F1JOURNAL.COM - Så er det slut med Ford i Formel 1

SÅ ER DET SLUT MED FORD I FORMEL 1
Ford takker af i Formel 1. Snip snap snude, så er den motorfabrikant ude. Mange sportsjournalister og F1-analytikere har igennem tiden altid påpeget at det er det samme gamle sang angående motorfabrikanter. De kommer og går som det passer dem og deres pengepung. Og det er sandt at Fords pengepung mere end noget andet har dikteret deres beslutning om at sige farvel til F1. Men de er ikke kommet og gået som så mange andre motorfabrikanter. Faktisk har de været med i Formel 1 i langt de fleste år serien har eksisteret.

I langt de fleste af årene har Ford været engageret i Formel 1 som motorleverandører i samarbejde med Cosworth Racing. Det var først i det nye årtusinde at Ford Motor Company, med Jac Nasser i spidsen, valgte at gå ind i Formel 1 som fuldgyldigt fabriksteam direkte underlagt Detroit. Deres plan var at opnå samme legendariske fanskare som Ferrari, hvorfor de valgte at brande sig under deres luxusmærke, Jaguar. Fords racergale topchef i sluthalvfemserne, Jac Nasser, havde en vision om at en dag få lov at se lige så mange grønne Jaguar-flag på tilskuertribunerne som man i dag ser Ferrari-flag.

Som de fleste - måske lige med undtagelse af Ford-ledelsen - kan regne ud, er det ikke noget der kommer på tre-fire år. Ferrari har deltaget i sporten siden dens fødselsår, og har en historisk grundlæggerskikkelse at bygge deres renommé på. Historier, episoder, sejre, tab, fest og glæde, sorg og smerte - en lang række af små og store milepæle der har gjort Ferrari til den legende de er i dag. Ikke noget Ford havde ment villet tage yderligere 50 år for dem at opnå. Men vil heller ikke noget de mente kunne klares på fire år blot fordi man benyttede Jaguar-navnet.

Clemente Biondetti i Ferrari-Jaguar, 1950 - © Monza Historical

FERRARI-JAGUAR
Der er dog en række spændende milepæle som Ford/Jaguar har stået for i Formel 1 i den tid de har været med. Langt den overvejende del af dem har naturligvis med Ford at gøre, da Jaguar først introduceres som mærke i F1 anno 2000. Og dog - den første lille finurlighed har faktisk mere med Ferrari end med Ford at gøre. Helt tilbage i 1950 - Formel 1s første officielle sæson - optræder nemlig en vaskeægte Jaguar-motor for første og hidtil eneste gang i Formel 1. Det var dengang racerbiler blev samlet ude i den private garage og repareret hjemme på køkkenbordet. I sæsonens sidste løb den 3. september opstillede Clemente Biondetti, 51 år gammel, i en Ferrari 166T. Med en Jaguar XK motor. Det var det eneste løb han nogensinde deltog i, og han udgik af løbet - med motorproblemer. Efter det, skulle der gå næsten 50 år før Jaguar igen dukkede op i Formel 1 for alvor.

Ford kunne ikke rigtigt deltage i Formel 1 på grund af "company policy". I 1957 indgik Ford Motor Company en pagt med andre medlemmer af Automobile Manufacturers Association der forbød motorsport. Selskabets hårde dreng, Henry Ford II, mente dog det var en yderst dårlig ide, så i 1962 besluttede han sig for at henslænge reglen for Fords vedkommende, og iværksætte en plan han kaldte "Ford Total Performance". Første mål var at opkøbe Ferrari, men den plan gik i vasken, hvorfor Ford-koncernen selv måtte ud og slå konkurrenterne fair og square. Slagmarken blev udholdenhedsløbene på Sebring, Daytona og størst af dem alle, Le Mans. Fighteren blev GT40 Mk II og den var så bastant overlegen i det franske udholdenhedsløb fra 1966-69, at man skulle tro det var nok for Henry Ford II. Men han var allerede inden kampagnen i Le Mans begyndt at skele til Formel 1, hvor Ford havde gjort en diskret debut allerede i starten af tredserne.

De entrerede første gang i 1963 med Ford 4-motoren. Det foregik i intet mindre end Fords hjemland USA på Watkins Glen-banen i staten New York. Her stillede Peter Broeker op for det canadiske team, Stebro Systems Ltd. Han kvalificerede sig på en tvivlsom sidsteplads i det 21-bil store startfelt. Men lykken tilsmilede Broeker, Stebro og ikke mindst Ford. De gennemførte løbet på en flot syvendeplads. Det skal dog lige pointeres at kun otte biler gennemførte løbet på den amerikanske bane, samt at det var Peter Broekers eneste løb i Formel 1.

