Det herlige ved Formel 1 er det faktum, at findes der ikke et spændende rygte, så kan man altid opfinde et. Hvis man er en god Formel 1 rygtemager, så vil man se en masse reportere med iveren lysende ud af øjnene, mens de hamrer løs på deres sagesløse lille bærbare pc, bag en stak F1 dæk i paddocken. Men når navnene Paolo Canterella, Paolo Fresco, Berlusconi og Mediobanca dukker op i en alliance, så bringer vi dem gerne videre. For måske har man ikke så puritanske hensigter, som mange gerne vil give indtryk af.
Den seneste store begivenhed er FIATs salg af 34 procent af deres Ferrari-aktier til den noget anonyme Mediobanca - planen som internt hos Ferrari er kendt som "Formula Uomo" - har dog sjovt nok ikke ført til noget videre rygteskriveri. Netop derfor valgte FIAT at gøre det på denne måde. Havde man solgt aktierne til et kendt selskab i bilverdenen, så ville helvede være løs. Det fandt Bentley og Rolls-Royces nye tyske ejere - BMW og VW - ud af på den hårde måde. Knap var rygtet ude, før alt arbejde ophørte i de eksklusive motorsmedjer. I Ferraris tilfælde vil dette ikke ske, for der er ingen der aner hvem der har købt en tredjedel af FIATs arvesølv.
Dette salg til en anslået værdi af 775.2 millioner Euro vil ikke påvirke den egentlige drift af Ferrari. 56 procent ejes stadig af FIAT - endnu - og de sidste 10 procent ejes af Enzo Ferraris søn, Piero Ferrari. Så der er ingen grund til at bekymre sig om den at den stejlende hingst pludseligt skulle komme i familie med Skoda og de andre kedelige tyskere. Eller er der? Ferrari er nu blevet opbygget til at være et værdifuldt og eksklusivt brand, på lige fod med Luis Vuitton og Rolex.
Ferrari ejes af Agnelli familien, der også ejer FIAT SpA. Den overordnede kontrol med FIAT SpA ligger hos den nu 80-årige Gianni Agnelli. Han er barnebarn af grundlæggeren af FIAT Auto, og har været formand for FIAT SpA mellem 1966 og 1986. Den gamle Agnelli har nu trukket sig tilbage, men han er stadig den der træffer de væsentlige beslutninger i selskabet. Agnelli familien købte 50 procent af Ferrari tilbage i 1968, hvor Ferrari var ved at komme på udenlandske hænder.
Efter Enzo Ferarris død i 1988 købte man de sidste 40 procent. Som nævnt ejer Piero Ferrari de sidste 10 %. I 1996 blev 3 % procent af FIATs aktier i Ferrari solgt af Agnelli til en gruppe investorer. Året efter købte Ferrari bilmærket Maserati. FIAT SpA består af Alfa Romeo, FIAT Auto, Lancia, Ferrari, Iveco, Isvor, Magneti Marelli, New Holland, Comau, La Stampa, Satiz og Teksid.
At sælge til Mediobanca i stedet for en emission er en smart ide. Dels får FIAT deres meget savnede likvider fra salget, og dels kan Mediobanca hype Ferraris aktier så højt op, at de selv kan få en solid profit ud af salget. Et fuldstændigt salg af aktieandelen ventes i 2003. Allerede på nuværende tidspunkt har Mediobanca afhændet 12,5% af de indkøbte aktier som investeringsobjekt til andre italienske og udenlandske banker. FIAT satte tre banker - Deutsche Bank AG, Intesa BCI og Unicredito Italiano at vurdere værdien af Ferrari Maserati Group. Deres bud ligger væsentlig over hvad finanseksperter har turdet håbe, for bankernes bud ligger på 2,4 milliarder Euro.
Luca de Montezemolo udtalte ved offentliggørelsen af aktiesalget den 28. juni 2002 følgende: "Da vi i 1997 startede arbejdet på Formula Uomo projektet, tænkte vi ikke på aktiemarkedet. Vores planer vil under ingen omstændigheder ændre sig, selv ved Mediobancas køb af 34 % af Ferrari. Emissionen vil bare tage lidt længere tid og det vil ikke ske før udgangen af dette år."
