F1JOURNAL.COM - 1986 - 80ernes bedste, af Martin Møller Thomsen

Selvom om Prost i 1985 havde vundet et overlegent VM, var det Williams-Honda der havde sluttet sæsonen bedst, med sejre i de sidste tre løb. Derfor var teamet også blandt favoritterne til VM allerede inden sæsonen gik igang. Men der var lidt malurt i bægret. Teamboss Frank Williams lå på hospitalet da sæsonen gik igang i Rio. På vej hjem fra en test i Spanien var Williams styrtet ned af en af en skråning i en lejet bil. Mens den anden person i bilen slap uden betydelige skrammer, kom Frank Williams aldrig til at gå igen. Siden ulykken har han ikke haft kontrol over kroppen fra skuldrene og ned. Det store spørgsmål i Rio i 1986 var naturligvis hvor meget Frank Williams’ fravær ville betyde for teamet.

Rosberg havde forladt teamet til fordel for McLaren, og i hans sted havde man ansat Nelson Piquet. Han havde forladt Brabham, som han ellers havde kørt for siden 1979. De Angelis og Riccardo Patrese var de nye ansigter hos Brabham. De Angelis kom fra Lotus og Patrese fra det nu lukkede Alfa Romeo team. De Angelis’ afløser hos Lotus så længe ud til at blive Derek Warwick, der var arbejdsløs efter at Renault havde lukket deres team. Men Ayrton Senna modsatte sig Warwicks ankomst. Ikke helt forkert, regnede han med at Lotus simpelthen ikke ville være i stand til at servicerer top biler på lige fod. I stedethavde den unge skotte Johnny Dumfries fået chancen i teamet.

Ferrari havde beholdt deres to kørere, Alboreto og Johansson, mens Ligier havde beholdt Laffite og ansat René Arnoux. Arnoux var ellers stoppet efter Brasilien 1985, af helbredsmæssige årsager – som naturligvis var en pæn måde at forklare en fyreseddel på. Men nu gjorde han altså comeback hos det franske team. Aldersmæssigt var Arnoux, der var på vej mod sit 38. år kun overgået af holdkammeraten Laffite, der i vinterpausen var blevet 42 år.

Toleman var blevet overtaget af Benetton, der havde beholdt Teo Fabi og ansat østrigeren Gerhard Berger, der havde vist lovende takter mod slutningen af ’85 sæsonen. Bergers plads hos Arrows var blevet overtaget af Marc Surer, der også havde kørt for teamet 1982 – 1984. Belgieren Thierry Boutsen kørte fortsat den anden Arrows. Vragkongen de Cesaris skulle køre for Minardi, sammen med debutanten Alessandro Nannini. Hos Tyrrell var Martin Brundle fortsat kører, nu sammen med Philippe Streiff, der havde kørt et enkelt løb for teamet i 1985. Franskmanden havde med sit tvivlsomme angreb på holdkammerat Laffite i sidste løb året før, ødelagt sine chancer for en kontrakt med Ligier. Hos Haas teamet, der sidste sæson havde heddet Beatrice, kørte Alan Jones fortsat. Ny mand i teamet var den sympatiske franskmand Patrick Tambay.

Den mest spektakulære bil var Gordon Murrays nyeste kreation til Brabham. En ganske flad bil, der i manges øjne var en smuk sag. Men uanset hvad man synes om dens æstetiske værdi, skulle det vise sig i løbet af sæsonen at den ikke var meget bevendt som racerbil.

Således var man klar til sæsonpræmieren i Rio, hvor de de nationale helte, Senna og Piquet indtog første startrække. Mansell var 3’er. Mansell lavede den bedste start og kom forbi Piquet, men da han prøver at trække indenom Senna, rammer brasilianeren ham og skubber ham af banen. Mansell mente det var Sennas skyld, Senna at det Mansells fejl. Fra helikopter billederne ser det ud som sådan noget der sker, når folk kører racerløb.

Piquet havde tilgengæld ikke de store problemer med at komme forbi Senna. Længere nede i felte var verdensmester Prost på vej fremad. Han var startet som nummer 9, men nu skulle der ske noget. Samtidig med at hans nye holdkammerat Rosberg udgik med motorproblemer, udkæmpede Prost en hidsig duel med Alboreto, som til sidst endte med sejr til franskmanden. Men ikke før Alboreto havde vundet første runde af slaget.

Mens Piquet og Senna var i pit efter dæk fik Prost sneget sig forbi. Og nu stod det klart var snedige franskmand havde i ærmet. De andre planlagde to stop for nye dæk. Prost havde kun planer om et. Om planen var lykkedes skal være usagt, men Prost var altid mand for at spare på sine dæk. Men før det nåede så vidt, fik også Prost motorproblemer. Og for en sjælden gangs skyld var begge McLaren racere ude med dårlige motorer.

