F1JOURNAL.COM / F1 ANALYSE / PREVIEW - ITALIEN
Sig navnet Autodromo Nazionale Monza. Lad det ligge på tungen og simre. Nyd hvordan det smager. Som et glas god rødvin til en lille italiensk ret. Sig så ord som Curva di Lesmo, Varianti Ascari, Variante della Roggia og Curva Parabolica. Kan du smage den italienske atmosfære. Nej det er ikke menukortet på en italiensk restaurant det her. Derimod er det navnet på nogle af svingene på en af de mest atmosfærefyldte baner i verden. Det er selvfølgelig hjertet af italiensk motorsport vi snakker om. Autodromo Nazionale Monza eller Monza banen, som den i daglig tale kaldes for. En af de få baner, som har været med i Formel 1 siden starten i 1950, og med en historie større end de fleste andre baner i verden. Kun baner som Indianapolis Motor Speedway, Le Mans og Monaco Grand Prix banen nyder samme spændende historie som Monza banen i Italien. Monza banen kan med få ord beskrives som fart, Ferrari og tifosi. Farten på Monza har altid været høj, og selv om man har lavet flere hastighedssænkende ombygninger, så har Monza altid været en højfartsbane. En bane med en historie som vidner om menneskets lyst til at bryde de fysiske grænser for hvad der muligt, og som emmer af så meget historie, at når man så står på banen bliver man nødt til at stoppe op, tage et par dybe indåndinger og mærke ånden fra de mange store kørere som har sat deres aftryk på denne bane. Ferrari er Italiens stolthed og bliver af de mange tifosis nærmest tilbedt som var det vor herre Kristus, der stod bag mærket og Jomfru Maria, der havde født Enzo Ferrari. Som Kent Kirkegaard Jensen skrev sidste år. "Det er nærmest en hellig treenighed, når Ferrari, Monza og tifosi nævnes i samme sætning. Det er så indgroet i folket i Italien, at præsten i Maranello ringer med klokkerne når Ferrari vinder på Monza. Det er ikke kun en del af deres liv én gang om året, men en afgørende brik i deres hverdag. Ingen andre steder tilbedes de røde Ferrari racere så åbenhjertet som på Monza. Det er her legender bliver skabt, og det er her man husker." Monza er for de italienske tifosi, som Mekka er for pilgrimme. Et sted man skal besøge mindst en gang i livet. Det er her livet får mening, og man får frelse. Jeg oplevede det selv sidste år på denne bane, og jeg vender frygtelig tilbage i år for at få mere af dette narkotikum. En vaskeægte tifosi - Copyright Michael D. Larsen HISTORIEN BAG MONZA Monza banens historie strækker sig helt tilbage til 1922. Dengang havde Milan Automobile Club 25 års jubilæum, og det blev fejret med opbygningen af Autodromo Nazionale Monza beliggende i Monza park. Som var det i dag, så skulle de lokale politikere prøve at spænde ben for projektet, men vi ved alle, at det ikke lykkedes. 110 dage efter det første spadestik var taget stod Italiens mest omtalte racerbane færdig. Komplet med loop, stejlkurver og de lange lige stræk, der er Monza banens karakteristik. Banen blev indviet den 28. juli, da de to italienere Petro Bordino og Felice Nazzaro kørte banen rundt i en Fiat 570. Siden hen har banen gennemgået flere ombygninger. Den seneste i år 2000, da man ombyggede den første chikanesektion til et skarpt højresving efterfulgt af et venstresving, der ledte bilerne tilbage på den normale del af banen igen. Du kan læse mere om Monza banens mangeårige historie i Kent Kirkegaard Jensens preview fra 2003 (http://www.f1journal.com/f1_analyse/ana_pre_030901a.html). MONZA BANENS HISTORIE ER IKKE KUN ROSENRØD 1961 blev året, hvor USA fik deres første og eneste ægte verdensmester i Formel 1. En sejr på Monza sikrede amerikaneren Phil Hill verdensmesterskabet, men det var kun en lille solstråle på den dag, hvor holdkammeraten Wolfgang von Trips blev dræbt og tog 11 tilskuere med sig. Wolfgang von Trips ulykke skete ved Parabolica kurven, der var blevet bygget i 1955. Dengang var det dog en rigtig stejlkurve, og navnet Parabolica stammer fra svingets konstruktion. Man kan stadig se, hvor den oprindelige Parabolica munder ud, når man ser tvbilleder af bilerne, der kommer ud af den nuværende Parabolica kurve. To