MED ARROWS TEAMET I GLEMSLEN At deltage i Formel 1 som titelsponsor for Arrows teamet er altid lidt som at spille russisk roulette. Med det nære forhold man som sponsor uværgeligt får til Arrows teamchef, Tom Walkinshaw, er der garanti for at det aldrig bliver kedeligt. Intet andet team har magtet at have mindst tre parallelt kørende retssager ved den engelske Højesteret! Når man som Orange SA så samtidig har været kastebold mellem de største teleselskaber på verdensmarkedet, så er man sikker på at der bliver blæst omkring ens brand. Men det er altid trist at se en stor sponsor forlade Formel 1, og det bliver bestemt ikke mindre sørgeligt når sponsoren tager teamet med i F1 graven. Specielt når Orange SA selv står med en ikke ringe gældsbyrde som reelt truer selskabets videre eksistens. Konjunkturerne er alene ikke skyld i, at Arrows titelsponsoren og mobiltelefongiganten Orange SA har svære finansielle problemer. Årsagen skal findes hos moderselskabet France Telecom, som har formået at køre et af verdens mest anerkendte brands ud på et økonomisk sidespor. Orange SA har i sig selv haft en enorm succes, men gældsbyrden fra moderselskabet France Telecom er som en betonklods om benet på en ellers adræt og smuk gazelle. UNDFANGELSEN Da Orange Plc. i 1994 blev undfanget som et barn af det meget succesrige og økonomisk velfunderede Hutchison Whampoa i Hong Kong, så vidste ingen hvilken enorm impact selskabet ville få på det internationale telemarked. Men Orange Plc. formåede i løbet af meget kort tid at definere et image og en så klar identitet, at det selv i dag stadig drages frem som undervisningsmateriale på de fleste internationale reklamebureauer rundt omkring i verden. Hutchison Whampoa Limited (HWL) er et gammelt handelsselskab, som siden sin fødsel i 1800 tallet har ernæret sig ved eksport af krydderier og tømmer. Selskabet har siden vokset sig stort og er nu et verdens mest velfunderede og succesrige multinationale konglomerater. Faktisk er det med sine 150.000 ansatte et af de største selskaber som er noteret på Hong Kongs børs. I dag er HWL en del af Li Ka-shing gruppen, som igen ejes af en af verdens rigeste mænd - nemlig Li Ka-shing. Den største aktionær i HWL er Cheung Kong Holdings Ltd. som har en 49.9 procent aktieandel i HWL. Hutchison Whampoa opererer i 41 lande, og beskæftiger sig med havnedrift og bjærgning, hoteldrift, butiksdrift, infrastruktur og naturligvis telekommunikation. HWL er blandt andet aktiv her i landet med UMTS mobilselskabet "3". Hvis man fokuserer på Orange brandet, så startede selskabet som Hutchison Telecommunication (UK) i England. Det var umiddelbart ikke nogen succes, så i 1993 omorganiserede man sine aktiviteter til kun at dække den trådløse og mobile sektor. Man havde allerede på dette tidspunkt indset, at man behøvede en stærk identitet, da det engelske telemarked på daværende tidspunkt stod overfor en liberalisering, så det almægtige British Telecom kunne få sund konkurrence. TORNEROSE HISTORIEN I 1994 så brandet Orange dagens lys for første gang i England, i forbindelse med lancering af digitale mobile service-ydelser. I 1996 blev Orange Plc. noteret på London Stock Exchange og NASDAQ. Herfra er det hele historie, som man siger. Takket være effektiv drift og en hidtil uset aggressiv markedsføring, så indtog Orange Plc. det engelske marked med stormskridt. Man vandt prisen `Best Network of the Year´, og man udviklede samtidig sin forretning til at omfatte datterselskaber i Frankrig, Tyskland, Belgien og Schweiz. Men så begyndte balladen. Hvad der kunne være historien om, hvordan Orange blev et af verdens mest velkonsoliderede og veldrevne virksom-heder, er desværre nu endt med en helt anden historie. Nemlig historien om, hvordan Orange Plc. blev kastebold mellem markedets absolut største spillere. Orange Plc. prøvede naturligvis at få det bedste ud af det, men det svarer størrelsesmæssigt til at en dreng fra 2. klasse skal stoppe et slagsmål mellem to drenge fra 7. klasse. FRA EVENTYR TIL FJENDTLIG OVERTAGELSE Alt hvad der gælder i international telekommunikation er markedsandele. Og her var Orange Plc. en helt igennem sund og veldreven virksomhed, med et velkendt varemærke og en hastigt