COSWORTH - BRUDEN FRA NORTHAMPTON
Få motorfabrikanter er så ombejlede som Cosworth er i disse dage. Ford datterselskabet må have samme fornemmelse som den sidste ungmø til et soldaterbal, når de bevæger sig rundt i F1 pitten. Det er ikke fordi Cosworth selv har bedt om det, snarere er det udtryk for en stigende desperation i Formel 1 verdenen af i dag, der betyder at teamcheferne for Jaguar, Arrows, Minardi og nu senest Jordan står og banker på selskabets hoveddør på St. James Mill Road, med vandkæmmet hår og favnen fulde af blomster.
De stærke familiebånd til Ford, via Jaguar Racing teamchef Niki Laudas Premier Performance Division sikrer en stadig strøm af kraftige Cosworth CR-3 motorer til Jaguar. Arrows teamet signede op til 2002 sæsonen en kontrakt på leverance af samme CR-3 motorer, dog i en ældre kundeversion. Jaguar Racing har nu i sagens natur ikke så meget at være bekymret for, medmindre at Ford vælger at trække stikket ud af respiratoren på den i forvejen rallende mosgrønne patient.
JORDANS VILDE DRØM
De seneste rygter i paddocken under det netop afsluttede Englands Grand Prix vil vide, at udgiftsplagede Ford pønser på at nedlægge Jaguar Racing, og i stedet overlade resterne til Jordan. Men disse forbløffende rygter er nok mere ment som en effektiv motivator på Lauda og hans folk. Men skulle det finde sted, så vil Formel 1 feltet have en ny sværvægter. Eddie Jordans F1 team har til gengæld hårde dage i vente, hvis frieriet ikke ender med en nyfødt Jordan baby på Cosworth´s kundeliste.
Jordans hidtidige motorleverandør, Honda, har efter alt at dømme besluttet at gifte sig med ærkerivalen BAR i stedet, hvilket desværre betyder at Eddies gule racere nu pludselig står uden motorer, derfor er den stille Cosworth flirt blevet til hede elskovsserenader under balkonen i Northampton - på rekordtid.
Minardis Paul Stoddart står også snart og mangler en ny motor, såfremt Asiatech gør alvor af planerne om at satse på sit eget Formel 1 team. Sikkert er det i hvert fald, at der allerede står et mere eller mindre færdigt F1 chassis på den franske fabrik, som Asiatech alias Peugeot tidligere delte med det nu hedengangne Prost Grand Prix.
DEN UKENDTE HELT
Men hvem er så den ombejlede landsbyskønhed, som pludseligt er blevet inviteret til bal på det fine slot. Cosworth er sammen med Ferrari den eneste motorproducent, der har valgt at satse på den profitable leverance af Formel 1 motorer til flere teams, mod betaling af checks med uhyggeligt mange nuller på. Men modsat Ferrari har Cosworth altid holdt yderst lav profil. Laver man en rundspørge i F1, så vil kun få kunne fortælle ret meget om den engelske motorsmedje.
Dette til trods for at Cosworth har vundet 175 Formel 1 løb, og er dermed Formel 1 historiens mest vindende motorleverandør. De har vundet 11 konstruktør verdensmesterskaber og 13 individuelle kører verdensmesterskaber. Derudover har de vundet over 40 rallyløb i VM serien, og ikke mindst 212 CART løb. De har vundet 12 Indy/CART kører mesterskaber, 2 Indy/CART konstruktørtitler og 12 Indy 500 løb.
Få motorfabrikanter er så ombejlede som Cosworth er i disse dage. Ford datterselskabet må have samme fornemmelse som den sidste ungmø til et soldaterbal, når de bevæger sig rundt i F1 pitten. Det er ikke fordi Cosworth selv har bedt om det, snarere er det udtryk for en stigende desperation i Formel 1 verdenen af i dag, der betyder at teamcheferne for Jaguar, Arrows, Minardi og nu senest Jordan står og banker på selskabets hoveddør på St. James Mill Road, med vandkæmmet hår og favnen fulde af blomster.
