De store penge i Formel 1 er ikke at finde i holdenes årsbudgetter. Det er peanuts ved siden af den finansielle magttinde der topper rent pengemæssigt nogensinde i Formel 1 historien: Magtkampen mellem Kirch Gruppen, EM.TV og SLEC. For de uindviede er det ren volapyk, men lad mig prøve at definere de tre ovenstående koncerner, samt gruppen AECA. Det er blot firmaer, men nogle af dem har, eller havde, rigtig mange penge på kistebunden. Men dette er også historien om hvordan man taber 60 mia. kroner på kun to år.
Lad os starte med at forklare firmaerne der er involveret. SLEC er det firma der ejer tv-rettighederne til Formel 1, og dermed også dem der spinder guld på reklameindtægterne. For hvor er det de store reklameskilte bliver set? I fjernsynet hos de mange hundrede millioner mennesker, der hver anden søndag tænder for flimmerkassen og ser 2 timers motorsport. Den der kontrollerer de penge, der kommer ind via TV- sponsorerne, kontrollerer sporten.
Der er store penge i at have rettighederne til Formel 1. SLEC styres af en mand ved navn Bernie Ecclestone, og det navn ringer nok en klokke hos de fleste. Pengemanden der pludselig for et par år tilbage besluttede sig for at udvide sin personlige formue. Ecclestone havde ellers i løbet af mere end 40 år fået etableret sig som kongen af Formel 1. Først som teamchef, siden som bestyrer af FOCA (Formula One Constructors Association) - konstruktørernes talerør. Men det var ikke nok. Han ville styre Formel 1 og etablerede FOA (Formula One Administration) der fik til opgave at kontrollere enhver kommerciel ret til navnet Formel 1.
Da Formel 1 tilbage i starten af 80'erne blev overtaget rent praktisk af Ecclestone, skabte han således flere firmaer, og gjorde Formel 1 til det vi kender det i dag. Glamourøst, pompøst og alle de tillægsord der betyder rigdom, velstand, populært og efterspurgt. Sporten fik et spark bagi og røg ud til massemedierne. Og det var der rigtig mange penge i!
Ecclestone begyndte at gøre sporten tilgængelig for alle seere over hele verden, og ikke kun dem der kunne tage visse britiske sportskanaler, eller som havde købt billet til løbet. Det skulle ud, og det skulle ud hurtigt. Der blev skabt den sædvanlige subfirma-struktur, og bl.a. SLEC gjorde sig gode venner med FIA. Fornylig fik SLEC forlænget sin kontrakt for rettighederne til Formel 1 i 100 år - alt sammen lobbyarbejde udtænkt og udført af Bernie Ecclestone.
Tilbage i 1999 begyndte EU-kommissionen at kigge på Ecclestones monopol på Formel 1. Han ejede jo alle aktierne i SLEC, der i øvrigt er opkaldt efter Bernies kone Slavia Ecclestone. Så han måtte sælge ud, og det gjorde manden endnu mere rig end han i forvejen var.
Den tyske mediegigant EM.TV var klar til at opkøbe aktier i SLEC og bød på 25% i firmaet. Det blev dog hurtigt forhandlet op til 50%, og da handelen midt i marts måned 2000 gik igennem, stod Ecclestone med 50% af SLEC, og EM.TV med resten. Men EM.TV havde bidt over for stor en mundfuld, og firmaet begyndte at miste penge.
EM.TVs grundlægger er en tidligere medarbejder hos Kirch Media AG, Thomas Haffa, der på et tidspunkt havde valgt at forlade Kirch Gruppen og starte op med sin bror Florian. Men Haffa-brødrene kunne ikkegøre Kirch kunsten efter og nogle år senere måtte han se sit værk blive opkøbt af sin gamle læremester, Leo Kirch. Og dette efter korruptionsanklager, anklager om underslæb, avishistorier om politirazziaer på EM.TVs kontorer og alt hvad dertil hører i en moderne finansskandale.
