MALAYSIAS GRAND PRIX SET I BAKSPEJLET
Efter Australiens Grand Prix var der stor spænding om hvorledes sæsonens anden løbsweekend ville stå sig i fohold til gyseren i Albert Park. Kunne dette løb overhovedet komme op i knæhøjde med Melbourne? Forventningerne var store men ængstelsen ligeså stor for at Malaysia skulle blive løbet der skubbede alle brikker ind i de vante rammer. Men sådan skulle det ikke gå i sæsonens sædvanligt vis varmeste løb. Malaysia skulle nemlig vise sig at blive endnu en neglebider.
Det var et løb der på mange måder var første tegn på et generationsskifte indenfor Formel 1. Både på kørerfronten og på teamfronten. To brølende unge løver viste hvilket kørerstof de er gjort ud af - dels det velkendte navn Kimi Raikkonen, men også det friske spanske pust, Fernando Alonso. På teamsiden var det Renault der løb med alle overskrifterne, og udfra denne ene weekend at dømme, kan den franske mastodont meget vel blive en udfordring for mindst ét af de tre topteams. Og de viste os samtidig, at der kan være noget om snakken - nemlig at der rent faktisk kan være en fordel ud af at deltage i den frivillige testsession fredag morgen - noget der kan have en positiv indflydelse på de fire deltagende teams evne til at vælge dæk og setup.
FREDAGENS KVALIFIKATION
Fredag var realiteternes dag i Malaysia. Efter det næsten uvirkelige løbsresultat i Australien, blev tingene normaliseret efter fredagens kvalifikation. Verdensmesteren kørte igen hurtigst, hans sekundant Barrichello næsthurtigst - Montoya og de to McLaren kørere fulgte lige efter, og Ralf Schumacher brølede igen i den, og endte nede på en skuffende trettendeplads. For at gøre en kort historie kort, var bilerne i midterfeltet solidt plantet hvor de skulle - i midterfeltet. Foruden Ralf skuffede også Olivier Panis og Jacques Villeneuve med henholdsvis fjortende og femtende tid.
Og sidst i tidstabellen fandt man de biler og kørere man ligesom forventede at finde der. De to Jaguarer, de to Minardier og Ralph Firmans Jordan. Der var ikke nogle overraskelser der på nogen måde for alvor kunne skabe en spænding op til lørdagens afgørende kvalifikation. Det var på en eller anden måde blevet hverdag igen i Formel 1.
Minardi blev brugt til at sende et politisk budskab - © Minardi
LØRDAGENS KVALIFIKATION
Med fredagen i baghovedet var der derfor lagt op til "Just another Saturday" som en engelsk kommentator så elegant valgte at beskrive det. Men han tog fejl - han tog grueligt fejl. Det blev ikke Michael Schumacher der tog pole positionen om lørdagen. Det blev heller ikke Rubens Barrichello. Og det blev ved gud heller ikke hverken David Coulthard, Kimi Raikkonen, Juan-Pablo Montoya eller Ralf Schumacher som man så kunne forvente sig i frontposition på Sepang.
Det blev til tre "rekorder" i ét hug for den unge Fernando Alonso, da han tog pole position i tiden 1:37.044. Han var således den første spanioler nogensinde i pole position - den yngste i F1-historien nogensinde - og den største overraskelse i F1 i lang lang tid. Og for at køre det overraskende billede komplet, gik hans teamkammerat, Jarno Trulli, ind på en andenplads kun små to tiendedele efter ham. De nye regler slog øjensynligt til igen.
Hvem havde forestillet sig dette syn i en kvalifikationskonference før sæsonen? - © Renault F1
Renaultbilen er godt omend rimelig konservativt designet, og den franske motor er faktisk for tiden rimelig hestekræftsvag. Kilder i F1-pitten mener således at den var så meget som 120hk svagere end de to topmotorer fra BMW og Ferrari i Melbourne. Og man forventer ingen opgradering af Renault-motoren før tidligst i San Marinos Grand Prix. Så det var ikke så lidt af en overraskelse at de to gul-blå racere gik hurtigst gennem kvalifikationsomgangene på Sepang-banen.
I kølvandet på de to franske biler fulgte tre kendinge i form af Michael Schumacher, David Coulthard og Rubens Barrichello, og på sjettepladsen Nick Heidfelds Sauber-racer i fornyet form, efter den skuffende indsats i Melbourne. Kimi Raikkonen fulgte på syvendepladsen og Juan-Pablo Montoya blev hurtigste Williams-kører på ottendepladsen. Hans teamkammerat, Ralf Schumacher skuffede igen og havnede helt nede på en syttendeplads. Noget der efterdels har sat gang i rygterne om at han nu er under skærpet overvågning i Williams-teamet - i både positiv og negativ forstand.
