F1JOURNAL.COM

ANDET OG MERE END BARE PITBABES
Kvinder i Formel 1 - med disse ord er der sikkert mange som tænker "fedt ok" og forventer en detaljeret gennemgang af pitbabes fænomenet. Af dem der ikke gør dette er der sikkert mange der tænker "never" og lader denne artikel være. Til dem vil jeg blot sige "farvel vi ses en anden gang". For dem der er tilbage så lad os komme i gang. Meningerne og holdningerne om kvinders aktive indsats i Formel 1 er tit meget markante og ligeså ofte ubegrundede. Dette holder dog ikke modstanderne tilbage med deres nedladende vurderinger af kvinders evne udi denne sport. De mener tværtimod at det er et uomtvisteligt faktum at kombinationen af Formel 1 og kvinder er dømt til at fejle. For at understrege det peger de på historien og lader emnet ligge med det. Der er ikke behov for yderligere argumenter eller lignende. Men lad os i denne artikel se hvor uomtvisteligt det egentligt er.

Det er ikke kun i nyere tid at kvinder har gjort sig bemærkede i motorsport. Kørere som Camille du Gast, Dorothy Levitt og Madame Junek ikke alene kørte race, men opnåede også ganske pæne resultater. Alligevel må vi her ca. 100 år efter dog stadig konstatere at antallet af kvinder i motorsport er meget lavt. Allerede her er vi inde på det første aspekt til at komme nærmere svaret. I 1997 foretog psykolog Dr. Judy Eaton på vegne af RAC Motor Sports Association en stor undersøgelse for at undersøge kvinders involvering i motorsport. Resultatet var at kun ca. 2 % af de aktive motorsport licensholdere i England var kvinder. Dette skal sammenholdes med at ca. 40 % af de børn mellem 8 - 12 år der kører gokart er piger.

NOGLE AF DEM GØR SIG BEDST SOM PITBABES... - © West Online

Et eller andet får altså pigerne til hen af vejen til at droppe motorsporten. Men hvad? Det svar Eaton fandt frem til var pres og fysiske forandringer. Mange af dem der deltog i undersøgelsen fortalte at de var presset ud. Mobning, verbale forulempninger og latterliggørelse hørte bestemt ikke til undtagelserne. Når endelig pigerne opnåede bedre resultater end de jævnaldrende drenge måtte de finde sig i beskyldninger om snyd og fusk. En der har oplevet dette er den irske kører Sarah Kavanagh. Kavanagh har i hendes karriere kørt mod flere af de stor såsom Montoya (Formel Vauxhall), de la Rossa, Fontana, Firman (Formel Nippon) og Magnussen (Formel Ford). Hun har flere gange undervejs oplevet hvordan hendes mandlige kollegaer pludselig har fået influenza eller problemer med bilen efterhånden som de er blevet passeret. Alle mulige patetiske kommentarer for ikke at tabe ansigt.

OGSÅ KVINDERNE HAR SVÆRT VED AT SKAFFE SPONSORER
Et andet stort problem er finansieringen. Selv i de lavere rækker er det nødvendigt med mange penge. Og pigerne må se til mens deres kollegaer af andet køn bliver hjulpet godt på vej på dette punkt, mens det regnes for usikkert at støtte pigerne trods deres mulige større talent. De kvinder der har haft størst succes i Formel 1, Lella Lombardi og Giovanna Amati, havde begge en økonomisk gunstig ballast og kunne derfor få foden indenfor. Men ellers kæmpes der hårdt for at skaffe investorer og sponsorer. I indeværende sæson kæmper Sarah Fisher en hård kamp for at skaffe penge fra løb til løb i den amerikanske Indy Car serie. Paradoksalt idet Sarah Fisher sidste år blevet kåret som den mest populære i hele serien og sågar har testet for McLaren. Trods dette har hun altså svært ved at skaffe penge til at pleje karrieren. Sarah Kavanagh har også prøvet dette. Hun har været heldigt at skaffe sponsor penge, men har dog alligevel skulle retfærdiggøre dette. Fik hun ikke bare pengene bare fordi hun var kvinde? Hendes erfaring er at hun har størst succes hos de midaldrende mænd. De unge mænd i deres smarte sportsvogne bryder sig ikke om en attraktiv kvinde der kan køre hurtigere end dem og kvinder er generelt meget skinsyge. En enkelt potentiel sponsor af hunkøn affærdigede hende oven i købet med ordene at hele ideen var "Toys for the Boys". Ikke ord man forventer i 2003 ! Dem der støtter op bag de kvindelige racerkørere er mænd som ikke har noget at bevise og som går helhjertet ind i arbejdet. De gør ikke grin med kvinderne men beundrer deres mod. Der er bare meget få af dem.