Aktierne i SLEC gav ikke den forventede profit, så selv om firmaet gav overskud, var det ikke nok for EM.TV. De var en saga blot og Thomas Haffa måtte med bøjet hovede forlade deres firma af bagdøren men den største mediegigant afventende var klar til at overtage EM.TV. Her kommer således navnet Kirch Media AG ind i billedet. Kirch er et firma opbygget af det tyske svar på Simon Spies - Leo Kirch. I dag har hans firma TV-rettighederne til adskillige slutrunder i VM og EM i fodbold (blandt andet det VM i Sydkorea og Japan som afvikles i skrivende stund).
Her var en mand der havde penge, men Bernie Ecclestone var ikke vild med ideen om at Kirch skulle ind i billedet. Kirch Medias bestyrelse havde også deres forbehold. EM.TV var jo en konkurrent, og hvad er det fede i at købe sin værste konkurrent når der er gæld i firmaet? Jo, fordi Leo Kirch så den gyldne mulighed for at få kontrol over Formel 1, og dermed score alle de penge Bernie Ecclestone havde proppet i egne lommer siden 1980! Der er jo penge i skidtet. Kirch håbede han kunne gøre Bernie kunsten efter i Formel 1. Kirch glemmer bare, at det tog Bernie 20 år, mens Kirch håbede han kunne gøre det på 3.
Men for Leo Kirch skulle det vise sig at være en katastrofal brøler at begive sig ud i forretninger med EM.TV og Bernie Ecclestone. For Kirch skulle snart begå samme fejl som EM.TV. Man kan nemlig ikke blæse og have mel i munden på samme tid. Kirch prøvede, og fejlede på to fronter samtidig.
TO VIGTIGE FEJLVURDERINGER
For det første fordi hovedideen bag opkøbet, var at lancere Formel i TV kun på betalingskanaler. Dette fik i sandhed på fans, konstruktører og motorfabrikanterne op ad stolen. Massive pengesummer flød dermed ud af først EM.TV og sidenhen Kirch, fordi de totalt fejlede et marked de ellers havde defineret som sikkert. Men folk gad ikke betale for at se fodbold VM og Formel 1. I hvert fald ikke den mængde seere de havde håbet på. Satsningen var en fejl, og det er en gåde at Kirch troede de kunne gøre det bedre end EM.TV, når de netop havde bevist at det var umuligt. Det var en betonvæg som EM.TV og Kirch stødte hovedet frontalt ind i, men da de rejste sig op for at se sig om efter lyspunkter stødte de hovedet mod endnu en massiv mur af problemer.
Denne mur bestod af motorfabrikanterne i Formel 1, der vidste hvilke store summer penge der er i Formel 1 - og de krævede deres bid af kagen. Hvordan kan nogle få mediegiganter tjene så mange milliarder kroner på sporten når de selv kun får en lille brøkdel i ”tv-penge”? Nok er det sjovt at se Formel 1, men at finansiere det uden at få penge igen er ikke nær så skægt. Nu ville bilfabrikanterne have penge ud af det, og så begyndte det først for alvor at gå galt for EM.TV. De havde stille accepteret tingenes tilstand under Ecclestones ejerskab - han havde jo bygget det hele op til hvor det er i dag. Men hvis det bare er ”et eller andet” firma der ejer TV-rettighederne, så må de dele ud af godteposen.
Bilfabrikanterne Fiat (der ejer Ferrari), BMW, Renault, Ford (der ejer Jaguar) og DaimlerChrysler (der ejer Mercedes) formede deres eget selskab AECA, som står for de europæiske bilfabrikanter: Association of European Carmakers. Nu ville de have nogle af pengene igen. Som trussel skabte de, indtil videre proforma, selskabet GPWC der står for Grand Prix World Championship. Således kunne AECA stå med GPWC og vifte det foran Bernie Ecclestone og Kirch, og dermed sige: Får vi ikke en andel i SLEC, og dermed en andel i de enorme indtægter der kommer fra Formel 1, så laver vi bare vores egen motorsportsserie og forlader Formel 1. Se det var en trussel man kunne tage og føle på.
