nye bane klar, og med det nye navn Spa-Francorchamps blev banen relanceret og i 1983 gjorde den sit comeback i Formel 1 regi. Det var Alain Prost der skulle være den første til at vinde et Grand Prix på den nye 7 km. lange bane. Året efter kørte man igen på Zolder, der havde været vikar for Francorchamps og her vandt Michele Alboreto det sidste Formel 1 løb på den bane. I 1985 var Formel 1 tilbage på Spa og har været det lige siden. Således kunne Ayrton Senna i ’85 tage sin første skalp på Spa og nogle år senere blev han en ren konge på banen med fire sejre fra 88 – 91. Ingen kunne røre mesteren her, og specielt ikke når der var regn. Noget en anden kører senere har gjort ham efter. Ham kender vi alle som manden der vinder alle løbene i år; Michael Schumacher.
I regnen kunne ingen følge kongen af Spa; Ayrton Senna – © Schlegelmilch Photography
SPA-FRANCORCHAMPS TEKNISK SET
Spa er en højfartsbane. En af de sidste baner der står som den har været siden dens fødsel. Svinget Eau Rouge er dog blevet tilpasset gennem årene, og er knap så risikabelt som det var tilbage i 50’erne og 60’erne, men ikke desto mindre stadig en udfordring for kørerne og mekanikerne. For bunden rammer altså asfalten når stigningen op af svinget begynder. Har man de rigtig dyre guldbilletter kan man se splinter fra undervognens træplanke sprøjte ud fra bagenden af bilerne hver gang de kommer forbi for fuld gas.
Banen starter med at kørerne kører ned mod La Source hårnålen. Her er tæt, og i 1998 så vi et massesammenstød af biler, da David Coulthards McLaren pludselig stod sidelæns og de andre kørere bragede ind i ham og det resulterede i et harmonikasammenstød større end nogensinde før i Formel 1 historien. Når kørerne så forhåbentligt er sikre igennem La Source kører de ned mod Eau Rouge, hvorefter de tordner op gennem svinget og ud af Kemmel langsiden. Her når de topfarten på langt over 300 km/t og bremser ned til Les Combes chikanen, hvor Mika overhalede Michael i 2000. Videre herfra til Bruxelles-svinget (Rivage) og ned mod de to Gauche Pouhon sving, hvor bl.a. Sølv8 tribunen befinder sig. En tribune der normalt er godt fyldt med danskere. Videre herfra op mod Stavelot svingene, og derfra ud af Blanchimont langsiden. Igen når bilerne en farlig tophastighed, noget Luciano Burti kan snakke med om da han klippede Irvines Jaguar i 2001 og kørte frontalt ind i dækbarrieren. En farlig afkørsel der kunne have kostet Prost-køreren livet, men han slap med skrækken. Efter Blanchimont bremser de ned til Bus Stop chikanen, der er en kombination af et venstresving efterfulgt af et skarpt højresving der leder bilerne ud på start/mål-langsiden og så skal de igen bremse hårdt ned til La Source hårnålen og endnu en omgang kan starte.
De mange snørklede chikaner er en direkte modpart til de lange stræk der er på banen. Det skal derfor være et knivskarpt kompromis mellem masser af vejgreb i chikanerne og masser af tophastighed på de lange stræk. Der hældes mest til det sidste, da topfarten stadig er afgørende på Spa-Francorchamps og frihøjden under bilen er ikke lavere end her i Belgien. Den høje topfart kræver også nogle solide dæk der kan modstå det intense pres der er under den konstante høje fart og de hårde nedbremsninger, og adskillige pitstop kan derfor forventes, da dækkene får en hård medfart her. Brændstof bruges der også masser af når pedalen smides i bund på Kemmel og Blanchimont.
En low-downforce bane som det hedder på nudansk hvor vingerne ikke skal kreere ret meget modstand, og hvor bilen helst bare skal skydes af sted som et projektil. Det er også det der før banen så farlig, da hastighederne er noget voldsommere her end på banen de netop har besøgt forud for dette; Hungaroring, der sammen med Monaco er den langsomste bane i kalenderen. Fornemmelsen for kørerne er derfor en helt anden end den de får i Ungarn. En helt anden verden.
