BRASILIENS GRAND PRIX SET I BAKSPEJLET
Årets store overraskelse i de første to løb var ikke en enkelt begivenhed. Den store overraskelse var begge løbene i deres respektive helhed. Resultaterne var overraskende idet David Coulthard stod for den første sejr og Kimi Raikkonen for den anden. En lang række spændende episoder i hele weekendforløbet op til løbene var ligeledes spændende, samt holdenes evne til at omstille sig til de nye regler. Der var spændende opstillinger på gridden og ikke mindst var det naturligvis overraskende at Ferrari som forsvarende mestre var kommet så relativt skidt afsted fra start.
Dette gjorde det ikke mindre spændende da der skulle tages hul på tredje afdeling af årets Formel 1-mesterskab i den brasilianske storby Sao Paolo. Ville Ferrari gå ind i al deres magt og sætte feltet på plads? Ville Barrichello langt om længe få det resultat han har hungret efter på sin hjemmebane? Ville dette blive løbet der viste at reglerne blot var fis i en hatteæske? Eller ville løbet blive tilnærmelsesvis ligeså spændende som de to første? Ingen af delene faktisk - Brasiliens Grand Prix skulle vise sig at blive endnu mere spændende end de to første løb. Løbet nærmest druknede i spænding.
FREDAGENS KVALIFIKATION
Vejrudsigterne for løbsweekenden lovede regn, regn og atter regn. Og fredagen levede til fulde op til vejrprognoserne. Mange teams havde svært ved at performe i den frie træning, og da fredagens kvalifikation gik i gang, var der mange kørere der fik travlt med at skulle rette sig ind efter konstant skiftende regnmængder. Da sessionen startede var regnen meget voldsom hvilket nåede at komme bag på Michael Schumacher.
Hjemmebanehelten Rubens Barrichello nåede at gøre sig mere klar til forholdene, og kunne derfor sikre en andenplads i fredagskvalifikationen, foran to McLaren-racere og teamkammeraten Michael Schumacher. Sessionens absolutte taber blev Juan Pablo Montoya, der mistede bagenden på bilen midt på banestrækningen og endte op som en af de absolut sidste. Sessionens vinder blev til gengæld Jaguar-køreren Mark Webber, der satte den hurtigste tid foran biler fra Williams, McLaren og Ferrari. Hvad var det amerikanerne kaldte deres operation i Irak? "Shock and awe" - en yderst rammende betegnelse for Webbers førsteplads om fredagen.
Webber imponerede på Interlagos, her i samtale med BMWs Theissen - © Schlegelmilch Photography
LØRDAGENS KVALIFIKATION
Dagen efter blev vi gudskelov forskånet for den massive regnmængde, der lagde op til at spille kispus med alle placeringerne. Vi var tilbage ved normalen, hvor kombinationen af kører, bil og strategi op til søndagen igen var de hovedfaktorer der skulle bestemme rangordenen på gridden. Så man kunne igen forvente at se de seks sædvanlige racere oppe i toppen med en enkelt overraskelse eller to fra midtfeltet. Et lille krydderi a la det vi så med Alonso og Trulli i Malaysia ville jo ikke gøre noget.
Sådan så det faktisk også ud et langt stykke af vejen gennem lørdagens kvalifikation. McLaren viste rigtigt gode takter og Williams hængte godt på. Jarno Trulli kvalificerede sig lige bag de to McLaren-racere og blev dermed igen midtfelts-jokeren, der skulle forstyrre normalbilledet med Tordenskjolds tre soldaterteams i front. Michael Schumacher skuffede ved at lægge sig bag lillebror Ralf, og en flot placering af Fisichellas Jordan delte således verdenmesteren og Juan-Pablo Montoya der ligeledes skuffede fælt.