De stærke familiebånd til Ford, via Jaguar Racing teamchef Niki Laudas Premier Performance Division sikrer en stadig strøm af kraftige Cosworth CR-3 motorer til Jaguar. Arrows teamet signede op til 2002 sæsonen en kontrakt på leverance af samme CR-3 motorer, dog i en ældre kundeversion. Jaguar Racing har nu i sagens natur ikke så meget at være bekymret for, medmindre at Ford vælger at trække stikket ud af respiratoren på den i forvejen rallende mosgrønne patient.
JORDANS VILDE DRØM
De seneste rygter i paddocken under det netop afsluttede Englands Grand Prix vil vide, at udgiftsplagede Ford pønser på at nedlægge Jaguar Racing, og i stedet overlade resterne til Jordan. Men disse forbløffende rygter er nok mere ment som en effektiv motivator på Lauda og hans folk. Men skulle det finde sted, så vil Formel 1 feltet have en ny sværvægter. Eddie Jordans F1 team har til gengæld hårde dage i vente, hvis frieriet ikke ender med en nyfødt Jordan baby på Cosworth´s kundeliste.
Jordans hidtidige motorleverandør, Honda, har efter alt at dømme besluttet at gifte sig med ærkerivalen BAR i stedet, hvilket desværre betyder at Eddies gule racere nu pludselig står uden motorer, derfor er den stille Cosworth flirt blevet til hede elskovsserenader under balkonen i Northampton - på rekordtid.
Minardis Paul Stoddart står også snart og mangler en ny motor, såfremt Asiatech gør alvor af planerne om at satse på sit eget Formel 1 team. Sikkert er det i hvert fald, at der allerede står et mere eller mindre færdigt F1 chassis på den franske fabrik, som Asiatech alias Peugeot tidligere delte med det nu hedengangne Prost Grand Prix.
DEN UKENDTE HELT
Men hvem er så den ombejlede landsbyskønhed, som pludseligt er blevet inviteret til bal på det fine slot. Cosworth er sammen med Ferrari den eneste motorproducent, der har valgt at satse på den profitable leverance af Formel 1 motorer til flere teams, mod betaling af checks med uhyggeligt mange nuller på. Men modsat Ferrari har Cosworth altid holdt yderst lav profil. Laver man en rundspørge i F1, så vil kun få kunne fortælle ret meget om den engelske motorsmedje.
Dette til trods for at Cosworth har vundet 175 Formel 1 løb, og er dermed Formel 1 historiens mest vindende motorleverandør. De har vundet 11 konstruktør verdensmesterskaber og 13 individuelle kører verdensmesterskaber. Derudover har de vundet over 40 rallyløb i VM serien, og ikke mindst 212 CART løb. De har vundet 12 Indy/CART kører mesterskaber, 2 Indy/CART konstruktørtitler og 12 Indy 500 løb.
FORLOVELSEN HOS LOTUS
Cosworth blev grundlagt af Mike Costin (Cos) og Keith Duckworth (Worth) i 1958. De to mødte hinanden hos Lotus Cars, hvor Mike Costin var teknisk direktør og Keith Duckworth var transmissions specialist. De fandt hurtigt ud af., at det var langt mere interessant at bygge fuldblods racermotorer, og hermed blev Cosworth grundlagt.
Mike Costin blev født i 1929, tog sin eksamen fra Salvatorian College, og blev senere lærling hos De Havilland Aircraft Co. i Hatfield. Dette endte med en titel som flyingeniør i 1950. Mike blev hos De Havilland indtil 1955 som designer, hvorefter han startede hos legendariske Lotus Cars.
Keith Duckworth blev født i 1933, og tog senere sin eksamen fra Imperial College. I 1957 startede han sin karriere hos Lotus Cars som transmissionsspecialist, hvorefter han sammen med Mike grundlagde Cosworth Engineering i 1959. Som den ældre af de to, så valgte Keith at trække sig fra den øverste ledelse i 1989.
HVEM EJER HVAD?
Cosworth har nogle lidt forvirrende ejerforhold, hvorfor både Audi AG og Ford ejer hvert et Cosworth selskab. I 1988 var Cosworth blevet en del af UEI Ltd. Dette selskab blev i 1990 solgt til Carlton Communications, som led i overtagelsen af UEI Ltd. Tv-giganten Carlton havde ingen intentioner om at begynde at bygge racermotorer, hvorfor man i 1990 solgte Cosworth til flygiganten Vickers PLC.