De to Renault-racere klar side om side - © Renault F1
Jenson Button, der var blevet udkvalificeret to gange af Jacques Villenueve to gange i Australien, var forrest dennegang på niendepladsen, hvorimod canadieren var at finde nede på en tolvteplads. De to Toyota-racere holdt mellem de to ærkerivaler, med Olivier Panis lige foran den dugfriske Cristiano da Matta. Og Da Matta var begyndt at vise tænder overfor franskmanden - der var kun så lidt som tre tusindedele mellem de to rød-hvide Toyota-kørere.
Resten af feltet bestod af en Sauber-racer med Frentzen bag rattet, de to Jaguar-racere med Fisichella i Jordan foran sig, de Minardi-biler og Ralph Firman som pølsen i rosin-enden. Så det var ikke hverken Jordan, Jaguar eller Minardi der gav anledning til det store samtaleemne op til søndagens løb, men derimod det imponerende resultat af Alonso og Renault, samt en endeløs vurdering af hvor stor en indflydelse benzinmængden havde på kvalifikationsresultatet. Og ved samme lejlighed, om Renault kunne omsætte et forventet tidligt pitstop til et flot løbsresultat. Kunne det tænkes at Renault ville blive det første team siden 1999 der vandt et løb foruden de tre topteams, Ferrari, McLaren og Williams?
SØNDAGENS LØB PÅ SEPANG
Spændingen kunne mærkes på ydersiden af tøjet da starten til Malaysias Grand Prix skulle gå en tidlig morgen dansk tid. Cristiano da Matta havde et problem med sin Toyota og måtte starte fra pitten. Hans ellevteplads i kvalifikationen var dermed spildt og en plads på gridden stod tom. Da kørerne skulle ud på paradeomgangen, forblev Jacques Villeneuves BAR-Honda på sin plads, og teamet måtte pænt skubbe den tilbage i pitten, inden feltet returnerede til deres pladser på gridden. Villeneuves racer blev ikke klar, og canadieren kom aldrig ud at køre i selve løbet.
Starten på Malaysias Grand Prix - © Ferrari Press Office
Da lamperne gik kom begge Renault-racerne pænt afsted med Michael Schumacher lige i haserne. David Coulthard havde lavet en kanonstart og hentede også ind på Trulli indenom op mød første sving. Alonso gik først igennem svinget fulgt af Trulli og Schumacher samt Coulthard side om side. Schumacher pressede på og puffede til Jarno Trulli i en manøvre der nok blev lidt overfortolket sidenhen i specielt den tyske og italienske presse. Det er et svært sving og Schumacher havde oversatset i håbet om at kunne gå indenom Trulli - resultatet blev at de begge fortsatte ud af banen, og måtte samle op på løbet igen.
I samme forvirrende moment lykkedes det til gengæld tidligere Williams-tester Antonio Pizzonia og båtte godt og grundigt op bagi i Juan-Pablo Montoya, hvis løb dermed var elimineret. Godt nok kunne Montoya køre Williams-raceren haleløst tilbage til pitten. Men det tog hans mandskab det meste af 2½ omgang at sætte et nyt hækparti på bilen, hvorefter resten af løbet var at betragte som en ren og skær testsession for Montoyas vedkommende.
Schumacher påkørerTrulli i første sving - © Schlegelmilch Photography
I tredje omgang gik Michael Schumacher ligeledes i pit - han for at få sat en frisk frontvinge på bilen, og kom tilbage på banen i fjortende position. David Coulthards McLaren gav op i de første omgange og Schumacher havde stadig tilbage at tage en Drive Thru-straf hvilken sinkede ham yderligere, og der var lang vej op fra fjortendepladsen. Alonso førte stadig løbet foran Raikkonen der dog begyndte at hale ind på ham. Da Alonso tog sit første pitstop i fjortende omgang gik Raikkonen og Barrichello forbi. Raikkonen holdt føringen gennem stort set resten af løbet, og Barrichello samt Alonso tog de sidste to pladser på podiet ved løbest ende.
Selvom Malaysias Grand Prix langtfra kunne måle sig med sæsonens debutløb i Albert Park, var der alligevel masser af spændende overhalinger og små nervepirrende øjeblikke. Og primært sluttede løbet med et friskt pust af ungdom på podiet i form af Kimi Raikkonen og Fernando Alonso på første og tredjepladsen. Det var et opfriskende punktum for en uforusigelig weekend, med et samlet resultat der gav stillingen i kørernes mesterskab et spændende perspektiv. Raikkonen med seksten points, Coulthard med ti og et vred på hele fem kørere på otte points - Montoya, Alonso, Trulli, Barrichello og Michael Schumacher.