Kvalifikationen var således stort set med David Coulthard som hurtigste mand og to kørere tilbage at tage højde for. Rubens Barrichello var ikke til at skyde igennem på sin hjemmebane, og satte lige akkurat hurtigste tid foran David Coulthard med kun elleve tusindedele mellem dem. Reaktionen fra tribunerne var ikke til at tage fejl af - sambafesten ville ingen ende tage, deres helt var på pole-position. Mark Webber var godt nok på banen, men herregud - i en Jaguar?
Pludselig forstummede festen, Webber kørte en identisk tid på første sektor og var sågar tiendedele hurtigere på anden sektor. Kun en marginal fejlaccelleration i sidste sving gjorde at australieren endte på tredjepladsen og ikke på pole. Brasilianerne kunne feste videre, men i pitten bredte der sig igen en stemning af "shock and awe" over Webbers præstation. Til sammenligning lå hans teamkammerat Antonio Pizzonia helt nede på en syttendeplads.
Barrichello var ubetinget lokalpublikummets helt - © Ferrari Press Office
SØNDAGENS LØB
Sagde du regn? Nej, det regnede ikke før løbet om søndagen - den betegnelse er simpelthen ikke dækkende for den syndflod af vand som skyerne sendte ned over Interlagos-banen. Havde banens struktur ikke været kendetegnet ved at være så couperet, ville man ikke have kunnet se asfalt noget sted på strækningen. Igennem pitten løb en descideret flod af regnvand, og i minutterne op til starten blev det diskutteret ivrigt om man skulle udskyde eller helt afblæse løbet. Men Formel 1 er Formel 1 og "the show must go on"...
Man endte derfor op med den gode gamle recept, at starte løbet bag Safety-bilen, og efter bedste evne lade bilerne skabe et tørt spor rundt på banen. Løbsledelsen besluttede at alle teams havde lov at skifte til rigtige regnvejrsdæk og et kvarter forsinket startede løbet bag den velkendte AMG-Mercedes fra FIA. Hele otte omgange bag Safety-bilen skulle det blive til før løbet blev givet frit. David Coulthard benyttede en mulighed til at gå forbi Barrichello, Raikkonen forbi Webber og Montoya fik mirakuløst bragt sig fra en niendeplads op på en femteplads - fire biler i et sving.
Startfeltet før Brasiliens Grand Prix - © Schlegelmilch Photography
Raikkonen smuttede også forbi Barrichello omgangen senere mens Montoya bragte sig i angrebs position ved at passere både Webber og Barrichello. Efter to omganges kravlen rundt i sin teamkammerats gearbox, overhalede Kimi også Coulthard og sekunderne efter fulgte Montoya trop ved at overhale skotten på ydersiden af banens første svingkombination, opkaldt efter legenden Ayrton Senna - og overhalingen mindede faktisk en om et regnvejrsløb tilbage på Donnington i 1993.
Justin Wilson i Minardien havde dog en anden fortolkning af hvordan man skulle tage det sving, og fløj elegant ud i dækbarrieren. Det så lidt dumt ud, men det skulle blive meget værre i lige netop det sving. Oppe på start/mål-langsiden fik Ralph Firman et problem med sit hjulophæng på Jordan-raceren, og skøjtede baglæns ind i Olivier Panis' Toyota. Endnu to biler at tilføje til DNF-listen i Brasilien. Safety-bilen skulle således ud på banen igen kun to omgange efter den havde givet løbet frit.
De fleste team benyttede lejligheden til at smutte i pit, og få fyldt tankene op. Både Renault og BAR havde endda så travlt, at de endte op med begge kørere inde på samme tid. En situation som BAR burde have lært af i Australien, hvor Button mistede vitale sekunder i en pitkø bag Villeneuve. Denne gang var situationen dog omvendt - Jacques måtte pænt holde og vente på at Buttons bil blev gjort klar, så der blev jævnet godt og grundigt ud på den konto.
