EN FROKOST MED JASON WATT OG AYRTON SENNA
Ayrton Senna da Silva. Hvad han har betydet for alle dedikerede Formel 1-fans med et par på bagen, er ikke rigtigt til at måle eller definere. Ikke andet, end at det er ikke så lidt. Hvadenten man kunne lide ham eller ej, så formåede han at sætte et massivt fingeraftryk på sportens og dens mange fans. For nogle fans betød han så meget, at han fik dem i gang med at køre racing selv. For andre at han gav dem et skub i ryggen, i den racerkarriere de allerede havde sat i gang.
Et godt eksempel er det danske racerikon, Jason Watt, der i en del år så ud som det bedste bud på en kører, der ikke bare kunne komme i Formel 1, men som også kunne komme til at gøre det ekseptionelt godt. Jason havde brugt et par år på at gøre sig bemærket i F1-seriens junior-klasse, Formel 3000, og flere Formel 1-teams holdt skarpt øje med ham. Sådan skulle det desværre ikke gå, men Jason er stadig stærkt kørende med en viljestyrke der er de færreste beskåret. En viljestyrke som man eksempelvis kunne genkende hos Ayrton Senna.
For at få en alternativ vinkel på den brasilianske legende, arrangerede F1Journal.com et lille frokostinterview med Jason Watt. Og her fik vi nogle interessante betragtninger om Sennas indflydelse på Watts karriere, samt den danske racerkørers syn på et af sine største forbilleder.
MIT FØRSTE MØDE MED NAVNET AYRTON SENNA
"Første gang jeg hørte om Ayrton Senna? Uha - det er lang lang tid siden," begynder Jason. "Det var helt i begyndelsen af hans karriere. Jeg var nok influeret af min far, der selv var racerkører, og som blandt andet var stor fan af Ronnie Peterson. Efter Ronnie døde gik der nogle år, og så kan jeg huske at min far beundrede Senna meget." Den brasilianske kører var dog ikke én, som Jason fulgte fast på TV hveranden weekend. Ikke fordi han ikke gerne ville, men dansk TV sendte simpelthen ikke alle løbene dengang.
"Senna var én man hørte om. Det var ikke én man så på TV, for der blev kun vist meget få løb i fjensynet dengang. Men jeg kan da huske at min far talte om ham, og så fulgte jeg jo også med i hvem han var. Det var også min far der introducerede mig til Formel 1 første gang. Det var tilbage i årene 1976-78 eller noget i den stil. Det var på Silverstone og min far havde købt paddockbilletter til os. Det kunne man gøre for en overskuelig penge dengang."
"Vi gik rundt og kiggede på bilerne og der var adgang til det hele. Det var tider. Jeg kan huske, at jeg fik en Goodyear-kasket i paddocken og jeg var himmelråbende lykkelig. Min far skulle vise mig sit forbillede Ronnie Peterson i aktion og havde gjort noget særligt ud af dagen. Han havde også lejet en TVR sportsvogn og vi kørte hjem med kallechen nede. Vinden tog min Goodyear-kasket på vejen hjem, og jeg blev helt hysterisk. Så min far blev sgu nødt til at bakke tilbage på motorvejen, så jeg kunne få min kasket."
FØRSTE GANG JEG SÅ SENNA SELV
"Jeg glemmer aldrig da jeg så Senna live in action første gang. Jeg var blevet inviteret til England af Jan Magnussen, der boede og kørte Opel Lotus derovre. Han havde sørget for at jeg kunne få en gratis test i Formel Ford for det team han selv kørte for - Foundation Racing. Sådan et tilbud siger man ikke nej tak til. Men vi skulle også hygge os, så vi tog sammen til Donington - det var i 1993 - det år hvor Senna kørte et af sine bedste løb nogensinde.
"Jeg kan ikke huske hvor han holdt på gridden, men han overhalede fire-fem biler i første omgang. Jan og jeg stod ved Esses og da Senna passerede os havde han allerede overhalet alle undtagen Alain Prost. Vi rejste os op, så vi kunne se nedad bakken mod Melbourne-hårnålen. Her lavede Senna et dyk indenom, som ikke kunne lade sig gøre. Fuldstændig som Villeneuve i 1997 på Jerez da han dykkede indenom Michael Schumacher. Når man er racerkører og ser sådan en overhaling, tænker man kun en ting. Det der går galt!"