DET FØRSTE MOTORFORSØG - FORD 4
Ford 4-motoren blev brugt igen af to mindre profiler samme år ved Sydafrikas Grand Prix, og holdt så et par års pause inden den igen blev brugt på Kyalami i 1965. Ingen nævneværdige resultater at hente med Ford 4'eren. Fra 1964-66 forsøgte Ford sig i enkeltstående løb desuden med MAE-motoren fra Cosworth Engineering samt deres egen LF-motor. Ingen succes - videre. Tre løb i 1966 med legendariske Bruce McLaren og Ford V8-motoren. Den udgik i Monaco og Mexico, men i USA på Watkins Glen kørte Bruce McLaren faktisk en pointplacering hjem. Han tog en femteplads i sin McLaren M2B - tre løb i alt, men slet ikke noget der battede og kunne konkurrere mod Ferrari, Weslake og BRM.

Heldet står den kække bi - og i 1967 var det Fords tur. Lotus-teamchefen, Colin Chapman, havde året før kontaktet Cosworth Engineering og bedt dem om at bygge en motor, dels til deres Formel 2-bil og dels til Lotus 49'eren med legendariske Jim Clark bag rattet. For at det skulle kunne lade sig gøre, skulle der også dengang penge til. Godt 1.500.000 kroner efter datidens kroneværdi var også en slags mønt, og Lotus-Cosworth klanen henvendte sig til Ford, der indvilgede i at betale for at få navn på motoren. Aftalen blev indgået mellem Keith Duckworth fra Cosworth og Walther Hayes fra Ford Motor Company, og lød på at Lotus fik eneret i 1967, mod at Ford kunne sælge motoren videre til andre teams fra 1968.

Jim Clark i DFV-debuten på Zandvoort i 1967 - © Costin House Archives

KONGEMOTOREN - FORD DFV
Ford Cosworth DFV'en blev født udfra en dobbeltventileret version af den Formel 2 motor Chapman havde bestilt, FVA'en. DFV skulle bibringe Ford hele 155 GP-sejre i perioden fra 1967 til 1985. I samme periode tog Ferrari 38 sejre og Honda en enkelt. Ford sad tykt og enevældigt på tronen sammen med Cosworth-drengene. Perioden startede med at DFV'en tog pole-position ved Graham Hill i sit debutløb, og dagen efter sejrede med Jim Clark - begge i Lotus 49'eren. Den sidste sejr i DFV-linien blev vundet med den såkaldte DFY-motor. Og det foregik i Fords baghave da Michele Alboreto vandt Detroits Grand Prix i en Tyrrell 011. Begivenheden blev ikke mindre festlig i den blå ovals hjemby af at podiet udelukkende bestod af Ford Cosworth motoriserede kørere.

3000 kubik 1966-1985: Ford, 155 sejre Ferrari, 38 sejre Repco, 8 sejre BRM, 4 sejre Matra, 3 sejre Alfa Romeo, 2 sejre Maserati, 2 sejre Honda, 1 sejr

Statistikken er ualmindelig flot og der vil gå en håndfuld år før den for alvor kan trues. Men selvom Ford Motor Company ikke var bleg for at lægge navn til, er det retteligt Cosworth Racing der skal have hovedparten af æren. DFV-motoren var den eneste i DF-serien hvor de tre bogstaver rent faktisk havde en mening - "Double Four Valves" - den dobbeltventilerede versin af FVA. Motoren er blevet brugt af ikke mindre end 45 forskellige teams i Formel 1, og tolv af disse teams omsatte bekendtskabet med Cosworth DFV til mindst en GP-sejr.

Der skulle en sekscylindret turboæra og en kuldsejling fra Renault til, for at kunne stoppe Ford Cosworths massive 25-årige indsats i Formel 1. Man kan iøvrigt læse mere om Cosworths historie i Aslak Vinds udmærkede historiske portræt fra et af vore første numre i 2002. Det var svært ikke at bemærke en konklusion på artiklen med følgende ordlyd: "... Ford dropper Jaguar Racing, og vælger at bruge pengene til at stoppe hullet i Detroit pengekassen." Og den fortsætter: "Situationen ligner i bekymrende grad Fords halvhjertede satsning hos Sauberteamet i midten af halvfemserne. Det vil være en oplagt mulighed for det før så stolte Ford mærke at forlade Formel 1 på."

