DE SIDSTE FEM SEKUNDER INDEN SENNAS UHELD
Da Ayrton Senna ramte betonvæggen i Tamburello-kurven på Imola for ti år siden, gav det et sug i maven på hele Formel 1-verdenen. Langt de fleste klyngede sig til håbet om at han ville overleve sammenstødet, og returnere til sporten efter nogle måneder på hospitalet. Da han sad i bilen rørte han på sig, og TV-kommentatorerne mente da også at dette var et signal om at Senna nok skulle klare den. Men senere samme aften kom nyheden som ingen havde lyst til at høre. Senna var død - en legende var skabt på få sekunder.
Selvom Sennas legende selvfølgelig blev skabt over alle de år han kørte så fortræffeligt racerbil, er "på få sekunder" en ikke helt forkert måde at beskrive det. Det er i hvert fald de sidste fem sekunder inden Sennas uheld, der har optaget rigtig mange sind i forsøget på at gennemskue hvad der skete klokken atten minutter over to, den 1. maj 1994. Ligesom terrorangrebet på World Trade Center i 2001 fik betegnelsen "nine-eleven", blev den tragiske ulykke på Imola også tituleret "two-eighteen". Det skete i løbets sjette omgang, men på grund af fire omgange bag sikkerhedsbilen, var klokken blevet lidt mere end typisk efter så få omgange i et normalt Formel 1-løb. Men der var intet normalt ved den weekend. Der var intet normalt ved den løbssøndag, og der var absolut intet normalt ved klokkeslettet "two-eighteen".
De sidste fem sekunder har således været til uendelig debat blandt alle der har været involveret i Formel 1 i mere end et par år. Det har i allerhøjeste grad været på dagsordenen for de mange retsmøder som italienske domstole har ført, for at finde frem til et ansvar for uheldet. Og de sidste fem sekunder samt alt hvad Senna ellers har foretaget sig i motorsport er blevet intensivt beskrevet af den anerkendte Senna-forsker og forfatter, Christopher Hilton, der har skrevet indtil flere bøger om Senna. "Ayrton Senna: The Whole Story", "Senna: The Legend Grows", "Incorporating the second coming", "The Hard Edge Of Genius", "Memories of Ayrton Senna", "As time goes by", er blot nogle af Hiltons titler om den brasilianske legende. Bøger der alle har været med til at inspirere til F1Journal.coms portrætserie af Senna, som vi har kørt det sidste halve år. Vi har således fået forfatterens tilladelse, til at bringe et uddrag af bogen, "As Time Goes By", hvori de sidste fem sekunder beskrives meget detaljeret. Dette uddrag lyder således...
COMPUTERNE OMBORD I BILEN
Der var to computere ombord i Sennas bil. En der gav Williams-teamet informationer, og en anden der overvågede motorens styresystem for Renault. Det sidste system havde overskudskapacitet, hvilket blev brugt af Williams. Informationerne blev sendt i klynger hver gang bilen passerede pitten ved slutningen af hver omgang. Her satte computerne i gang med at optage meget meget nøjagtige data omkring alle aspekter af bilens ydelse. Dette skete igen og igen for hver omgang gennem hele løbet.
Dette er et naturligt øjeblik, hvor jeg vil bede om at man stopper med at læse, og finder en eller anden form for ur, der kan vise sekunder. Et armbåndsur, et digitalur, text-tv på fjernsynet eller noget andet. Prøv at fokusér på hvor kort tid hvert enkelt af disse sekunder er. Prøv da at forestille dig at hvert af disse sekunder er opdelt i halvtreds stykker. Sådan fungerede telemetrien på Sennas bil, og det betyder at den tekst der følger herefter kan virke som om det foregår indenfor en overskuelig tid, men i virkeligheden foregår på et meget kort stykke tid. Husk også at Sennas bil havde et onboard-kamera til venstre bagved sit hoved.
Senna havde et lille forspring (i forhold til Schumacher, red.) da bilen krydsede start/mål-stregen, og det holdt han da bilerne bevægede sig henover de små hvidmalede startmarkeringer på gridden, og videre ind i den bløde kurve ved indgangen til Tamburello. Dette ligger i Imolas parkområde med græsstykker på hver side og høje træer i baggrunden. Senna tvang sin bil, frem, frem og frem og tilbagelagde over hundrede meter for hvert sekund.
BEGYNDELSEN PÅ DE SIDSTE FEM SEKUNDER
7.98 sekunder efter at have krydset målstregen kørte han direkte lige ud og havde tilbagelagt 562 meter. Betonvæggen i Tamburellokurven lå 930 meter fra målstregen - 368 meter væk. Han havde sin fod helt i bund på speederpedalen, bilens fart lå på 298 km/t og var stigende.