Cosworth er nu blevet splittet op i to selskaber, efter at Audi AG i 1998 købte hele selskabet af Vickers PLC, som led i deres overtagelse af Rolls Royce Motor Cars. Audis køb var foregået uden at Ford havde taget de nødvendige forholdsregler, hvorfor ærkerivalen Audi en morgen pludselig ejede deres Formel 1 og rallysmedje. Efter hidsig debat mellem de to bilfabrikanter, så endte det med at selskabet blev splittet op.
Audi AG ejer Cosworth Technology Ltd, som producerer transmissionslinier og aluminium motorblokke til bl. a. den nye 450 hks Audi RS6. Derudover producerer selskabet også elektronisk diagnose- og informationsteknologi til biler. Ford ejer gennem Premier Performance Division Cosworth Racing, som producerer racermotorer til Fords WRC rallyprogram, NASCAR, CART samt Formel 1 motorer til Jaguar og Arrows.
Premier Performance Division er Fords eksklusive bildivision, som også råder over Jaguar, Aston Martin, Volvo, Lincoln og Landrover. Med til denne gruppe hører også Pi Research, som arbejder meget tæt sammen med Cosworth Racing, i udviklingen af vindtunnelelektronik, traction og launchcontrol.
Cosworth blev grundlagt af Mike Costin (Cos) og Keith Duckworth (Worth) i 1958. De to mødte hinanden hos Lotus Cars, hvor Mike Costin var teknisk direktør og Keith Duckworth var transmissions specialist. De fandt hurtigt ud af., at det var langt mere interessant at bygge fuldblods racermotorer, og hermed blev Cosworth grundlagt.
Mike Costin blev født i 1929, tog sin eksamen fra Salvatorian College, og blev senere lærling hos De Havilland Aircraft Co. i Hatfield. Dette endte med en titel som flyingeniør i 1950. Mike blev hos De Havilland indtil 1955 som designer, hvorefter han startede hos legendariske Lotus Cars.
Keith Duckworth blev født i 1933, og tog senere sin eksamen fra Imperial College. I 1957 startede han sin karriere hos Lotus Cars som transmissionsspecialist, hvorefter han sammen med Mike grundlagde Cosworth Engineering i 1959. Som den ældre af de to, så valgte Keith at trække sig fra den øverste ledelse i 1989.
HVEM EJER HVAD?
Cosworth har nogle lidt forvirrende ejerforhold, hvorfor både Audi AG og Ford ejer hvert et Cosworth selskab. I 1988 var Cosworth blevet en del af UEI Ltd. Dette selskab blev i 1990 solgt til Carlton Communications, som led i overtagelsen af UEI Ltd. Tv-giganten Carlton havde ingen intentioner om at begynde at bygge racermotorer, hvorfor man i 1990 solgte Cosworth til flygiganten Vickers PLC.
Cosworth er nu blevet splittet op i to selskaber, efter at Audi AG i 1998 købte hele selskabet af Vickers PLC, som led i deres overtagelse af Rolls Royce Motor Cars. Audis køb var foregået uden at Ford havde taget de nødvendige forholdsregler, hvorfor ærkerivalen Audi en morgen pludselig ejede deres Formel 1 og rallysmedje. Efter hidsig debat mellem de to bilfabrikanter, så endte det med at selskabet blev splittet op.
Audi AG ejer Cosworth Technology Ltd, som producerer transmissionslinier og aluminium motorblokke til bl. a. den nye 450 hks Audi RS6. Derudover producerer selskabet også elektronisk diagnose- og informationsteknologi til biler. Ford ejer gennem Premier Performance Division Cosworth Racing, som producerer racermotorer til Fords WRC rallyprogram, NASCAR, CART samt Formel 1 motorer til Jaguar og Arrows.
Premier Performance Division er Fords eksklusive bildivision, som også råder over Jaguar, Aston Martin, Volvo, Lincoln og Landrover. Med til denne gruppe hører også Pi Research, som arbejder meget tæt sammen med Cosworth Racing, i udviklingen af vindtunnelelektronik, traction og launchcontrol.