"Jeg er virkelig glad for at Ferrari har haft held med at tilfredsstille FIAT på dette område, som jeg er sikker på snart vil blive fortid. Købsprisen er på linie med den værdi som blev indikeret af de tre banker (Deutsche Bank AG, Intesa BCI og Unicredito Italiano). De finansielle ressourcer vil tjene vores fortsatte udvikling. Men FIAT har udtalt, at de vil beholde 51 procent af aktierne i Ferrari. Dette vil på ingen måde ændre, at vores planer er fuldstændigt selvfinansierede."
Den ansvarlige for FIATs Autos store gæld, som anslås til at være på 6,6 milliarder Euro, topchefen Paolo Cantarella, gik af for to uger siden og blev erstattet af Gabriele Galateri di Genola og Paolo Fresco. Dette chefskifte betød at FIATs aktier steg 4,4 procent. Cantarella var i Formel 1 verdenen kendt som chefdirigenten for den kommende alternative Formel 1 serie; Grand Prix World Championship Holding NV, styret af bilfabrikanterne i stedet for det nuværende Bernie Ecclestone kontrollerede SLEC. En trussel som stadig er reel, trods skiftet på tronsstolen. Inden Cantarella gik af kom han med følgende udtalelse: "Efter at have tænkt over det i lang tid besluttede jeg at denne vanskelige tid for gruppen og FIAT Auto i særdeleshed, måtte der komme kraftige ændringer."
Cantarella blev i GPWC erstattet af Mercedes Benz topchefen Dr. Jurgen Hubbert. Der er naturligvis flere forskellige retninger, man kan gå med sine konspirations teorier. Den ene er den lidt kedelige og husmoderagtig, nemlig at man har sat pengene fra kaffeæsken ud at yngle i den store og kolde finansverden. Den anden mulighed er at man ved at granske lidt i ejerkredsen af Mediobanco kan finde ud af, hvem der kan have interesse i et salg. Og navnlig hvem der kan tilrane sig et provenu af samme salg.
Den sidste er at FIAT ganske enkelt er så meget på herrens grønne mark at man laver en tisse i bukserne løsning. Nemlig at sælge noget af det eneste man har, som er noget værd. For det er strengt taget ikke nødvendigt for Ferrari at blive solgt. Man har haft succes med nye modeller, og salget går strygende, godt hjulpet af succesen på Formel 1 banerne.
DET ITALIENSKE KONKURSBO
Til gengæld er der et vist privat og intimt rum hos moderselskabet FIAT der brænder godt og lystigt. Alle vinduer i FIATs kontorbygninger er blevet lukket og låst forsvarligt, for at forhindre enhver form for emission af flyvende FIAT topchefer fra de øverste etager i Milano. FIAT er et gruppe af selskaber, som producerer alt fra traktorer, skibsmotorer til små fikse bybiler. Hele industrigruppen hedder FIAT SpA, men det selskab med de dybeste økonomiske sår er FIAT Auto.
Men bilmærket FIATs bilproduktion har fejlet, så enkelt kan det siges. Dog ikke så slemt som søsterselskabet Lancia, som tidligere var kendt som en af de mest eksklusive sportsbiler fra Italien. Nu løber der den ene rædsel efter den anden af båndet. Den tekniske kvalitet af disse før så spændende Lancia biler er mildest talt skræmmende, hvilket naturligvis smitter af på omsætningen. Desperationen er mærkbar, for det går faktisk så dårligt at Lancia er på nippet til at blive likvideret af sit moderselskab. Den omvæltning som søsterselskabet Alfa Romeo succesrigt har gennemgået, er ikke blevet Lancia til del.
Men Alfa Romeo og Ferrari kan ikke og alene hive FIAT ud af det dybe morads af gæld, som den italienske bilproducent har rodet sig ud i. Set i bakspejlet minder situationen hos Lancia og FIAT om situationen hos General Motors i 1980´erne. Det man før var så gode til, nemlig at bygge de små fikse og økonomiske bybiler, det har konkurrenterne nu luret af. Denne nye konkurrencesituation kræver at man kan omstille sin produktion. Amerikanerne måtte sande , at de deres store flyderes dage var talte, og kunderne krævede i stedet brændstoføkonomiske og spændende biler.
