USA'S GRAND PRIX SET I BAKSPEJLET
Det niende Grand Prix i sæsonen markerede midtpunktet på den længste sæson nogensinde i Formel 1 historien. Et løb der utvivlsomt vil blive husket for det store mandefald der var, og de omstændigheder der gjorde, at Minardi fik sit første point siden Australiens Grand Prix 2002 med Mark Webber bag rattet, samt Takuma Satos første podieplacering. Derudover nogle spektakulære uheld fra Fernando Alonsos og Ralf Schumachers side, der heldigvis begge endte med at kørerne slap mirakuløst i forhold til hastighederne. Tyskeren måtte dog være sengeliggende i nogle dage, da han fik rigtig mange overfladiske knubs samt en mindre hjernerystelse.
At Minardi fik point
var ikke mindst takket være en noget tidlig nedbremsning af en
Toyota der forårsagede en kædereaktion af uheld bag sig
i første sving, samt en del tekniske defekter af forskellig art,
og naturligvis de to solouheld med Fernando og Ralf. Nå ja, og
så vandt Michael Schumacher og Ferrari naturligvis, men det er
der jo ikke noget nyt i. Uanset hvor mange biler der udgår, er
Ferrari altid repræsenteret med minimum to røde biler på
banen.
Baumgartner gjorde USA's GP til en festdag for Wilux
Minardi Cosworth – Copyright: Minardi Media
FREDAGENS FRI TRÆNING
Under fredagens fri træning gjorde Takuma
Sato og Felipe Massa sig lettere uheldigt bemærket da de stødte
sammen. Heldigvis skete der ikke andet end lidt materiel skade. Oppe
i toppen af tabellen blandede Satos testkører Anthony Davidson
sig naturligvis som altid blandt de hurtigste, mens specielt Toyota
og McLaren gjorde sig positivt bemærket med alle kørere
helt oppe blandt de hurtigste. Ferrari og specielt Rubens Barrichello
var hurtigst, og brasilianeren skulle lørdag flot fortsætte
sine hurtige takter.
LØRDAGENS
KVALIFIKATION
Om
lørdagen fortsatte Ferrari med at dominere, og det med Rubens
Barrichello i spidsen. Prækvalifikationen blev afviklet uden drama,
mens der i kvalifikationen trods alt skete en anelse mere. Det blev
nemlig ikke den sædvanlige magtdemonstration fra den regerende
verdensmester, der i stedet måtte se sig slået af en formstærk
holdkammerat, der samtidig landede sin første pole i denne sæson.
Rubinho var urørlig i lørdagens kvalifikation
i sin tobaksfrie F2004 – Copyright: Ferrari Press Office
Rubens Barrichello var nemlig i storform, da han som den sidste kørte
ud i sin F2004 og med 0,177 sek. henviste Michael Schumacher til startplads
nummer to. Lige bag de to herrer parkerede de to BAR-Honda kørere
deres respektive BAR006 slæder, mens der i tredje startrække
holdt to stk. FW26 med Montoya foran Ralf S. Knap så heldigt gik
det for Renault, der også gerne vil lege med oppe foran. Alonso
blev en anonym nier, mens Jarno Trullis motor lød meget gusten
på vej rundt, og italieneren valgte da også at køre
direkte i pit, for derefter at skifte motor og indkassere straffen,
der i dette tilfælde var ligegyldig, da tiden alligevel dikterede
en startplads som sidste mand. Overraskelserne derudover var der ingen
af, da hakkeordenen syntes meget godt repræsenteret da lørdagens
kvalifikation var overstået.
SØNDAGENS
GRAND PRIX
Det var nemlig
først på ’race day’ at der skulle komme gang
i underholdningen på The Brickyard.
I et løb med masser af drama, voldsomme afkørsler, diskvalifikation og point til overraskende kørere var det dog stadig Michael Schumacher der kørte først over stregen med holdkammerat Rubens Barrichello lige bagefter til at fuldende triumfen, mens japanske Takuma Sato hev sin første tredjeplads hjem. Et løb der måske bedst vil blive husket for den uhyggelige afkørsel Ralf Schumacher havde op i barrieren på Indianapolis’ skrå langside, og så fik Minardi point!
Kun ét minut
før start ser vi Juan Pablo Montoya stiger ud af sin FW26 for
derefter at spurte ned til garagen, hvor han hopper ned i reservebilen,
mens mekanikerne bugserer den forladte bil væk samtidig med, at
resten af feltet er ude på sin opvarmningsrunde. Columbianeren
når det hele, og tager starten fra pitten.