8.00 sekunder efter at have krydset målstregen lå han på 300 km/t. Han var i sjette gear. Alt synes i den skønneste orden; en mand, en bil og en banestrækning.
8.08 sekunder efter målstregen havde han tilbagelagt 570 meter og begyndte at dreje en smule til venstre. Han lå stadig på 300 km/t.
8.50 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 606 meter - væggen var 324 meter væk. Han havde stadig speederen i bund og farten lå på 302 km/t. I forårssolskinnet dannede trætoppene til venstre smukke silhouetter henover banen, og spredte fingre henover det stykke asfalt som bilen hurtigt passerede - så var de væk.
9.00 sekunder efter målstregen havde han tilbagelagt 648 meter og bilen ramte 305 km/t. Han kunne nu se indgangen til Tamburello tydelig foran sig - se den byde ham velkommen.
9.50 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 690 meter - væggen var 240 meter væk. Hans fod var stadig i bund på speederen og farten lå på 303 km/t. Han var lige ved at nå frem til det første stykke mørke asfalt , og var tæt på at nå bilens topfart. Alt synes stadig at være helt normalt. G-kraften var også normal og var varieret fra 0.29 til 0.25 det sidste halvandet sekund.
9.56 sekunder efter målstregen ramte han det første stykke mørke asfalt. Nu begyndte han at bringe bilen fra banens højreside ind mod midten. Tamburello var formet som en bue, og den hurtgiste vej gennem svinget var den korteste vej - inderlinien tæt på kantstene til venstre. Det mørke stykke asfalt var omkring 16 meter dybt og han kørte med 307 km/t.
9,76 sekunder efter at have krydset målstregen havde han passeret det første stykke mørke asfalt
TRE SEKUNDER TILBAGE
10.26 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 755 meter og var nået frem til det andet smallere stkke mørke asfalt. Han lå tæt på indersiden af Tamburellos bue, og så ud som om han ville gå igennem hele kurven helt normalt. Da han krydsede den sorte asfalt ramte bilens bund hårdt mod vejen, hvilket gav et fyrværkeri af gnister.
10.38 sekunder efter målstregen havde han passeret den ti meter dybe mørke asfaltbelægning med 307 km/t. Han var på vej mod det tredje mørke stykke der lå 62 meter væk. Gennem disse 62 meter var hans speeder stadig i bund og bilen lå konstant på 306 km/t. Hans omdrejningstæller lå også konstant selvom han kørte over endnu et bump på vejen. Dette var ikke nok til at påvirke bilen fart, men gav dog en mindre rystelse i bilens onboard-kamera.
11.04 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 817 meter og kørte med 307 km/t. Væggen var 113 meter væk og vejen blev nu endnu mere bumpet, hvilket kunne ses på bilens onboard-kamera.
11.10 sekunder efter målstregen blev dette endnu værre da kørte ind på det tredje stykke mørke asfalt og bilens fart ramte 309 km/t. Billedet rystedes kraftigt. Var det på dette tidspunkt at det gik op for Senna at noget var galt, efter alle hans mange års erfaring? Var det nu at han begyndte at reagere?
11.16 sekunder efter at have krydset målstregen blev billedet yderligere rystet af et endnu større bump i vejen.
11.18 sekunder efter målstregen havde han stadig speederfoden i bund, men han burde have vidst at noget var galt. Måske reagerede styringen for let. Måske havde han en punktering. Måske troede han at bilen understyrede.
96 METER TIL VÆGGEN OG FODEN LETTES FRA SPEEDEREN
11.20 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 834 meter, og han begyndte at reagere. Foden blev lettet lidt fra speederen. Væggen var nu 96 meter væk, og bilen kørte over endnu et lille bump.
11.22 sekunder efter målstregen lettede han foden yderligere fra speederen.
11.24 sekunder efter at have krydset målstregen var billedet fra onboard-kameraet næsten uforstyrret, og hans fod blev fjernet endnu hurtigere fra speederen, da bilen skulle til at ramme det største bump på vejen.
11.26 sekunder efter målstregen var hans fod næsten halvvejs fjernet fra speederen. Det store bump må have ændret på bilens retning, da den ramte asfalten og endnu flere gnister stod ud bag bilen.
11.28 sekunder efter at have krydset målstregen styrede bilen stadig til venstre
11.30 sekunder efter målstregen styrede bilen en smule til højre. Var det fordi han følte styringen var for let, og han prøvede at rette bilen ind. Alle gode kørere gør sådan noget. Drejer ind, drejer in og drejer ind, den mister lidt styring og man retter op for at genvinde styringen. Opfattede servostyringen denne korrektion som optakt til et skift i køreretningen, og forsøgte at hjælpe ham ved at dreje bilen lidt til højre?