SENNA PÅVIRKEDE WATTS KARRIERE
"Resten af løbet dirigerede Ayrton Senna. Hans hovedudfordrer den sæson, Alain Prost havde en meget bedre bil, men klumrede rundt på banen og havde jeg ved ikke hvor mange pitstops. Det var den rene ynk at se på. Men Senna gjorde noget ved mig den dag. Jeg vil ikke sige at det bare var hans skyld at jeg besluttede mig for at blive racerkører. Den beslutning havde jeg allerede taget. Men han fik sat et effektivt skub i min karriere."
"Jeg var meget påvirket af det resten af det år, samtidig med at tingene begyndte at spille ud til fordel for mig. Jeg fik et tilbud om at køre tre løb i vinterserien i Opel Lotus, og det gik over al forventning. Det førte til yderligere løb i Formel Ford vinterserien for Foundation, hvor jeg også overraskede nogle hoveder. Teamchefen for Foundation spurgte mig om jeg ville køre hele 94-sæsonen for dem. 'Jamen jeg har ingen penge til det,' svarede jeg, og fik at vide at jeg kunne køre gratis."
EN SÆSONSTART I AYRTON SENNAS FODSPOR
Således startede Jason Watts formel-karriere i England altimens Ayrton Senna uden nogens vidende nærmede sig afslutningen på sin. "Jeg kan huske mit første løb i Formel Ford året efter. Det var helt vildt. Jeg havde kvalificeret mig ret dårligt og holdt nede omkring tiendepladsen. Da starten gik var det som om de andre holdt bomstille og jeg fløj ind og ud mellem bilerne. Der gik ikke to-tre sving inden jeg lå på førstepladsen. Desværre var der et uheld længere nede i feltet, så løbet blev stoppet. Jeg måtte returnere til min udgangsposition, og tænkte at første gang nok havde været et tilfælde.
"Da starten gik anden gang skete det samme. Jeg fløj op, og inden to-tre sving lå jeg og battlede om førstepladsen. På et tidspunkt røg jeg op i baghjulet på ham foran og blev sendt direkte ind i himmelen og ud på en pløjemark," beretter Watt. Starten på 1994-sæsonen var helt komet-agtig for Jason i Formel Ford. Han følte oprigtigt at han var en af de kørere, der i fremtiden kunne komme til at træde i Sennas fodspor. Han viste i hvert fald samme takter i Formel Ford som Senna havde gjort, da han kørte der.
NYHEDEN OM SENNAS UHELD PÅ IMOLA
Watts 1994-sæson var dog knapt gået i gang, før bomben faldt, og nyheden om brasilianerens uheld på Imola også ramte Jason. "Jeg husker det meget tydeligt. Jeg var på Snetterton for at køre, og stod ude bag pit-garagerne, da en mekaniker kom og fortalte mig at Senna var kørt galt - de mente han kunne være død. Jeg blev helt perpleks og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg troede jo ikke et sekund på at Senna kunne dø, og jokede bare med det. 'Så er jeg vel verdens bedste racerkører', sagde jeg, uden at mene noget videre med det."
"Samme aften fik vi så at vide, at Senna rent faktisk var død. Hele dagen virkede på samme måde som 11. september. Jeg husker eksakt hvad jeg lavede og hvor jeg stod, da jeg fik det at vide. Hvis vi tog tilbage til Snetterton i morgen, kunne jeg pege på lige præcis den flise jeg stod på, da mekanikeren kom og fortalte mig det. Også 11. september husker jeg ligesådanne hvor jeg stod. I check-in til et indenrigsfly i lufthavnen. Sådanne øjeblikke glemmer man bare ikke."