Læs hele historien om Cosworth - KLIK HER...

DFV i startfirserne, Keke Rosberg 1983 - © Dempsey Warren

DE MINDRE HELDIGE
Dette skulle få Ford til at rode sig ud i en række mere tvivlsomme motortyper de næste små ti år. Ford næste motor, med typebetegnelsen "F1", leveredes til Benetton og Lola, og kunne kun levere to podiepladser. Ford Cosworth DFZ'eren leveredes til en række mindre signifikante teams såsom Coloni, Dallara, March, Minardi og Tyrrell i årene 1987-88 uden en eneste podieplacering. Afløseren hed DFR og blev leveret til en lidt bredere vifte af teams mellem 1988-91. Den stod for 14 podieplaceringer dog uden at blive noteret for nogle sejre. Sideløbende havde Ford lanceret deres HB-motor som var operationel mellem 1988-1994 og hovedsageligt blev leveret til Benetton i den periode. Men også Jordans 191, som Michael Schumacher debuterede i, samt Sennas McLaren MP4-8 fra 1993 havde Ford HB-motorer. 47 podieplaceringer hvoraf 11 var GP-sejre - Benetton stod for seks af disse, McLaren for fem.

I 1994 skulle Ford igen hente motormesterskabet hjem til Detroit, da Michael Schumacher vandt titlen i en Benetton B194. Motoren hed Ford Zetec-R og var en 760hk 3.5 liters V8-motor, med ekseptionelt velfungerende elektronik - også udviklet af Ford. I nedenstående reklame ses hvor stolte Ford var af deres elektroniske boks, der dog skulle få et interessant efterspil i sæsonen. Benetton-teamet blev beviseligt anklaget for snyd og FIA medgav faktisk at der havde siddet ulovlig traction control i B194'eren. Men i forlængelse af dødsfald og alvorlige kvæstelser i sporten det år, valgte FIA tilsyneladende at se gennem fingre med den ulovlige installation. Bemærk iøvrigt den afsluttende bemærkning i reklamen: "So now you know what it does, the only question is, how does it do it? Sorry. Even if we knew we couldn't tell you. That's Ford's secret!"

Fords reklamekampagne for et i 1994 meget omdiskutteret stykke elektronik - © Ford

FORD ZETEC OG SAMT ET VÆLD AF KØBEMOTORER
Året efter fortsatte man med at levere Zetec V8'eren i en 3.0 version til Sauber, samtidig med at man introducerede ED-serien; købsmotorer til mindre teams som Forti, Simtek, Minardi, Pacific osv. De sidste i generationen blev brugt af Tyrrell i de sidste år holdet var aktivt i Formel 1. I firserne var samarbejdet med Cosworth ikke det samme som i DFV-perioden. Ejerskabet af Cosworth skiftet hænder til forskellige større mastodonter uden direkte tilknytning til motorsport, indtil firmaet i en større handel i 1998 endte op hos Audi. Fords samarbejde med Cosworth havde ikke været påvirket synderligt af at ejerne havde heddet UCI eller Vickers. Men at ejerne pludselig hed Audi var et problem for Detroit, og Ford-chefen, Jac Nasser, fik gennemtrumfet at racingdelen af Cosworth blev opkøbt af Audi i en hujende fart.

Det blev således i langt højere grad Fords ansvar, at kunne levere varen i Formel 1. Detroit kunne ikke længere pege fingre i retning af England når det ikke gik så godt, uden at den finger pegede tilbage på dem selv. Samtidig havde Ford intensiveret deres indsats i Formel 1 gennem en fabriksaftale med deres gamle DFV-høster, Jackie Stewart. Skotten var den kører der havde taget flest sejre med deres motorer i fordums dage, og nu var han involveret i Formel 1 med sit eget team - Stewart Grand Prix. Da Ford opkøbte Cosworth Racing i juli 1998, var det med en direkte ordre fra Jac Nasser til motordesignerne. Han ville levere en konkurrencedygtig motor til Jackie Stewarts team året efter, og der var ikke nogle undskyldninger.