Resten af løbet forløb udramatisk. Senna førte kort, efter Piquets andet stop, men kun til han selv skulle i pit. Den dobbelte brasilianske sejr var der ingen der kunne røre ved. Tilgengæld var kampen om 3. pladsen ganske interessant. Den tilbagevendte Arnoux havde kvalificeret sig som nummer 4 og havde kørt et godt løb, men nu blev han presset af ingen ringere end sin holdkammerat. Med tanken på hvad de to Ligier racere lavede i Australien i 1985 fulgte man duellen intenst. Men dennegang kom det ikke til nogen kontakt. Laffite pressede på og smuttede relativt smertefrit forbi Arnoux, og overtog dermed den sidste podieplads.

Senna foran Mansell. De to havde flere dueller i løbet af sæsonen – specielt i Spanien - © F1Grandprix.com

DET TÆTTESTE OPLØB
Sæsonens andet løb i Spanien ville næppe have været husket for noget, hvis ikke det havde været den dramatiske afslutning. Løbet var i det store hele ret søvndyssende. De første tre i kvalifikationen var igen Senna, Piquet og Mansell. En mærkedag for Lotus, der dermed opnåede pole-position nummer 100.

Lidt dramatik var der, da Senna skulle overhale sin gamle holdkammerat de Angelis med en omgang, italieneren var lidt langsom til at flytte sig og brasilianeren var ved at sætte sin føring over styr, fordi han blev for utålmodig. Bagved Senna var Mansell kommet forbi Piquet. Kort efter måtte Piquet udgå med en defekt motor.

Mansell kommer forbi Senna, og sammen med Prost, kører de afsted og overhaler Rosberg på 4. pladsen med en omgang. Bagved Rosberg er der uheld ved 5. pladsen. Brundle, Laffite og Dumfries udgår alle mens de har den, og Berger må en tur i pit, inden Fabi endeligt gør krav på den.

Mod slutningen sænker de forreste tempoet. Deres dæk er ved at være slidte. Senna angriber, kommer ud i græsset, angriber igen og kommer forbi. Prost ser chancen og smutter også forbi Mansell. Englænderen reagerer resolut og med kun få omgange tilbage smutter han i pit og får fire nye stykker gummi montoret. Tilbage på banen indleder han jagten. Han henter Prost, bruger et par omgange på at komme forbi. Så gælder det Senna. Mansell kører til sidst en omgang fire sekunder hurtigere end brasilianeren. På vej rundt i sidste sving er han helt oppe i Lotusens bagvinge. På vej mod mål trækker han ud på siden af Senna... men nej – mållinjen kom en meter for tidligt. Ayrton Senna vinder historiens smalleste sejr – 0.014 sekund foran Mansell. Dermed var brasilianeren også frontmand i kampen om VM.

Imola var næste stop på rejseplanen. For tredie gang i træk var det Senna, Piquet, Mansell på de tre første pladser. Kvalifikaitonen var ved at blive lidt ensformig! Da løbet startede var det Prost og Rosberg der imponerede mest. Mens Piquet stormede afsted i front kom de to McLaren kørere hurtigt forbi Senna, mens Mansell tidligt måtte to gange i pit, og dermed var hans løb ovre. Også Senna udgik med en rygende motor tidligt i løbet.

Rosberg kørte forbi Prost, der blot lagde sig i finnens baghjul og lod sig trække rundt på banen. Benetton racerne havde et godt løb og var kommet med i pointene. Men Fabi måtte dog udgå midtvejs i løbet. I front havde McLaren toget indhentet Piquet. Rosberg angreb, men Piquet afviste, for få øjeblikke senere at køre i pit.

Af de to McLaren racere var det Prost der var i pit først. Et fantastisk pitstop, der sendte ham ud foran Piquet. Brasilianeren havde sat tempoet ned, da han havde brugt lige rigeligt med brændstof. Rosberg var næste mand i pit, men da finnen glemte at træde på bremsen, stod hjulet ikke ordentlig stille og dækskiftet tog mere end dobbelt så lang tid som Prosts.

Ude på banen havde Prost fart på. Han havde ligget mange omgange i Rosbergs skygge og havde dermed sparet en del benzin. Det kunne han nu brænde af på at opbygge sig et fornuftig forspring. Et andet sted på banen duellerede Ferraris Johansson mod Benettons Berger. Østrigeren formår at udnytte langsom trafik og smutte forbi svenskeren, som han straks ligger afstand til.

Mod slutningen af løbet bliver, ligesom i 1985, brændstof for alvor en faktor. Første offer er Keke Rosberg, der ellers lå på 3. pladsen. Den arver Berger og finnen må fra sidelinjen være tilfreds med en 5. plads. Også Riccardo Patrese, der havde kørt et fornuftigt løb i Brabhams flade fiasko, måtte stoppe på sidste omgang. Han blev dog klassificeret som 6’er og reddede sig dermed sit første point siden 1984.

Helt i front havde Prost ingen problemer. Computeren viste at der var rigeligt med benzin tilbage. Computeren tog fejl. I slutningen af sidste omgang sagtnede McLaren raceren farten ganske dramatisk og begyndte at zigzagge sig vej gennem den sidste S-kombination. Heldigvis var forspringet til Piquet så stort at franskmanden kunne trille og over målstregen i gå-tempo, tæt fulgt af Berger, der foretrak at blive disanceret med en omgang fremfor at skulle en køre en hel runde til. Senere på sæsonen skulle Prost igen få problemer med computeren, der beregnede brændstofforbruget.