KVINDERNE ER BEDRE EGNET FYSISK
Noget helt andet er det fysiske. Mange mener at kvinder slet ikke er fysisk i stand til at nå toppen og ej heller har udholdenheden til det. Dette tyder dog langt fra på at være sandheden. Snarere tværtimod. Nylige undersøgelser tyder på at kvinder fysisk er bedre egnede til motorsport end mænd. Deres fysik skulle kunne tåle flere G-kraft påvirkninger end deres mandlige kollegaer. Og ifølge samme undersøgelser er der faktisk større variationer og forskelle i resultater indenfor samme køn end der er kønnene imellem. Så rent fysisk er der intet i vejen for at kvinder ikke skulle være i stand til at nå toppen. En anden vigtig ting i Formel 1 er koncentrationen og heller ikke her skulle mænd have en naturlig fordel. Ved at træne sin fitness og kondition kan man øge det niveau ens koncentration ligger på og derved blive en bedre racerkører. Michael Schumacher er som de fleste ved i absolut god form, men dette er bestemt ikke noget som gælder hele Formel 1 feltet. Tænk blot på Montoya.

...ANDRE VIL STÆDIGT KØRE F1 - © West Online

Men også kvinders psykologi nævnes som en væsentligt grund til at de ikke kan klare det. Det nævnes at kvinder slet ikke er aggressive og motiverede nok. Dette bygger umiddelbart på en følelsesmæssig påstand om at mænd fra naturens hånd oftere er i besiddelse af disse ting end kvinder. Det bliver betragtet som maskuline dyder som kun meget få kvinder er i besiddelse af. Det bliver ikke betragtet som noget kvindeligt at køre race. Noget som Janet Guthrie i Indy Car ofte oplevede. Hun måtte tit lægge ører til tilråb om at gå tilbage til kogegryderne. Mænd som ikke kører godt får ofte at vide, at de kører som en svans eller kvinde. Det betragtes som "unormalt" hvis kvinder kører racerløb. Hvis de når så langt at de får succes bliver de skudt i skoene at de har adopteret nogle maskuline vaner både fysisk og mentalt. Noget som Toyota Atlantic køreren Danica Patrick har fået at føle. Hun har for kort tid siden poseret for FHM Magazine. Mange mener hun derved solgte ud og ødelagde sin karriere. De vante fordomme om at pæne piger ikke har noget at gøre i racersport fik tilført nyt liv. Men kan man ikke være en pæn og sexet pige/dame og vise verdenen det, samtidigt med at man er en god racerkører? Hvorfor skulle det ikke være legalt? Patrick fik i hvert fald sat sine kritikere alvorligt på plads da hun på samme tid som billederne blev bragt gik hen og blev nr. 3 i hendes allerførste løb i Toyota Atlantic.

Men hvordan forholder det sig med argumentet om at kvinder aldrig vil få succes i Formel 1 udfra de resultater der hidtil har været ? Det er sandt nok at der ikke hidtil har været en kvinde i sporten med den helt store succes. Men ligeså sandt er det, at der ikke har været nogen som har fået en reel chance. Det er, på nær en enkelt undtagelse, nok små eller middelstore hold som har givet en kvinde en chance. Det er derfor umuligt at sige hvordan det ville have været såfremt en kvinde havde kørt i fx en Ferrari eller McLaren. Som Sarah Kavanagh siger "Of course a woman is not going to be competitive in an uncompetitive machine". Der har derfor aldrig været et forbillede for nye potentielle kvindelige racerkørere. Et forbillede vil uden tvivl gøre bedre reklame for sporten og derved trække flere til. Og man må retfærdighedsvist stille tingene i det rigtige perspektiv. Man må også se på hvor mange mænd der prøver og falder igennem. Der tusindvis af mandlige kørere der ikke klarede det, men derfor er der ikke nogen der af den grund vil påstå at mænd ikke er egnet til opgaven. Det er altså logik for burhøns, at jo flere kvinder der får chancen i Formel 1, jo større er muligheden for at kvinderne somhelhed gør et godt resultat. Jo større en pulje at tage af jo større en mulighed for at ramme en succes.

DE FLESTE I F1-VERDENEN SER GERNE KVINDELIGE KØRERE
Men er Formel 1 verdenen overhovedet gearet til at modtage en kvinde i folden? Faktisk forholder det sig sådan at der trods enkelte (forventede) undtagelser er åbne arme. Den gamle "Yoda" Ecclestone er meget hooked på ideen. Ja, for at det ikke skal være helt løgn er han mere end hooked. Han har taget en aktiv del for at gøre dette muligt. Allerede tilbage i 1996 skrev han til Sarah Kavanagh for at fortælle hende at han meget gerne så hende i Formel 1. Året efter inviterede han hende til det Britisk Grand Prix . Det lykkedes dem dog ikke at mødes, da Sarah ikke kunne komme ind i paddocken uden en tilladelse. I 1999 skaffede han en sponsoraftale til Sarah som skulle have finansieret en karriere i Formel 3000, men firmaet bag aftalen fjumrede og det løb ud i sandet. Så selvom det ikke blev til en Formel 1 karriere for Sarah Kavanagh er hun evig taknemmelig for Bernies entusiasme. Samme Bernie skrev et brev til forældrene til Danica Patrick da denne skulle starte i Formel Ford. I brevet stod : "Dette er uden sammenligning den bedste måde at skaffe erfaring til hendes fremtid. Sig til hende at hun ikke må give op, hun må bare blande sig med drengene og kæmpe hårdere for hendes position. Jeg håber det vil lykkedes for hende". Og her stopper det ikke med Bernies opbakning. Da Sarah Fisher testede for McLaren skete det efter en aftale som på forhånd var aftalt mellem Ron Dennis, TAG Heuer og Bernie Ecclestone.