AECA står for leverancen af motorblokke til Ferrari, Sauber, Williams, Renault, Jaguar, Arrows og McLaren. Hvor ville feltet være uden de 7 hold? Så ville Toyota, Jordan, BAR og Minardi være tilbage. Men også Honda (der leverer til Jordan og BAR) og Toyota var interesserede i at komme med i GPWC. Japanerne er skam heller ikke uden økonomisk næse. Så pludselig stod Ecclestone med alle motorleverandørerne på nakken. Hvad gør man?
Kirch havde allerede overtaget EM.TV og anskaffet sig omkring 75% af aktierne i SLEC, og han på grund af manglende indtjening på betalings-TV området, stod han nu med en gæld der kunne få Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig til at ligne drikkepenge efter en god middag. Bernie Ecclestone har skam sit på det tørre, men ved godt, at hvis ikke AECA får noget at skulle have sagt, så forlader de selskabet. Aktieværdien i SLEC faldt, og det gjorde også ondt på Kirch Media AG. Endnu flere milliarder fossede nu ud af selskabet.
AECAS MODTRÆK OVERFOR KIRCH GIVER POTE
Efter 2006 ophører den nuværende aftale med bilfabrikanterne nemlig om, at så længe de er i Formel 1, må de ikke oprette og køre andre rivaliserende serier. Den aftale hedder Concorde-aftalen. GPWC kunne dermed blive en realitet fra og med 1. januar 2007, skulle AECA ikke blive enige med Ecclestone og Kirch omkring diverse fordelingsnøgler.
Ecclestone og Kirch stak hovederne sammen, og tilsammen tilbød de AECA 37,5% af aktierne i SLEC. Bernie ville sælge 12,5% af sine i alt 25%, mens Kirch ville sælge 25% af sine 75%. Men indtil videre har AECA ikke købt noget. De vil ikke kun have aktier, men også medbestemmelse over hvordan sporten skal promoveres, og vigtigst af alt, hvordan afkastene skal fordeles. AECA følte sig jo voldsomt snydt da Bernie Ecclestone solgte aktierne i SLEC til EM.TV, og dermed senere også Kirch, i stedet for dem. De havde jo allerede lang tid forinden vist interesse heri.
Men så længe der er krise i sporten, så stiger aktieværdien ikke ligefrem, og hver dag der gik tabte Kirch penge. I starten af 2002 gik EM.TV nemlig i betalingsstandsning. Med en gæld på 1,9 mia. danske kroner måtte firmaet under administration, og eftersom Kirch året forinden havde købt firmaet er det pludselig Kirch der står med aben. Kirch søger om konkursbegæring med det samme, og så er der frit slag.
Leo Kirch havde håbet, at han kunne købe EM.TV og dermed aktierne i SLEC, og vende et milliardunderskud til en kanon forretning. Men Kirch skyldte selv penge i forvejen, og røg dermed ind i en kæmpegæld. For Kirch satser jo på mere end blot Formel 1. Der er VM og EM i fodbold plus adskillige ligaer rundt om i Europa, samt hans interesse for filmrettigheder, hvor han også har en finger med i spillet.
Da Kirch Media AG endelig indgiver konkursbegæring er gælden på over 60 mia. danske kroner! Penge han skylder væk til nogle store tyske banker, samt hans engelske ærkerival Rupert Murdoch, som bl.a. står for rettighederne til den engelske Premier League og har medieselskaber som Sky, Fox, The Times og The Sun.
I Italien sidder der en mand der ligner Kirch og Murdoch: Ministerpræsident og ultranationalist Silvio Berlusconi. Han styrer Italiens Serie A i fodbold, og han kommer pludselig ind ad bagdøren og tilbyder sin assistance. Her er selvfølgelig ikke tale om en hjælpende hånd, men akkurat som med Murdoch, vil italieneren købe Kirch ud og eliminere ham på den økonomiske scene for tv-rettigheder over sportsbegivenheder. Samtidig står AECA stadig og venter, trippende for at se hvornår det er økonomisk rentabelt at komme med et tilbud.