I 1985 var Prost også løbet tør for benzin, og bagefter havde man fundet at bilen havde været undervægtig. Det skete ikke dennegang og franskmanden fik sin sejr og var nu med i VM kapløbet igen, to point efter d’herrer Piquet og Senna. Gerhard Berger fik sin første podieplacering, og havde som den eneste hentet point i alle tre løb.

I Monaco blev der byttet lidt rundt på startrækkefølgen. Prost havde pole-position og drønede afsted i starten, og lod de andre slås om de resterende pladser. Alboreto var for en gangs skyld med fremme og kæmpede en brav kamp for at holde Rosberg bag sig, men til sidst måtte han give sig. Imens lavede Laffite løbets overhaling, da han på stykket efter swimmingpoolen pressede sig forbi Johanssons Ferrari. Det var tydeligvis ikke Ferraris år!

Efter at han var kommet forbi Alboreto, hentede Rosberg først Mansell og senere Senna – og passerede dem begge to. En stilling der viste sig at overleve pitstoppene. Mod slutningen smuttede Laffite forbi Piquet og dermed var brasilianeren uden for pointene.

Det mest dramatiske i løbet var en kamp om 8. pladsen. Forrest lå Brundle og bagved Tambay i sin Haas racer. I svinget før hårnålen misforstod de to hinanden og Tambay prøvede at presse sig igennem et hul der egentlig ikke var der. Resultatet var at franskmanden slog en saltomotale henover hovedet på Brundle, der bagefter kunne fremvise spor af dæk på sin styrthjelm. Heldigvis skete der ikke noget med hverken Brundle eller Tambay. Tilgengæld blev Mansell fanget bag uheldet og tabte en 10 sekunder på et tidspunkt hvor han ellers halede ind på Senna. Nu kunne han ikke nå ham. Så Prost vandt foran Rosberg, Senna og Mansell.

Veteranen Laffite havde en god sæson – så længe det varede.... - © Sibo F1

FARVEL TIL EN GENTLEMAN
Elio de Angelis forulykkede under en privat test på Paul Ricard banen i Sydfrankrig imellem løbene i Monaco og Belgien. Italieneren blev svært forbrændt over det meste af kroppen, og havde alvorlige skader i hjernen. Efter tre dage på hospitalet døde den italienske gentleman, 28 år gammel. Formel 1 havde mistet, ikke en af sine største stjerner, men en af sine mest sympatiske kørere.

De Angelis’ død lagde en skygge over Det Belgiske Grand Prix, hvor Piquet havde pole foran overraskelsen Berger i Benetton. Men mens den rutinerede brasilianer kom godt afsted gennem det skarpe første sving, fejlede Berger og lagde sig på tværs i svinget. Senna var forlængst strøget forbi og jagtede Piquet, med Mansell i hælene. Samtidig blev Berger, Fabi, Prost og Rosberg holdt tilbage af sammenstødet i starten. Alain Prost fik en skæv næse (på bilen altså) og måtte en tur i pit. Også Berger måtte igennem et langt pitstop.

Ude på banen kom Mansell forbi Senna, men få omgange senere skød han genvej gennem en sandkasse og havnede igen bagved Senna – og Johansson. Sidstnævnte kom han dog hurtigt forbi. Da Piquet så må udgå, er det Senna der fører foran Mansell.

Løbet blev afgjort i pitten. Mansell har et fremragende pitstop. Sennas er også godt, men ikke godt nok til at han kan holde sig foran Mansell. Længere nede i feltet kører Prost som besat og får ligeså stille kæmpet sig op til en 6. plads. Johansson holder fast ved sin 3. plads, foran holdkammeraten Alboreto, mens Laffite ender på en 5. plads.

Efter løbet dedikerede en tydelig bevæget Nigel Mansell sejren til Elio de Angelis, som han var holdkammerat med fra 1981 til 1984.

Til Canadas Grand Prix havde Brabham teamet fundet de Angelis’ afløser. Ikke så overraskende gik sædet til englænderen Derek Warwick der havde været arbejdsløs siden sidste sæson sluttede (bortset fra sit job som chauffør for Jaguar i Gr. C). Tilgengæld var endnu en Formel 1 karriere blevet afsluttet mellem to løb. Schweizeren Marc Surer, der kørte for Arrows, var kørt galt under et Rally i Tyskland og vendte aldrig tilbage til professionel motorsport, som kører. Heller ikke Patrick Tambay var med i Canada. En ulykke i træningen havde sendt ham på sygeorlov.

Mansell havde pole og lignede en mand der bare ville fortsætte hvor han havde sluppet i Belgien. I al fald skyndte han sig at lægge afstand til resten af feltet så snart lyset var blevet grønt. Bag ham var en stor duel igang. Senna blev presset af Prost, der blev presset af Rosberg. Da Prost fik presset sig forbi kunne Senna se det umulige i at holde McLaren racerne tilbage og Rosberg slap noget lettere forbi Lotuskøreren. Men dermed var Rosberg ikke færdig med at angribe. Igen gik han til angreb på Prost, og dennegang kom han forbi sin holdkammerat, hvorefter han indledte et stormløb for at fange Mansell.