GULDKALVEN COSWORTH DFV
Fra starten havde Cosworth et nært forhold til Ford, sammen med Ford udviklede Cosworth en af deres første konstruktioner i 1959, nemlig en Formel Junior motor. Samme mærke skulle da også lægge navn til en af Formel 1 historiens mest succesrige motorer. Den 3 liters DFV motor, som vandt sit debutløb ved Hollands Grand Prix på Zandvoort 4. juni 1967. Det var i en Lotus Cosworth 49 med Jim Clark bag rattet, at Cosworth æraen skulle tage sin begyndelse.
Colin Chapman var i 1966 på udkig efter en ny motor, som var kraftig nok til at kunne udfordre Ferrari, BRM og Weslake. Chapman satsede på Keith Duckworth, som mente at for 100.000 engelske pund skulle det nok være muligt. Colin kontaktede så Ford, som indvilligede i at sponsere konstruktionen af denne nye motor.
Duckworth startede med at bygge en 1.8 liters Formel 2 motor, baseret på en 120E Ford Cortina motor, og derefter svejse to styk sammen til en 3 liters V8 Formel 1 motor. Kravene var at den skulle yde mindst 400 hestekræfter, og veje mindre end 196 kilo. Ford krævede at Lotus kun skulle have eneretten til motoren i 1967, og herefter havde Ford ret til at udbyde den til "passende" kunder.
Lotus 49 raceren var blevet designet specielt til DFV motoren, men flere mekaniske børnesygdomme gjorde at projektet var blevet forsinket. Jim Clark og Graham Hill viste hele under hele weekendens GP i Holland, at det eneste de manglede var en ordentlig motor, for at kunne tage sejren. Hill lagde ud med at tage føringen, men tekniske problemer gjorde at Clark senere arvede føringen, og kørte i mål med en 25 sekunders føring ned til Jack Brabham i sin Brabham Repco BT19 racer.
Dette var den første af ikke mindre end 154 sejre som den Cosworth byggede Ford DFV motor skulle lægge navn til. Faktisk var det i årerne efter således, at havde man ikke en DFV motor i hækken så var der langt op til podiet. Derudover byggede selskabet i 1968 også den legendariske BDA motor, som i mange Ford modeller har spredt skræk og rædsel i standardvognsklasserne, blandt andet i den uovervindelige Ford Escort Mrk. 1.
Fra starten havde Cosworth et nært forhold til Ford, sammen med Ford udviklede Cosworth en af deres første konstruktioner i 1959, nemlig en Formel Junior motor. Samme mærke skulle da også lægge navn til en af Formel 1 historiens mest succesrige motorer. Den 3 liters DFV motor, som vandt sit debutløb ved Hollands Grand Prix på Zandvoort 4. juni 1967. Det var i en Lotus Cosworth 49 med Jim Clark bag rattet, at Cosworth æraen skulle tage sin begyndelse.
Colin Chapman var i 1966 på udkig efter en ny motor, som var kraftig nok til at kunne udfordre Ferrari, BRM og Weslake. Chapman satsede på Keith Duckworth, som mente at for 100.000 engelske pund skulle det nok være muligt. Colin kontaktede så Ford, som indvilligede i at sponsere konstruktionen af denne nye motor.
Duckworth startede med at bygge en 1.8 liters Formel 2 motor, baseret på en 120E Ford Cortina motor, og derefter svejse to styk sammen til en 3 liters V8 Formel 1 motor. Kravene var at den skulle yde mindst 400 hestekræfter, og veje mindre end 196 kilo. Ford krævede at Lotus kun skulle have eneretten til motoren i 1967, og herefter havde Ford ret til at udbyde den til "passende" kunder.
Lotus 49 raceren var blevet designet specielt til DFV motoren, men flere mekaniske børnesygdomme gjorde at projektet var blevet forsinket. Jim Clark og Graham Hill viste hele under hele weekendens GP i Holland, at det eneste de manglede var en ordentlig motor, for at kunne tage sejren. Hill lagde ud med at tage føringen, men tekniske problemer gjorde at Clark senere arvede føringen, og kørte i mål med en 25 sekunders føring ned til Jack Brabham i sin Brabham Repco BT19 racer.