SARAH KAVANAGH OG HENDES GODE VEN EDDIE IRVINE - © sarahkavanagh.com

Eddie Jordan foreslog i 2002 oprettelsen af Women´s Grand Prix klasse. Dette for at kunne motivere flere kvinder frem i motorsporten. Men ideen bakkes ikke op af Max Mosley. Han er ikke i tvivl om at der nok skal komme flere kvinder frem i sporten. Men det kræver at de konkurrerer på lige fod med mændene. Som han siger: "Formel 1 er ikke rugby". Men formålet med at gøre Formel 1 mere attraktivt for kvinder er Mosley enig i. Det gælder om at øge den procentvise del af kvinder som kommer fra de lavere klasser. Gerhard Berger, som i øvrigt var til stede da Mosleys udtalelser faldt, så gerne en for ham aktiv rolle såfremt Women's Grand Prix skulle blive virkelighed. Han var hurtig til at tilbyde sig i rollen som Women´s Grand Prix's svar på Max Mosley. "Nogen skal jo gøre det" som han udtalte bramfrit.

Men også hos kørerne er der bred opbakning. Verdensmester Schumacher udtaler sig blandt andet glædeligt: "Personligt har jeg ingen problemer med kvindelige kørere. Min mening er tydelig. Der er slet ingen grund til at en kvinde ikke skulle kunne køre Formel 1 grundet fysikken". Men ikke alle er af samme mening. I et tv udsendelse fra 1997 fik skotten David Coulthard udtalt at kvinder manglede fysisk styrke og at dette forhindrede kvinder i at deltage i motorløb, samt at de i øvrigt også manglende disciplin for at opnå noget af betydning.

MODSTANDERNE ER OFTE UVIDENDE
Af andre kendte mener kult figuren Murray Walker fx ikke at kvinder er fysisk stærke nok og ikke aggressive nok. Stirling Moss mener ligeledes at: " kvinder har ikke den mentale styrke til at køre et 2-timers race. De kan ikke hamle op med deres mandlige kollegaers standard". Altså heller ikke meget opbakning fra den front. Eddie Irvine mening er straks mere tvetydig. Han udtalte for nogle år siden at kvinders gener gjorde dem ude af stand til at køre hurtigt. Dette kom der meget polemik om og man hev straks landskvinden Sarah Kavanagh frem for at høre hendes vurdering af Irvines - måske - mandschauvinistiske kommentar. Men Kavanagh kunne kun snakke godt om Irvine og hans støtte til hende. Første gang de to mødtes var til et velgørenheds selskab i 1994. Her tog han sig god tid for at snakke med Kavanagh om hendes karriere i Formel Opel uden en eneste gang at sænke blikket. Da Kavanagh så kørte nogle løb i Japan ringede hun til ham for at få nogle gode råd med på vejen. På det tidspunkt havde Irvine et middagsselskab med hans forældre i anledning af deres bryllupsdag. Kavanagh og teamet sagde pænt undskyld for forstyrrelsen, men Irvine svarede blot at det ikke gjorde noget og bad dem om at ringe tilbage efter en halv time. Kavanagh forventede at dette blot var en flink måde at affærdige dem på, men blev positivt overrasket. Da de på ny ringede til ham brugte han mere end en halv time på at øse ud af gode råd. Han sluttede af med at bede Kavanagh og teamet om at ringe tilbage såfremt de havde flere uklarheder. Så måske man ikke altid skal tro helt på hvad man læser om kørernes udtalelser.

Men nogen kvinder har der da været i gennem Formel 1 historien. Hele fem af slagsen helt præcist. Dog med meget forskellig succes.

MARIA TERESA DE FILIPPIS
Den allerførste kvinde overhovedet i Formel 1 efter introduktionen i 1950 var Italieneren Maria Teresa de Filippis. Filippis deltog i tre Grand Prix' for Maserati i 1958 med en 10. plads som bedste placering i Belgiens Grand Prix. I 1959 lykkedes det hende ikke at kvalificere sig og hun trak sig fra motorløb. Muligvis under indflydelse af hendes mentor Jean Behras død.

LELLA LOMBARDI
Der skulle gå mange år før vi igen så en kvinde i Formel 1. I 1975 blev Maria Grazia (Lella) Lombardi den første og indtil nu den eneste kvinde som har kørt sig til point i et Formel 1 Grand Prix. Med penge fra multimillionæren Greve Guggi Zanon købte Lella Lombardi sig til et sæde hos March Racing Team i 12 løb i tiden 1975-76. Hendes pointløb var Spaniens Grand Prix i 1975 i en March 751. Det var tæt på at løbet var blevet aflyst grundet uoverensstemmelser forårsaget af Emerson Fittipaldi. Man fandt dog en løsning og løbet kunne køres. Men det nåede ikke at blive kørt til ende. I den 26. omgang kørte Ralf Stommelen's Hill-Ford ind i barrieren. Uheldet dræbte en løbsmarshal, en rapporter og 2 brandfolk. Løbet blev stoppet med det samme. Idet der ikke var kørt 2/3 dele blev der kun uddelt halvdelen af pointene. Og da Lella Lombardi var endt på en 6. plads fik hun ½ point. 6. pladsen blev fulgt op med en 7.plads i samme sæson men så var det også slut med succes historierne. Hun stoppede i Formel 1 efter Østrig Grand Prix i 1976 men fortsatte sin motorsport karriere i NASCAR og Sportsvogne. Desværre måtte hun stoppe tidligt grundet sygdom og hun døde i 1992 af kraft kun 42 år gammel.