OVERSIGT OVER MOTORLEVERANCER FRA 1994-2004

1994
BENETTON Ford Zetec-R V8 (EC) - fabriksmotor, nyt design
FOOTWORK Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel
LARROUSSE Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel
MINARDI Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel
SIMTEK Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel

1995
SAUBER Ford Zetec-R V8 (ECA) - fabriksmotor, nyt design
FORTI Ford ED V8 - købsmotor, nyt design
MINARDI Ford ED V8 - købsmotor, nyt design
PACIFIC Ford ED V8 - købsmotor, nyt design
SIMTEK Ford ED V8 - købsmotor, nyt design

1996
SAUBER Ford JD Zetec-R V10 - fabriksmotor, nyt design
FORTI Ford Zetec-R V8 (ECA) - købsmotor, 1 år gammel
MINARDI Ford ED V8 - købsmotor, 1 år gammel

1997
STEWART Ford JD Zetec-R V10 - fabriksmotor, 1 år gammel
LOLA Ford Zetec-R V8 (ECA) - købsmotor, 2 år gammel
TYRRELL Ford ED4 V8 - købsmotor, 2 år gammel

1998
STEWART Ford VJ Zetec-R V10 - fabriksmotor, nyt design
MINARDI Ford JD Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel
TYRRELL Ford JD Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel

1999
STEWART Ford CR-1 V10 - fabriksmotor, nyt design
MINARDI Ford VJ Zetec-R V10 - købsmotor, 1 år gammel

2000
JAGUAR Cosworth CR-2 V10 - fabriksmotor, nyt design
MINARDI Fondmetal Ford VJ Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel

2001
JAGUAR Cosworth CR-3 V10 - fabriksmotor, nyt design
MINARDI European Ford VJC Zetec-R V10 - købsmotor, 1 år gammel

2002
JAGUAR Cosworth CR-3E V10 (løb 1 -10) - fabriksmotor, 1 år gammel
JAGUAR Cosworth CR-4 V10 (løb 11 -17) - fabriksmotor, nyt design
ARROWS Cosworth CR-3E V10 - fabriksmotor, 1 år gammel
MINARDI Cosworth CR-3 V10 - købsmotor, 1 år gammel

2003
JAGUAR Cosworth CR-5 V10 - fabriksmotor, nyt design
JORDAN Ford RS1 Cosworth CR-4 V10 - købsmotor, 1 år gammel
MINARDI Cosworth CR-3 V10 - købsmotor, 2 år gammel

2004
JAGUAR Cosworth CR-6 V10 - fabriksmotor, nyt design
JORDAN Ford RS2 Cosworth CR-6 V10 - købsmotor, nyt design
MINARDI Cosworth CR-3L V10 - købsmotor, 3 år gammel

Læs hele Cosworths F1-projektoversigt - KLIK HER

OVERGANGEN FRA STEWART TIL JAGUAR
Indsatsen hos Cosworth blev omstruktureret, således at man ikke skulle bruge så store ressourcer på at levere købsmotorer til mindre teams. De næste år skulle der fokuseres på fabriksmotorerne til Stewart Grand Prix. Som man kan se i nedenstående oversigt, skete der en reduktion af indsatsen på købemotorerne omkring 1999. Og det var med et tydeligt mål for øje. Allerede i 1998 begyndte Jac Nasser at pusle med ideen om et Ford fabriksteam, hvilket betød et opkøb af Stewart-teamet. Som tidligere nævnt var Jac Nasser dog bekymret over at publikum på tribunerne ved Ungarns Grand Prix hovedsageligt vejrede Ferrari-flag og at han ikke så Fords logo nogle steder.

Nasser henvendte sig til Jackie Stewart og spurgte: "Hvorfor er det ikke allesammen hvide flag med en blå oval? Prøv at se al den passion. Hvorfor kan vi ikke få noget af den?" Der skulle ikke meget analyse til at få de to mænd til at forstå, at der skulle noget andet end Ford til, for at få farven på flagene til at ændre sig. Et opkøb af Stewart Grand Prix skulle samtidig medføre et stilskifte til det fornemme engelske mærke Jaguar, med den ligeså fornemme racing-historie. Ford og Cosworth skulle ikke længere fungere som indkøbscentral for små teams - der skulle nye boller på suppen. Man ville konkurrere med de store og der skulle målrettet fokus til. Historien skulle vise sig at tage en anden drejning. Jac Nasser blev gået hos Ford, og det blev pludselig op til en helt anden type forretningsmænd at holde det stolte mærke i live. En opgave der blev opgivet i september måned 2004.