Og sådan er historien i dag. Kirch er erklæret konkurs, og konkursboet er overtaget af nogle administratorer der arbejder for de store tyske banker der har lånt Kirch pengene.
BERNIE STÅR TILBAGE MED TRUMFEN I HÅNDEN
Tilbage står Bernie Ecclestone med de stemmeberettigede aktier i SLEC og kan frit drive Formel 1 som han plejer. Hen ad vejen mødte han en tysk virksomhed der ville købe nogle aktier i firmaet. Det var da fint, for så kunne Bernie tjene en ærlig skilling. Han solgte 75% fra, beholdte kontrollen med firmaet, og tjente vanvittigt med penge.
Hen ad vejen gik tyskeren godt nok konkurs, og nu skal de 75% så sælges igen. Måske Bernie vælger at købe dem tilbage, selvfølgelig til en lavere pris end han solgte dem for, og så er alt status quo igen. I kulissen står AECA og venter på at blive indbudt til forhandlingsbordet, og mon ikke nok de bliver det?
Men hvordan kunne det gå så galt for Kirch? Han er jo en forretningsmand af allerstørste kaliber. Leo Kirch startede selv sit selskab for 40 år siden da han købte rettighederne til en italiensk film ”La Strada.” Det blev en succes og siden har Kirch ikke set sig tilbage.
Kirch er en underlig figur i medieverdenen. Han styrer selv sit firma, og før Formel 1 fadæsen var firmaet over 50 mia. kroner værd! Efter sin første succes med at opkøbe rettighederne til den italienske film for lånte penge tog Leo Kirch til Hollywood og fik sin formue til at vokse. Han arbejdede bl.a. sammen med Warner Bros og United Artists, og det var her Kirch lagde grundpillerne til sit siden hen enorme mediefirma.
Da Kirch var på sit højeste arbejdede der omkring 10.000 mennesker i firmaet, og konkurrerede med firmaer som BMW og Siemens i München området. Op gennem 80erne gjorde Kirch sig til en af de rigeste mænd i Tyskland og skabte et kæmpe firma. Han opkøbte tv-stationer, aviser og ugeblade. Men så gik det galt!
Kirch begyndte at bevæge sig ind på ”Pay-Per-View” området med TV-kanaler som Premiere World. Han satte sig i kæmpegæld og lånte adskillige milliarder D-mark til udviklingen af dette digitale område der bl.a. bød på fodbold og Formel 1 fra 6 forskellige kanaler, og film når man ønskede det. Rigtig smart, men ikke når der ikke er nogen kunder. For som tidligere beskrevet gad ingen at købe det.
Men Leo Kirch er en charmerende, sofistikeret og utrolig elegant forretningsmand, og han fik overtalt adskillige store tyske banker til at låne ham endnu flere penge. For han skulle jo bare lige købe rettighederne til nogle flere sportsbegivenheder og film, og så skulle bøtten nok vende. Men det skete aldrig. I starten af 2002 begyndte de utallige kreditorer at røre på sig, og så startede faldet. Det store fald...
KIRCH-IMPERIET SMULDRER
Først var det nogle tyske kreditorer der ville kræve nogle milliarder ind. Dernæst begyndte de store banker at røre på sig, og så gik det galt. Kirch var jo en kendt person i det sydtyske og firmaet var kæmpestort. Var det pludselig i problemer? Når først et firma af den størrelse får ridser i lakken går det hurtigt. Aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og andet godtfolk får kolde fødder og de prøver at redde deres eget skind. Forståeligt nok.
Politikerne blev også hevet med ind i billedet, for det var jo netop de små lokale myndigheder i Bayern-provinsen der havde givet Kirch frit spillerum i de mange år. Så der var ragnarok da Kirch en dag i april måned 2002 indgav sin konkursbegæring. Han havde spillet for stort spil med den digitale tv-verden og tabt.
Tilbage står en folk store tyske banker og kreditorer med et udestående på over 60 mia. danske kroner. De glubske ulve er klar. Murdoch, Berlusconi, AECA og Ecclestone står alle klar til at tage rettighederne.