Det var GM ikke gode nok til, og efter at have forsøgt sig med den ene rædsel efter den anden, så begyndte man at lukke fabrikker. Flere af de store gamle amerikanske bilmærker er nu kun ting som man kan beundre eller undre sig over ved biltræf. Det tragiske er desværre, at man valgte at koncentrere al sin saft og kraft på at oprette det nye datterselskab Saturn. Hos Saturn bygger man futuriske og spændende biler. Men desværre er denne fornyelse ikke smittet af på resten af GM. Deres mest eksotiske sportsvogn, Chevrolet Corvette, benytter stadig samme affjedringssystem som man brugte på hestevogne i starten af forrige århundrede.
Den selvsamme fejl har FIAT desværre ikke lært noget som helst af. Alfa har alt det som man drømmer om af en hurtig, smart og eksklusiv italiener. Vel og mærke hvis man ikke har råd til en Maserati eller Ferrari. Netop Maserati er interessant. Tidligere blev selskabet ejet direkte af FIAT, men man indså heldigvis hurtigt, at en af verdens største bilproducenter ikke forstod sig på at bygge eksklusive sportsvogne. Så man valgte at overlade driften af Maserati til Luca de Montezemolo og resten af Ferrari. Siden da er salget af Maserati eksploderet, og lige om hjørnet venter nye hotte modeller som enhver dreng vil have hængt op på værelset i plakatform.
Det er lykkedes Alfa Romeo at forene tidligere tiders motorsportssucces med nutidige familiebiler. Det magiske ord er at fokusere på det man er gode til, hvad man tidligere har haft succes med, før der gik masseproduktion og plastik i den. Nu vender både drenge og piger sig om, når en Alfa brummer forbi på gaden. Men lad os vende tilbage til FIAT. For her er man nu langt om længe blevet klar over sit fejltrin. Men løsningen på deres problemer har fået mangen en bilskribent til at hamre deres skaldede isse ned i skrivebordet af afmagt. For hvem kunne man mon forestille sig kunne hjælpe én med know-how og teknik. Ja hvem ellers end den enøjede kyklop - General Motors. Så nu har vi to selskaber, som er enige om at de strengt taget ikke magter at bygge attraktive automobiler.
FIAT-ledelsen ved snart ikke hvad de skal stille op. Noget går godt - Alfa Romeo, Ferrari, Maserati - og noget går helt af Helgoland til - FIAT og Lancia. Noget må gøres, for husholdningskassen er ved at være tom og der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling fra 22-24- juli for alle aktionærerne, hvor man skal beslutte hvilken retning FIAT skal tage for at beskytte sig selv. Derfor er Ferrari i fuld gang med at gøre sig så attraktiv som overhovedet muligt. Ferrari Maserati Groups præsident, den tidligere FIAT-chef, Luca de Montezemolo, lavede et prægtigt salgshow ved præsentationen den 28. juni af den nye superbil tidligere kendt som konceptet FX - Ferrari Enzo. Tidspunktet for et eventuelt salg har aldrig været bedre.
"Ferrari er et selskab, som har karakter af at have mere til fælles med et luksusvare selskab end med et bil selskab, grundet den begrænsede produktion, eksklusivitet, branding og det følelsesladede forhold til sine kunder. Vi kan sige at vi har nået den absolutte top." Det ventes at Luca de Montezemolo vil stoppe efter 11 år som topchef for Ferrari, såfremt aktieemissionen går som forventet. Hvorvidt han vil forlade Ferrari spekuleres der stadig kraftigt i.
Han har længe ytret ønske om at trække sig tilbage, og man kan forvente at han vil få en økonomisk andel af aktiesalget udbetalt som bonus. Så han er en vigtigt brik, både som manden der har bragt Ferrari fra at være Enzo Ferraris racerteam, som nødtvunget solgte mere eller mindre mangelfulde privatbiler, til at være et af de bedst kendte og mest effektivt drevne varemærker på luksusvare markedet. Valgte af Luca som efterfølger for grundlæggeren Enzo Ferrari har vist sig at være det rette. Dette må selv Enzos søn Piero sande, for Montezemolos finansielle teorier har løftet Ferrari ud af en ellers vanskelig omstillingsfase.
"En cyklus er komplet, både i form af en fornyet vifte af biler samt som følge af succesen i Formel 1. I 2001 solgte Ferrari og Maserati 6158 biler. Ser man på økonomien, så havde det totale salg i 2001 en samlet omsætning på 1058 millioner Euro, sammenlignet med 893 millioner Euro i 2000. Vi vil tale om fremtiden, når tiden er rigtig. Men ser vi på de første 5 måneder af 2002, så er forudsigelserne om muligt endnu bedre. I F1 har vi vundet konstruktørernes verdensmesterskab siden 1999, og de sidste to år har vi også vundet kørernes verdensmesterskab."