BILLEDER AF FORD MOTORER

Ford DFV - © Michael Plitkins

		*F1JOURNAL.COM / F1 HISTORIE / ARTIKEL* SÅ ER DET SLUT MED FORD I FORMEL 1 Ford takker af i Formel 1. Snip snap snude, så er den motorfabrikant ude. Mange sportsjournalister og F1-analytikere har igennem tiden altid påpeget at det er det samme gamle sang angående motorfabrikanter. De kommer og går som det passer dem og deres pengepung. Og det er sandt at Fords pengepung mere end noget andet har dikteret deres beslutning om at sige farvel til F1. Men de er ikke kommet og gået som så mange andre motorfabrikanter. Faktisk har de været med i Formel 1 i langt de fleste år serien har eksisteret. I langt de fleste af årene har Ford været engageret i Formel 1 som motorleverandører i samarbejde med Cosworth Racing. Det var først i det nye årtusinde at Ford Motor Company, med Jac Nasser i spidsen, valgte at gå ind i Formel 1 som fuldgyldigt fabriksteam direkte underlagt Detroit. Deres plan var at opnå samme legendariske fanskare som Ferrari, hvorfor de valgte at brande sig under deres luxusmærke, Jaguar. Fords racergale topchef i sluthalvfemserne, Jac Nasser, havde en vision om at en dag få lov at se lige så mange grønne Jaguar-flag på tilskuertribunerne som man i dag ser Ferrari-flag. Som de fleste - måske lige med undtagelse af Ford-ledelsen - kan regne ud, er det ikke noget der kommer på tre-fire år. Ferrari har deltaget i sporten siden dens fødselsår, og har en historisk grundlæggerskikkelse at bygge deres renommé på. Historier, episoder, sejre, tab, fest og glæde, sorg og smerte - en lang række af små og store milepæle der har gjort Ferrari til den legende de er i dag. Ikke noget Ford havde ment villet tage yderligere 50 år for dem at opnå. Men vil heller ikke noget de mente kunne klares på fire år blot fordi man benyttede Jaguar-navnet. Clemente Biondetti i Ferrari-Jaguar, 1950 - © Monza Historical FERRARI-JAGUAR Der er dog en række spændende milepæle som Ford/Jaguar har stået for i Formel 1 i den tid de har været med. Langt den overvejende del af dem har naturligvis med Ford at gøre, da Jaguar først introduceres som mærke i F1 anno 2000. Og dog - den første lille finurlighed har faktisk mere med Ferrari end med Ford at gøre. Helt tilbage i 1950 - Formel 1s første officielle sæson - optræder nemlig en vaskeægte Jaguar-motor for første og hidtil eneste gang i Formel 1. Det var dengang racerbiler blev samlet ude i den private garage og repareret hjemme på køkkenbordet. I sæsonens sidste løb den 3. september opstillede Clemente Biondetti, 51 år gammel, i en Ferrari 166T. Med en Jaguar XK motor. Det var det eneste løb han nogensinde deltog i, og han udgik af løbet - med motorproblemer. Efter det, skulle der gå næsten 50 år før Jaguar igen dukkede op i Formel 1 for alvor. Ford kunne ikke rigtigt deltage i Formel 1 på grund af "company policy". I 1957 indgik Ford Motor Company en pagt med andre medlemmer af Automobile Manufacturers Association der forbød motorsport. Selskabets hårde dreng, Henry Ford II, mente dog det var en yderst dårlig ide, så i 1962 besluttede han sig for at henslænge reglen for Fords vedkommende, og iværksætte en plan han kaldte "Ford Total Performance". Første mål var at opkøbe Ferrari, men den plan gik i vasken, hvorfor Ford-koncernen selv måtte ud og slå konkurrenterne fair og square. Slagmarken blev udholdenhedsløbene på Sebring, Daytona og størst af dem alle, Le Mans. Fighteren blev GT40 Mk II og den var så bastant overlegen i det franske udholdenhedsløb fra 1966-69, at man skulle tro det var nok for Henry Ford II. Men han var allerede inden kampagnen i Le Mans begyndt at skele til Formel 1, hvor Ford havde gjort en diskret debut allerede i starten af tredserne. De entrerede første gang i 1963 med Ford 4-motoren. Det foregik i intet mindre end Fords hjemland USA på Watkins Glen-banen