Sæsonstarten i Melbourne er ved at blive en fast tradition, i hvert fald siden 1997. Egentlig meget fint - sæsonen starter med et morgenløb - desværre lige lidt for tidligt til at man kan nå at få de lune morgenbasser klar, men der nu en sjov stemning ved at stå op klokken kedelig om morgenen for at se Formel 1. Og spændende - det så sæsonen ud til at kunne blive. Fire hold med fremme i kampen om VM? Drømmen sluttede dog brat - klokken 05.30 søndag morgen. Dårlig associationer til dræbersæsonen over dem alle - 2002 - begyndte at melde sig.
Michael Schumacher og Ferrari kom, så og sejrede i den grad så de øvrige teams stod tilba-ge som de rene statister. Det var oplagt at pege på Ferrari som favoritter, men ikke at de i den grad rundbarberede resten af feltet. Kun få biler blev ikke overhalet med én omgang, og det var mere på Ferraris nåde at de ikke endte med at blive total ydmyget.
LØRDAGENS KVALIFIKATION
Lad det være sagt med det samme - kvalifikationsformatet til 2004 er ikke et hit. Langtrukket, dødsygt og ret ligegyldigt. Konceptet blev ændret for at gøre det 'mere interessant', men det må siges at være et vaskeægte selvmål. Først køres en serie af omgangstider som egentlig blot er afgørende for hvornår man skal køre i anden runde! En detalje som der i øvrigt gik lige lovlig meget kludder i det for de to danske kommentatorer - hvilket de så også har hørt for!
Egentlig var der ikke den store spænding i de kørsler - jo, det var da meget rart lige at se kørerne an i deres første forsøg. Montoya sluttede som den hurtigste i første runden, hvilket måske nok kunne give lidt krydderi på nogle træninger der ellers havde været total domineret fra første træning af Ferrari og Michael Schumacher. Den anden, og afgørende træning, sæt-ter dog alt på plads. Ferrari er i en klasse for sig og sætter alle andre med over et halvt se-kund. Man behøver ikke den store ledvogtereksamen for at regne ud at hvis den stilling hol-der gennem første sving, og taktikken alt andet lige er ens, så slutter Ferrari med at være over 30 sekunder foran alle andre søndag eftermiddag! Det endte de så også med at være...
Intet blev overladt til tilfældighederne – Schumacher satte alle andre på plads i kvalifikationen - Copyright: Ferrari
Den helt store højdespringer og notable indsats kom fra Jenson Button og BAR-Honda. Igennem vinterens tests har de været rigtig langt fremme, og som i så mange år før har det rejst tvivl om rigtigheden af deres tider - har de kørt med ekstremt lidt benzin eller endda med en racer der vejer under det tilladte? Men skeptikerne blev gjort til skamme! Pacet i BAR-Honda'en er reelt nok. Også Mark Webber viste sit format på hjemmebanen. Han kan noget med en racer - det behøver han ikke at bevise mere! Renault var også udset til at være godt med - og Alonso dukkede op på 5. pladsen - mens Trulli var et godt stykke efter.
Skuffende var det dog at se Toyota og McLaren langt tilbage. Med deres potentiale var deres udgangspunkt for det australske Grand Prix ikke acceptabelt. Men den helt store sejr gik til Ferrari – ingen kunne tvivle på at de nu stod som de store favoritter.
SØNDAGENS GRAND PRIX
Med udsigten til et noget pauvert Grand Prix var der sende noget ny dramatik ind i løbet en mulig vejrændring. Enten at det blev ekstremt varmt eller også at der kom regn som det ske-te sidste år. Men ingen af delene indtraf – og med de forholdsvis rimelige temperaturer lå det australske Grand Prix lige til højrebenet for Bridgestone og Ferrari.
Starten forløb uden den store dramatik. De store vindere på de første meter var dog Re-nault’erne der også sidste år var fænomenale på de første meter. Efter Grand Prix’et var der et par kritiske røster der mente at Renault måske gemmer noget launch control et eller andet sted. Det er som bekendt blevet banlyst til denne sæson. Ikke desto mindre var både Alonso og Trulli med fremme. De to Ferrari’er fik dog også nogle pæne starter mens Montoya over-satser (som det jo er set flere gange før), og misser det første sving og dumper flere pladser tilbage. Alonso trækker ind på 3. pladsen med Button bag sig.
En udramatisk start – Ferrari holder de øvrige bag sig – Alonso springer frem - Copyright: Ferrari
Og hvad skete der så derefter? Egentlig ikke det helt store. Montoya kom tilbage i løbet og præsterede et par overhalinger – den mest kontroversielle af holdkammeraten Ralf Schuma-cher, hvilket medførte at de to kørere bankede hjul (som det også er set tidligere!) Begge kørere blev dog på banen, men Ralf var ikke videre begejstret efter løbet over det. (hvilket også er hørt tidligere).