Med nød og næppe sørger Schumacher
for to røde i front i starten – Copyright: Ferrari Press
Office
Starten af løbet var knap gået før de første
tre biler udgik. Rubens kom godt fra start og holdt Michael Schumacher
bag sig, mens Takuma Sato gjorde alt for at komme forbi den seksdobbelte
verdensmester. Lige bag ved kom Fernando Alonso flyvende i sin Renault
R24, og på ydersiden igennem de første to sving overhalede
han finske Kimi Räikkönen og lå derfor som nummer fire.
Længere
nede var der dog kaos. Toyotas Cristiano da Matta var alt for langsom
ud af den første kurve, og det sendte Jaguars Christian Klien
op bagi brasilianerens TF104, og uheldigvis for Giorgio Pantano, Gianmaria
Bruine og Felipe Massa blev de tre kørere uskyldige ofre i denne
sammenhæng. Det fik sikkerhedsbilen ud, og mens vragene blev fjernet
fik Montoya således indhentet feltet, og profiterede naturligvis
på de mange udgåede efter blot én omgang.
I de første sving var der et virvar af
F1 biler der vendt alle vegne – Copyright: Ford Media
Få omgange efter bliver løbet frigivet igen, men der går
ikke ret lang tid før spanske Fernando Alonso kører galt
på langsiden. En punktering gør Renault raceren umulig
at styre, og Alonso har en voldsom kollision. Heldigvis sker der ham
intet, og han kan selv gå fra ulykkesstedet. Så heldig er
Ralf Schumacher ikke en omgang senere.
Tyskeren mister kontrollen med sin FW26 op mod langsiden, og snurrer rundt og rammer barrieren, hvorefter bilen kurrer ude af kontrol. Den stopper midt på banen, og de andre biler er meget tætte på at ramme ham da de kører forbi første gang. Sikkerhedsbilen kommer ud igen, og det tager adskillige omgange før Ralf Schumacher er blevet hentet ud af sin bil, og lagt på en båre hvor ryg, nakke, ben og alt andet er fikseret fuldstændigt. Der tages ingen chancer, og knap ti minutter senere køres Ralf af sted i en ambulance.
Løbet gives
frit igen, og mens Michael Schumacher nåede at pitte er de to
BAR-Honda racere bag ham lette i tankene, da de ikke pittede, og indleder
således en nådesløs jagt på tyskeren. Schumacher
holder dog både Sato og Button bag sig, selvom de gjorde en god
figur, indtil de to racere går i pit skiftevis. Button først,
dernæst Sato og så Button ind igen et par omgange senere,
og denne gang direkte i garagen selvom han lige havde udført
et par gode overhalinger på banen. Endnu en mystisk udgået
bil i et løb hvor udgåede biler skulle sætte dagsordenen
for løbsresultatet.
15 sek. for
langsom til at hente sin reservebil giver sort flag! – Copyright:
Schlegelmilch Photography
En mand der i særdeleshed
havde profiteret på de mange udgåede biler var Juan Pablo
Montoya. Efter at være startet fra pitten ligger han pludselig
som nummer to, men det får hurtigt en ende. Lige pludselig sænker
der sig et sort flag fra FIA, og så må colombianeren se
sin flotte indsats fordufte til ingen verdens nytte.
Endnu en der ikke
ser målstregen er Jaguars Mark Webber. Dennes motor går
pludselig i brand på vej ned af langsiden, og flammer og røg
stiger fra R5’eren mens australieren hurtigt kommer ud af bilen,
hvis flammer slukkes fornemt af en brandmand.
Her går
det galt for stakkels Mark Webber – Copyright: Schlegelmilch Photography
Til
allersidst udgår også Giancarlo Fisichella i sin Sauber,
og så er der pludselig point til Minardis ungarske kører
Zsolt Baumgartner. I sandhed et underligt løbsresultat hvor alle
otte gennemførende kørere får point, og hvor Takuma
Sato endelig får sin første podieplacering. Japaneren kørte
nemlig disciplineret hele vejen igennem, og profiterede naturligvis
også på andres uheld, ligesom alle andre gjorde det.
I front en
glad ung japaner, i baggrunden den sædvanlige vinder – Copyright:
Schlegelmilch Photography
Og så var der
naturligvis lige ham foran. Michael Schumacher holder sjovt nok Rubens
Barrichello bag sig, selvom denne ved flere lejligheder ser hurtigere
ud end tyskeren, og den seksdobbelte verdensmester kan krydse stregen
på Indianapolis som sejrsherre for 78. gang i sin karriere. Otte
sejre ud af ni mulige… der er ikke så mange bevingede ord
at knytte hertil som ikke allerede er blevet nævnt på et
eller andet tidspunkt. Det er skræmmende så overlegen Ferrari
er. Et mere passende ord kan jeg ikke lige p.t. finde.
Af
Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
