CANADAS GRAND PRIX SET I BAKSPEJLET
Circuit Gilles Villeneuve i den fransktalende storby Montreal lægger igen asfalt til Canadas Grand Prix. Banen der er opkaldt efter unikummet, der desværre døde alt for tidligt, har været en fast del af F1-kalenderen siden selv samme kører begyndte at røre på sig i Formel 1. Han vandt da også det første løb på banen i 1978, men siden da har den canadiske bane været en ren nemesis for Gilles’ søn, Jacques Villeneuve. Han har vundet VM, adskillige GP-sejre og så videre, men succesen på hjemmebane er udeblevet, og 2003-versionen skulle ikke vise sig meget anderledes end de forgangne år.
For Jacques er Canadas Grand Prix ikke nogen memorabel affære. Tværtimod. Men hans værste konkurrent, manden han har mindst tilovers for, nyder kæmpe succes på banen. Med sejren i 2003 er Michael Schumacher nået op på imponerende 6 sejre i landet nordenfjords for USA. Vi skal helt tilbage til det forrige årtusinde for at finde en vinder, der ikke hedder Schumacher, og i år blev det en ren opvisning fra de to brødre. Ingen andre fik et ben til jorden. Velkommen til ”The Schumacher Show”.
FREDAGENS KVALIFIKATION
Det var en våd bane kørerne indtog, og Bridgestones regnvejrsdæk viste sig at være overlegne. Ferraris Rubens Barrichello skulle vise sig at sætte alt og alle til vægs. Kvalen startede naturligvis med Kimi Räikkönen ud som den første, efterfulgt af Michael Schumacher. Allerede da kunne man se, at Bridgestone havde den klare fordel, og det blev kun yderligere understreget, da Ralph Firman satte sin Jordan ind bag Nick Heidfeld på en tredjeplads, mens første startrække var dedikeret de to røde racere fra Maranello.
Fire stk. Bridgestone biler forrest, og så ellers en detroniseret opposition, som var adskillige sekunder efter Barrichello. Det var så slemt, at der vel nærmest ikke er nogen grund til at vade yderligere i det. Räikkönen var 4,4 sek. efter Rubens, mens Ralf Schumacher var 7,2 sek. efter. Dominans fra Ferrari og Bridgestone? Det kan vist ikke skæres yderligere ud i pap!.
Rubens satte alt og alle, inkl. holdkammeraten, på plads fredag! - © Ferrari Press Office
At fredagen så stod lidt i skyggen af Ron Dennis' åbne skænderi med Paul Stoddart er så en anden sag. Pressekonferencen udviklede sig voldsomt, og med David Richards og Eddie Jordan som sparringspartnere, gik Dennis og Stoddart efter hinandens respektive struber, og det blev til en meget åbenmundet debat om styrkeforholdet i Formel 1, og hvordan dette opnås rent økonomisk. Ganske underholdende læsning i en tid, hvor sporten har været kendetegnet med lidt for kedelige forudbestemte taler ved pressemøderne. Skal lige love for, at der blev lukket damp ud!
LØRDAGENS KVALIFIKATION
Regnen blev væk. Det takkede Michelinholdene for, og weekenden begyndte at tegne sig i Schumacher-brødrenes favør. Det var nemlig tydeligt, at selvom BMW WilliamsF1-bilerne var nogle af de første ude takket være den kedelige præstation om fredagen, så var det holdet der skulle slås. Men det var der ingen der kunne. Selvom Ferrari kæmpede alt hvad de havde lært, måtte de se sig slået på stregen, om end der ikke var megen forskel på tiderne.