Det lykkes for finnen af fange den forankørende Williams – og komme forbi den. Men glæden var kort. I forvirringen da de skal overhale Alan Jones med en omgang, smuttede Mansell forbi, og dennegang blev han der. Prost fører kortvarigt, i forbindele med pitstoppene. Men da hans eget bliver katastrofalt, er det ikke svært for Mansell at holde sig i front.

Midt på sæsonen stod der Mansell på det meste - © Honda F1 press office

DEN GAMLE I HOVEDROLLEN
De sidste omgange i løbet blev et opgør mellem Rosberg, Prost og Piquet. Piquet havde ellers været ret anonym, men mod slutningen begyndte han at røre på sig. Først passerede han begge McLaren racerne, så fik han problemer med dækkene og røg bag dem igen. Imens måtte Rosberg konstatere at han havde brugt for meget benzin, så han vinkede Prost forbi. Få omgange senere blev han hentet af Piquet på friske dæk, der uden de store problemer smuttede forbi. Senna endte på en distanceret 5. plads, foran Arnoux.

En uge senere var feltet flyttet til Detroit, hvor dæk blev væsentlige og hvor feltets ældste kom til at spille karrierens sidste hovedrolle. Hos Haas havde man indkaldt Eddie Cheever som vikar for Tambay, og hos Arrows havde man hyret tyskeren Christian Danner som afløser for Marc Surer. Dannar havde hidtil kørt for Osella, og var regerende F3000 mester.

Den store overraskelse var Ligier racerne, med Pirelli dæk. For mens Senna måske nok var i en klasse for sig selv i løbet, så var det de to blå racere med Arnoux og Laffite der stjal opmærksomheden. Pirelli var netop årsagen til at de to kom i front, da Senna kørte ind til sit første pitstop. Dermed var Arnoux for første gang i lang tid i front for et Formel 1 løb. Men hans holdkammerat undte ham åbenbart ikke førstepladsen, og i en smuk manøvre smuttede Laffite forbi i søsterbilen. Dermed var Laffite i front for første gang i lang tid. Og der blev den middelaldrende franskmand indtil kørt før sit enlige pitstop. Et ikke særlig effektivt pitstop. Efter stoppet havner han nede bagved Prost, og er så langt efter de førende, at selvom både Piquet og Senna kører i pit igen, er han stadig bag dem. Piquet sætter sig selv udenfor da han ramler ind i betonmuren og kort efter udgår Arnoux. Prost dermed rykket op på 2. pladsen, med Laffite jagtende på 3. pladsen. På sidste omgang hentede Laffite sin golfmakker og passerede McLaren raceren. Senna var et halvt minut foran og ganske urørlig. Jacques Laffite fik karrierens sidste podieplads i et løb, hvor et bedre pitstop måske også kunne have givet et bedre resultat.

Siden løbet i 1985 var Paul Ricard banen blevet skamferet på det grummeste. Mistral langsiden, den længste i Formel 1, var blev skåret ned med 2/3 og banen var meget kortere, og blot en skygge af hvad den engang havde været. Først da Frankrigs Grand Prix i 1991 blev flyttet til den kedsomme Magny-Cours lærte man at sætte pris på den reviderede Paul Ricard bane!

Tambay var tilbage i sin bil, og ellers var der ingen ændringer. Løbet i sig selv blev en noget ensidig affære. Mansell stak i starten, med Senna lige efter sig. Men brasilianeren lavede en fejl og dansede sidelæns af banen. Alain Prost formåede i flere omgange at true Mansell. Men selvom englænderen havde to stop var der simpelthen flere hestekræfter i Honda motoren, så Mansell mod slutningen lignede en sikker vinder – selvom han kun lå på 2. pladsen. Men ganske rigtigt, så snart han hentede Prost, var han også forbi. At Williams bare var bedre en McLaren kunne man også se i duellen mellem Rosberg og Piquet, hvor brasilianeren trak det længste strå, og den sidste podieplads. De to sidste pointgivende placeringer gik til de to Ligier racere med Arnoux og Laffite.

Det mest dramatiske i løbet var brandfolkenes inkomptence da Streiff parkerede en bil med enorme flammer lige før indkørslen til pitten. Mens motoren brændte i den bagerste del af bilen, fandt en ukorrekt påklædt brandmand det væsentligt at fylde siddebrønden med skum (heldigvis efter at Streiff havde forladt bilen). En brandbil der kom trillende ud af pit indkørslen(!) gjorde kun slemt værre da den overpøsede hele indkørslen med skum. Ingen havde åbenbart fortalt brandfolkene at 1) skumhanen sad bag på bilen og 2) det er en fordel hvis skummet skyder i den retning hvor branden er. På en eller anden måde lykkedes det alligevel at få slukket den brændende Tyrrell, men brandmændenes indsats var ganske pinlig.