11.34 sekunder efter at have krydset målstregen havde han tilbagelagt 844 meter og væggen var 86 meter væk. Han kørte over endnu et lille bump på vejen.
11.36 sekunder efter målstregen var han fri af dette bump.
11.38 sekunder efter at have krydset målstregen kørte han over endnu et bump.
11.40 sekunder efter målstregen havde han tilbagelagt 852 meter. Billedet stod klart igen og han styrede let til venstre.
11.42 sekunder efter at have krydset målstregen styrede han en smule mere til venstre. G-kraften lå på 0.01
11.44 sekunder efter målstregen styrede han endnu mere til venstre. Var det nu han forstod hvilken situation han befandt sig i? Kunne han klart se at han ikke ville kunne rette bilen op? Hans hjelm skyggede for kameraets vinkel, og det virkede som om han valgte at bremse. G-kraften på en bil vises ved normale talværdier. Bremses den vises tallene med en minus-værdi. Nu lå den på -0.42
11.46 sekunder efter at have krydset målstregen lå G-kraften på -0.93
11.50 sekunder efter målstregen havde han tilbagelagt 860 meter om væggen var 70 meter borte. Hans fod var helt fjernet fra speederen. G-kraften steg marginalt og faldt derefter voldsomt igen med det samme. Hans fart var faldet til 303 km/t. Hans hjelm dykkede en smule som om han fokuserede på noget andet. Han kæmpede for sit liv.
11.54 sekunder efter at have krydset målstregen styrede han stadig en smule mod venstre og bremserne begyndte at blokkere de bageste hjul.
11.56 sekunder efter målstregen dykkede hans hjelm igen. Farten var faldet til 299 km/t og G-kraften lå nu på -1.09.
11.62 sekunder efter at have krydset målstregen dykkede hans hjelm en tredje gang. Farten lå stadig på 299 km/t, men han må have lettet lidt på bremsen for G-kraften ændrede sig fra -1.04 til -0.61. Måske lettede han på bremsen for at undgå at blokkere.
11.64 sekunder efter målstregen begyndte han at bremse desperat og G-kraften reagerede voldsomt: -0.73, -1.30, -1.83. Farten var nede på 291 km/t.
11.72 sekunder efter at have krydset målstregen var hans fod solidt i bund på bremsen og G-kraften lå på -3.10
11.78 sekunder efter målstregen gik han ind på det fjerde stykke mørke asfalt.
11.80 sekunder efter at have krydset målstregen bevirkede nedbremsningen af farten faldt yderligere fra 291km/t til 274 km/t, da han kørte over endnu et lille bump. Hans hjelm dykkede en fjerde gang - måske fordi han fokuserede anderledes eller fordi den blev påvirket af nedbremsningen.
11.82 sekunder efter målstregen virkede bremserne hårdere og hårdere, og G-kraften faldt fra -3.75 til -4.34.
ET SEKUND TILBAGE INDEN MØDET MED MUREN
På dette tidspunkt havde FOCA-direktøren valgt at skifte væk fra Sennas onboard-kamera. En beslutning han havde taget ti sekunder tidligere, og virkede meget naturlig da de spændende momenter synes at foregå andre steder på banen. Men det betød samtidig at Ayrton Senna fra nu af var helt alene, og hvad der skete med rattet og hjelmen ikke længere kan dokumenteres. Det var nu kun ham selv der var vidne til resten.
11.84 sekunder efter at have krydset målstregen og onboardkameraet skiftes væk fra Sennas bil. Han var alene om at møde sin skæbne.
11.90 sekunder efter målstregen får bremserne farten nedsat yderligere fra 274 km/t til 260 km/t. Bilen passerede den mørke asfalt og ramte vejen igen. En smule gnister - ikke andet, og bilen drejene nu så hurtigt væk til højre at den også forsvandt fra Schumachers onboard-kamera. Schumachers kamera sad, ligesom Sennas, bag venstre side af cockpittet, og Schumacher havde sin Benetton placeret på indersiden på vej gennem Tamburello. Både kameraet og bilen pejede således væk fra Senna, og hans forsvinden fra kameravinklen virkede meget pludselig.
11.92 sekunder efter at have krydset målstregen lå G-kraften på cirka -4.30.
12.00 sekunder efter målstregen bed bremserne hårdere fat, og hele bilen kørte langsommere, men ikke meget.
12.08 sekunder efter at have krydset målstregen kørte han over endnu et bump og gnister føg fra bilens underside. G-kraften lå på -4.70.
12.10 sekunder efter målstregen lå farten nede på 243 km/t og han rørte speederen blidt. Måske i et forsøg på at rette bilen op?