DIVINA GALICA
Den eneste britiske kvinde der nogensinde har kørt Formel 1 er Divina Galica. En meget stor sportskvinde. Fire gange Olympisk skiløber, to gange britisk holdkaptajn og indeholder af flere rekorder. Hun blev honoreret af Dronningen og gjort til M.B.E. Hendes tid i Formel 1 var dog ikke så forrygende. hun forsøgte forgæves at kvalificere sig til tre Grand Prix (Britisk Grand Prix 1976 for Surtees, Argentinsk Grand Prix 1978 og Brasiliansk Grand Prix 1978 for Hesketh). Efter at have forsøgt sig i Formel 1 begyndte Galica sig i stedet i Truck Racing. Dette gav straks større succes i det hun vandt det Britiske Class A mesterskab i løbet af 1990´erne. Siden har hun også deltaget i Women's GT Global serien.

DESIRE WILSON
Sydafrikaneren Desire Wilson var den kvinde som blev tilbudt den bedste bil. I 1980 prøvede hun at kvalificere sig i en Williams FW07 til Britisk Grand Prix, dog uden held. I stedet vandt hun samme år Aurora AFX på Brands Hatch. I 1997 så vi hende så igen. Her kørte hun pace caren på Homestead som promoverede dannelsen af det udelukkende feminine PPG Pace Car Team som har kørt ved alle CART begivenheder siden. Senest har hun været involveret i motorsport konsulent opgaver sammen med hendes mand Allen Wilson som i øvrigt ellers har travlt med at designe racer baner.

GIOVANNA AMATI
Den seneste kvinde vi har haft er Italieneren Giovanna Amati. Som datter af en velhavende forretningsmand startede hendes liv mere begivenhedsrigt end ønsket. Hun blev kidnappet og "løsladt" for løsepenge. Fra 1987 kørte Amati i Formel 3000. Hendes bedste resultater var i 1991 med en 7. og 9. plads. I 1992 købte hun for en sum på $3 million et sæde hos Brabham Teamet. Succesen blev dog væk. Efter det ikke lykkedes at kvalificere sig i de tre første løb opgav hun projektet. Men hun forsvandt ikke lige med det samme ud af Formel 1 billedet, i hvert fald ikke den mere useriøse del. Der florerede nemlig i langt tid rygter om et forhold mellem Amati og den tidligere Verdensmester Niki Lauda. På sportssiden skiftede hun til blandt andet Ferrari Challenge og Women's GT Global. Ved siden af har hun spillet en stor rolle for den Italienske TV-station RAI-UNO´s Formel 1 dækning.

Lad os slutte af med at se hvad den nærmeste fremtid måske gemmer til os. Der er primært to-tre kvinder som vi måske kommer til at se i Formel 1. Den mest kendte af disse af offentligheden er 22 årige IRL kører Sarah Fisher. Det skyldes selvfølgelig ikke mindst den test som kom i stand i sidste efterår hos McLaren Teamet. Aftalen kom i stand via TAG-Heuer der både er sponsor for McLaren og Sarah Fischer. Ved testen gjorde hun et godt indtryk. Hendes tid på Indianapolis lå kun 22 sekunder langsommere end Michael Schumachers pole position tid. Men tiderne kan alligevel ikke helt sammenlignes da Fischer kun kørte tre omgange og ikke fik mulighed for at køre helt til. McLaren og Ron Dennis var dog mere end tilfredse med testen. Desværre for Fischer ser det knap så godt ud for hende i år. På trods af hun blev kåret som den mest populære kører i IRL sidste år er hun langt fra sikret en plads i alle løbene i år. Hun er nemlig i ekstrem nød for sponsorer. Et velkendt problem som tidligere nævnt.

Den det kører bedst lige nu er Danica Patrick. Den kun 20 årige amerikanske brunette har taget den traditionelle vej mod toppen af motorsporten. Hele vejen fra gokart til Barber Dodge og nu til Toyota Atlantic. 2003 er hendes rookieår, men hun har allerede markeret sig stærkt. I det første løb endte hun på en fornem 3. plads. I andet løb måtte hun så desværre udgå. Hvis hun fortsætter denne række er der ikke langt til CART og senere Formel 1.

Jorden er altså gødet for at tråden fra Camille du Gast, Lella Lombardi, Giovanna Amati osv. kan tages op. Vi har forhåbentligt ikke set kvinder helt fremme i motorsporten for sidste gang.