DER MÅ LIGGE NOGET BAG VI IKKE HAR FÅET AT VIDE
Diskussionen fortsatte om hvorfor Senna døde den fatale dag på Imola. Var det ratstammen? Var det dæktrykket? Var det Tamburello-svingets mange bump? Eller var det Senna der ville sætte et eftertrykkeligt eftermæle og kørte sig selv i væggen? "Jeg er selv meget i tvivl. Det er noget, der er blevet diskutteret endeløst, og noget der er svært overhovedet at skulle tage stilling til. Men mit bud er, at der ligger noget bag, som offentligheden ikke har fået at vide."
"Jeg vil slet ikke udrydde andre teorier, men der er noget uldent ved det hele. Nogle påstår at han begik selvmord, fordi han ikke bremsede. Men det kan man slet ikke nå på så kort tid. OK - hans reaktionsmønster dagen i forvejen og lige op til løbet var underligt. Men jeg tror mange af kørerne var påvirket af Rolands død i kvalifikationen. Det er sgu ikke til at sige. Der var jo også denmed Tamburello-kurven, så det kan også være det er der, den ligger begravet sammenholdt med dæktrykket efter fire-fem omgange bag safety-car."
SENNAS BETYDNING FOR FORMEL 1
Ayrton Sennas død på Imola har haft vidtstrakte konsekvenser for Formel 1. Det er der ingen tvivl om. Men vi spurgte i stedet hvilken betydning Ayrton Sennas liv havde for Formel 1, hvis man ser bort fra hans død. "Det han opnåede at vise i Formel 1 mens han levede, havde en enorm betydning. Ligesom Schumacher og de andre helt store kørere, viste han at køreren rent faktisk har en betydning midt i en meget teknisk sport, hvor alting er styret af penge."
"Senna kunne give de tredive procent ekstra alene i kraft af sine køreegenskaber. Han viste at han ville give alle de andre baghjul, hvis man satte ham i en identisk bil. Han begik fejl og dummede sig brutalt engang imellem. Men jeg kan bedre lide den slags kørere, end dem der bare kører resultater hjem. Jeg vil dog give Alain Prost lidt kredit som jeg synes han fortjener. Man glemmer hvor vild han var til at sætte en bil op. Hvor stor en teknisk indsigt han havde."
HAVDE DESVÆRRE IKKE TID TIL AT LURE HAM AF
"Jeg var så travlt med min egen karriere, at jeg aldrig fik tid til at sætte mig ned og lure Senna af. Det kunne man jo heller ikke, da Formel 1 er en helt anden køreform end eksempelvis Formel Ford. Men alligevel lagde jeg mærke til en ting. I et nummer af F1Racing stod der noget om, at der findes to typer kørere. De der dykker tidligt ind og forsøger at ramme apex meget hurtigt. Og de der går dybere ind i et sving for at få bedre moment ud af svinget."
"Jeg læste at Senna var en Turn-In kører. Han forsøgte at ramme apex meget hurtigt, og jeg gør det samme. Så armene røg fluks op over hovedet. Man holder jo meget af at opdage små punkter hvor man kan sammenligne sig med en så stor mand som Senna. Men ellers har jeg aldrig forsøgt at sætte mig i hans sted eller efterligne ham. Det jeg mest har bidt mærke i, var hans personlighed. Hans evne til at sige hvad der passede ham, når det passede ham. Noget jeg også selv er kendt for," siger Jason grinende.
SPECIELLE MOMENTER I SENNAS KARRIERE JEG HUSKER
Hvilke løb og øjeblikke er det, der har printet sig ind på nethinden hos Jason Watt? "Der har været flere. Dels et af hans første løb i Monaco i Toleman, hvor han sluttede på andenpladsen. Han kørte helt vildt den dag. Men jeg kan huske at jeg læste på F1Journal, at den tyske Stefan Bellof, også var ved at indhente både Senna og Prost den dag. Der var også løbet i Brasilien, hvor han vandt sit første løb foran hjemmepublikum, mens han kun havde sit sjettegear tilbage."
"Men det største øjeblik for mig er ubetinget Donington i 1993. Der var jeg jo selv tilstede, og det løb fik nogle konsekvenser for min egen karriere. Så det løb er helt klart det største Senna-øjeblik for mig. Jeg husker lyden og lugten og det hele som var det i går. Når man hørte bilerne køre forbi med deres traction control, lød der nogle brag og nogle knald, så man troede at alt indmad i bilen undtagen øloplukkeren var på vej ud gennem udstødningen!"
