DE TÆTTEST AFGJORTE LØB I F1-HISTORIEN
Når to biler i moderne Formel 1 kører over målstregen med under et sekunds forskel er der som regel tale om paradekørsel eller teamordrer. Men sådan har det ikke altid været. Her har du de tættest afgjorte løb i F1-historien så du selv kan skille fårene fra bukkene.
1971 - Italiens Grand Prix - Monza - 0.01s
Denne afslutning må afgjort gå over i historien som den største Formel 1-neglebider nogensinde. I dette unikke tilfælde var det ikke bare to biler der kæmpede om sejren, men hele fem! Peter Gethin fra BRM-teamet gik ud på sidste omgang på en fjerdeplads, og lå lige bag tre biler som udgjorde førerfeltet. Men i sidste kurve slipstreamede han de tre biler og kneb sig lige akkurat ind foran Francois Ceverts Tyrrell og Ronnie Petersons March-racere og afgjorde løbet med én hundrededel af et sekund. Også Mike Hailwoods Surtees og Howden Ganleys BRM fulgte over stregen indenfor samme sekund som Gethin. Det var tider!!!
Peter Gethin i Italiens Grand Prix 1971 - © Rob Ryder
2002 - USAs Grand Prix - Indianapolis - 0.011s
Den næsttætteste afslutning i F1-historien faldt så sent som i 2002-sæsonen på den legendariske Indianapolis-bane. Michael Schumacher var allerede kronet som femdobbelt verdensmester, og havde domineret løbet ved at ligge i spidsen fra start til slut. På de sidste meter indbød han Rubens Barrichello til en improviseret Le Mans-afslutning, der desværre gik galt. På målstregen lå Barrichello syv centimeter eller elleve tusindedele foran løbets moralske vinder. En ren formationsafslutning der tilmed gik galt på stregen.
Målstregen hvor Schumacher prøvede at slå rekord i tættest afgjorte løb, og tabte - © Ferrari Press Office
1986 - Spaniens Grand Prix - Jerez - 0.014s
Dette er et løb der måske står lidt klarere i de fleste fans' hukommelse end Monza 1971. Neglebideren på Jerezbanen mellem to af de sejeste drenge i nyere tid - Ayrton Senna og Nigel Mansell. De er i forvejen kendt for at kæmpe hjul mod hjul uden at ville give sig en tøddel. Og de kommer ind på en flot tredjeplads over tættest afgjorte løb nogensinde. I sidste hårnål inden start/mållangsiden lå Mansell helt op i gearkassen på Ayrton Sennas JPS-Lotus, og den stærkere Williams-racer havde intet behov for at give op af den grund. Han slipstreamede Ayrton op ad langsiden og de kørte næsten simultant over stregen - med kun fjorten tusindedeles forskel i Sennas favør.
Senna i sin JPS Lotus foran Mansell på Jerez i 1986 - © F1-grandprix.com
1982 - Østrigs Grand Prix - Österreichring - 0.050s
Absolut også en klassiker. På den gamle Österreichring lå Keke Rosberg på sjettepladsen i sin Williams da starten gik. Lige bag ham lå Elio de Angelis i den sorte JPS-Lotus. Selvom Brabham så ud til at skulle styre løbet, udgik både Patrese og Piquet, og Alain Prost lå forrest i sin Renault. De to kørere som ellers sloges om andenpladsen skulle vise sig at afgøre det spændende løb på den østrigske bane da Prost udgik fem omgange før mål. Og det blev tæt. Da der var én omgang tilbage var der 1,6 sekunder mellem Rosberg og De Angelis, men Williams-raceren var den hurtigste. Rosberg indhentede Elio der lige knap holdt finnen med kun en halv tiendedels forskel over målstregen i Lotus-kørerens favør.
Keke Rosberg og Elio de Angelis i Østrig 1982 - © Motorsport Archives
1969 - Italiens Grand Prix - Monza - 0.08s
Igen skal vi finde en supergyser på Monzabanen - og igen med mere end to biler involveret. I 1969 var den superhurtige skotte, Jackie Stewart, der i sin Matra-Ford kørte otte hundrededele hurtigere over stregen end den østrigske Lotus-kører, Jochen Rindt. Men de var ikke alene om at skabe stemning og spænding på den italienske opløbsstrækning. Jean Paul Beltoise og Bruce McLaren fulgte lige efter indenfor to tiendedele af den vindende bil. Jackie Stewart kunne dermed kalde sig verdensmester selvom der var tre løb tilbage i sæsonkalenderen.