i staten New York. Her stillede Peter Broeker op for det canadiske team, Stebro Systems Ltd. Han kvalificerede sig på en tvivlsom sidsteplads i det 21-bil store startfelt. Men lykken tilsmilede Broeker, Stebro og ikke mindst Ford. De gennemførte løbet på en flot syvendeplads. Det skal dog lige pointeres at kun otte biler gennemførte løbet på den amerikanske bane, samt at det var Peter Broekers eneste løb i Formel 1. DET FØRSTE MOTORFORSØG - FORD 4 Ford 4-motoren blev brugt igen af to mindre profiler samme år ved Sydafrikas Grand Prix, og holdt så et par års pause inden den igen blev brugt på Kyalami i 1965. Ingen nævneværdige resultater at hente med Ford 4'eren. Fra 1964-66 forsøgte Ford sig i enkeltstående løb desuden med MAE-motoren fra Cosworth Engineering samt deres egen LF-motor. Ingen succes - videre. Tre løb i 1966 med legendariske Bruce McLaren og Ford V8-motoren. Den udgik i Monaco og Mexico, men i USA på Watkins Glen kørte Bruce McLaren faktisk en pointplacering hjem. Han tog en femteplads i sin McLaren M2B - tre løb i alt, men slet ikke noget der battede og kunne konkurrere mod Ferrari, Weslake og BRM. Heldet står den kække bi - og i 1967 var det Fords tur. Lotus-teamchefen, Colin Chapman, havde året før kontaktet Cosworth Engineering og bedt dem om at bygge en motor, dels til deres Formel 2-bil og dels til Lotus 49'eren med legendariske Jim Clark bag rattet. For at det skulle kunne lade sig gøre, skulle der også dengang penge til. Godt 1.500.000 kroner efter datidens kroneværdi var også en slags mønt, og Lotus-Cosworth klanen henvendte sig til Ford, der indvilgede i at betale for at få navn på motoren. Aftalen blev indgået mellem Keith Duckworth fra Cosworth og Walther Hayes fra Ford Motor Company, og lød på at Lotus fik eneret i 1967, mod at Ford kunne sælge motoren videre til andre teams fra 1968. Jim Clark i DFV-debuten på Zandvoort i 1967 - © Costin House Archives KONGEMOTOREN - FORD DFV Ford Cosworth DFV'en blev født udfra en dobbeltventileret version af den Formel 2 motor Chapman havde bestilt, FVA'en. DFV skulle bibringe Ford hele 155 GP-sejre i perioden fra 1967 til 1985. I samme periode tog Ferrari 38 sejre og Honda en enkelt. Ford sad tykt og enevældigt på tronen sammen med Cosworth-drengene. Perioden startede med at DFV'en tog pole-position ved Graham Hill i sit debutløb, og dagen efter sejrede med Jim Clark - begge i Lotus 49'eren. Den sidste sejr i DFV-linien blev vundet med den såkaldte DFY-motor. Og det foregik i Fords baghave da Michele Alboreto vandt Detroits Grand Prix i en Tyrrell 011. Begivenheden blev ikke mindre festlig i den blå ovals hjemby af at podiet udelukkende bestod af Ford Cosworth motoriserede kørere. 3000 kubik 1966-1985: Ford, 155 sejre Ferrari, 38 sejre Repco, 8 sejre BRM, 4 sejre Matra, 3 sejre Alfa Romeo, 2 sejre Maserati, 2 sejre Honda, 1 sejr Statistikken er ualmindelig flot og der vil gå en håndfuld år før den for alvor kan trues. Men selvom Ford Motor Company ikke var bleg for at lægge navn til, er det retteligt Cosworth Racing der skal have hovedparten af æren. DFV-motoren var den eneste i DF-serien hvor de tre bogstaver rent faktisk havde en mening - "Double Four Valves" - den dobbeltventilerede versin af FVA. Motoren er blevet brugt af ikke mindre end 45 forskellige teams i Formel 1, og tolv af disse teams omsatte bekendtskabet med Cosworth DFV til mindst en GP-sejr. Der skulle en sekscylindret turboæra og en kuldsejling fra Renault til, for at kunne stoppe Ford Cosworths massive 25-årige indsats i Formel 1. Man kan iøvrigt læse mere om Cosworths historie i Aslak Vinds udmærkede historiske portræt fra et af vore første numre i 2002. Det var svært ikke at bemærke en konklusion på artiklen med følgende ordlyd: "... Ford dropper Jaguar Racing, og vælger at bruge pengene til at stoppe hullet i Detroit