Lørdagen tilhørte Ralf og Michelin dækkene - © BMW Motorsport
McLaren havde endnu en rigtig skidt dag i Montreal, da skotske Coulthard kørte en noget uinspireret omgang, og ”Iceman” lavede en dum fejl i første kurve, ramte græsset og spandt af. For McLaren betød det startpladser 11 og 20. Ikke just hvad man havde forventet af holdet der førte konstruktørernes og kørernes mesterskaber. For BMW WilliamsF1 blev det en festdag. Ralf Schumacher tog pole foran holdkammeraten Juan Pablo Montoya, og F2003-GA-raceren blev slået ”fair and square” på en rigtig racerbane. Endelig lidt oprejsning til den udskældte FW25. Men hav dette i mente: Schumacher vandt, altså Ralf…
SØNDAGENS LØB
Starten på løbet blev afholdt uden problemer af nogen art. Alle kørere kom fra start, mens Kimi Räikkönen og Ralph Firman startede fra pitten. Firman deltog godt nok i opvarmningsrunden, men valgte at køre i pit med det samme, grundet hans dårlige startposition bagerst i feltet. Alle kom roligt igennem de første snævre sving, og Williams-racerne beholdt deres føring, med en sulten Michael Schumacher og Fernando Alonso lige i hælene. Vi skulle dog ikke langt hen førend én nationalitet gjorde sig bemærket på den uheldige måde.
Alle kom gennem de første sving uden sammenstød! - © BMW Motorsport
For brasilianske Pizzonia og Barrichello fik sig en ekstra tur i pitten. Pizzonia bremsede for sent til hårnålen, og ramte Jarno Trulli bagfra. Det kostede en frontvinge, og ikke mange sving senere måtte Rubens Barrichello se sin egen snude gå tabt. Så begge sydamerikanere måtte i pit. Colombianske Juan Pablo Montoya fik også bragt sig selv i fokus på en lettere uheldig måde, da han spandt rundt ved chikanen før start/mål, og så var udfaldet af løbet nærmest givet. Ralf Schumacher førte stadig, men nu var det storebror Michael Schumacher der lå oppe under gearkassen, og således forblev stillingen til første pitstop-runde.
Ralf Schumacher var først af de to førende til at gå i pit, og han holdt stille i 8,8 sek. Umiddelbart virkede det som kanonarbejde udført af mekanikerne i Williams-pitten, men omgangen efter kom Michael ind i sin F2003-GA. Han fik skiftet sutter, noget brændstof på, og så af sted efter mere end 10 sek. Det var langsommere, men alligevel formåede den femdobbelte verdensmester at komme ud foran Ralf. Hvordan? Jo, Michael havde fået fri luft i en omgangs tid, og så fik Ferrari-raceren ellers fuld skrue, og Ralfs hurtige omgang efter stoppet var ikke særlig effektivt, og så var hullet skabt. Michael i front, men ikke med ret meget mere end en hårsbred, for Ralf skyggede ham hele tiden.
Storebror tog fusen på lillebror ved første pitstoprunde - © Schlegelmilch Photography
Alt imens begyndte mandefaldet så småt at tage til. For søndagen i Canada skulle vise sig at være hård ved feltet. Effektivt var der kun 10 der gennemførte løbet, og for enkelte hold var deres exit direkte pinlig. For lokalhelten Jacques Villeneuve var det ikke så slemt. Han kom i pit, og kørte lige så stille sin BAR Honda-racer ind i garagen. Endnu en kedelig afslutning på hjemmebaneløbet.
På omgang 22 sker det værste der kan ske for en bilfabrikant, specielt Ford. Først går der ild i motoren på Giancarlo Fisichellas racer, og kort derefter skifter produceren til billedet af den eksakt samme situation for den anden Jordan Ford-kører. Ralph Firmans racer ryger også ud fra bagenden, og for Fordkoncernen må det være lidt deja-vu, for de kender jo de rygende motorer fra tiden med Jan Magnussen i en Stewart-Ford, hvor røg ud af motorrummet var mere reglen end undtagelsen. En kedelig dag for Eddie Jordan og co.