Efter fem omgange bag Safety-bilen blev løbet igen givet frit med Raikkonen som løbets førende bil. Og nu skulle det store show i Sving 3 tage sin begyndelse. Efter kun to omganges ræs, var Montoya den anden bil efter Wilson til at takke af i dette sving. Columbianeren havde knapt nok vænnet sig til tanken om at løbet var forbi, inden Pizzonias Jaguar bragede lige ind i siden på ham - tredje bil der stoppede løbet i Sving 3. Men der skulle mange flere biler på listen inden det sultne sving blev mættet. Få omgange senere var det selveste regnvejrsmesteren Michael Schumacher der oversatsede og satte sin bil i dækvæggen. Og i de følgende omgange stoppede også Jos Verstappen og Jenson Button deres løb i Sving 3. Man kunne derfor næsten tale om en midlertidig Parc Fermé bag dækmuren i Senna-kombinationens Curva du Sol.
Safetybilen kom flittigt i brug - © Ferrari Press Office
Alle disse forskellige uheld i føromtalte sving, sendte Safetybilen på banen yderligere et par gange - hvilket faktisk skabte det kuriøsitet at Safetybilen på dette tidspunkt have gennemført flere omgange på Interlagos-banen, end en lang række af F1-bilerne. I mellemtiden havde Raikkonen været i pit, og ude på banen var det således David Coulthard der førte løbet foran Rubens Barrichellos Ferrari. I omgang 45 oversatsede Coulthard dog i banens første sving og Barrichello dykkede indenom - og tilskuerne gik amok.
Skulle det nu være øjeblikket hvor Barrichello gjorde sine landsmænd og teamet ære og vandt på Interlagos? Publikum havde i hvert fald ikke svært ved at forestille sig Rubens øverst på podiet, og han kørte også som om han ejede banen. På to omgange havde han lagt helt op til 4.2 sekunder mellem sig selv og David Coulthard. Men det gyldne øjeblik varede kun i de to omgange, da Ferrarien pludselig kørte meget langsomt og parkerede inde i græsset. Et mekanisk problem havde for gud ved hvilken gang sat punktum for Barrichellos vinderchancer på hjemmebanen.
Barrichellos problem viste sig at være helt banalt - han var løbet tør for benzin. En tæt på utilgivelig fejl i et mesterskabsteam. Men hvor bittert det end var, var det ikke til at rokke ved, og mange af de lokale tilskuere pakkede sammen og begyndte at gå hjem. Barrichello var ikke den eneste på banen med en meget lav benzinmængde. Også Ralf Schumacher, Coulthard, Raikkonen og Fisichella kørte rundt på dampene i tanken, og krydsede fingre.
Ralf og David gik i pit mens Raikkonen og Fisichella lå og kæmpede om førstepladsen. Det virkede helt surrealistisk at se en gul Jordan kravle op og ned i gearboxen på en McLaren - men sådan kan Formel 1 altså nu engang udarte sig i 2003. Raikkonen lavede en lille fejltagelse i banens sidste sving, og Fisichella dykkede resolut indenom og tog føringen. De manglede dog begge et pitstop, og et logisk regnestykke gav et resultat der ville sat David Coulthard øverst på podiet.
Men sådan skulle det ikke blive. Ifølge samme regnestykke burde Mark Webber være endt på tredjepladsen, men det fik han selv lavet godt og grundigt om på, da han med noget nær tophastighed satte sin Jaguar i barrieren i opløbet til start/mål-stregen. Uheldet var meget voldsomt og fik mangen en tilskuer til at holde vejret og håbe på det bedste. Men unge iltre Fernando Alonso gjorde skidt værre, da han ligeledes med noget nær topfart - og under gule flag - blæste for fuld kraft ind i et af de afrevne hjul fra Webbers Jaguar, og selv fik en særdeles hård medfart.