Skal man prøve at løfte en flig af mysteriet omkring salget af tredjedel af Ferrari, så bør man nok først se lidt på den politiske situation i Italien. Silvio Berlusconi er netop blevet genvalgt som ministerpræsident i Italien. Han er en yderst magtfuld person, og har uden tvivl haft en finger med i spillet ved gennemførelsen af redningsplanen for en af Italiens største virksomheder - FIAT. Det har indtil videre ikke været muligt at sikre troværdige informationer omkring ejerkredsen bag investeringsbanken Mediobanca. Så derfor kan det ikke bekræftes, at Berlusconi har en direkte økonomisk interesse i aktiekøbet. Derimod dukker der andre sammentræf op, som ikke kan være et tilfælde.
Det viser sig nemlig at der tilsyneladende er et link og personsammenfald som rejser nogle ret alvorlige spørgsmålstegn. Således har FIAT samtidig vendt sig til en helt ny finansiel samarbejdspartner i forhold til deres normale kreditorer: Sanpaolo Imi, Banca di Roma og Intesa Bci. Man forventer at den nye handel vil føre flere finansielle transaktioner mellem Mediobanca og FIAT med sig. Derudover har også den europæiske pengegigant, Deutsche Bank, også vist interesseret i at købe en andel af Ferrari.
Man kan forestille sig at Mediobanca måske videresælger en større eller mindre del af de udbudte Ferrari aktier til den tyske bank. Hvor banken så vælger at sælge dem hen, er så et spørgsmål som bringer flere tyske bilmærker i minde. Deutsche Bank har 2,9 procent af aktierne i FIAT SpA, og 12 procent aktieandel i DaimlerChrysler. Under alle omstændigheder er det en vare, som mere eller mindre sælger sig selv, med god profit. Både politisk og pengemæssigt.
MANDEN I CENTRUM - PAOLO FRESCO
Men værst er dog det faktum, at der er personsammenfald mellem FIAT og Mediobanca. Den nye FIAT topchef, Paolo Fresco, har et bijob som Consiglieri i en bank, hvor han har været siden 1999. Banken er italiensk og hedder Mediobanca. Så man kunne godt forestille sig, at det må fryde Fresco at være chef i en bank, der lige nu ejer 34 % af FIATs juvel - Ferrari. Samtidig med at han som ny handlekraftig FIAT-chef får muligheden for save noget af FIATs voldsomme gæld. Men personsammenfaldet udelukker enhver mulighed for en sober værdiansættelse af aktierne, samtidig har FIAT fuldt styr på, hvad der sker med den nyligt handlede Ferrari aktier
Berlusconi har også en politisk interesse i, at FIAT ikke kollapser. Det vil skabe en meget stor arbejdsløshed, og Italien vil miste en af deres største industrielle lokomotiver. Og dermed vil det skade landets økonomi og overordnede konkurrenceevne i EU. Det står allerede nu klart, at Mediobanca efter videresalget af aktieandelen vil stå tilbage med et væsentligt provenu. Så skulle det vise sig, at teorien om Silvio og Fresco holder stik, så vil det være et politisk mesterstykke.
Dels vil Paolo sikre overlevelsen af FIAT, hvilket vil gavne Berlusconis politiske liv som landets handlekraftige leder. Ydermere har han sikret mange tusinde arbejdspladser, og arbejdere er samtidig vælgere, som kan støtte Silvio i sin kamp for fortsat italiensk indflydelse i det industrielle EU. Slutteligt vil Fresco have delvis kontrol med et af verdens mest eksklusive brands, som netop har haft et af deres mest indbringende år i som bilproducent og varemærke. Ferrari indkasserede i 2001 et nettooverskud på 47 millioner Euro, sammenlignet med 6,6 millioner euro i 2000.
Men svaret blæser i vinden, og eksisterer kun som tegn og bogstaver i en Formel 1 reporters computer. Så snakken fortsætter i krogene, og rygterne er mange i Formel 1 sportens magtfulde korridorer.
aslak@f1journal.com