Toyotas Olivier Panis fik point, DC måtte udgå! - © Toyota F1 Media
Finske Kimi Räikkönen har også en noget begivenhedsrig dag. Han starter bagerst, men er hurtigt oppe midt i feltet, og så sker det. Michelin har været en tur indenom Viborg for at få billige slidbaner på deres dæk, og det koster McLaren-køreren dyrt. Slidbanen ryger af, og så må Kimi halte tilbage i pitten. Alligevel formår han at skrabe en 6. plads hjem til sidst, men mere om det senere…
Akkurat som med Jordan Ford, må Sauber Petronas erkende, at dagen i dag ikke har været særlig gunstig for de små uafhængige teams. Da vi når 48. omgang udgår Quick Nick, og så er Sauber færdig, for Heinz-Harald Frentzen udgik ubemærket tidligere. Ikke nogen god dag heller for Hinwil-drengene.
Oppe foran holder Michael Schumacher sin lillebror i skak. Da anden pitstoprunde går i gang, er det bemærkelsesværdigt, at Ralf Schumacher ikke skifter sine fordæk. Det gjorde han heller ikke første gang, så han gennemfører altså løbet på ét sæt fordæk, mens bagdækkene bliver skiftet et par gange. I al forvirringen når spanske Fernando Alonso at føre en håndfuld omgange, men ikke mere end det er til at overskue. Da først han går i pit som en af de sidste af de førende, står det soleklart, at Michael Schumacher har haft dette løb i sine hænder lige siden 1. pitstoprunde.
Han holder let og elegant de tre efterfølgende biler bag sig, og krydser stregen som en sikker vinder af Canadas Grand Prix. Lige efter følger Ralf Schumacher, Juan Pablo Montoya henter en 3. plads på trods af sit spin, mens Fernando Alonso hiver 4. pladsen hjem. For Rubens Barrichello bliver det en 5. plads, og han holdt flot en aggressiv Kimi Räikkönen bag sig, som måtte nøjes med tre VM-point for sin 6. plads.
En hårdt kæmpende Mark Webber bliver belønnet med to point for sin 7. plads, mens Toyotas Olivier Panis sikrer sig sæsonens første VM-point for en 8. plads. Ud over Jordan og Sauber er begge BAR-racere også udgået, samt en bil fra alle andre hold ud over Williams og Ferrari. Kæmpe mandefald i Canada som gør, at var der bare udgået én mere i toppen, havde Jos Verstappen scoret point for Minardi! Så slemt var det...
En blandet dag for Michelin og McLaren - de tabte - © Schlegelmilch Photography
Der var spænding lige til det sidste om hvorvidt Ralf turde satse det hele, og udbremse storebror i chikanen eller ved hårnålen, men det blev ved spekulationerne. Ralf havde da også sit sidespejl at koncentrere sig om, ligesom holdkammeraten Juan Pablo Montoya også havde problemer med sit sidespejl. Måske en ting Williams lige burde få tjekket op på inden Nürburgring.
Resultatet af løbet blev dog, at Michael Schumacher indtog føringen i den samlede stilling. Ferrari overhalede McLaren i konstruktørernes mesterskab, og der tegner sig efterhånden et billede af, hvordan resten af sæsonen kommer til at skride frem. Siden Ferrari introducerede deres F2003-GA, har der ikke været meget tilovers til konkurrenterne, hvis man lige undgår at tage Monaco med i regnestykket. Som sagt før: McLaren! Nu er det på tide at introducere den hemmelige MP4-18A.
Podiet fra Canadas Grand Prix anno 2003 - © BMW Motorsport
KONKLUSION
I Canada tilhørte det hele Schumacher. Om lørdagen var det Ralf, og søndag overtog Michael, mens Ralf sørgede for, at der blev gjort rent bord. Resten af feltet var overladt til statister. Ikke på ét eneste tidspunkt var der tegn på, at vinderen skulle hedde andet end Schumacher. I de første omgange var det blot et spørgsmål om han skulle hedde Ralf eller Michael, men efter den første runde af pitstops var det afgjort. Michael Schumacher scorede sin 4. sejr i sæsonen og har nu sat sig i spidsen af tabellen. Canada tilhører Michael Schumacher! Sådan er det bare.
Skrevet af Kent Kirkegaard Jensen,
kent@f1journal.com