En samling rester fra Fernando Alonsos Renault - © Schlegelmilch Photography
Rødt flag - løbet var stoppet. To så massive uheld på samme strækning kunne umuligt ryddes op inden de berammede to timers maximale løbsvarighed, så der var ingen grund til endnu en Safetybil-periode. Fisichella lå i spidsen, og Jordan-teamet gik sandt at sige helt besærk i en massiv glædesrus, da det jo tydeligt så ud til at de havde vundet Brasiliens Grand Prix - deres første løbssejr siden 1999 og Fisichellas nogensinde. Men bedst som de stod og hujede og skrålede kom den nedslående melding fra løbsledelsen - ved rødt flag tæller man to omgange tilbage og på det tidspunkt lå Kimi Raikkonen i spidsen, Fischella lå nummer to og Alonso var nummer tre.
Podieceremonien blev derfor en lidt tam affære. Kimi stod øverst, selvom han havde kørt over stregen som nummer to da løbet stoppede. Fisichella var tydeligt nedslået da han netop havde smagt sejrens sødme, og derefter fået den flået fra sig som et vækkeur der afbryder en sukkersød drøm. Og begge var de tyngede af at podiets tredjeplads var tom, idet Fernando Alonso var på vej til hospitalet uden at de kendte til hans tilstand.
To særdeles positive ting skulle der dog stadig være i vente i efterspillet til Brasiliens Grand Prix. Dels meddelelsen om at Fernando var OK, og bare hvade tilegnet sig nogle skrammer efter det massive uheld. Og dels at FIA efter en lille uges tid, konkluderede at der havde foreligget en fejl i tidstagningen af løbet og at Fisichella faktisk havde krydset målstregen en gang mere end oprindeligt beregnet. Dette betød at han med to omgange trukket fra faktisk havde ligget nummer et, og blev derfor udråbt som vinder af løbet på Interlagos.
Jordan teamet fejrede, selvom de ikke rigtig vidste om de havde vundet - © Jordan Press
DE FORSKELLIGE HOLD - HVOR STOD DE?
Ferrari kunne endnu engang have vundet et løb, og endnu engang missede de chancen. Brasiliens Grand Prix var deres hidtil dårligste resultat i sæsonen, da de kunne skrive DNF ud for begge kørerne i deres løbsrapporter. Teamet havde lavet en åbenlys bøf, da de lod Barrichello løbe tør for benzin - noget der bestemt ikke vækker positiv genklang i de lyserøde sportsaviser i hjemlandet Italien. Og for at gøre ondt værre, udgik regnvejrsmesteren i regnvejr - på grund af en regnvejrskørefejl. Menneskelige fejl sendte således Ferrari hjem til Maranello uden et eneste point i Brasilien, til overskrifter i alverdens motorsportspresse med forskellige varianter af ordet "krise".
Hos Williams-teamet måtte man i endnu et løb konstatere, at man ikke havde ramt vinderformlen endnu. Montoya kørte som en drøm - i de få omgange han deltog i løbet. I kvalifikationerne var det dog mere et mareridt der kendetegnede columbianeren. Teamkammeraten Ralf Schumacher klarede sig bedre i dette løb, men var stadig en ubetydelig skygge på væggen, og hans middelmådige indsats i Brasilien gav yderligere næring til rygterne om at Williams-teamet allerede på dette tidspunkt af sæsonen kiggede lidt over Ralfs skulder for at se hvem der eventuelt skal erstatte ham i 2004.
David Coulthard kunne bestemt have vundet i Brasilien - © Daimler Chrysler
McLaren viste sig endnu engang som et team der kan vinde løb. De havde sejren en lille uge, inden FIA lavede om på slutresultatet, og degraderede Raikkonen til en andenplads. Retfærdigvis skal det siges, at det absolut var Coulthard der lå bedst til en sejr på Interlagos. Men hvadenten det var Coulthard, Raikkonen eller i sidste ende Fisichella der vandt, er det imponerende at se, hvad McLaren har formået at få ud af deres interim-bil MP4/17D, i betragtning af hvor langt de havde op til Maranellos vidunderbil F2002 sidste år.