Ferrari kørte opvisning på de første omgange, inden de kørte ind til deres første af tre pitstops på 11. og 12. omgang. Fernando Alonso kunne ikke matche farten og faldt længere og længere tilbage, og han havde i det hele taget en meget anonym dag, hvor han ikke kun-ne presse Ferrari og heller ikke selv blev presset af Williams og Buttons BAR-Honda.
En af de udråbte VM-favoritter – endda den som vi her på F1Journal.com udråbte til topfavo-rit til titlen – Kimi Raikkonen må allerede opgive efter 9 omgange. En mindre fejl gjorde at motoren satte ud, og dermed var årets første Grand Prix ovre for den unge finne, der be-stemt ikke havde en af sine bedste weekender. McLaren havde skuffet – og måtte blot nøjes med at tage hjem fra Melbourne med sølle ét point!
McLaren fik en katastofal sæsonstart – det kom ikke bag på kørerne, men resten af omverden -Copyright: West McLaren
Der blev ikke gamblet meget i pitstrategien. Kørerne var hovedsagelig på en 3-stop strategi, hvor det kun var David Coulthard som den eneste pointscorer der kørte på 2 stop. Nogle af de mindre teams havde også kørere på 2 stop – Felipe Massa må have været på den strate-gi men udgik, de to debutanter Christian Klien og Giorgio Pantano kørte også med tunge racere, og så var også Panis på en 2’er. Men de øvrige holdt sig til tre stops – måske også som følge af at den maksimalt tilladte hastighed i pitten er blevet øget til denne sæson.
Løbet forløb således uden den store dramatik. Schumacher kørte fra alt og alle og kunne have hamret sømmene i Williams-kisten, hvor han med lidt held kunne have ydmyget Mon-toya med at overhale ham med en omgang i den sidste del af løbet, men tyskeren valgte at markere at han kunne gøre det, og i stedet spare materiellet. Barrichello kunne ikke være med fremme selvom han lå godt til først i løbet – hans bremser begyndte at blive lidt sløve, og derfor turde han ikke køre raceren helt til grænsen.
DE TI HOLD UD AF BOXEN
Det overlader at konkludere hvordan de enkelte teams stod i forhold til hinanden. Ferrari kan i den grad komme ud af løbet med armene over hovedet. De forsøger selvfølgelig at dæmpe forventninger, så der ikke bliver kritiske røster over at ’nu dominerer de igen alt for meget’. Det er tidligt på sæsonen, og et team der virker suveræne i åbningsløbet vil typisk komme til at kæmpe mere for det senere på sæsonen. Det har tidligere tider vist – og lad os da håbe det, for ellers kan det blive en langgaber anno 2002 om igen. Selv mener de to Ferrari kørere at mesterskabet nok kommer til at stå mellem dem selv! Bare det så bliver en ren kamp, og ikke det kluntede circus vi så i 2002. Og spørgsmålet er så om Barrichello har det der skal til for at vippe Michael af tronen! Men mon ikke også dét bliver som det plejer...
Hvem der er den reelle udfordrer til Ferrari er næsten svært at finde ud af. Et af de rigtig go-de bud er Renault der fortsætter deres fremmarch. Formen er måske nok lidt svingende for Trulli, mens Alonso stadig fremstår som teamets bedste. Selv forventede det stolte franske mærke ikke at være med fremme – men vil gerne være der og gerne foran Ferrari. Om de kan holde over en hel sæson som udfordrer til Ferrari må tiden vise – i hvert fald er de mere konstante end Williams og McLaren. Det kan i sidste ende være dem en fordel.
Alonso bliver også i 2004 en kører der skal holdes øje med - måske den næste Ferrari kører? Copyright: Ferrari
Ny næse og forhåbninger om at kunne matche Ferrari – det var hvad Williams kom ind til sæsonen med. Men på den anden side af Melbourne er der grund til eftertanke – hvordan indhenter man det megahul der er op til Ferrari? Montoya virkede på dagen lidt hurtigere, men havde igen sit temperement imod sig, hvilket kostede på de første meter. Alligevel kom det engelske team hjem med point fra begge racere. Men de fremstår ikke som en åbenlys udfordrer til Ferrari.
BAR er derimod gået utrolig stærkt frem. Farten i vinterens test er reel, og Jenson Button var ’star of the race’, med sin 6. plads. Han kunne i starten af løbet matche de to Williams-racere ved en bedre start, men måtte henover en hel distance se sig slået. Skiftet til Michelin har nok været et skridt i den rigtige retning. Samtidig er teamet nu blevet bygget op omkring But-ton, der efterhånden har stor erfaring. Takuma Sato er igen med i feltet, og ganske som vi kender ham – hurtig, men utrolig svingende. BAR har dog et stort potentiale – og podieplad-ser i løbet af sæsonen bør bestemt tilfalde dem!