stigende markedsandel. I november 1999 solgte HWL hele deres tilbageværende aktieandel i Orange Plc. til den tyske operatør Mannesmann AG, hvilket resulterede i en fortjeneste på HK$113 millioner Hong Kong Dollars, hvilket i dagens kurs svarer til 110 millioner danske kroner. Som en del af handlen blev HWL den største enkeltaktionær i Mannesmann AG, med en aktieandel på 10,2 procent. Samme år startede en af verdens største fjendtlige overtagelsesforsøg, som skulle stå imellem Vodafone AirTouch Plc og Mannesmann AG. Det skulle involvere den tyske kansler og den engelske premierminister Tony Blair. Vodafone AirTouch Plc havde kig på det tyske selskabs markedsandele på det europæiske marked. Vodafone havde måneder forinden købt det amerikanske selskab AirTouch, og var nu på jagt efter den tyske lækkerbisken. Mannesmann AG var udmærket klar over, at man stod på Vodafones frokostmenu, og af samme grund havde man købt Orange Plc af HWL. Hensigten bag denne handel var dels at øge Mannesmann AG´s markedsværdi, og dermed forhindre en fjendtlig overtagelse. Udover Orange Plc driver Mannesmann AG Tysklands største mobilselskab D2 og italienske Mobitel. Dels satsede tyskerne på at de engelske monopolmyndigheder ville modsætte sig et scenarium, hvor Vodafone AirTouch Plc som Englands største mobilselskab skulle råde fuldt over den tredjestørste engelske aktør Orange Plc. 986 MILLIARDER KRONER - HAR VI EN HANDEL? Men Vodafone AirTouch Plc havde besluttet sig, og man bød 138 milliarder dollars svarende til godt 986 milliarder kroner for den enorme tyske mobilkoncern. (Kilde: Bloomberg) Dette bud lå 18 procent højere end et tidligere tilbud. Skulle det tyske selskab tage imod tilbudet fra Vodafone, så ville Vodafone råde over ikke mindre end 42 millioner mobilkunder, hvilket på daværende tidspunkt svarede til 10 procent af verdens samlede antal på 400 millioner mobilkunder. Men nu var den tyske kansler, Gerhard Schröder, begyndt at bekymre sig offentligt om det store udsalg af store tyske virksomheder, med en efterfølgende mulighed for nedlæggelse af tyske arbejdspladser: "I øjeblikket er det en sag mellem de to virksomheder, men jeg vil understrege, at jeg ikke bryder mig om fjendtlige overtagelser." Denne utidige indblanding fik straks den engelske premierminister, Tony Blair, til at ryge op af stolen og bad straks i utvetydige vendinger sin tyske kollega om at stikke piben ind: "Vi lever i et europæisk marked, hvor europæiske virksomheder overtager hinanden. Sådan må og skal det være i et åbent europæisk marked." Men det var netop den europæiske tanke, der ved årsskiftet til år 2000 fik EU Kommissionen til at sætte vand over til en vurdering om, hvorvidt et fusioneret EU selskab må få en dominerende stilling på det europæiske marked. Skulle man finde, at det det ikke er tilladeligt, så kunne EU kræve fusionen mellem Vodafone og Mannesmann AG opløst. Mens alt dette stod på, så sad ledelsen i Orange Plc og bed negle. Men EU Kommisionen så i januar 2000 ingen hindringer i den kommende gigant fusion, såfremt at Vodafone/Mannesmann AG solgte Orange Plc fra. Dette skulle tilsikre, at der stadig var fri konkurrence på det engelske mobilmarked. I februar 2000 accepterede Hutchison tilbuddet på køb af deres 10,2 procent aktieandel i Mannesmann AG, som dengang var en del af betalingen fra Mannesmann AG for købet af Orange Plc. Dog beholdt man 3.58 procent af aktierne, hvorved Hutchison nu er aktionær i verdens største teleselskab Vodafone AirTouch/Mannesmann. ORANGE PLC PÅ FRI FOD - MEN HVOR LÆNGE? Men der skulle findes en køber til Orange Plc, og det skulle gå stærkt. Jo før Orange blev solgt, jo før kunne Vodafone AirTouch Plc opsluge Mannesmann AG. Spørgsmålet var bare, hvem havde interesse i Orange Plc? Englænderne skulle ikke vente længe, før et af verdens største halvoffentlige teleselskaber skulle byde på Orange Plc. Det var France Telecom, der hurtigt startede forhandlinger om at købe et af Storbritanniens største mobilselskaber. Igen var Orange Plc blevet til et lækkert kødben mellem to glubske hunde. Ifølge Financial Times havde France Telecom budt 366 milliarder kroner for Orange Plc. Det franske selskab havde tidligere været med i