Bag langt de fleste store Formel 1-baneanlæg gemmer der sig nogle massive investorer, som mange gange har en interesse i at få penge til at gro med lavest mulige omkostninger, på en måde der får velkendte Bernie Ecclestone til at ligne en forvirret lille skødehund i sammenligning. Én bane hvor man i hvert fald ikke kan undslå sig de store pengeinteresser er engelske Silverstone, med firmaet Octagon som bagmænd. Hvem er Octagon - er det otte herrer hvor fire af dem er gamle racerkørere fra det stolte engelske British Racing Drivers Club? Nej - bestemt ikke. Langt fra faktisk.
Octagon er verdens absolut største markedføringsbureau indenfor sportsverdenen. Det er en verdensomspændende virksomhed med kontorer i over 50 lande, og har et massivt engagement i forskellige sportsgrene. I samme weekend hvor Octagon var med til at afvikle Englands Grand Prix på Silverstone, var de samtidig involveret i afviklingen af ni andre internationale sportsarrangementer, hvor man på deres liste finder CART-løbet i Toronto, Championship Bike Weekend på Snetterton, FIM Trial verdensmesterskabet i Valmalenco, Italien og den svenske Matchcup-sejlads i Marstrand - for at nævne nogle af dem.
BLÆKSPRUTTEN MED DE OTTE FANGARME
Octopussy-blæksprutten, Octagon, har otte lange fangarme i form af forskellige operationsområder, hvor de tjener deres penge. De er repræsentanter for atleter, laver konsulentvirksomhed for virksomheder med interesse i sport, er eventmanagers og fungerer også som salgsrepræsentanter for interesserede kunder. Man kan få dem til at stå for sine TV-rettigheder og salg af samme, de har en TV-produktions og arkivdel, laver internetproduktioner, samt endeligt står for licensering og merchandising for partnere i sportens verden.
Og deres kundekreds er heller ikke helt ukendt for selv de der ikke interesserer sig for motorsport. Selvom det kun er Formel 1 man ser, bør man alligevel kende navne foruden Silverstone og Brands Hatch som eksempelvis Gustavo Kuerten, Anna Kournikova, Martina Hingis, Eintracht Frankfurt, FIM Superbike, CART World Championship og så videre, som Octagon på forskellig vis repræsenterer. De har store firmakunder hvis interesser i sportsverdenen de redigerer og koordinerer. Navnene her er mindst ligeså velkendte - AT&T, BMW, Burger King, Guinness, Hyundai, IBM, MasterCard, McDonalds, Nextel, Procter & Gamble og Vodafone - bare for at nævne nogle få.
Og så må man endelig ikke se bort fra at de også varetager TV-rettigheder for nogle rigtigt store sportsforbund, et sted hvor de henter en forbandet masse penge hjem. Her er der igen en lang række velkendte kunder på deres liste: Englands fodboldforbund - FA, engelske Premiere League, Englands cricketforbund, Australiens cricketforbund, New Zealands cricketforbund, Sydafrikas cricketforbund, Tysklands fodboldforbund og såmænd også det danske fodboldforbund - DBU. Med denne imponerende kundeliste kan man nok forestille sig at der ikke er tale om en mellemstor sydfynsk grisehandler - men et verdensomspændende foretagende der virkelig har magt og indflydelse.
Octagon holder meget af at fremstille sine otte arbejdsområder som otte spillere på grønsværen med firmaet som deres sportstaske hvori de finder alle deres remedier. Et salgskneb der selvfølgelig appelerer til deres mange kunder. Men man må ikke sætte kikkerten for det blinde øje, og glemme at deres fornemmeste opgave er at tjene penge. Med kikkerten plantet for det rette øje opdager man derfor hurtigt, at der er mere tale om en global blæksprutte, med sine lange fangarme konstant aktiveret for at hive penge ind i sit grådige blækspruttegab.
Med deres massivt lange liste af aktivitetsområder, kunder, klienter og investeringsområder, udgør det lille projekt Silverstone derfor kun en enkelt sugekop på en af blækspruttens fangarme. Og så begynder sandheden at gå op for én. Måske derfor har det været så svært for Silverstone at hente penge hjem til de forbedringer, der skulle gøres på banen. Ikke fordi Octagon har svært ved at finde pengene, men nok mere fordi Silverstone kun er et lille projekt blandt mange, og forbedringerne var så massive i forhold til de penge Octagon ellers er vant til at at sætte i deres forskellige interesseområder.
Der skulle således et massivt pres til fra mange sider, før Octagon hostede op med det nødvendige beløb. Pres fra racerkørernes organisation i England, pres fra Bernie Ecclestone, Max Mosley og FIA - og sågar pres fra den engelske regering. Til sidst fangede den grådige dybthavsfisk signalet, og lagde pengene på bordet. Men er denne tilsyneladende grådige organisations eneste incitament til at holde pengene tæt til den blævrende blækspruttekrop kun et udtryk for middelmådig købmandsskab? Nej - slet ikke. Det er ikke en frit svømmende fisk, men har naturligvis en endnu større organisation i ryggen de skal stå til ansvar overfor.
Octagon er nemlig indfanget i et trawlnet som styres af en endnu større virksomhed, der er en af verdens førende marketingsvirksomheder - Interpublic Group. Denne trawler styrer meget målbevidst gennem de finansielle farvande, og har altid udstukket en kurs. Problemet er at Interpublic Group gennem det sidste års tid har været lidt uheldig på deres sejllads, og har været udsat for nogle høje bølgegange, der har givet nogle skader i skroget på det store skib.
Kigger man deres regnskab efter i sømmene, opdager man tab i det sidste regnskabsår på mellem 15-20 %. Når man så opererer med tal i milliard-klassen er 15-20% noget der tydeligt kan mærkes i selv så stor en organisation. Derfor er der udstukket klare retningslinier for eksempelvis Octagon. Den lille blæksprutte i trawlerens store net, er således blevet indskærpet ikke at kaste om sig med penge, men tvætimod at bruge væsentligt færre end de ellers har kunnet. Og Octagon er ved gud en lille fisk i Interpublic Groups net af virksomheder - Octagon er nemlig kun én ud af mere end halvtreds virksomheder som ejes af Interpublic Group.
Så er regnestykket ikke længere så svært at lægge sammen. Selvom vi taler om årsregnskaber i milliardklassen, er det nemlig et helt andet regnestykke der gør sig gældende for Silverstone og deres problemer. Og regnestykket ser således ud. Stor trawler med skade i skroget, er ikke interesseret i at bruge alt for mange ressourcer på en sugekop, på en fangarm, på blot en enkelt blæksprutte i deres trawl. Summa summarum er der ikke noget at sige til at Silverstone har haft svært ved at stampe de nødvendige penge op ad jorden. Der skal nemlig stampes hårdt, når man kun er en lille brik i et meget stort spil.
dennis@f1journal.com