Dette var den første af ikke mindre end 154 sejre som den Cosworth byggede Ford DFV motor skulle lægge navn til. Faktisk var det i årerne efter således, at havde man ikke en DFV motor i hækken så var der langt op til podiet. Derudover byggede selskabet i 1968 også den legendariske BDA motor, som i mange Ford modeller har spredt skræk og rædsel i standardvognsklasserne, blandt andet i den uovervindelige Ford Escort Mrk. 1.
DFV SEJRSRÆKKEN
Fra den sejrrige debut i 1967 med Jim Clark, som senere vandt verdensmesterskabet året efter, så var der ikke mange huller i Fords VM sejrsrække. Dette kunne herrerne i Detroit takke Cosworth i Northhampton for. Indy/CART udgaven af den hurtige Cosworth motor, kaldet DFX, vandt 151 løb i den amerikanske formelserie mellem 1976 og 1989. DFV raceren vandt sit sidste Formel 1 verdensmesterskab med Williams i 1981.
- 1968 - Graham Hill - Lotus Ford DFV
- 1969 - Jackie Stewart - Matra DFV
- 1970 - Jochen Rindt - Lotus DFV
- 1971 - Jackie Stewart - Tyrell DFV
- 1972 - Emerson Fittipaldi - Lotus DFV
- 1973 - Jackie Stewart - Tyrrell DFV
- 1974 - Emerson Fittipaldi - McLaren DFV
- 1976 - James Hunt - McLaren DFV
- 1978 - Mario Andretti - Lotus DFV
- 1980 - Alan.Jones - Williams DFV
- 1981 - Nelson Piquet - Williams DFV
NEDTUREN
UEI Ltd. købte i 1980 Cosworth, og den megen støj på linien gav ikke Cosworth bedre muligheder for at udvikle en mere moderne afløser for den Cortina baserede motor. 1982 var det sidste år at DFV motoren så GP asfalt, og Cosworth forsøgte sig med en mere kortslaget udgave kaldet DFY. Denne motor vejede kun 150 kilo, og vandt flere GP-løb med Williams og McLaren. Det sidste løb som en DFV baseret motor vandt, var Detroit GP i 1983, takket være turboæraen.
DFV udgaven fortsatte dog i F3000, og det frydefulde V8 vræl kan stadig høres på Goodwood Festival of Speed. Den 2,65 liters DFX udgave kørte fortsat i Indy/CART, hvor den som nævnt var med til at vinde 151 løb, 12 Indy 500 løb samt ikke mindst 10 individuelle kørermesterskaber. Ford satsede hårdt på rally og standardvogn racing, og i 1987 vandt en Ford Sierra Cosworth 500 VM i standardvogne.
Carlton Communications ejede i 1988 pludseligt Cosworth. Dette var højst uventet for alle parter, og forvirringen var også stor hos Carlton. Men alligevel lykkedes det Cosworth at udvikle den 3,5 liters HB V8 motor, som vandt 11 F1 sejre mellem 1989-1993. Samme motor drev også den smukke lilla Jaguar XJR-14 til sejr i World Sports Car Championship. Men Carlton ville fokusere på sin medievirksomhed, og solgte i marts 1990 adoptivbarnet Cosworth Engineering videre til Vickers PLC.
UEI Ltd. købte i 1980 Cosworth, og den megen støj på linien gav ikke Cosworth bedre muligheder for at udvikle en mere moderne afløser for den Cortina baserede motor. 1982 var det sidste år at DFV motoren så GP asfalt, og Cosworth forsøgte sig med en mere kortslaget udgave kaldet DFY. Denne motor vejede kun 150 kilo, og vandt flere GP-løb med Williams og McLaren. Det sidste løb som en DFV baseret motor vandt, var Detroit GP i 1983, takket være turboæraen.
DFV udgaven fortsatte dog i F3000, og det frydefulde V8 vræl kan stadig høres på Goodwood Festival of Speed. Den 2,65 liters DFX udgave kørte fortsat i Indy/CART, hvor den som nævnt var med til at vinde 151 løb, 12 Indy 500 løb samt ikke mindst 10 individuelle kørermesterskaber. Ford satsede hårdt på rally og standardvogn racing, og i 1987 vandt en Ford Sierra Cosworth 500 VM i standardvogne.