Ferrari havde ikke nogen god sæson. Alboreto fik dog en enkelt 2. plads - © Sibo F1

IGEN ET FARVEL
Jacques Laffite startede sit 176. Grand Prix i England, og tangerede dermed Graham Hills rekord med flest løb. Løbet blev også den lille franskmands sidste optræden i Formel 1. En stor ulykke i starten hvor Boutsen spandt rundt sendte Laffites Ligier ind i en mur. Det tog en lille time at befri Jacques Laffite, der havde brækket begge ben. Da han så også skulle transporteres med helikopter til hospitalet, og man skulle vente på at den kom tilbage, var resultatet at omstarten kom næsten halvanden time efter den oprindelige start.

Laffite vendte dog senere tilbage til motorsport og kørte Gr. A og DTM i mange år. For Ligier var ulykken også skelsættende. For det franske team havde gennem sæsonen været ganske godt med fremme, men efter Laffites ulykke faldt teamet længere og længere tilbage. Arnoux’ evner som testkører var ikke på højde med Laffites. Faktisk skal man helt frem til 1993 før Ligier igen fik en bil på podiet.

At der skulle være omstart var et held for Nigel Mansell. Han var kommet godt fra start første gang, men allerede da han skulle skifte til andet gear, sakkede han håbløst bagud. Bilen var i stykker og han måtte stille til start i reservevognen. Positiv var han dog ikke. Reservevognen var sat op til Nelson Piquet og den havde ikke lavet andet end problemer i træningen.

Det skulle dog vise sig i løbet, at bilen ikke var helt umedgørlig. Løbet endte med at være næsten paradekørsel fra Williams teamet. Godt nok forsøgte Gerhard Berger at blande sig i første halvdel af løbet, men de to Williams racere fik hurtig lagt afstand til den grønne Benetton. Og som så ofte før kunne BMW motoren i Bergers bil ikke stå distancen og den endte løbet holdende på græsset.

Til sidst kunne en groggy og dehydreret Mansell køre over stregen og tage den fjerde sejr i ni løb, skarpt forfulgt af Piquet, der først opgav sejren på de sidste omgange. Prost var en distanceret 3’er, mens Senna udgik.

I efteråret kom Piquet med i VM kampen igen - © Honda F1 presse office

I Tyskland var der igen tid til en afsked, på en måde i al fald. Finske Keke Rosberg meddelte at han efter sæsonens sidste løb nu ville pensioneret racerkører. Den 37 årige verdensmester fra 1982 glædede sig til at komme i gang med noget andet, sagde han. Virkeligheden skulle vise sig at være et par års otium efterfulgt af jobs som Gr. C og DTM kører.

Som om det ikke var nok at stjæle opmærksomheden, med meddele sin forestående pensioering, så stjal Rosberg også opmærksomheden, da han fik pole-position. Men da løbet startede var det nu Senna der gik efter overskrifterne. Fra 3. pladesen masede han sig frem og puffede lidt til Prost på vejen. Da bilerne strøg igennem første sving var det med brasilianeren forrest. Men Rosberg var ikke sådan at tøjle. Han var godt nok sendt ned på 3. pladsen, da også Berger kom forbi ham i starten. Men hurtigt får han passeret begge biler.

Ligesom i England var der en startulykke i Tyskland. Dennegang dog heldgvis kun med materiel skade. Johansson og Fabi kolliderede på vej mod første sving og Fabi var ude af stand til at fortsætte. Forrest i feltet var nu også Piquet kommet forbi Senna og Berger. Og med dem i bakspejlet indledte han jagten på Rosberg, som han hurtig fangede og passerede. Honda motoren var simpelthen det stærkere end McLarens TAG/Porsche motor.

Fra da af var det kun Rosberg og Prost der truede Piquet. Mens Piquet kørte på stop, kunne Prost nøjes med et enkelt. Men af hensyn til brændstoffet måtte han tage den lidt med ro, og måtte se sig indhentet og overhalet af Piquet, som havde fart på efter sit andet stop. Også Rosberg var igang med at køre på spareprogram, så også han blev passeret af Piquet, dog ikke uden kamp.

Mod slutningen kom også Senna forbi Prost. På sidste omgang gik Rosberg igen til angreb på Piquet, men oversatsede på vej ind i en chikane og måtte i stedet se sig passeret af Senna. Finnen havde ikke megen bezin tilbage og måtte trille resten af vejen hjem. Så mens Prost passerede sin holdkammerat, kunne Piquet cruise over målstregen. Og så begyndte dramaet. Senna sneglede sig over målstregen, uden andet end dampe i tanken. Og på vej ind gennem de sidste sving var det tydeligt at også Prost havde problemer. Da bilen ikke ville trille mere, sprang franskmanden resolut ud og begyndte at skubbe bag på bilen. Men det ændrede ikke på at både Mansell og Arnoux – og Rosberg, passerede Prost, der endte på en 6. plads. Det viste sig efter løbet af McLarens benzincomputer igen havde givet fejlagtige informationer. Mansell var heldig med sin podieplads, da han havde været anonym gennem det meste af løbet.