Skrevet af Henrik Eilsøe
henrik@f1journal.com

		*F1JOURNAL.COM / F1 HISTORIE / ARTIKEL* ANDET OG MERE END BARE PITBABES Kvinder i Formel 1 - med disse ord er der sikkert mange som tænker "fedt ok" og forventer en detaljeret gennemgang af pitbabes fænomenet. Af dem der ikke gør dette er der sikkert mange der tænker "never" og lader denne artikel være. Til dem vil jeg blot sige "farvel vi ses en anden gang". For dem der er tilbage så lad os komme i gang. Meningerne og holdningerne om kvinders aktive indsats i Formel 1 er tit meget markante og ligeså ofte ubegrundede. Dette holder dog ikke modstanderne tilbage med deres nedladende vurderinger af kvinders evne udi denne sport. De mener tværtimod at det er et uomtvisteligt faktum at kombinationen af Formel 1 og kvinder er dømt til at fejle. For at understrege det peger de på historien og lader emnet ligge med det. Der er ikke behov for yderligere argumenter eller lignende. Men lad os i denne artikel se hvor uomtvisteligt det egentligt er. Det er ikke kun i nyere tid at kvinder har gjort sig bemærkede i motorsport. Kørere som Camille du Gast, Dorothy Levitt og Madame Junek ikke alene kørte race, men opnåede også ganske pæne resultater. Alligevel må vi her ca. 100 år efter dog stadig konstatere at antallet af kvinder i motorsport er meget lavt. Allerede her er vi inde på det første aspekt til at komme nærmere svaret. I 1997 foretog psykolog Dr. Judy Eaton på vegne af RAC Motor Sports Association en stor undersøgelse for at undersøge kvinders involvering i motorsport. Resultatet var at kun ca. 2 % af de aktive motorsport licensholdere i England var kvinder. Dette skal sammenholdes med at ca. 40 % af de børn mellem 8 - 12 år der kører gokart er piger. NOGLE AF DEM GØR SIG BEDST SOM PITBABES... - © West Online Et eller andet får altså pigerne til hen af vejen til at droppe motorsporten. Men hvad? Det svar Eaton fandt frem til var pres og fysiske forandringer. Mange af dem der deltog i undersøgelsen fortalte at de var presset ud. Mobning, verbale forulempninger og latterliggørelse hørte bestemt ikke til undtagelserne. Når endelig pigerne opnåede bedre resultater end de jævnaldrende drenge måtte de finde sig i beskyldninger om snyd og fusk. En der har oplevet dette er den irske kører Sarah Kavanagh. Kavanagh har i hendes karriere kørt mod flere af de stor såsom Montoya (Formel Vauxhall), de la Rossa, Fontana, Firman (Formel Nippon) og Magnussen (Formel Ford). Hun har flere gange undervejs oplevet hvordan hendes mandlige kollegaer pludselig har fået influenza eller problemer med bilen efterhånden som de er blevet passeret. Alle mulige patetiske kommentarer for ikke at tabe ansigt. OGSÅ KVINDERNE HAR SVÆRT VED AT SKAFFE SPONSORER Et andet stort problem er finansieringen. Selv i de lavere rækker er det nødvendigt med mange penge. Og pigerne må se til mens deres kollegaer af andet køn bliver hjulpet godt på vej på dette punkt, mens det regnes for usikkert at støtte pigerne trods deres mulige større talent. De kvinder der har haft størst succes i Formel 1, Lella Lombardi og Giovanna Amati, havde begge en økonomisk gunstig ballast og kunne derfor få foden indenfor. Men ellers kæmpes der hårdt for at skaffe investorer og sponsorer. I indeværende sæson kæmper Sarah Fisher en hård kamp for at skaffe penge fra løb til løb i den amerikanske Indy Car serie. Paradoksalt idet Sarah Fisher sidste år blevet kåret som den mest populære i hele serien og sågar har testet for McLaren. Trods dette har hun altså svært ved at skaffe penge til at pleje karrieren. Sarah Kavanagh har også prøvet dette. Hun har været heldigt at skaffe sponsor penge, men har dog alligevel skulle retfærdiggøre dette. Fik hun ikke bare pengene bare fordi hun var kvinde? Hendes erfaring er at hun har størst succes hos de midaldrende mænd. De unge mænd i deres smarte sportsvogne bryder sig ikke om en attraktiv kvinde der kan køre hurtigere end dem og kvinder er generelt meget skinsyge. En enkelt potentiel sponsor af hunkøn affærdigede hende oven i købet med ordene at hele ideen var "Toys for the Boys". Ikke ord man forventer i 2003 ! Dem der støtter op bag de kvindelige racerkørere er mænd som ikke har noget at bevise og som går helhjertet ind i arbejdet. De gør ikke grin med kvinderne men beundrer deres mod. Der er bare meget få af dem. KVINDERNE ER BEDRE EGNET FYSISK Noget helt andet er det fysiske. Mange mener at kvinder slet ikke er fysisk i stand til at nå toppen og ej heller har udholdenheden til det. Dette tyder dog langt fra på at være sandheden. Snarere tværtimod. Nylige undersøgelser tyder