Carlton Communications ejede i 1988 pludseligt Cosworth. Dette var højst uventet for alle parter, og forvirringen var også stor hos Carlton. Men alligevel lykkedes det Cosworth at udvikle den 3,5 liters HB V8 motor, som vandt 11 F1 sejre mellem 1989-1993. Samme motor drev også den smukke lilla Jaguar XJR-14 til sejr i World Sports Car Championship. Men Carlton ville fokusere på sin medievirksomhed, og solgte i marts 1990 adoptivbarnet Cosworth Engineering videre til Vickers PLC.
SCHUMACHER ÆRAEN
I starten gik det ikke særligt godt for Cosworth og Vickers. Men efter at Chris Woodwark i 1993 fik overdraget ledelsen, så sikrede en mere aggressiv ledelsesstil succes. I 1993 vandt selskabet CART mesterskabet sammen med Nigel Mansell og XB motoren. Samme år vandt Cosworth standardvogns-VM med en QG motoriseret Ford Mondeo, og sluttede af med at vinde F3000 mesterskabet med AC V8 motoren.
Cosworth med Zetech-R V8 motoren vandt Formel 1 verdensmesterskabet i 1994 med Michael Schumacher og Benetton. Men efter at Benettons teamchef, Flavio Briatore, sikrede sig Ligierteamet og især deres Renault V10 motorer, og med disse franske motorer vandt VM i 1995, så begyndte det at gå voldsomt ned af bakke for Cosworth i Formel 1 verdenen.
Efter at være blevet vippet ud af Benetton teamet, så slog man i 1996 klæderne sammen med Sauber teamet, men Fords nye Zetech-R V10 var bestemt ikke nogen heldig skabning. Sauber kæmpede en sej kamp med den svage og skrøbelige motor, og Fords rygte blev ikke bedre af at man også solgte ældre ED V8 motorer til Simtek Ford og Forti Ford, som begge havde monopol på sidstepladsen på gridden.
I starten gik det ikke særligt godt for Cosworth og Vickers. Men efter at Chris Woodwark i 1993 fik overdraget ledelsen, så sikrede en mere aggressiv ledelsesstil succes. I 1993 vandt selskabet CART mesterskabet sammen med Nigel Mansell og XB motoren. Samme år vandt Cosworth standardvogns-VM med en QG motoriseret Ford Mondeo, og sluttede af med at vinde F3000 mesterskabet med AC V8 motoren.
Cosworth med Zetech-R V8 motoren vandt Formel 1 verdensmesterskabet i 1994 med Michael Schumacher og Benetton. Men efter at Benettons teamchef, Flavio Briatore, sikrede sig Ligierteamet og især deres Renault V10 motorer, og med disse franske motorer vandt VM i 1995, så begyndte det at gå voldsomt ned af bakke for Cosworth i Formel 1 verdenen.
Efter at være blevet vippet ud af Benetton teamet, så slog man i 1996 klæderne sammen med Sauber teamet, men Fords nye Zetech-R V10 var bestemt ikke nogen heldig skabning. Sauber kæmpede en sej kamp med den svage og skrøbelige motor, og Fords rygte blev ikke bedre af at man også solgte ældre ED V8 motorer til Simtek Ford og Forti Ford, som begge havde monopol på sidstepladsen på gridden.
FIASKO HOS STEWART GRAND PRIX
Helt galt gik det hos det nystartede Stewart Grand Prix, som var en fuld fabrikssatsning. Man havde i 1997 bygget en spritny Ford V10, og resten af teamet var lige så nyt. Det tog ikke lang tid før Ford fandt ud af, at man ikke selv magtede opgaven. Derfor købte Ford Cosworth Racing i juli 1998 af Audi AG, og i 1999 kom den motor der vendte hele udviklingen hos både Cosworth og Stewart Grand Prix.