kampen om tyske E-Plus, men havde måttet trække sig fra kampen med en blodig næse. Men franskmændene havde også andet lokkemad; Orange Plc sad nemlig med en god chance for at sikre sig en af de kun 5 engelske UMTS 3G licenser som den britiske stat havde sat til salg. Men inden France Telecom med topchef Michel Bon i spidsen kunne sætte tænderne i Orange Plc, så var Orange Plc igen kommet til at spille en uønsket og noget aparte rolle på det engelske telemarked. De fleste store internationale teleselskaber havde budt milliarder for næste generations mobillicens - UMTS licensen. Den engelske stat regnede med, at det samlede bud for alle 5 licenser ville runde 360 milliarder kroner. Men der var en grund til, at man havde fundet den store tegnedreng frem. Uden en UMTS licens var man færdig som teleudbyder på det engelske marked. Derfor havde man en begrundet forventning om, at de store engelske selskaber hver ville få tildelt en licens: Vodafone, British Telecom, Orange og One2One. Den sidste licens vil typisk blive tildelt en udenlandsk operatør. Men tilbage til den mærkelig situation, som Orange Plc igen kom til at spille i 2000. DEN TREDJE EJER PÅ 6 MÅNEDER Selskabet var som bekendt i allerhøjeste grad til salg grundet Vodafone/Mannesmann fusionen, efter krav fra EU. Orange førte på daværende tidspunkt kampen om en af licenserne, med et bud på 48 milliarder kroner for den såkaldte E-licens. Derfor ville det faktisk være billigere at købe Orange Plc end selv at overbyde netop Orange Plc for den eftertragtede licens. Så det gjorde France Telecom ganske enkelt. Spanske Telefonica trak sig netop derfor ud af kampen, for at forberede et købstilbud på Orange Plc, men det var for sent. France Telecom kunne sidst i maj måned 2000 offentliggøre købet af britiske Orange, som hermed blev sammenlagt med France Telecoms wirefree selskaber - Orange SA var skabt. France Telecom var dermed Europas næststørste teleselskab efter Vodafone/Mannesmann AG. Det statsejede franske teleselskab havde budt i omegnen af 300 milliarder for Orange Plc. France Telecom købte i 1999 15 procent af det britiske kabelselskab NTL. Dette medfører at Orange som også har aktier i belgiske, schweiziske og østrigske teleselskaber kunne kombineres med France Telecom´s interesser i blandt andet Danmark, Frankrig, Holland. Imens havde man igen travlt i Orange Plc´s hovedkvarter, for man havde nu fået sin tredje nye ejer i løbet af bare et halvt år. I oktober 1999 blev det Hutchison ejede Orange købt af Mannesmann AG, og nu havde man pludseligt franskmænd for enden af bordet. Udover de nævnte godt 300 milliarder som købssummen som nævnt lød på, så var der også et åg af anseelige dimensioner at slæbe rundt på. HISTORIEN OM GÆLDEN Det er gælden vi snakker om her. Den gæld der allerede dengang var ved at tage livet af selskabet, følger med købet til den nye ejer. France Telecom overtager derfor gældsposter på ikke mindre end 21,5 milliarder kroner. Derved andrager handlen en værdi på 322 milliarder kroner, hvilket ved almindelig hovedregning betyder at France Telecom har betalt ikke mindre end 50.000 kroner (6.741 Euro) per Orange kunde. Det køb som skulle være så godt, det ender knapt så godt for det franske selskab. Planen var at børsnotere Orange i 2000, men takket være dels faldende aktiekurser, dels at konkurrerende virksomheder var gået på rov blandt Orange´s medarbejdere, så udsætter France Telecom modstræbende børsnoteringen til 2001. Dette slag kommer samtidigt med, at Orange endeligt havde opgivet at levere trådløse bredbåndsforbindelser i Storbritannien. Det er interessant at nævne at 2000 rent faktisk var et jubelår for telebranchen i Vesteuropa. Antallet af mobilkunder steg totalt set hele 60 procent, i 2001 ventede man en mere beskeden vækst på 25 procent. Dette betød, at det bliver meget svært for France Telecom at trække 150 milliarder Euro op af tegnedrengen på investorerne ved en børsnotering. Specielt når Orange kun er 60 milliarder eller mindre værd, ifølge Financial Times. Summa summarum, France Telecom bliver formentligt nødt til at sælge Orange igen, for at nedbringe selskabets gæld. ORANGE DEBUTERER I FORMEL 1 Imens denne betlen stod på, så havde Orange