pengekassen." Og den fortsætter: "Situationen ligner i bekymrende grad Fords halvhjertede satsning hos Sauberteamet i midten af halvfemserne. Det vil være en oplagt mulighed for det før så stolte Ford mærke at forlade Formel 1 på." Læs hele historien om Cosworth - KLIK HER... DFV i startfirserne, Keke Rosberg 1983 - © Dempsey Warren DE MINDRE HELDIGE Dette skulle få Ford til at rode sig ud i en række mere tvivlsomme motortyper de næste små ti år. Ford næste motor, med typebetegnelsen "F1", leveredes til Benetton og Lola, og kunne kun levere to podiepladser. Ford Cosworth DFZ'eren leveredes til en række mindre signifikante teams såsom Coloni, Dallara, March, Minardi og Tyrrell i årene 1987-88 uden en eneste podieplacering. Afløseren hed DFR og blev leveret til en lidt bredere vifte af teams mellem 1988-91. Den stod for 14 podieplaceringer dog uden at blive noteret for nogle sejre. Sideløbende havde Ford lanceret deres HB-motor som var operationel mellem 1988-1994 og hovedsageligt blev leveret til Benetton i den periode. Men også Jordans 191, som Michael Schumacher debuterede i, samt Sennas McLaren MP4-8 fra 1993 havde Ford HB-motorer. 47 podieplaceringer hvoraf 11 var GP-sejre - Benetton stod for seks af disse, McLaren for fem. I 1994 skulle Ford igen hente motormesterskabet hjem til Detroit, da Michael Schumacher vandt titlen i en Benetton B194. Motoren hed Ford Zetec-R og var en 760hk 3.5 liters V8-motor, med ekseptionelt velfungerende elektronik - også udviklet af Ford. I nedenstående reklame ses hvor stolte Ford var af deres elektroniske boks, der dog skulle få et interessant efterspil i sæsonen. Benetton-teamet blev beviseligt anklaget for snyd og FIA medgav faktisk at der havde siddet ulovlig traction control i B194'eren. Men i forlængelse af dødsfald og alvorlige kvæstelser i sporten det år, valgte FIA tilsyneladende at se gennem fingre med den ulovlige installation. Bemærk iøvrigt den afsluttende bemærkning i reklamen: "So now you know what it does, the only question is, how does it do it? Sorry. Even if we knew we couldn't tell you. That's Ford's secret!" Fords reklamekampagne for et i 1994 meget omdiskutteret stykke elektronik - © Ford FORD ZETEC OG SAMT ET VÆLD AF KØBEMOTORER Året efter fortsatte man med at levere Zetec V8'eren i en 3.0 version til Sauber, samtidig med at man introducerede ED-serien; købsmotorer til mindre teams som Forti, Simtek, Minardi, Pacific osv. De sidste i generationen blev brugt af Tyrrell i de sidste år holdet var aktivt i Formel 1. I firserne var samarbejdet med Cosworth ikke det samme som i DFV-perioden. Ejerskabet af Cosworth skiftet hænder til forskellige større mastodonter uden direkte tilknytning til motorsport, indtil firmaet i en større handel i 1998 endte op hos Audi. Fords samarbejde med Cosworth havde ikke været påvirket synderligt af at ejerne havde heddet UCI eller Vickers. Men at ejerne pludselig hed Audi var et problem for Detroit, og Ford-chefen, Jac Nasser, fik gennemtrumfet at racingdelen af Cosworth blev opkøbt af Audi i en hujende fart. Det blev således i langt højere grad Fords ansvar, at kunne levere varen i Formel 1. Detroit kunne ikke længere pege fingre i retning af England når det ikke gik så godt, uden at den finger pegede tilbage på dem selv. Samtidig havde Ford intensiveret deres indsats i Formel 1 gennem en fabriksaftale med deres gamle DFV-høster, Jackie Stewart. Skotten var den kører der havde taget flest sejre med deres motorer i fordums dage, og nu var han involveret i Formel 1 med sit eget team - Stewart Grand Prix. Da Ford opkøbte Cosworth Racing i juli 1998, var det med en direkte ordre fra Jac Nasser til motordesignerne. Han ville levere en konkurrencedygtig motor til Jackie Stewarts team året efter, og der var ikke nogle undskyldninger. OVERSIGT OVER MOTORLEVERANCER FRA 1994-2004 1994 BENETTON