på at kvinder fysisk er bedre egnede til motorsport end mænd. Deres fysik skulle kunne tåle flere G-kraft påvirkninger end deres mandlige kollegaer. Og ifølge samme undersøgelser er der faktisk større variationer og forskelle i resultater indenfor samme køn end der er kønnene imellem. Så rent fysisk er der intet i vejen for at kvinder ikke skulle være i stand til at nå toppen. En anden vigtig ting i Formel 1 er koncentrationen og heller ikke her skulle mænd have en naturlig fordel. Ved at træne sin fitness og kondition kan man øge det niveau ens koncentration ligger på og derved blive en bedre racerkører. Michael Schumacher er som de fleste ved i absolut god form, men dette er bestemt ikke noget som gælder hele Formel 1 feltet. Tænk blot på Montoya. ...ANDRE VIL STÆDIGT KØRE F1 - © West Online Men også kvinders psykologi nævnes som en væsentligt grund til at de ikke kan klare det. Det nævnes at kvinder slet ikke er aggressive og motiverede nok. Dette bygger umiddelbart på en følelsesmæssig påstand om at mænd fra naturens hånd oftere er i besiddelse af disse ting end kvinder. Det bliver betragtet som maskuline dyder som kun meget få kvinder er i besiddelse af. Det bliver ikke betragtet som noget kvindeligt at køre race. Noget som Janet Guthrie i Indy Car ofte oplevede. Hun måtte tit lægge ører til tilråb om at gå tilbage til kogegryderne. Mænd som ikke kører godt får ofte at vide, at de kører som en svans eller kvinde. Det betragtes som "unormalt" hvis kvinder kører racerløb. Hvis de når så langt at de får succes bliver de skudt i skoene at de har adopteret nogle maskuline vaner både fysisk og mentalt. Noget som Toyota Atlantic køreren Danica Patrick har fået at føle. Hun har for kort tid siden poseret for FHM Magazine. Mange mener hun derved solgte ud og ødelagde sin karriere. De vante fordomme om at pæne piger ikke har noget at gøre i racersport fik tilført nyt liv. Men kan man ikke være en pæn og sexet pige/dame og vise verdenen det, samtidigt med at man er en god racerkører? Hvorfor skulle det ikke være legalt? Patrick fik i hvert fald sat sine kritikere alvorligt på plads da hun på samme tid som billederne blev bragt gik hen og blev nr. 3 i hendes allerførste løb i Toyota Atlantic. Men hvordan forholder det sig med argumentet om at kvinder aldrig vil få succes i Formel 1 udfra de resultater der hidtil har været ? Det er sandt nok at der ikke hidtil har været en kvinde i sporten med den helt store succes. Men ligeså sandt er det, at der ikke har været nogen som har fået en reel chance. Det er, på nær en enkelt undtagelse, nok små eller middelstore hold som har givet en kvinde en chance. Det er derfor umuligt at sige hvordan det ville have været såfremt en kvinde havde kørt i fx en Ferrari eller McLaren. Som Sarah Kavanagh siger "Of course a woman is not going to be competitive in an uncompetitive machine". Der har derfor aldrig været et forbillede for nye potentielle kvindelige racerkørere. Et forbillede vil uden tvivl gøre bedre reklame for sporten og derved trække flere til. Og man må retfærdighedsvist stille tingene i det rigtige perspektiv. Man må også se på hvor mange mænd der prøver og falder igennem. Der tusindvis af mandlige kørere der ikke klarede det, men derfor er der ikke nogen der af den grund vil påstå at mænd ikke er egnet til opgaven. Det er altså logik for burhøns, at jo flere kvinder der får chancen i Formel 1, jo større er muligheden for at kvinderne somhelhed gør et godt resultat. Jo større en pulje at tage af jo større en mulighed for at ramme en succes. DE FLESTE I F1-VERDENEN SER GERNE KVINDELIGE KØRERE Men er Formel 1 verdenen overhovedet gearet til at modtage en kvinde i folden? Faktisk forholder det sig sådan at der trods enkelte (forventede) undtagelser er åbne arme. Den gamle "Yoda" Ecclestone er meget hooked på ideen. Ja, for at det ikke skal være helt løgn er han mere end hooked. Han har taget en aktiv del for at gøre dette muligt. Allerede tilbage i 1996 skrev han til Sarah Kavanagh for at fortælle hende at han meget gerne så hende i Formel 1. Året efter inviterede han hende til det Britisk Grand Prix . Det lykkedes dem dog ikke at mødes, da Sarah ikke kunne komme ind i paddocken uden en tilladelse. I 1999 skaffede han en sponsoraftale til Sarah som skulle have finansieret en karriere i Formel 3000, men firmaet bag aftalen fjumrede og det løb ud i sandet. Så selvom det ikke blev til en Formel 1 karriere for Sarah Kavanagh er hun evig taknemmelig for Bernies entusiasme. Samme Bernie skrev et brev til forældrene til Danica Patrick da denne skulle starte i