Renault-teamet skal man ikke kimse af i 2003-sæsonen. De kan meget vel gå hen og degradere Williams-teamet fra deres plads i den top tre vi ellers kender. Det bliver altsammen et spørgsmål om hvem af de to teams der er bedst til at holde bilerne på banen og gennemføre løbene. For begge de to teams ser ud til at kunne score points i alle løbene. Saubers Heinz-Harald Frentzen endte løbet lidt heldigt på en femteplads, men det var tydeligt at Sauber ikke er samme sted som de har været de to sidste sæsoner. De er med, men formår ikke rigtigt at markere sig.
Jordan var en helt anden snak. Vejen fra generelt at blive beskrevet som et bundhold til at stå med en GP-pokal er uendelig lang i Formel 1 - og havde det ikke været for Jordan på Interlagos 2003, havde man sagt umulig. Men Eddie Jordans team gjorde det umulige med Giancarlo Fisichella bag rattet. Og ligemeget under hvilke omstændigheder, var det en fantastisk præstation. Jordan har som det ene Ford-hold måttet stå skud for mangt og meget denne sæson - Jaguar som det andet. Men også Mark Webber viste i Brasilien at der rent faktisk kan ske noget positivt for biler med en Cosworth i bagagen. De to teams største fordele er klart Fisichella og Webber - deres største problem er Firman og Pizzonia.
Efter at have vist gode takter i de første løb er BAR blevet lidt et team der jagter sig selv mere end de jagter de andre. Endnu en pitmisære i Brasilien er noget man håber hurtigt går i glemmebogen, men sådan fungerer Formel 1 ikke. Det eneste fans husker næsten ligeså godt som en sejr, er en slående dumhed. Og to af slagsen i tre løb er ikke pinligt - det er en skandale. Der er ikke råd til at opføre sig som et debutteam i sin femte F1-sæson.
Minardi kørte som man kunne forvente. De deltog i en håndfuld omgange, og så pist væk. Begge biler ude i samme sving. Toyotas es, franskmanden Olivier Panis, fik sit løb ødelagt af Ralph Firmans Jordan. Og så var det op til Cristiano da Matta at løfte opgaven i sit hjemland. Den opgave er meget tung i et team der kører sin anden og typisk sværeste sæson i F1. Han endte dog også som sidste mand af de kørende biler. Toyota var igen et team der viste at de kan - men de kunne ikke omsætte det i praksis. Det skal de til at komme i gang med, da det er denne sæson hvor alles øjne hviler på dem.
Fisichella blev fejret hjemme på fabrikken - © Jordan Press
KONKLUSION
Brasiliens Grand Prix var en neglebider, et løb vis aktionmættede små to timer føltes som om der var gået fem-seks timer da løbet var slut. Ikke fordi det var kedeligt, men fordi der blev ved med at ske noget på banen. Det havde sine plussider og sine mindre heldige øjeblikke. Men spændingen fejlede ikke noget.
I sidste ende tog mesterskabsholdet hjem uden points og udfordrerne fra McLaren hentede endnu flere points med sig hjem til hovedkvarteret i Woking. Pokalen måtte de i denne omgang se gå til Jordan og Fisichella, men der var points til både Raikkonen og Coulthard, hvilket igen udbyggede deres forspring i mesterskabet.
Brasilien var ligeledes et løb der viste, at man sagtens kan se løb i denne sæson, hvor der ikke havde været brug for regelændringer for at gøre det spændende. Ligemeget hvor de forskellige kørere var endt på gridden, var det utroligt at se hvormange biler der udgik, og ikke mindst hvem samt hvorfor. Sådan nogle løb leder tankerne hen på de glade halvfjersere og firsere, da det stadig kunne lade sig gøre at udgå med en tom tank og andre mindre heldige indslag. Ikke så smart som det er underholdende.
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