Ansvaret er øget for Jenson Button til denne sæson, men han bærer teamet flot – Copyright: Honda GP
Derimod må McLaren siges at skuffe. Kørerne neddroslede forventningerne inden weeken-den, men tiderne i tests så ellers fine ud. Men skindet bedrager, og både i kvalifikationen og løbet blev Ron Dennis´ tropper sendt til tælling. McLaren er dog så store at de nok skal kun-ne vende skuden, men det er ikke den succes som man ventede fra dem. Samtidig har flere kilder peget på at teamet måske bruger lidt for meget krudt på de kommende flytning til det nye hovedkvarter – og at der måske på de interne linjer er ændringer på vej, hvis det som rygterne siger bliver Ron Dennis der udpeges som ny præsident for FIA.
2004 ligner igen et normalt år for Sauber. Fisichella blev slået i kvalifikationen af Massa, der stadig kører vildt og gav et par spin af sig i løbet. Sauber-raceren er solid – og er efter alt at dømme bygget op omkring sidste års Ferrari-racer, hvor der er blevet lånt lidt tegninger. Der var et par teams der truede med at gøre indsigelser, men der er ”markant” forskel på sidste års Ferrari og dette års Sauber – der er få millimeters forskel i akselafstanden... Men Ferraris andet team klarede sig pænt, og kan give dem mulighed for flere testkilometer og dækanaly-ser i året der kommer.
Hvis holdbarheden bliver bedre hos Jaguar så skal der nok komme point hjem til den grønne kat. Mark Webber var igen stærkt kørende – han fortjener en bedre racer! Det er stadig for-tidligt at pege fingre ad Christian Klien, men man må sige at de millioner han medbringer har skulle bruges for at ”tale” ham ind i teamet. Björn Wirdheim kørte på bedre tider i træningen – selvom der selvfølgelig kan være forskelle i opsætning etc. Men hvis ikke østrigerern viser mere end det han gjorde i Melbourne, kan han meget vel gå den samme vej som en lang række tidligere Stewart og Jaguar-kørere... Han kan meget vel være den første der kommer i vælten om en mulig tidlig fyreseddel...
Ekstremt skuffende var det at finde Toyota helt bagud af dansen. Mike Gascoyne, der blev købt fri fra Renault får masser at se til de kommende måneder. Han har ikke haft direkte ind-flydelse på dette års design, men det må siges at de rød/hvide fra Köln ikke har produceret en racer der er meget bevændt. Testtiderne i vinters indikerede at det nok ikke var supergodt med TF104’eren. Motoren er dog stadig rigtig stærk – men så er der vist ikke ret meget mere at skrive hjem om fra Toyota. Panis og da Matta kæmpede – men forgæves.
Det bliver nok heller ikke meget bedre for Jordan i denne sæson. De ligger i kamp med Mi-nardi om de sidste pladser. Nick Heidfeld kæmpede godt for sig i en af de få dueller der var i løbet – faktisk direkte mod kører han byttede plads med, Giancarlo Fisichella. Men materiel-let er slet ikke optimalt, og Jordan er dømt til endnu et år på bunden af Formel 1. Giorgio Pantano fik sin længe ventede debut, men blev sat grundigt på plads af Nick Heidfeld. Det bliver dog spændende at se hvad italieneren kan køre på, når vi kommer til Europa hvor han kender banerne.
Og så er det ikke så svært at gætte hvem der bliver rosinen i pølseenden – Minardi. Det lille og ukuelige hold kører igen rundt som de langsomste, balancerende på et økonomisk sam-mebrud. Gianmaria Bruni fremstår stadig som teamets bedste mand, mens Zsolt Baumgart-ner har meget at bevise. 2004 bliver som alle de øvrige år for Minardi – og så er alt jo ganske som vi kender det.
’Forbryderalbummet anno 2004’ – mon ikke billedet ser lidt anderledes ud når der køres sidste løb på Interlagos?Copyright: BMW
Årets første Grand Prix blev ikke det store festfyrværkeri – men vi må håbe at de 18 løb ikke blive tro kopier. Det er dog ikke Ferraris skyld – de andre må bare tage sig sammen. Og det skal de gøre hvis ikke min kaffeforbrug søndag eftermiddag skal nå astronomiske højder. Men lad os nu se – alt kan ske i motorsport!
Skrevet af Benjamin Bredahl
benjamin@f1journal.com