12.18 sekunder efter målstregen og til 12.20 forlod bilen asfalten. Ved 12.18 var bageste venstre del af bilen stadig på asfalten. Resten af bilen var på græsstykket. Væggen var 38.5 meter væk. Hans fod bevægede sig over på koblingen - for at rette bilen op? Da bilen forlod banen løftede forhjulene sig, og da de ramte igen efterlod de sig hjulspor. Omdrejningerne fladt til under 10.000, han havde tilbagelagt 912 meter og farten lå på 229 km/t.
12.36 sekunder efter målstregen rørte han speederen og arbejdede stadig med koblingen. Prøvede han stadig at rette bilen op?
12.38 sekunder efter at have krydset målstregen fik overfladeændringen fra asfalt til græs bilen til at ændre retning en smule til højre.
12.48 sekunder efter målstregen gik bilen ind på den betonbelægning der var foran væggen. Overfladeændringen fik igen bilen til at ændre retning, først venstre så højre. På betonbelægningen greb bremserne meget bedre fat, men det var alt, alt for sent.
MØDET MED BETONMUREN
12.60 sekunder efter at have krydset målstregen må han have forberedt sig på mødet med muren. Han fod var blidt tilbage på speederen og han arbejdede stadig med koblingen. Da bilen fløj ind mod væggen, må den have virket uendelig, noget man ikke kunne flygte fra, ikke kunne gennembryde. Dyb som et stort statisk hav.
12.78 sekunder efter målstregen havde han tilbagelagt 928 meter - væggen var to meter væk. Hans fod trådte hårdt på speederen. En reflekshandling?
12.80 sekunder var gået efter at have krydset målstregen. Han havde tilbagelagt 930 meter. Telemetriens følelsesforladte præcision, de milimetre han havde tilbagelagt, den procentvise brug af bilen, kraften, den laterale og lige G-kraft, presset på styringen, styringens retning, belastningen på styretøjet, differencen på styringens belastning var altsammen ligegyldigt nu. Sennas bil ramte væggen hårdt nok til at ændre på overfladen i betonen.
EFTERSKRIFT
Denne beskrivelse af de sidste fem sekunder inden sammenstøddet med muren i Tamburello-kurven giver ingenlunde nogen endegyldig forklaring på hvorfor Senna blev dræbt den dag. End ikke tilnærmelsesvis. Det er blot en lille samling af fakta, der kan give læseren et indtryk af, hvordan det går i Formel 1 når det virkelig går galt. Ved hjælp af lidt telemetri, lidt kamerabilleder og sund logik, kan man danne sig et spinkelt indtryk af, hvad der gik igennem hovedet på Senna i de allersidste sekunder han var ved bevidsthed.
Der er igennem tiden samlet så mange myter og fortolkninger af hvad der skete, at det ikke er til at vide hvad man skal tro på. Der er blevet fremlagt både beviser og indicier, samt blevet hørt talløse vidneudsagn i de indtil flere italienske retssager, der har skullet placere et ansvar for uheldet. Det eneste man hidtils er nået frem til i Italien, er at ansvaret ikke har kunnet placeres. Set fra yderlinien er det nok også bedst. De fremlagte data og beviser italienerne har anvendt i retssagen, synes ikke at kunne klarlægge noget som helst.
Som årene er gået, er diskussionen om emnet blevet mere og mere udvandet, og synes ikke at lede nogle som helst steder hen. Jo længere tid der går, jo flere selvlærte kloge mennesker forsøge at gennemskue og afdække konspirationsteorier, som de ikke har en jordisk chance for at forstå. Og hvor ligger efterhånden også behovet for at placere en personmæssigt ansvar for det der skete? Det vigtigste lige nu er at komme videre. Formel 1 har allerede lært af de fejl som gjorde at uheldet var fatalt og ikke blot gjorde at Senna kunne rejse sig ud af bilen, ryste støvet af sig, og gøre klar til GP-weekenden fjorten dage efter.
Når nu det var lykkedes for én som undertegnede at tabe sit fanhjerte til Ayrton Senna, har det været svært at skrive om dette emne, uden at blive bare en lille smule rørstrømsk. Af samme årsag findes der nok ikke et større ønske om ikke at dvæle for meget ved fortiden, og se at komme videre, end hos de mange der fulgte brasilianeren i tykt og tyndt. Senna er død og han døde vel vidende at han udførte et job med en reel dødsrisiko. Han vidste det, vi ved at han vidste det - og vi ved nu at han også døde af det. Men i stedet for at dvæle mere over hans død, så lad os fejre hvad han gjorde i og for sporten, i de år han deltog i live. Og lad os så se at komme videre ud over asfalten...
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