SA besluttet at profilere sig i en sport som havde en væsentlig tilskuermængde, både in-person og via tv transmissioner. Derfor faldt valget på Formel 1, hvor man satsede på maksimal eksponering. Så 3. marts 2000 tegnede Orange en tre-årig global kontrakt på 810 millioner kroner med Arrows F1 teamet som titelsponsor. Kontrakten indeholder også eksponering på skilte overalt på de fleste Formel 1 baner, samt et ikke ringe antal PR arrangementer med kørere og biler. Kilder i branchen mener, at dette svimlende beløb er givet umindeligt dårligt ud til et team der har kørt over 400 GP løb uden sejr. Den i 2002 netop indgåede sponsoraftale mellem Vodafone AirTouch og Scuderia Ferrari har samme økonomiske omfang, forskellen er bare at Ferrari vinder VM på stribe, Arrows teamet er for længst gået i graven. Det er naturligvis forstemmende at se på hunden der spiser sin egen hale for at blive mæt. Men at se Orange gøre nøjagtigt det samme for at finansiere udbygningen af deres mobilnetværk til den kommende 3G lancering, det er endnu værre. Orange ventes at bruge 2 tredjedele af det samlede anlægsbudget på 90 milliarder kroner på UMTS net i de kommende to år. Økonomidirektør, Jean-Louis Vinciguerra, sælger ud af en betydelig del af selskabets faste ejendom for at finansiere UMTS investeringen. Samtidig ventes FT at sælge den netop indkøbte aktieandel af det amerikanske teleselskab Sprint. FRANCE TELECOM VERDENS MEST FORGÆLDEDE SELSKAB Nedturen fortsætter i 2001 for France Telecom, og man bliver nødt til at låne 15 milliarder kroner hos Nokia, til hjælp til opbygningen af et UMTS netværk i England. Nokia og France Telecom blev enige om at dele udgifterne til det engelske UMTS netværk, mod at France Telecom afgiver ordre til Nokia på hardware til en samlet værdi på 11 milliarder kroner. Nokia bliver derved eneleverandør til FT i Frankrig. Ifølge Bloomberg har teleselskaberne brugt 760 milliarder kroner på UMTS licenserne, og det vurderes at der skal bruges yderligere 1700 milliarder kroner på at udbygge netværket. Terrorangrebet 11. september 2001 satte endnu et søm i France Telecom´s kiste. Selskabet var allerede i krise, og med børspanikken som bredte sig i dagene efter angrebet var mismodet stort i Paris. Humøret var ikke højere hos Orange, da man jo var uværgeligt bundet sammen med giganten på lerfødder - France Telecom. Moderselskabet havde i starten af 2002 netop vundet den tvivlsomme ære som verdens mest forgældede selskab. France Telecom skyldte på daværende tidspunkt 475 milliarder kroner væk, og den franske økonomiminister, Laurent Fabius, blev nødt til at tvinge det statsejede selskab til at sælge sin 28,5 procent ejerandel i det tyske mobilselskab Mobilcom. Endnu en varm politisk kartoffel mellem Tyskland og Frankrigs politiske ledelse var dermed en realitet. Imens var ejeren af Orange SA´s oprindelige moderselskab, Hutchison Whampoa, Li Ka-shing, i fuld gang med at etablere et UMTS netværk i Europa under navnet "3". Visse topchefer ønskede sig uden tvivl tilbage til Hong Kong. FRANCE TELECOM KÆMPER INDÆDT VIDERE France Telecom´s topchef gennem 17 år, Michel Bon, kom til sidst til kort. Han havde hele tiden modsat sig en kapitaludvidelse, hvilket resten af den franske bestyrelse havde krævet. Kilder i FT oplyste til Financial Times, at en kapitaludvidelse på mindst 74 milliarder var nødvendig, og at det ville kræve et bidrag fra den franske stat på over 40 milliarder kroner - såfremt staten skal opretholde sin ejerandel på 55,5 procent. France Telecoms markedsværdi vurderes til at være omkring 100 milliarder, mens analytikere regner med at gælden vil runde 560 milliarder ved indgangen til Q 1 i 2003. Dette resulterede i, at Michel Bon ved bestyrelsesmødet den 10. september 2002 i forbindelse med aflæggelsen af halvårsregnskabet for Q1+Q2 2002 blev erstattet med Theirry Breton, som kommer fra franske Thomson. Michel Bon valgte selv at gå, efter at bestyrelsen vedtog at stoppe støtten til det kriseramte Mobilcom mobilselskab, med en mulig afskedigelse af selskabets i alt 5000 medarbejdere. Dog lå selskabets ventede konkurs lidt for tæt på den tyske kanslers genvalg i september. Gerhard Schröder valgte derfor at yde et lån på 3 