Regn og uforudsigelighed er næsten uundgåeligt på Spa-Francorchams – © Schlegelmilch Photography
TAG MED TIL BELGIENS GRAND PRIX
Banen i Belgien er den nærmeste Formel 1 bane vi kan køre til, og det samtidig med at den er så kendt som den er, gør at mange danskere rejser hertil hvert år. Jeg selv var dernede i 2002, da jeg interviewede Giorgio Pantano og fik set et F3000 løb hvor selv samme italiener vandt i sin Coloni Motorsport racer, efterfulgt af et Formel 1 løb om søndagen hvor Michael Schumacher detroniserede resten af feltet. Vores faste samarbejdspartner Grand Prix Tours arrangerer naturligvis busture til Spa-Francorchamps igen i år, og du kan læse mere om dette på www.gptours.dk
Oplev den unikke stemning der er på Spa-Francorchamps banen. De mange tilskuere, den høje fart, det fantastisk sving Eau Rouge og den atmosfære der er i en bus fyldt med mennesker der har samme svaghed for brændt gummi som én selv. Besøg og bestil på www.gptours.dk . God tur!
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
BELGIENS GRAND PRIX PÅ SPA-FRANCORCHAMPS
Verdens bedste racerbane. Så simpelt kan det egentlig siges. Verdens bedste sving, perfekt situeret i Ardennerne, et bjerglandskab hvor uforudsigelige vejrforhold dikterer dagsordenen, og hvor legender er skabt på det djævelske sving, hvorunder den lille røde bæk rinder. Vi taler naturligvis om svinget hvor legenderne har kørt med klampen i kælderen, knoerne hvide af raseri for at holde rattet snorlige igennem den sindssyge kurve og den voldsomme stigning. Et sted hvor drengene er blevet sorteret fra, og hvor mændene er kommet op på toppen af svinget med endnu flere hår på brystet. Navnet er Eau Rouge. Navnet emmer af historie, fantastisk historie og en meget, meget farlig kurve der har kostet flere uhyggelige uheld. Sidste år blev vi pga. tobakspolitik frarøvet os det klimaks på Formel 1 sæsonen at komme til Eau Rouge, men i år er svinget tilbage. Svinget der kendetegner den bane alle kørerne elsker allemest. Belgiens svar på Indianapolis i USA og Silverstone i England. Banen der har sin faste plads i motorsportshistorie: Spa-Francorchamps.
Spa er dog mere end blot det største sving i verden. Det er også Kemmel langsiden, Stavelot, Blanchimont langsiden og Bus Stop chikanen, samt ikke mindst La Source hårnålen, hvor kørerne brager ned mod ved starten. Det er alle navne der klinger godt i entusiasternes øren, og specielt dem der har besøgt banen tidligere. Jeg selv havde den fornøjelse at være dernede og være helt tæt på. For på Spa-Francorchamps kan man faktisk godt komme rimelig tæt på hist og pist, og det er kræs for dem der gerne vil have revet ørene af eller lege amatørfotograf og knipse et par Formel 1 racere på tæt hold. Der er ganske simpelt noget specielt over atmosfæren i Belgien. Banens beliggenhed, historien og så det faktum, at man ved at alle kørerne også personligt mener, at dette er kalenderens højdepunkt. Spa-Francorchamps er simpelthen Formel 1. Hele essensen af at køre stærkt på de mest umulige steder kommer så klart til udtryk her gennem svinget Eau Rouge, og hvem husker ikke Mika Häkkinens overhaling af Michael Schumacher i 2000 da stakkels Ricardo Zonta måtte agere statist da rivalerne kom tordnede forbi ham i BAR raceren? Jovist. Historie er der masser af her.
Kimi Räikkönen foran Juan Pablo Montoya i La Source hårnålen – © West Online
I år tager feltet til Spa-Francorchamps med VM så godt som afgjort. Michael Schumacher og Ferraris F2004 har tromlet henover konkurrenterne i år, og netop oppositionens indbyrdes kamp om en enkelt podieplacering i hvert Grand Prix har gjort livet let for La Scuderia Ferrari Marlboro, og de har således med en yderst opsat Schumacher nemt kunne hive begge titler hjem. Hvis ikke allerede det er afgjort inden Belgien, er det måske her det sømmes endeligt fast. McLaren har med deres reviderede MP4-19B endelig fået de sølvgrå racere tilbage på ret kurs. En nedtur der startede med Mika Häkkinens udbrændte motor på Indianapolis i 2000 har været længe om at ramme bunden, og med de pinlige MP4-18A og MP4-19 ramte de så endelig bunden, og det hårdt. Men Adrian Newey har alligevel samlet sig selv op fra gulvet, og med en stilren MP4-19B ser det nu endelig ud til, at Ferraris tidligere ærkerival nu er ved at rejse sig som en fugl Fønix. Imens har BAR-Honda og Renault dog skuffet lidt som sæsonen har skredet frem. De har ikke gjort de nødvendige fremskridt i forhold til bl.a. McLaren, og er hægtet en anelse af. WilliamsF1 har nærmest status quo. Bilen er blevet aerodynamisk forbedret med en ny pakke midt på sæsonen, men den interne uro der er i holdet gør det svært at motivere hele staben, og når så samtidig Ralf Schumacher må udgå pga. en voldsom ulykke er det svært med skiftende kørere ved hvert Grand Prix. Alt i alt ligger det derfor op til en dyst mellem de to ærkerivaler fra Woking og Maranello. McLaren vs. Ferrari, Kimi vs. Michael. Schumacher har sejret på Spa imponerende seks gange, og der er lagt op til en syvende triumf i Belgien medmindre Kimi Räikkönen formår at få det hele til at gå op i en højere enhed.