HVAD HVIS NU...
Hvis man forestiller sig at Senna ikke var død den dag på Imola, hvad kunne der så være sket? "Hmmm - det er svært at sige. Han burde i hvert fald have taget mindst to titler mere, hvis ikke flere. Men det er et interessant spørgsmål. Hvis han bare havde trukket sig tilbage og var blevet én man hører om i pressen engang imellem ligesom Prost? Jeg tør ikke forsøge at gøre mig klog på hvilket eftermæle han så havde fået. Men det burde være noget godt."
"Det ville nok have gjort noget ved en effekt som jeg har oplevet hos langt de fleste. Det er nemlig sjældent man møder nogle, der er lige store fans af både Senna og Schumacher. Det er lidt ligesom FCK og Brøndby. Enten er man til den ene eller den anden. Det er nok noget med at Schumacher var på vej frem da Senna døde. Det er meget følelsesladet, og folk der er store Senna-fans, har det som om at Schumacher kom og tog noget der tilhørte Senna, da han blev mester i 1994. Damon lå jo og åndede ham lige i ryggen."
"Senna har ikke så mange mesterskaber og løbssejre som eksempelvis Schumacher og Prost. Men det beviser bare at man ikke kan bedømme en kørers egenskaber på baggrund af tal og statestik. Der er jo mange faktorer der spiller ind. At finde det rigtige team på det rigtige tidspunkt. Og så tror jeg ikke at Senna var ligeså god til at opbygge den opbakning i teamet som Schumacher har gjort. Men der er rigtig mange ting Schmacher i dag får kredit for, som han jo bare har kopieret fra Senna. Schumacher er en slags sammenblanding af det bedste fra Senna og det bedste fra Prost, og så har han rafineret det, så det passer til moderne Formel 1."
DE STØRSTE KØRERE NOGENSINDE IFØLGE WATT
Slutteligt kunne vi ikke lade være med at droppe det klassiske spørgsmål til Jason. Hvem er de største kørere i F1 nogensinde? Hvem er de fem kørere, der har gjort det største indtryk på Jason, og hvorfor? "Puha - det er altid et meget svært spørgsmål. Det letteste er nummer et på listen. Det er ubetinget Senna. Det kan der ikke laves om på. Og nummer to må så være Fangio. Hmmm nej - jeg tror faktisk det er på sin plads at det er Schumacher der bliver sat ind som nummer to."
"Ikke fordi jeg ved hvilke faktorer der spiller ud til den ene eller den andens fordel. Men jeg ved hvilke faktorer Schumacher har bygget sin succes på. Derfor bliver han nummer to, og Fangio må derfor blive nummer tre. Min nummer fire på listen må så blive Gilles Villeneuve. Han var gjort ud af eksakt samme støbning som Senna. Jeg elsker den slags kørere. Ikke de store resultater måske - men han kunne køre en bil 15% udover dens grænse."
"Nummer fem på listen er altid den største hovedpine, for der er mange jeg husker med lige dele stor respekt. Ronnie Peterson fordi jeg er påvirket af min far. Og Alain Prost måske. Jim Clark fordi han var en klasse bedre end alle andre i sin samtid. De tidlige år for Jacques Villenueve også. Havde han haft det rette materiel, var han blevet en af de helt store. Og Hakkinen må vi ikke glemme. Hans uheld i Australien og comeback er helt unikt."
"Fremtiden? Jeg ser en stor fremtid for to kørere. Dels Fernando Alonso, som nu får et par svære år. Men han har vist, at hans rå kørerevner er helt fantastiske. Og Juan Pablo Montoya tror jeg rigtig meget på. Man kan godt nok mærke at presset er begyndt at melde sig hos ham, efter han blev VM-kandidat. Men det er helt normalt. Det har alle de allerstørste også været igennem. Men når han sætter sig i en bil, har han tonstunge boller af stål, og kører som en drøm."
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