Cosworth Racing lancerede den ultramoderne Cosworth CR-1 motor. En motor som man i Northampton er svært stolte af. Det var en af de første motorer som var bygget delvist i composit materialer, hvilket sænkede CR-1´s vægt fra omkring 115 kilo til under 100 kilo. Motoren var meget kompakt og kraftig, men den nye teknologi tog lidt tid at beherske. Et meget vanskeligt Europas GP 1999 sikrede Stewart Grand Prix deres første og eneste sejr, med en flot sejr til Johnny Herbert, med Stewart kollegaen Rubens Barrichello på tredjepladsen.
Sejren på Nurburgring var Cosworths sidste, før Ferrari æraen tog sin begyndelse. Stewart blev op til 2000 sæsonen købt af Ford, og rebranded til Jaguar Racing. Men de politiske problemer og interne kævlerier, som altid har plaget Stewart Ford flyttede med til Jaguar. Her blev den ene teamchef skiftet ud med den næste, og imens voksede forventnings presset på teamet og deres partnere. Niki Lauda, som i mellemtiden var blevet bestyrelsesformand for Cosworth grundet sin position i PPD, valgte at bevise at fejlen ikke lå hos hans motorer.
Helt galt gik det hos det nystartede Stewart Grand Prix, som var en fuld fabrikssatsning. Man havde i 1997 bygget en spritny Ford V10, og resten af teamet var lige så nyt. Det tog ikke lang tid før Ford fandt ud af, at man ikke selv magtede opgaven. Derfor købte Ford Cosworth Racing i juli 1998 af Audi AG, og i 1999 kom den motor der vendte hele udviklingen hos både Cosworth og Stewart Grand Prix.
Cosworth Racing lancerede den ultramoderne Cosworth CR-1 motor. En motor som man i Northampton er svært stolte af. Det var en af de første motorer som var bygget delvist i composit materialer, hvilket sænkede CR-1´s vægt fra omkring 115 kilo til under 100 kilo. Motoren var meget kompakt og kraftig, men den nye teknologi tog lidt tid at beherske. Et meget vanskeligt Europas GP 1999 sikrede Stewart Grand Prix deres første og eneste sejr, med en flot sejr til Johnny Herbert, med Stewart kollegaen Rubens Barrichello på tredjepladsen.
Sejren på Nurburgring var Cosworths sidste, før Ferrari æraen tog sin begyndelse. Stewart blev op til 2000 sæsonen købt af Ford, og rebranded til Jaguar Racing. Men de politiske problemer og interne kævlerier, som altid har plaget Stewart Ford flyttede med til Jaguar. Her blev den ene teamchef skiftet ud med den næste, og imens voksede forventnings presset på teamet og deres partnere. Niki Lauda, som i mellemtiden var blevet bestyrelsesformand for Cosworth grundet sin position i PPD, valgte at bevise at fejlen ikke lå hos hans motorer.
FREMTIDEN HOS JORDAN?
Derfor signede han op til 2002 meget overraskende en aftale med Arrows om levering af CR-3 kundemotorer. Dette var et meget klogt træk, eftersom de Orange sponserede racere har efterladt fabriksbilerne på gridden med skræmmende regularitet. Desværre hæmmer en truende konkurs Arrows, men til gengæld har succesen skabt en nærmest nyforelsket stemning blandt de mindre teams på gridden.
Men der er en tidsel i rosenbedet, som meget vel kan få brudevalsen til at køre af sporet. Skulle Ford vælge at droppe Jaguar Racing, vil det formentlig betyde et væsentligt mindre engagement i Formel 1. Dels fordi Ford er i et økonomisk uvejr, og derfor ikke har råd til flere store satsninger som kan gå ud over mærkets rygte. Et meget foruroligende tegn herpå er allerede set hos Jaguar, hvor man takket pres fra Ford i USA har valgt at droppe flere sportslige gademodeller. I stedet ser vi inden længe den første Jaguar med dieselmotor - lige præcis det man frygtede hos det engelske adelsmærke.
Derudover er Cosworth CR-3 motoren ved at være en ældre herre, eftersom den i lige linie stammer fra CR-1 motoren fra 1999. Den er driftsikker, relativt kraftig og med et bredt drejningsmoment er den nem at køre. Men som en af de få har den med sine 72 graders V et højt tyngdepunkt, hvorfor den inden længe skal gennemgå samme foryngelseskur som Mercedes´ og Hondas nye 90 graders V10 har fået.