HISTORIEN BAG BELGIENS GRAND PRIX OG SPA-FRANCORCHAMPS
Belgiens Grand Prix har ikke altid været afholdt på Spa-Francorchamps. Ved to lejligheder blev der kørt på Nivelles, mens der i ti år blev kørt på Zolder banen. Derudover har der været kørt på Spa omkring 40 gange. Det var her det hele startede tilbage i 1950 da Juan Manuel Fangio kørte sin Alfa Romeo til sejr, og det var her Michael Schumacher i 2002 fejrede sin sjette sejr på banen i sin F2002. Og de store kørere har alle stemplet deres navn i historiebøgerne på netop Spa-Francorchamps. Fangio vandt her tre gange. Den perfekte Jim Clark kørte til sejr fire år i træk fra 62 – 65, Ayrton Senna hev fem sejre hjem hvoraf de fire var i træk fra 88 – 91 og til sidst Michael Schumacher der har seks trofæer fra Belgiens Grand Prix. Alle store navne der for altid vil pryde historiebøgerne, og de har netop konsolideret sig ved at være dem der udmærkede sig på Spa.
Banen Spa-Francorchamps blev grundlagt i 1920. Jules de Thier var redaktør på avisen ”La Meuse” og hans ven Henri Langlois Van Ophem var præsident for den belgiske motorsportsforening RACB (Royal Automobil Club Belgium). De mente bestemt de snoede veje i bjergerne mellem de små byer Stavelot, Malmedy og Francorchamps måtte være det perfekte sted at anlægge en racerbane. Så sagt, så gjort. I 1922 kunne man for første gang byde motorcyklerne indenfor, og to år senere afholdt man det første 24 timers løb på Francorchamps banen. I 1925 afholdt man så Europas Grand Prix for single-seaters og Antonio Ascari vandt i en Alfa Romeo. Op gennem tyverne og trediverne kørte motorcyklerne og 24 timers løbene jævnligt indtil man i 1939 opfandt Eau Rouge. Den stejle stigning op over den lille bæk med det røde vand blev lavet, så man kunne få noget spektakulært over banen. Den interne konkurrence mellem den gamle Nürburgring (Nordschleife) var stor, og der skulle skabes noget der kunne gøre Francorchamps banen til noget specielt. Et vanvittigt sving blev skabt og en legende fik liv.
Eau Rouge som det så ud i 1962 uden afskærmninger - © Schlegelmilch Photography
Under krigen var der naturligvis ingen aktivitet på banen, men i 1947 blev banen genåbnet og de årlige aktiviteter med motorcyckler, 24 timers løbene og Grand Prix’erne blev igen afholdt. I 1950 kom Formel 1 så til og med Juan Manuel Fangios første sejr begyndte den nyere og mere moderne æra for banen. Men i 1970 stoppede man med at køre på den gamle Francorchamps bane. Den 14 km. lange bane igennem Ardennerbjergene havde udlevet sin tid. De alt for hurtige lange stræk skulle elimineres, og specielt strækningen mellem Les Combes og Blanchimont skulle der gøres noget ved. Kørerne blev mere og mere usikre over forholdene, og sikkerheden blev et stort emne eftersom bilerne blev hurtigere og hurtigere, og afkørselsarealer og hegn var på daværende tidspunkt ikke noget man havde noget af. Det skulle der laves om på, og derfor flyttede man løbet til Nivelles og Zolder. Banen blev ombygget, og det gør, at banen ser ud som den gør i dag.
Det tog otte år at gøre den nye bane klar, og med det nye navn Spa-Francorchamps blev banen relanceret og i 1983 gjorde den sit comeback i Formel 1 regi. Det var Alain Prost der skulle være den første til at vinde et Grand Prix på den nye 7 km. lange bane. Året efter kørte man igen på Zolder, der havde været vikar for Francorchamps og her vandt Michele Alboreto det sidste Formel 1 løb på den bane. I 1985 var Formel 1 tilbage på Spa og har været det lige siden. Således kunne Ayrton Senna i ’85 tage sin første skalp på Spa og nogle år senere blev han en ren konge på banen med fire sejre fra 88 – 91. Ingen kunne røre mesteren her, og specielt ikke når der var regn. Noget en anden kører senere har gjort ham efter. Ham kender vi alle som manden der vinder alle løbene i år; Michael Schumacher.