mørke kapitler mangler stadig at blive skrevet. I 1970 fik vi historiens første verdensmester, der tragisk nok blev kåret efter sit dødsfald. Efter en nedbremsning mod Parabolica fik han bremsesvigt og bilen drejede skarpt til venstre, ramte sikkerhedsmuren og blev skubbet tilbage på banen uden forenden af bilen. Jochen Rindt døde efter sigende på stedet af interne blødninger og et smadret brystparti, men officielt døde Jochen Rindt først i ambulancen på vej mod hospitalet i Milan. Jochen Rindt blev senere kåret som verdensmester efter, at den eneste reelle titelkandidat Jacky Ickx ikke scorede point nok til at tage titlen. Vittorio Brambilla blev også bragt på hospitalet, da han blev slået bevidstløs af et dæk, der havde ramt ham i hovedet, mens Hans Stuck også blev ramt i hovedet af et løst hjul. Hans Stuck var rystet, men slap heldigt fra uheldet, mens Riccardo Patrese i mange år havde en sort skygge over sig, som køreren der var skyld i Ronnie Petersons død. Ronnie Peterson er den sidste Formel 1 kører, der er blevet slået ihjel på Monza, men i 1993 kunne det være gået gruelig galt. Christian Fittipaldi kører på den sidste omgang få hundrede meter før det ternede flag ind i holdkammeraten Pierluigi Martinis Minardi-Fords baghjul og vender 360 grader rundt i luften inden han lander på banen og glider over målstregen. Desværre ramte tragedien igen i år 2000, da et massesammenstød under nedbremsningen til Variante della Roggia sender vragdele og dæk rundt på banen. Uheldigvis bliver flagdommeren Paolo Gislimberti ramt af et dæk og bliver slået ihjel på stedet. Paolo Gislimberti er den sidste person, der er blevet slået ihjel i forbindelse med afviklingen af et Formel 1 løb, men Ralf Schumacher blev sidste år skadet under en test på Monza banen i ugen op til Formel 1 løbet. De næste to år vandt Alberto Ascari i en Ferrari, mens den senere fem dobbelte verdensmester Juan Manuel Fangio måtte vente til 1953 før han tog et hattrick af sejre med sejre i 1953, 1954 og 1955. Kigger man på resultatlisten over vinderne af Grand Prixet på Monza, så finder man en hel del kørere, der udover at have vundet Grand Prixet på Monza også senere har vundet verdensmesterskabet i Formel 1. Vi nævner i flæng Nino Farina (VM 1950), Juan Manuel Fangio (VM 1951, 1954, 1955, 1956 og 1957), Alberto Ascari (VM 1952 og 1953), Phil Hill (VM 1961), Jim Clark (1963 og 1965), Graham Hill (VM 1962), Jackie Stewart (VM 1969, 1973 og 1975), Denny Hulme (VM 1967), Emerson Fittipaldi (VM 1972 og 1974), Mario Andretti (VM 1978), Jody Scheckter (VM 1979), Nelson Piquet (VM 1981, 1983 og 1987), Alain Prost (VM 1985, 1986, 1989 og 1993), Niki Lauda (VM 1975, 1977 og 1984), Ayrton Senna (VM 1988, 1990 og 1991), Nigel Mansell (VM 1992), Damon Hill (VM 1996) og selvfølgelig Michael Schumacher (VM 1994, 1995, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004). En af de verdensmestre, der aldrig har haft det nemt på Monza er Mika Hakkinen, der vandt VM for McLaren-Mercedes i 1998 og 1999. Mika Hakkinen fik aldrig nogen sejr på Monza. Det samme gjorde Keke Rosberg og Alan Jones heller ikke. De har begge vundet VM for Williams i henholdsvis 1982 og 1980. Et højdepunkt som Michael Schumacher aldrig glemmer var løbet på Monza i 2000, der både blev præget af en tragedie i form af flagdommer Paolo Gislimbertis død og et mindre sammenbrud hos verdensmesteren Michael Schumacher. Løbet på Monza indbragte Michael Schumacher hans sejr nummer 41, og netop det antal var det samme som Michael Schumachers idol Ayrton Senna opnåede i Formel 1, og det var en meget bevæget Michael Schumacher, der måtte opgive at gennemføre pressekonferencen. 