BEGYNDELSEN TIL ENDEN
Dette betyder at man skal starte forfra med en helt ny motor, og så er det ikke sikkert at Jordan er så interesseret i at få malet Ford ovalen på snuden. Specielt ikke hvis Ford dropper Jaguar Racing, og vælger at bruge pengene til at stoppe hullet i Detroit pengekassen, som man efterhånden kan sejle en supertanker igennem. Situationen ligner i bekymrende grad Fords halvhjertede satsning hos Sauberteamet i midten af halvfemserne. Det vil være en oplagt mulighed for det før så stolte Ford mærke at forlade Formel 1 på.
Inden længe kan Formel 1være et lykkeligt minde for folkene i Northampton, mens de bygger videre på de neddroslede Ford XF motorer, som hele CART feltet skal køre med næste sæson. Cosworths rallysatsning er også ved at gå op i limningen, det er længe siden at VM guldet har været i sigte. Selvom Colin McRae lige er blevet verdenshistoriens mest vindende kører, bag rattet i en Cosworth motoriseret Ford Focus ved Safari Rally. Men med halvhjertet Ford chef bag roret er det ikke længere et lykkeligt ægteskab som Cosworth og Ford har indgået. Fremtiden ser sort ud for Cosworth, og der er intet de kan gøre ved det.
Derfor signede han op til 2002 meget overraskende en aftale med Arrows om levering af CR-3 kundemotorer. Dette var et meget klogt træk, eftersom de Orange sponserede racere har efterladt fabriksbilerne på gridden med skræmmende regularitet. Desværre hæmmer en truende konkurs Arrows, men til gengæld har succesen skabt en nærmest nyforelsket stemning blandt de mindre teams på gridden.
Men der er en tidsel i rosenbedet, som meget vel kan få brudevalsen til at køre af sporet. Skulle Ford vælge at droppe Jaguar Racing, vil det formentlig betyde et væsentligt mindre engagement i Formel 1. Dels fordi Ford er i et økonomisk uvejr, og derfor ikke har råd til flere store satsninger som kan gå ud over mærkets rygte. Et meget foruroligende tegn herpå er allerede set hos Jaguar, hvor man takket pres fra Ford i USA har valgt at droppe flere sportslige gademodeller. I stedet ser vi inden længe den første Jaguar med dieselmotor - lige præcis det man frygtede hos det engelske adelsmærke.
Derudover er Cosworth CR-3 motoren ved at være en ældre herre, eftersom den i lige linie stammer fra CR-1 motoren fra 1999. Den er driftsikker, relativt kraftig og med et bredt drejningsmoment er den nem at køre. Men som en af de få har den med sine 72 graders V et højt tyngdepunkt, hvorfor den inden længe skal gennemgå samme foryngelseskur som Mercedes´ og Hondas nye 90 graders V10 har fået.
BEGYNDELSEN TIL ENDEN
Dette betyder at man skal starte forfra med en helt ny motor, og så er det ikke sikkert at Jordan er så interesseret i at få malet Ford ovalen på snuden. Specielt ikke hvis Ford dropper Jaguar Racing, og vælger at bruge pengene til at stoppe hullet i Detroit pengekassen, som man efterhånden kan sejle en supertanker igennem. Situationen ligner i bekymrende grad Fords halvhjertede satsning hos Sauberteamet i midten af halvfemserne. Det vil være en oplagt mulighed for det før så stolte Ford mærke at forlade Formel 1 på.
Inden længe kan Formel 1være et lykkeligt minde for folkene i Northampton, mens de bygger videre på de neddroslede Ford XF motorer, som hele CART feltet skal køre med næste sæson. Cosworths rallysatsning er også ved at gå op i limningen, det er længe siden at VM guldet har været i sigte. Selvom Colin McRae lige er blevet verdenshistoriens mest vindende kører, bag rattet i en Cosworth motoriseret Ford Focus ved Safari Rally. Men med halvhjertet Ford chef bag roret er det ikke længere et lykkeligt ægteskab som Cosworth og Ford har indgået. Fremtiden ser sort ud for Cosworth, og der er intet de kan gøre ved det.
aslak@f1journal.com