Ford Zetec-R V8 (EC) - fabriksmotor, nyt design FOOTWORK Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel LARROUSSE Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel MINARDI Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel SIMTEK Ford HB V8 - købsmotor, 1 år gammel 1995 SAUBER Ford Zetec-R V8 (ECA) - fabriksmotor, nyt design FORTI Ford ED V8 - købsmotor, nyt design MINARDI Ford ED V8 - købsmotor, nyt design PACIFIC Ford ED V8 - købsmotor, nyt design SIMTEK Ford ED V8 - købsmotor, nyt design 1996 SAUBER Ford JD Zetec-R V10 - fabriksmotor, nyt design FORTI Ford Zetec-R V8 (ECA) - købsmotor, 1 år gammel MINARDI Ford ED V8 - købsmotor, 1 år gammel 1997 STEWART Ford JD Zetec-R V10 - fabriksmotor, 1 år gammel LOLA Ford Zetec-R V8 (ECA) - købsmotor, 2 år gammel TYRRELL Ford ED4 V8 - købsmotor, 2 år gammel 1998 STEWART Ford VJ Zetec-R V10 - fabriksmotor, nyt design MINARDI Ford JD Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel TYRRELL Ford JD Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel 1999 STEWART Ford CR-1 V10 - fabriksmotor, nyt design MINARDI Ford VJ Zetec-R V10 - købsmotor, 1 år gammel 2000 JAGUAR Cosworth CR-2 V10 - fabriksmotor, nyt design MINARDI Fondmetal Ford VJ Zetec-R V10 - købsmotor, 2 år gammel 2001 JAGUAR Cosworth CR-3 V10 - fabriksmotor, nyt design MINARDI European Ford VJC Zetec-R V10 - købsmotor, 1 år gammel 2002 JAGUAR Cosworth CR-3E V10 (løb 1 -10) - fabriksmotor, 1 år gammel JAGUAR Cosworth CR-4 V10 (løb 11 -17) - fabriksmotor, nyt design ARROWS Cosworth CR-3E V10 - fabriksmotor, 1 år gammel MINARDI Cosworth CR-3 V10 - købsmotor, 1 år gammel 2003 JAGUAR Cosworth CR-5 V10 - fabriksmotor, nyt design JORDAN Ford RS1 Cosworth CR-4 V10 - købsmotor, 1 år gammel MINARDI Cosworth CR-3 V10 - købsmotor, 2 år gammel 2004 JAGUAR Cosworth CR-6 V10 - fabriksmotor, nyt design JORDAN Ford RS2 Cosworth CR-6 V10 - købsmotor, nyt design MINARDI Cosworth CR-3L V10 - købsmotor, 3 år gammel Læs hele Cosworths F1-projektoversigt - KLIK HER OVERGANGEN FRA STEWART TIL JAGUAR Indsatsen hos Cosworth blev omstruktureret, således at man ikke skulle bruge så store ressourcer på at levere købsmotorer til mindre teams. De næste år skulle der fokuseres på fabriksmotorerne til Stewart Grand Prix. Som man kan se i nedenstående oversigt, skete der en reduktion af indsatsen på købemotorerne omkring 1999. Og det var med et tydeligt mål for øje. Allerede i 1998 begyndte Jac Nasser at pusle med ideen om et Ford fabriksteam, hvilket betød et opkøb af Stewart-teamet. Som tidligere nævnt var Jac Nasser dog bekymret over at publikum på tribunerne ved Ungarns Grand Prix hovedsageligt vejrede Ferrari-flag og at han ikke så Fords logo nogle steder. Nasser henvendte sig til Jackie Stewart og spurgte: "Hvorfor er det ikke allesammen hvide flag med en blå oval? Prøv at se al den passion. Hvorfor kan vi ikke få noget af den?" Der skulle ikke meget analyse til at få de to mænd til at forstå, at der skulle noget andet end Ford til, for at få farven på flagene til at ændre sig. Et opkøb af Stewart Grand Prix skulle samtidig medføre et stilskifte til det fornemme engelske mærke Jaguar, med den ligeså fornemme racing-historie. Ford og Cosworth skulle ikke længere fungere som indkøbscentral for små teams - der skulle nye boller på suppen. Man ville konkurrere med de store og der skulle målrettet fokus til. Historien skulle vise sig at tage en anden drejning. Jac Nasser blev gået hos Ford, og det blev pludselig op til en helt anden type forretningsmænd at holde det stolte mærke i live. En opgave der blev opgivet i september måned 2004. BILLEDER AF FORD MOTORER Ford DFV - © Michael Plitkins Ford DFV - © Michael Plitkins Ford DFR - © Costin House Archives Ford HB - © Costin House Archives Ford Zetec-R - © Michael Plitkins Skrevet af Dennis Dithmar dennis@f1journal.com