I regnen kunne ingen følge kongen af Spa; Ayrton Senna – © Schlegelmilch Photography
SPA-FRANCORCHAMPS TEKNISK SET
Spa er en højfartsbane. En af de sidste baner der står som den har været siden dens fødsel. Svinget Eau Rouge er dog blevet tilpasset gennem årene, og er knap så risikabelt som det var tilbage i 50’erne og 60’erne, men ikke desto mindre stadig en udfordring for kørerne og mekanikerne. For bunden rammer altså asfalten når stigningen op af svinget begynder. Har man de rigtig dyre guldbilletter kan man se splinter fra undervognens træplanke sprøjte ud fra bagenden af bilerne hver gang de kommer forbi for fuld gas.
Banen starter med at kørerne kører ned mod La Source hårnålen. Her er tæt, og i 1998 så vi et massesammenstød af biler, da David Coulthards McLaren pludselig stod sidelæns og de andre kørere bragede ind i ham og det resulterede i et harmonikasammenstød større end nogensinde før i Formel 1 historien. Når kørerne så forhåbentligt er sikre igennem La Source kører de ned mod Eau Rouge, hvorefter de tordner op gennem svinget og ud af Kemmel langsiden. Her når de topfarten på langt over 300 km/t og bremser ned til Les Combes chikanen, hvor Mika overhalede Michael i 2000. Videre herfra til Bruxelles-svinget (Rivage) og ned mod de to Gauche Pouhon sving, hvor bl.a. Sølv8 tribunen befinder sig. En tribune der normalt er godt fyldt med danskere. Videre herfra op mod Stavelot svingene, og derfra ud af Blanchimont langsiden. Igen når bilerne en farlig tophastighed, noget Luciano Burti kan snakke med om da han klippede Irvines Jaguar i 2001 og kørte frontalt ind i dækbarrieren. En farlig afkørsel der kunne have kostet Prost-køreren livet, men han slap med skrækken. Efter Blanchimont bremser de ned til Bus Stop chikanen, der er en kombination af et venstresving efterfulgt af et skarpt højresving der leder bilerne ud på start/mål-langsiden og så skal de igen bremse hårdt ned til La Source hårnålen og endnu en omgang kan starte.
De mange snørklede chikaner er en direkte modpart til de lange stræk der er på banen. Det skal derfor være et knivskarpt kompromis mellem masser af vejgreb i chikanerne og masser af tophastighed på de lange stræk. Der hældes mest til det sidste, da topfarten stadig er afgørende på Spa-Francorchamps og frihøjden under bilen er ikke lavere end her i Belgien. Den høje topfart kræver også nogle solide dæk der kan modstå det intense pres der er under den konstante høje fart og de hårde nedbremsninger, og adskillige pitstop kan derfor forventes, da dækkene får en hård medfart her. Brændstof bruges der også masser af når pedalen smides i bund på Kemmel og Blanchimont.
En low-downforce bane som det hedder på nudansk hvor vingerne ikke skal kreere ret meget modstand, og hvor bilen helst bare skal skydes af sted som et projektil. Det er også det der før banen så farlig, da hastighederne er noget voldsommere her end på banen de netop har besøgt forud for dette; Hungaroring, der sammen med Monaco er den langsomste bane i kalenderen. Fornemmelsen for kørerne er derfor en helt anden end den de får i Ungarn. En helt anden verden.
Regn og uforudsigelighed er næsten uundgåeligt på Spa-Francorchams – © Schlegelmilch Photography
TAG MED TIL BELGIENS GRAND PRIX
Banen i Belgien er den nærmeste Formel 1 bane vi kan køre til, og det samtidig med at den er så kendt som den er, gør at mange danskere rejser hertil hvert år. Jeg selv var dernede i 2002, da jeg interviewede Giorgio Pantano og fik set et F3000 løb hvor selv samme italiener vandt i sin Coloni Motorsport racer, efterfulgt af et Formel 1 løb om søndagen hvor Michael Schumacher detroniserede resten af feltet. Vores faste samarbejdspartner Grand Prix Tours arrangerer naturligvis busture til Spa-Francorchamps igen i år, og du kan læse mere om dette på www.gptours.dk
Oplev den unikke stemning der er på Spa-Francorchamps banen. De mange tilskuere, den høje fart, det fantastisk sving Eau Rouge og den atmosfære der er i en bus fyldt med mennesker der har samme svaghed for brændt gummi som én selv. Besøg og bestil på www.gptours.dk . God tur!
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