Formel Ford. I brevet stod : "Dette er uden sammenligning den bedste måde at skaffe erfaring til hendes fremtid. Sig til hende at hun ikke må give op, hun må bare blande sig med drengene og kæmpe hårdere for hendes position. Jeg håber det vil lykkedes for hende". Og her stopper det ikke med Bernies opbakning. Da Sarah Fisher testede for McLaren skete det efter en aftale som på forhånd var aftalt mellem Ron Dennis, TAG Heuer og Bernie Ecclestone. SARAH KAVANAGH OG HENDES GODE VEN EDDIE IRVINE - © sarahkavanagh.com Eddie Jordan foreslog i 2002 oprettelsen af Women´s Grand Prix klasse. Dette for at kunne motivere flere kvinder frem i motorsporten. Men ideen bakkes ikke op af Max Mosley. Han er ikke i tvivl om at der nok skal komme flere kvinder frem i sporten. Men det kræver at de konkurrerer på lige fod med mændene. Som han siger: "Formel 1 er ikke rugby". Men formålet med at gøre Formel 1 mere attraktivt for kvinder er Mosley enig i. Det gælder om at øge den procentvise del af kvinder som kommer fra de lavere klasser. Gerhard Berger, som i øvrigt var til stede da Mosleys udtalelser faldt, så gerne en for ham aktiv rolle såfremt Women's Grand Prix skulle blive virkelighed. Han var hurtig til at tilbyde sig i rollen som Women´s Grand Prix's svar på Max Mosley. "Nogen skal jo gøre det" som han udtalte bramfrit. Men også hos kørerne er der bred opbakning. Verdensmester Schumacher udtaler sig blandt andet glædeligt: "Personligt har jeg ingen problemer med kvindelige kørere. Min mening er tydelig. Der er slet ingen grund til at en kvinde ikke skulle kunne køre Formel 1 grundet fysikken". Men ikke alle er af samme mening. I et tv udsendelse fra 1997 fik skotten David Coulthard udtalt at kvinder manglede fysisk styrke og at dette forhindrede kvinder i at deltage i motorløb, samt at de i øvrigt også manglende disciplin for at opnå noget af betydning. MODSTANDERNE ER OFTE UVIDENDE Af andre kendte mener kult figuren Murray Walker fx ikke at kvinder er fysisk stærke nok og ikke aggressive nok. Stirling Moss mener ligeledes at: " kvinder har ikke den mentale styrke til at køre et 2-timers race. De kan ikke hamle op med deres mandlige kollegaers standard". Altså heller ikke meget opbakning fra den front. Eddie Irvine mening er straks mere tvetydig. Han udtalte for nogle år siden at kvinders gener gjorde dem ude af stand til at køre hurtigt. Dette kom der meget polemik om og man hev straks landskvinden Sarah Kavanagh frem for at høre hendes vurdering af Irvines - måske - mandschauvinistiske kommentar. Men Kavanagh kunne kun snakke godt om Irvine og hans støtte til hende. Første gang de to mødtes var til et velgørenheds selskab i 1994. Her tog han sig god tid for at snakke med Kavanagh om hendes karriere i Formel Opel uden en eneste gang at sænke blikket. Da Kavanagh så kørte nogle løb i Japan ringede hun til ham for at få nogle gode råd med på vejen. På det tidspunkt havde Irvine et middagsselskab med hans forældre i anledning af deres bryllupsdag. Kavanagh og teamet sagde pænt undskyld for forstyrrelsen, men Irvine svarede blot at det ikke gjorde noget og bad dem om at ringe tilbage efter en halv time. Kavanagh forventede at dette blot var en flink måde at affærdige dem på, men blev positivt overrasket. Da de på ny ringede til ham brugte han mere end en halv time på at øse ud af gode råd. Han sluttede af med at bede Kavanagh og teamet om at ringe tilbage såfremt de havde flere uklarheder. Så måske man ikke altid skal tro helt på hvad man læser om kørernes udtalelser. Men nogen kvinder har der da været i gennem Formel 1 historien. Hele fem af slagsen helt præcist. Dog med meget forskellig succes. MARIA TERESA DE FILIPPIS Den allerførste kvinde overhovedet i Formel 1 efter introduktionen i 1950 var Italieneren Maria Teresa de Filippis. Filippis deltog i tre Grand Prix' for Maserati i 1958 med en 10. plads som bedste placering i Belgiens Grand Prix. I 1959 lykkedes det hende ikke at kvalificere sig og hun trak sig fra motorløb. Muligvis under indflydelse af hendes mentor Jean Behras død. LELLA LOMBARDI Der skulle gå mange år før vi igen så en kvinde i Formel 1. I 1975 blev Maria Grazia (Lella) Lombardi den første og indtil nu den eneste kvinde som har kørt sig til point i et Formel 1 Grand Prix. Med penge fra multimillionæren Greve Guggi Zanon købte Lella Lombardi sig til et sæde hos March Racing Team i 12 løb i tiden 1975-76. Hendes pointløb var Spaniens Grand Prix i 1975 i en March 751. Det var tæt på at løbet var blevet aflyst grundet uoverensstemmelser forårsaget af Emerson Fittipaldi. Man fandt dog en løsning og løbet kunne køres. Men det nåede ikke at blive kørt til ende. I den 26. omgang kørte Ralf Stommelen's Hill-Ford ind i barrieren. Uheldet dræbte en løbsmarshal, en rapporter og 2 brandfolk. Løbet blev stoppet med det samme. Idet der ikke var kørt 2/3 dele blev der kun uddelt halvdelen af pointene. Og da Lella Lombardi var endt på en 6. plads fik hun ½ point. 