16. september en anden dato der kom til at betyde noget i Formel 1. Det var på denne dato, at Juan Pablo Montoya vandt sit første Formel 1 løb, da han vandt i sin Williams-BMW foran Rubens Barrichello og Ralf Schumacher, men det var også ved dette løb, at Ferrari ærede ofrene fra 11. september ved at køre med en bil uden reklamer og sort snude. Man krydser start/målstregen med omkring 320 km/t, mens man accelerer ned mod det første sving, hvor man opnår en fart på omkring 355 km/t inden man bremser kraftigt ned til den meget svære første chikane. Bremsestyrken er på over 3.5G ved dette sving og man er på bremsen i over 180 meter inden man tager det første sving med ca. 70 km/t. Ved den første chikane skærer man ind over kantstenene. Det er vigtigt for at opnå en god omgangstid. En god udgang er meget vigtigt på grund af den kommende langside. Curva Grande er nem at køre igennem og man nærmer sig den anden chikane med - Variante della Roggia med omkring 330 km/t. Igen er det hårdt på bremsen med et bremsetryk op mod 4G før svinget, hvor man kører igennem med ca. 95 km /t. Derefter kommer en kort langside, hvor man nærmer sig 260 km/t og indgangen til den første Lesmo. Man bremser lidt før den første Lesmo og drejer ind i dette højresving med omkring 165 km/t. Den første Lesmo er rimelig hurtig, men ikke så hurtig som tidligere. Området mellem de to Lesmo sving har en del skygge på grund af træerne, så banetemperaturen kan være lavere her. Man accelerer igen op til 260 km/t inden man tager den anden Lesmo med ca. 150 km/t. Parabolica er en af de bedste sving på Monza banen. Det er et højresving, der er meget hurtigt og meget langt og det er meget vigtigt fordi det er det sidste på omgangen. Man bremser ned efter 100 meter skiltet og man kører igennem i 3. eller 4. gear alt efter gearopsætningen. Man skal have en god balance i bilen og man skal helst kunne gå på gassen så tidligt som muligt. Man kører med meget lidt downforce, så man vil enten få under- eller overstyring gennem svinget. Det er muligvis det vigtigste sving fordi pitlangsiden er så lang. En god udgang er derfor nødvendig for at få mest fart over målstregen. Derfor er det ikke en dum ide at sætte et par penge på Michael Schumacher som vinder af løbet på Monza. Eneste grund til at lade være er, at han giver pengene så lidt tilbage, at det dårligt nok kan betale sig. Michael Schumacher tog sit syvende verdensmesterskab i Ferraris løb nummer 700 på Spa-Francorchamps, og det skal nok blive fejret på Monza, og er der noget Michael Schumacher hellere end gerne vil, så er det at lade sig hylde som verdensmester og Grand Prix vinder på Monza. Rubens Barrichello kunne også være en mulighed, men han har sjældent været på Michael Schumachers niveau i år. Derfor skal man nok ikke regne så meget med ham med mindre Ferrari i form af Ross Brawn og Michael Schumacher siger god for en sejr til ham. Der er nemlig stadig en teoretisk chance for at Rubens Barrichello mister andenpladsen i Formel 1 til Jenson Button. Med fire løb tilbage er der kun 23 point ud af 40 mulige imellem Rubens Barrichello og Jenson Button. Mere sandsynligt er det, at Spa-Francorchamps vinderen Kimi Raikkonen har fået blod på tanden, og fart i McLaren-Mercedes raceren, der virker til at fungere godt på lav - til medium down force banerne. Mere tvivlsom bliver Renault formodentlig. Renault plejer at fungere godt på de andre typer baner, men ikke på en bane som Monza, og med lidt krise internt i teamet er Renault ikke et team i samme harmoni som tidligere på sæsonen. MONZA - EN BANE MED ATMOSFÆRE Der findes en del restauranter lige udenfor Monza banen. En af disse hedder El Cordobes, og den udmærker sig at det er en af de restauranter, som Formel 1 teamsene spiser på, når de er på Monza for at teste. Under Grand Prix weekenden er der ikke nogle kørere at se på restauranten, men man kan stadig støde på et par mekanikere, der er inde for at spise noget god mad. Når man går ind i restauranten og venter på at få anvist et bord kan man nyde de mange pokaler, som restauranten har fået og de mange billeder, der hænger på væggene. Og så er priserne absolut fair. Inde på banen kan man også slå tiden ihjel. Flere teams har officielle boder stående. Nogle med udstillinger af deres biler, og sidste år kunne man finde både Jaguar, McLaren, Ferrari (hos Bridgestone), Williams og Toyota have udstillingsbiler stående.
Husk Formel 1 skal opleves live. For eksempel med Grand Prix Tours, der tilbyder rejser til Formel 1. |
||||