Jackie Stewart med nød og næppe først over stregen på Monza i 1969 - © Patrice Vatan
1954 - Frankrigs Grand Prix - Reims - 0.1s
Dette år stod i den sølvfarvede Mercedes' tegn, og med Juan Manuel Fangio bag rattet, var der ikke meget at stille op for de andre teams og kørere. Han vandt sæsonen med næsten dobbelt så mange points som sin nærmeste konkurrent. Den tætte margin på Reims-banen var derfor kun et udtryk for en Fangio der have slappet af i de sidste omgange, så han kunne hive teamkammeraten med over stregen i flot formation. Ikke just en neglebider.
Sølvpilene med Fangio og Kling dominerede totalt i 1954 - © Motorsport Archives
1961 - Frankrigs Grand Prix - Reims - 0.1s
Syv sæsoner senere på samme bane, var afslutningen dog en del mere nervepirrende. Den italienske kører, Giancarlo Baghetti, debutterede i netop dette løb, og leverede en præstation der går over i F1-historiebøgerne. Han sad for første gang i et F1-felt, og startede i sin Ferrari fra en rimelig tolvteplads på startgridden. Men han havde vidst ikke gjort sig nogle ide om at han ville tage sejren i sit debutløb. Han er således den eneste kører i F1-historien der har formået dette - og så tilmed kun med en tiendedels forskel ned til Dan Guerneys Porsche.
Reims 1961, Giancarlo Baghetti kom så og sejrede - © Motorsport Archives
2000 - Canadas Grand Prix - Montreal - 0.174s
I dette løb var der ikke mange der kunne røre de røde Ferrarier. David Coulthard havde godt nok lagt sig mellem Schumacher og Barrichello i kvalifikationen, men pitproblemer for skotten gjorde det legende let for Schumacher at hente Barrichello med over stregen, i en flot et-to formation foran det canadiske publikum i silende regnvejr. Ikke særligt spændende - men flot var det.
Schumi og Rubens parade i Canada 2000 - © Schlegelmilch Photography
2002 - Østrigs Grand Prix - A1Ring - 0.182s
Endnu et løb der går over i historien - ikke som den store neglebider, men nærmere for den kontroversielle afslutning. Rubens Barrichello havde vist utroligt stærke takter hele weekenden, og kørte pole position om lørdagen. Da løbet startedes viste det sig hurtigt, at den ellers overlegne Michael Schumacher ikke kunne fange brasilianeren, der førte hele løbet fra start til efter sidste sving. I de sidste omgange begyndte Rubens at sænke tempoet, mens Schumacher bagfra hentede ind. Det var dog ikke brasilianerens bil der skabte problemer, men en teamordre, der således bragte verdensmesteren små to tiendedele hurtigere over stregen end Barrichello. En afslutning der frembragte fy-råb og piften fra tribunerne. Lige så flot Canada-paraden var to år før, lige så lidt flot var denne afslutning.
Østrig 2002 og teamordren set fra podiet - © Schlegelmilch Photography
1967 - Italiens Grand Prix - Monza - 0.2s
Det er egentlig interessant at en film lavet året i forvejen, på så mange måder kom til at afspejles i Italiens Grand Prix 1967. Filmen "Grand Prix", der havde premiere i 1966 beskriver hvorledes Ferrari og de stærke engelske hold Brabham, Lotus og Cooper pludselig blev forstyrret af den lille hvide japanske Honda-racer. Og det var netop hvad der skete på Monza-banen i 1967. John Surtees tog årets eneste sejr i en nerveprirrende afslutning kun to tiendedele foran Jack Brabhams Repco-racer.
John Surtees foran Jack Brabham ved Italiens GP på Monza i 1967 - © John Nelson
1955 - Englands Grand Prix - Silverstone - 0.2s
Ligesom året før var Mercedes dette år helt i særklasse. Det samme var Juan Manuel Fangio, der tog en sikker sejr i mesterskabet med 40 points mod teamkammeraten Stirling Moss' 23 points. Men som den gentleman Fangio var, "skete der pludselig noget med hans bil" på Moss' hjemmebane, og Fangio forærede sejren til englænderen, der hungrede efter at vinde på hjemmebane. Spørger man Moss selv, er han i hvert fald ikke i tvivl om, at det var en meget generøs og lidt for tidlig julegave han fik foræret på Silverstone i 1955.
Stirling Moss fik sejren foræret af Fangio på Silverstone i 1955 - © Patrice Vatan