milliarder kroner til Mobilcom, så han kunne få sit genvalg på plads uden en erhvervsskandale til at overskygge den. ØKONOMIEN HOS ORANGE SA France Telecom har netop offentliggjort sit regnskab for Q3 2002, og heri dæmper France Telecom sine forventninger til datterselskabet Orange SA for indeværende år. Det var ventet at Orange SA skulle øge sin samlede omsætning med 15 %. Men nu oplyser Orange SA Deputy Chief Executive, Graham Howe, at omsætningen for hele 2002 ventes at ligge på 17 milliarder Euro eller 126,3 milliarder danske kroner. Hidtil har væksten hos Orange SA været stærk, en vigtig forklaring bag den 7,1 % salgsstigning som France Telecom gruppen har kunnet fremvise i 3. kvartal. FT forklarer nedgangen hos Orange SA med en mætning i markedet. Man oplever et fald i salget af hardware som telefoner og lign. som i sig selv står for op til 10 % af hele omsætningen i Orange SA. De fleste kunder har en telefon, og skifter nu kun serviceydelser og abonnementsform. Derfor skuffer Orange SA generelt set, selvom man i de første ni måneder af 2002 kan fremvise en kundetilgang på 2,5 millioner i kundedatabasen, som nu består af 43,2 millioner kunder. Til gengæld har France Telecom samlet haft et stærkt 3. kvartal, hvorfor man venter at hale ind på det dårlige resultat hos Orange SA. Den samlede vækst for France Telecom ventes at ligge på mellem 8 til 9 procent, hvilket ligeledes er dårligere end ventet. France Telecom har i det første halvår af 2002 generet et netto tab på 12,2 milliarder Euro eller 90,67 milliarder danske kroner før skat. Q3 regnskabet rummer ingen bud på, hvordan France Telecom vil beskære den voldsomme gæld som ifølge Financial Times ventes at nå 75 milliarder Euro eller 557,4 milliarder kroner ved udgangen af 2002. Problemet med tyske Mobilcom gjorde også kun ondt værre, eftersom man hos Orange SA meget klogt valgte at nedskrive det tyske selskabs værdi til 0. Man håber naturligvis det bedste for Mobilcom, men man er også realistiske. Q 3 regnskabet havde ikke nogen større effekt på France Telecom´s aktie som steg 0,6 procent til kurs 11,72. Orange SA har dog taget fusen på hele telebranchen ved at lancere den første Windows baserede Smartphone mobiltelefon kaldet SPV, udviklet i samarbejde med softwaregiganten Microsoft. Så der er i højeste grad stadig vitaminer og livskraft i Orange, men spørgsmålet er om det er nok. Alt imens fortsætter Hutchinson selskabet HI3G under brandet "3" med at opstille nye UMTS master i EU, mens andre G3 operatører trækker i nødbremsen. Arrows teamet med de flotte Orange reklamer på siden er allerede smidt i graven, mens Vodafone vinder VM med Ferrari - the future is bright, the future is… Orange? FREMTIDEN FOR ORANGE? Det er meget svært at spå, og specielt om fremtiden. Orange SA har en absolut velsmurt markedsføringsmaskine, og en meget fremtidsrettet filosofi om mennesket før maskinen. Men når man som Orange SA er så uheldig at have et moderselskab, der ifølge Bloomberg har en gæld på størrelse med bruttonationalproduktet i Chile, så er det meget vanskeligt at forestille sig at Orange SA forbliver i France Telecom´s varetægt. Der har været mange tanker fremme. Nogle franskmænd mente at man burde nationalisere moderselskabet France Telecom igen, da det tydeligvis ikke kan drives som en halv-privat forretning. Problemet er såmænd bare, at de fleste halvoffentlige selskaber ofte kommer ud i en krise. Det skyldes ganske enkelt de modstridende interesser som private investorer og statslige interesser kæmper om. Investorerne vil have rentabilitet, mens staten for guds skyld ikke vil tabe ansigt og acceptere fyringer. Modsat forbyder fransk lov, at FT overgår til et fuldstændigt privatejet selskabsform. Så enden bliver nok, at den franske regering fortsætter sin slingrekurs med France Telecom. Lidt synd for Orange SA, der nærmeste befinder sig i en gidsellignende situation. Desværre er det næppe muligt for Orange SA at blive opkøbt, selvom det ville være den optimale situation. Der er ingen der har råd til at købe selskabet med den store gældsbyrde, og dem der har råd, de må ikke købe Orange SA af hensyn til konkurrencemyndighederne i EU. Skrevet af Aslak Vind aslak@f1journal.com