I 1986 var Europa stadig opdelt i kapitalistisk Vest og socialistisk Øst. Ungarn var en del af det socialistiske Østeuropa. Men de var alligvel klar til at inviterer den ultrakommercielle sport Formel 1 til landet. På den lille snørklede Hungaroring skulle det første løb i øst køres.

Som så mange gange senere, blev løbet en halvkedelig affære, hvor hovedduellen kom til at stå mellem Senna og Piquet. Flere gange kæmpede de gode kampe gennem overhalingsmulgheden efter langsiden. To gange lykkedes det for Piquet at passere sin landsmand. Senna kom i front under pitstoppene.

På grund af den høje varme var der en ret lav gennemsnitshastighed og løbet endte med at blive afbrudt et par omgange før tid, på grund af to-timers reglen. Piquet vandt for anden gang i træk og var dermed kommet tilbage i kampen om VM.

McLaren var ikke længere den hurtigste bil, men Prost var den bedste chauffør - © Sibo F1

BENETTON VISER TÆNDER
På den fantastiske Österreichring i Østrig viste det relativt nye Benetton team for alvor tænder. Tidligere på sæsonen havde de haft nogle gode løb og vist at de var et team på vej frem. I Østrig satte de to grønne biler med Fabi og Berger sig på de to første pladser i kvalifikationen. Og da løbet startede stormede de to afsted, med Berger forrest. Den unge østriger var ivrigt for at vise sig frem på hjemmebane.

Bag dem kæmpede Mansell og Prost en brav kamp om 3. pladsen. Det blev til en kamp om 2. pladsen, da Fabis bil udåndede, få hundrede meter efter han havde passeret Berger og erobret 1. pladsen. Berger lider næsten samme skæbne da han kører ind til sit pitstop. Dækkene bliver skiftet planmæssigt, men bilen sætter ikke igang igen. Østrigeren mister tre omgange i pitten, men kommer ud og sætter ny banerekord og ender på en pointløs 7. plads.

Duellen mellem Mansell og Prost bliver afgjort til franskmandens fordel, selvom han har et dårligt dækskifte. Mod slutningen udgår både Mansell og Rosbeg. Dermed kommer de til at dele skæbne med Piquet og Senna, der udgik tidligt i løbet. Alain Prost vinder med en omgang ned til Alboreto og to omgange ned til Johansson der lige præcis snuppede 3. pladsen fra Jones.

De tre B’er – Benetton, BMW og Berger – var en hurtig kombination - © Sibo F1

KAMPEN SPIDSER TIL
Da starten gik på Monza var første startrække tom. Teo Fabi havde ellers pole for anden gang i træk, men han måtte starter bagerst da han fik problemer på opvarmningsomgangen. Nummer to i kvalifikationen var Prost, der også havde haft problemer og skulle nu starte fra pitten i sin reservebil. Det betød at Berger fra 4. startposition havde en klar bane foran sig, og med de mange hestekræfter fra BMW motoren stormede østrigeren afsted. Men selvom han ligesom i Østrig præsterede at stikke af fra feltet, kunne de andre dog svare igen. På meget få omgange kom både Mansell, Piquet og Alboreto forbi Benetton-køreren.

Længere nede i feltet var Prost i gang med et af sine potentielt store løb hvor han skar sig vej gennem feltet og omgang for omgang nærmede sig de pointgivende placeringer. To ting forhindrede dog den store succes. På samme omgang som Prost udgik med en defekt motor, blev han diskvalifceret fra løbet. Det viste sig at han havde skiftet til sin reservebil efter at startproceduren var i gang – og det måtte man ikke. Prost var rasende. Ikke over selve diskvalifikationen, men over at baneledelsen i første omgang havde givet grønt lys til skiftet og hans deltagelse i løbet.

Det kan godt være det er light – men det kan stadig ryge... - © Sergio Roseiro

Defekten på Prosts bil betød også et exit for Alboreto der sejlede af banen i en lille oliepøl efterladt af McLaren raceren. Det betød at Williams racerne nu var alene i front, med Mansell forrest. Englænderen blev yderligere hjulpet af Nelson Piquets langsomme pitstop. Mod slutningen spidsede løbet mere til, Mansell satte farten ned, mens Piquet havde kørt et mere økonomisk løb og kunne hale ind på sin teamkammerat. Efter en hård kamp med lidt skulderskub kom brasilianeren forbi og kunne køre over stregen som vinder for fjerde gang i sæsonen. Bag de to Williams racere, havde Berger ligget på en solid 3. plads det meste af løbet, men på de sidste omgange fik han problemer og måtte se sig passeret af både Johansson, der dermed bragte en Ferrari på podiet, og Rosberg. Alan Jones sluttede på en 6. plads og scorede dermed karrierens absolut sidste point.

Havde Mansell brugt lidt vel rigeligt brændstof i Italien, var han mere påpasselig i Portugal. VM kampen var for alvor spidset til og lignede et internt opgør i Williams teamet. Mansell første med 61 point, mod Piquets 56. Prost havde med 53 point stadig muligheder, mens Senna med 48 point var hægtet lidt af. Mansell kunne selv afgøre VM og løbet i Portugal viste en mand klart satte sig på en tung matchbold i VM kampen.