Berlusconi og Murdoch vil gerne have filmrettighederne og fodboldrettighederne, mens AECA og Ecclestone utvivlsomt gerne vil have aktierne i SLEC tilbage på deres hænder, således der igen ikke er nogen udenforstående partnere med i deres lille projekt kaldet Formel 1.
Denne saga er langt fra slut endnu. Der er kun gået omkring 3 måneder siden Kirch gik fallit, og efterskælvene kommer til at være i flere år. Derfor er det ikke let at spå fremtiden for Formel 1, men én ting er helt sikkert: Kirch er ude af billedet. For evigt!
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
1956: Leo Kirch køber sine første filmrettigheder til Federico Fellini's "La Strada"
1959: Starter distributinsfirmaet Beta Film
1963: Danner Taurus Film, som senere går hen og bliver Tysklands største film og TV-producent
1969: KirchGruppen får rettighederne over Howard Hughes/RKO filmene som inkludere Citizen Kane og King Kong
1971: KirchGruppen får rettighederne over Hal Roach filmene som inkluderer Gøg og Gokke
1988: KirchGruppen opkøber dele af den tyske TV-kanal SAT.1
1991: Kirch's betalingskanal, Premiere, går i luften
1999: BSkyB køber 24 % af KirchPayTV
2000: KirchMedia Entertainment dannes
2001: KirchMedia får rettighederne over fodbold-VM og Formel 1
KIRCH-IMPERIETS FALD
December 2001: Der går rygter om at Rupert Murdoch prøver et fjendtligt opkøb af KirchGruppen - Murdochs News Corp benægter.
Medio januar: Tidligere chef for ProSieben, Georg Kofler, og langvarig modstander af Leo Kirch bliver overraskende ny chef for Premiere World.
Ultimo januar: Axel Springer Forlaget tilbyder at tilbagekøbe ProSiebenSAT.1 for cirka 770 millioner Euro fra Kirch. Tilbuddet løser Kirch's umiddelbare finanskrise.
Primo februar: Chefen for Deutsche-Bank, Rolf Breuer, stiller offentligt spørgsmålstegn ved Kirch's kreditværdighed. Murdochs News Corp sætter deres andel af Premiere til salg.
Medio februar: Chefen for HypoVereinsbank, Albrecht Schmidt, giver Leo Kirch 1,1 milliarder Euro's sikkerhed for Springer-dealen og giver dermed Leo Kirch ekstra luft.
Ultimo februar: Leo Kirch erkender i et interview i Spiegel for første gang at der er en akut kride. Rupert Murdoch erkender at han føler sig fristet til at opkøbe Kirch. Vicedirektøren i Kirch, Dieter Hahn, erkender at der er et massivt underskud på 6,5 milliarder Euro.
Medio marts: Premiere bekendtgør at 800 ud af 2.400 arbejdspladser skæres væk. I 2001 har Premiere alene tabt 989 millioner Euro. En gruppe af banker der prøver at redde Kirch stiller yderligere garantier for mellem 600-800 millioner Euro.
Ultimo marts: Leo Kirch er nu offentlig på tilbagetog. I kriseforhandlinger med bankerne, melder investorer som Rupert Murdoch og Silvio Berlusconi deres klare interesse. Bankerne nægter at stille yderligere garantier højere end 200 millioner Euro, og mulige investorer holder vejret.
Primo april: Forhandlingerne mellem kreditorerne og investorerne går i hårdknude. KirchGruppen står nu overfor at blive erklæret insolvent. Bankerne erkender at der ikke er nogen redning. Kirch Media AG sender 8. april en anmodning om betalingsstandsning til Amtsretten i München.
Primo maj: KirchPayTV anmoder også Amtsretten i München om betalingsstandsning.
Primo juni: Holdingselskabet bag KirchGruppen, TaurusHolding, anmoder også Amtsretten i München om betalingsstandsning. Bankerne stiller en sikkerhed for Tv-kanalen Premiere de næste par uger.
Medio juni: Amtsretten i München gør betalingsstandsningen hos KirchMedia officiel. Dermed er firmaets aktiver åbent for salg.