Raikkonen på vej mod sin første GP-sejr - © West Online
DE FORSKELLIGE HOLD - HVOR STOD DE?
Ferrari viste igen at de er konkurrencedygtige og i stand til at vinde løb, til trods for at de kører rundt i sidste års bil. Nu er det ikke en hvilken som helst bil - den er hurtigt, uhyggeligt nem at manøvrere, og vigtigst gennemtestet ultimativt, hvorfor DNFs kun bør ske på baggrund af kørerne. Og kørerne er p.t. Ferrari eneste lille problem. Barrichello følte sig generet af HANS-systemet i Melbourne, og fik dispensation på Sepang. Men den går ikke i Brasilien. Schumacher blev udsat for et større medie-pres efter Melbourne - hovedsageligt i Tyskland og Italien. Spekulanter påstår derfor at Malaysia-manøvren var et reusltat af dette pres.
Williams er stadig langtfra på plads med en vinderbil. Men man kan se at de bevæger sig frem med vanlige hastige skridt - det er ikke et topteam for ingenting. Der vil nok gå nogle løb før de kan give andre baghjul, men p.t. er de altså i stand til at køre lige op med McLaren og Ferrari hvis sol og måne står lige. Det gør de bare sjældent i F1, og det er derfor langtfra nok, hvis de vil holde deres position i VM. På kørersiden viste Ralf at han kunne omsætte en skandaløs kvalifikation til et relativt godt resultat i løbet. Men han er langtfra i samme form som makkeren Montoya.
McLaren brillierede igen med deres strategi, og viste at de har formået at lave en hybridbil, der umiddelbart ser ud til at kunne køre lige op med Ferraris F2002. Motoren har en bedre ydeevne, men Coulthards DNF i tredje omgang af Malaysias Grand Prix tyder ikke godt. Udgår én af de to kørere i hvert andet løb resten af sæsonen, behøver Ferrari end ikke skifte til F2003GA-modellen.
Renault var løbets ubetinget største overraskelse. At de formår at kvalificere sig så bravt med så få hestekræfter har vist os to ting. For det første at der faktisk kan være en rigtig spændende fordel ud af at være ét af de fire teams, der kan teste de to første timer om fredagen. Renault har klart gjort rede for, at de selv mener at dette var en afgørende forskel for dem på Sepang. Det andet spændende perspektiv er at der kan vise sig en fordel ud af at være et midtfelts-team og kvalificere sig helt i toppen om lørdagen. De viste nemlig at de kunne omsætte det til en podieplads om søndagen - noget både BAR, Sauber og Toyota sukker efter at få lov til i denne sæson.
Sauber begyndte at vise lidt kløer på den malaysiske bane under kvalifikationen. De var desværre ikke i stand til at omsætte det til andet end et enkelt point om søndagen. Men efter balladen i første sving af malay-løbet, kunne de sagtens have ligget længere fremme. Selvsamme uheld gjorde at det er svært at definere hvor eksempelvis BAR står. De har lang vej endnu, hvis de vil udfordre top tre, men med lidt held i sprøjten ser de dog ud til at kunne markere sig mere eller mindre fast i pointene fremover.
De to Ford-teams, Jaguar og Jordan, har meget tilbage at ønske sig endnu. Alle rygter siger at det ikke er motoren det er galt med. Men faktum er at både Jordan og Jaguar har været hensat til rollen som ligegyldigheder i årets to første løb. Man forventer sig ikke andet af Minardi, og kan kun håbe de overrasker os alle en dag. Toyota forventer man sig derimod noget af. De har vist at der er rumlende mange hestekræfter gemt i bilen, og dumme smuttere som oliepumper der ryger i både Melbourne og Malaysia, er fødselsvanskeligheder de nok hurtigt vil komme sig over.
KONKLUSION
Malaysias Grand Prix var alt andet end en tynd kop te. Det var en velkrydret, flot omrørt og lækkert serveret kop te, uden dog at være den festcocktail vi blev præsenteret for i Australien. Albert Park var næsten uvirkeligt. Malaysia var en fornøjelse af en slags, der gør at man glæder sig rigtigt meget til næste servering. Man glæder sig til alt hvad man står for at få serveret resten af året, og det lagde op til nogle særdeles spændende fremtidsudsigter rent kørermæssigt for sporten.
Man har i lang tid talt om hvilke kørere der en dag skulle følge efter i kølvandet på Schmacher-æraen. Det skal understreges at den langtfra er forbi. Men Malaysia viste os med al tydelighed hvem vi kan forvente os noget af de kommende sæsoner. Den finske Iceman blandet med det iltre spanske islæt fra Alonso, udfordret af den columbianske fartbombe Montoya, er alle kørere vi kan forvente os mange spændende løb fra i fremtidens Formel 1.
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