På intet tidspunkt i løbet var Mansells sejr truet. De nærmeste konkurrenter endte et halvt minut efter. Kampen om 2. pladsen var tilgengæld ganske intens og blev udkæmpet mellem de tre andre VM kombetanter med Senna forrest. Brasilianeren skulle helst have mange point for at bevare VM håbet. Efter ham kom en hårdt angribende Piquet og Prost trillede rundt bag dem og ventede på sin chance. Den kom mod slutningen da Piquet i et forsøg på at nå i angrebsposition spandt rundt. Prost overtog dermed 3. pladsen. Da Senna så løb tør for benzin på opløbsstrækningen og måtte trille langsomt over, kunne Prost snuppe 2. pladsen. Også Piquet kom forbi Senna, der dermed måtte nøjes med en 4. plads og nu var 19 point efter Mansell. Med to løb tilbage var Senna dermed ude af VM kampen.

I Mexico City, en ny bane i kalenderen, skulle dækkene blive afgørende. En anden afgørende faktor var Mansells start. Han holdt som 2’er på gridden, men kom stort set ikke fra start, førend han var bagerst i feltet. I et ukoncentreret øjeblik kiksede han starten og det skulle vise sig at få fatale konsekvenser for hans VM drømme. I 1986 havde man en regel om at kun de 11 bedste resultater talte. Mansell skulle dermed blive mindst nummer 4 i et løb for at få point ud af det. Men den dårlige start gjorde det svært for englænderen. Lettere blev det heller ikke af, at han havde valgt forkerte dæk og måtte have et ekstra pitstop i forhold til den anden Williams med Piquet.

I front for løbet kørte Piquet forrest, med Senna og Prost efter sig. Gerhard Berger fulgte tæt de forreste i sin Benetton. I andre løb var han ofte faldet tilbage efter et par omgange, men i Mexico kunne han følge med de forreste også efter noget tid. Bergers Benetton brugte Pirelli dæk, modsat de andre, der kørte med Goodyear. Pirelli dækkene havde tidligere på sæsonen været gode på Ligier racerne, men de var faldet lidt bagud på det seneste, tilgengæld var Benetton nu for alvor med i front.

Prost var den første i frontgruppen der skiftede dæk. Det sendte ham lidt ned i feltet. Senna kom i front da Piquet skiftede dæk, men det varede ikke mange omgange før han måtte overgive 1. pladsen til Berger, da han selv skulle have skiftet sine dæk. Senna kommer ud igen på 2. pladsen og nu skulle han bare vente på at Berger skiftede sine dæk.

Det gjorde han bare ikke. Østrigeren havde valgt en fornuftig kombination af Pirelli dæk og havde slet ikke planlagt at stoppe på noget tidspunkt. Bag ham var der kamp om pladserne. Prost lå stadig på 4. pladsen, men han sneg sig ind på Piquet og passerede ham uden de store problemer. Den dobbelte verdensmester havde nemlig igen problemer med dækkene og måtte endnu en tur i pit. Samme vej kørte Senna, da Prost nogle omgange senere også havde hentet og passeret ham. Og for at det ikke skal være løgn måtte Piquet et pit en tredie gang. Sejr til Berger der kunne klare sig uden pitstop. 2. pladsen til Prost der kunne nøjes med et. Mansell sluttede som en distanceret 5’er efter at både Johansson og Patrese udgik på sidste omgang. Benetton havde vundet deres første Grand Prix. 11 år senere skulle de vinde deres sidste sejr – også med Gerhard Berger bag rattet.

Mod slutningen mistede Mansell grebet om VM pokalen - © Sibo F1

DET BEDSTE LØB
Et løb, tre mand, en titel. Hvad mere kan man forlange? Australiens Grand Prix 1986 er måske det mest spændende Formel 1 løb der nogensiden er kørt. Hovedpersonerne var Nigel Mansell med 70 point; Alain Prost med 64 point og Nelson Piquet med 63 point. Og for at gøre matematikken sværere, så var der reglen med at kun de 11 bedste resultater talte. Konkret betød det at Mansell skulle have trukket to point fra dem han måtte score i Australien, mens Prost skulle have trukket et point. Piquet måtte beholde alle dem han kunne hente. I tilfælde af pointlighed ville man se på alle pointene!

Et løb, tre mand, en titel. Hvad kan man forlange mere? Selvfølgelig! Tre mand i front på første omgang! Jamen ok så. Mansell kom bedst fra start, men igennem den første række af sving fandt Senna en vej forbi ham. For enden af langsiden blev Senna udbremset af Piquet, der så var den tredie mand i front. Nelson Piquet havde en chance for VM, han skulle vinde og Mansell måtte højst blive nummer 4.