6. pladsen blev fulgt op med en 7.plads i samme sæson men så var det også slut med succes historierne. Hun stoppede i Formel 1 efter Østrig Grand Prix i 1976 men fortsatte sin motorsport karriere i NASCAR og Sportsvogne. Desværre måtte hun stoppe tidligt grundet sygdom og hun døde i 1992 af kraft kun 42 år gammel. DIVINA GALICA Den eneste britiske kvinde der nogensinde har kørt Formel 1 er Divina Galica. En meget stor sportskvinde. Fire gange Olympisk skiløber, to gange britisk holdkaptajn og indeholder af flere rekorder. Hun blev honoreret af Dronningen og gjort til M.B.E. Hendes tid i Formel 1 var dog ikke så forrygende. hun forsøgte forgæves at kvalificere sig til tre Grand Prix (Britisk Grand Prix 1976 for Surtees, Argentinsk Grand Prix 1978 og Brasiliansk Grand Prix 1978 for Hesketh). Efter at have forsøgt sig i Formel 1 begyndte Galica sig i stedet i Truck Racing. Dette gav straks større succes i det hun vandt det Britiske Class A mesterskab i løbet af 1990´erne. Siden har hun også deltaget i Women's GT Global serien. DESIRE WILSON Sydafrikaneren Desire Wilson var den kvinde som blev tilbudt den bedste bil. I 1980 prøvede hun at kvalificere sig i en Williams FW07 til Britisk Grand Prix, dog uden held. I stedet vandt hun samme år Aurora AFX på Brands Hatch. I 1997 så vi hende så igen. Her kørte hun pace caren på Homestead som promoverede dannelsen af det udelukkende feminine PPG Pace Car Team som har kørt ved alle CART begivenheder siden. Senest har hun været involveret i motorsport konsulent opgaver sammen med hendes mand Allen Wilson som i øvrigt ellers har travlt med at designe racer baner. GIOVANNA AMATI Den seneste kvinde vi har haft er Italieneren Giovanna Amati. Som datter af en velhavende forretningsmand startede hendes liv mere begivenhedsrigt end ønsket. Hun blev kidnappet og "løsladt" for løsepenge. Fra 1987 kørte Amati i Formel 3000. Hendes bedste resultater var i 1991 med en 7. og 9. plads. I 1992 købte hun for en sum på $3 million et sæde hos Brabham Teamet. Succesen blev dog væk. Efter det ikke lykkedes at kvalificere sig i de tre første løb opgav hun projektet. Men hun forsvandt ikke lige med det samme ud af Formel 1 billedet, i hvert fald ikke den mere useriøse del. Der florerede nemlig i langt tid rygter om et forhold mellem Amati og den tidligere Verdensmester Niki Lauda. På sportssiden skiftede hun til blandt andet Ferrari Challenge og Women's GT Global. Ved siden af har hun spillet en stor rolle for den Italienske TV-station RAI-UNO´s Formel 1 dækning. Lad os slutte af med at se hvad den nærmeste fremtid måske gemmer til os. Der er primært to-tre kvinder som vi måske kommer til at se i Formel 1. Den mest kendte af disse af offentligheden er 22 årige IRL kører Sarah Fisher. Det skyldes selvfølgelig ikke mindst den test som kom i stand i sidste efterår hos McLaren Teamet. Aftalen kom i stand via TAG-Heuer der både er sponsor for McLaren og Sarah Fischer. Ved testen gjorde hun et godt indtryk. Hendes tid på Indianapolis lå kun 22 sekunder langsommere end Michael Schumachers pole position tid. Men tiderne kan alligevel ikke helt sammenlignes da Fischer kun kørte tre omgange og ikke fik mulighed for at køre helt til. McLaren og Ron Dennis var dog mere end tilfredse med testen. Desværre for Fischer ser det knap så godt ud for hende i år. På trods af hun blev kåret som den mest populære kører i IRL sidste år er hun langt fra sikret en plads i alle løbene i år. Hun er nemlig i ekstrem nød for sponsorer. Et velkendt problem som tidligere nævnt. Den det kører bedst lige nu er Danica Patrick. Den kun 20 årige amerikanske brunette har taget den traditionelle vej mod toppen af motorsporten. Hele vejen fra gokart til Barber Dodge og nu til Toyota Atlantic. 2003 er hendes rookieår, men hun har allerede markeret sig stærkt. I det første løb endte hun på en fornem 3. plads. I andet løb måtte hun så desværre udgå. Hvis hun fortsætter denne række er der ikke langt til CART og senere Formel 1. Jorden er altså gødet for at tråden fra Camille du Gast, Lella Lombardi, Giovanna Amati osv. kan tages op. Vi har forhåbentligt ikke set kvinder helt fremme i motorsporten for sidste gang. Skrevet af Henrik Eilsøe henrik@f1journal.com