Piquets føring blev dog kortvarig, for på anden omgang blev han hentet og passeret af Keke Rosberg. Finnen var i gang med karrierens sidste Formel 1 løb og det skulle fejres med et race. For Rosberg var prioriteringen klar: At afslutte karrieren med en sejr ville være stort, men kunne han hjælpe Prost ville han gøre det. Kravet var så bare at Prost selv kørte sig frem til en 2. plads. Og det så ud til at holde blive svært.

Ayrton Senna faldt hurtigt tilbage gennem feltet og udgik midtvejs i løbet. Det var tydeligt at se på ham at han ikke havde nogen aktier i VM kampen og egentlig helst ville blande sig uden om.

Prost var på en 4. plads efter Mansell, der ikke var helt frisk på at lade franskmanden slippe forbi. Ikke at det betød noget, hvis stillingen ellers holdt, men det var der ingen garantier for. Det lykkedes alligevel Prost at komme forbi. Måske Mansell gerne ville holde ham bag sig, men han havde heller ikke lyst til en kompromisløs duel om en placering. For Mansell var første prioritet at gennemføre løbet.

Efter at være kommet forbi Mansell gik Prost til angreb på Piquet, men hans dagsorden var en anden end Mansell. Ligesom Prost var Piquet afhængig af en sejr. Efter et par angreb faldt Prost lidt tilbage – og så kom han forbi. Piquet spandt rundt i et sving og lukkede både Prost og Mansell forbi. Og så havde vi situationen – McLaren førte 1-2 og Rosberg var forrest. Ville han nu falde tilbage og lukke Prost forbi?

Svaret kom aldrig, for ret hurtigt gik Prost i pit til et elendigt pitstop. Mansell var oppe på 2. pladsen og Piquet var 3’er. Mansell lå nu for alvor lunt i svinget til et verdensmesterskab. Piquet hentede Mansell og gik til angreb, men englænderen gjorde det ikke let for sin holdkammerat. Til sidst lykkedes det for Piquet at trænge sig forbi Mansell og overtage 2. pladsen. Mansell var nu 3’er med 12 sekunder ned til Alain Prost.

Men Prost trykkede speederen i bund, han skulle vinde og hvis han skulle vinde skulle han satse. Han fik ædt de 12 sekunder op til Mansell og kom forbi englænderen. Men 4. pladsen var stadig nok for Mansell. Og få øjeblikke efter at Prost var kørt forbi ham var han tilbage på 3. pladsen. For i front var Keke Rosberg udgået med et defekt baghjul. Og dermed sluttede Rosbergs karriere. Og det med dækkene var lidt et varsel.

På vej ned ad langsiden, lige efter han havde overhalet Alliot med en omgang, eksploderede Mansells bagdæk og han kurede af banen og ind i muren. Mansell var ude af løbet. VM titlen var nu meget, meget langt væk. Piquet lå i front, med Prost som 2’er. Hvis en af dem vandt løbet ville de også vinde VM. At forestille sig begge udgik var utopisk.

Prost trådte endnu hårdere på speederen. Godt nok fortalte hans computer ham at han ikke havde benzin nok til at gennemføre løbet. Faktisk havde han benzin til –7 omgange. Men for Prost var logikken klar. Enten tog computeren fejl og så havde han en chance for at vinde både løb og VM. Eller også havde computeren ret, og så ville han udgå. Under alle omstændigheder var der kun ét at gøre: Kør stærkt.

Hos Williams traf man en tung beslutning. Man havde valget mellem at lade Piquet fortsætte som planlagt, eller hente ham ind og skifte hans dæk, for en sikkerheds skyld. Efter at både Rosberg og Mansell havde haft dækproblemer, valgte man det sidste. Så mens Piquet var i pit overtog Prost 1. pladsen og dermed matchbolden i VM kampen.

Undersøgelser af Piquets dæk viste efterfølgende at der ikke ville have været nogen problemer i at lade ham fortsætte på dem. Hans egen kommentar var: ”Jeg er ligeglad – jeg er i live”.

Trods en benzinmåler der sagde –7 omgange holdt Prost foden på speederen og vandt VM
© Sergio Roseiro

Det stod ret hurtigt klart at Piquet ikke kunne hente Prost, der stadig opretholdt en pæn hastighed. Der stod stadig –7 omgange på franskmandens display, men det var for sent at ændre taktik og køre langsommere. Skulle han det, ville Piquet hente ham på ingen tid, og så ville tilfældet råde.

Mens McLaren computeren tidligere på sæsonen havde løjet og fortalt kørerne at der var rigeligt benzin på bilen når der ikke var det, havde den til Australien ændret taktik. Nu fortalte den at der var mindre end der faktisk var. Da Prost kørte over stregen og vandt sit andet VM på stribe, påstod computeren at han havde brugt fem liter benzin mere end der var i tanken! Prost parkerede bilen og kravlede ud og virkede selv en anelse vantro over resultatet.

Dermed sluttede en af historiens mest spændende Formel 1 sæsoner, med et passende klimaks og al det drama man overhovedet kunne ønske sig. Williams havde været suveræne sæsonen igennem. De havde den mest stabile motor og flere kræfter end de nærmeste konkurrenter. McLarens TAG/Porsche motorer var ikke længere så stærke, men Prost havde udlignet forskellen.