LUCIANO BURTIS OMVÆLTNING FRA PROST TIL FERRARI
Få Formel 1 kørere har haft en så karruselagtig karriere som brasilianeren Luciano Burti. Fra at Jaguars kommende F1 stjerne til at være intensivpatient på et hospital i Belgien efter et uhyggeligt uheld hos Prost, for til sidst at ende som stjernetestkører hos de regerende verdensmestre Scuderia Ferrari. Der er ikke noget at sige til, at Luciano har svært ved at sammenfatte sin F1 karriere i få ord.
Men hvilke fremtidsmuligheder har Luciano hos Ferrari, er han tilfreds med at starte dagen i en blodrød Ferrari på en forblæst testbane, eller vil han hellere tilbage til den racerbane som har betydet livet men også var meget tæt på at betyde døden for ham. Han er anerkendt i F1 feltet som en af de absolut bedste testkørere, med en stor teknisk indsigt.
Sammen med Ferrari kollegaen Luca Badoer har han været med til at sikre, at Michael Schumacher nu har vundet sin femte VM titel. Men ikke desto mindre vil han altid være at betragte som manden i skyggen, der knokler fra morgen til aften, for at andre kan løbe med pokalerne og laurbærrene. Selv har Schumacher og Barrichello meget stor respekt for perfektionisten Burti, og lytter altid når han har noget at berette om den røde gudinde.
Luciano vil uden tvivl have øjeblikke, hvor han efter en lang dags testkørsler på Ferraris testbane Fiorano sætter sig ned, kigger ud over det italienske landskab, og undrer sig over sin skæbne som racerkører. Få kørere har været på en så alvorlig karruseltur som Burti. Hvad kunne det ikke være blevet til for den talentfulde brasilianer, hvis det ikke havde været for den skæbnesvangre søndag på Spa, hvor Eddie Irvine desværre satte en ung lovende kørers karriere på stand-by.
ET VARSEL OM FREMTIDEN
Luciano har som alle andre unge brasilianske Formel 1 kørere måttet trækkes med titlen som "Den nye Senna". Hvilket egentligt er dybt uretfærdigt, eftersom han lige så godt kunne være den første Burti. Alt dette var lille nyfødte Luciano uvidende om, da han kom til verdenen den 5. marts 1975. Men allerede fra barnsben udviste han en veludviklet evne til at deltage i alt, som indebar fart og spænding.
Presset har været på hans unge skuldre, lige fra hans første dage i formel klasserne. Han startede med at blive sydamerikansk mester i karting i 1994 i sin hjemby Sao Paolo. Men han vidste at skulle han bryde igennem på den internationale racerscene, så må han vinke farvel til familie og venner i Brasilien, og rette al sin opmærksomhed mod Europa.
Takket være den tidligere irske Lotus Lamborghini Formel 1 kører, Martin Donnelly, fik han i 1996 chancen for at deltage i den engelske Formel Vauxhall Junior serien med Martin Donnelly Racing, for hvem han suverænt vandt vintermesterskabet. Sommeren efter blev han smedet sammen med Paul Stewart Racing, og sammen med dem deltog han i det engelske Formel Vauxhall mesterskab. Han kvitterede med fire sejre, og en samlet tredjeplads.
Desværre skulle Burtis skæbne komme til at minde meget om sin teamchefs; Donnelly havde et uhyggeligt højfartscrash under træningen til Spaniens Grand prix på Jerez i 1990. Han slap med nød og næppe med livet i behold, men efter 15 GP løb var det slut med karrieren som racerkører. At dette også skulle overgå den unge og frembrusende brasilianer, var et varsel om fremtiden.
STARTEN HOS PAUL STEWART RACING
Siden forlængede han med Paul Stewart Racing, hvor han endelig i 1997 vandt Formel Vauxhall mesterskabet. Med kontakten til Stewart familien var også kontakten til Formel 1 verdenen etableret, og Luciano fik endelig i 1998 chancen for en Formel 1 test med Stewart Grand Prix. Dette gik så godt, at den unge brasilianer i 1998 blev officiel testkører for teamet. Samme team kørte han også for i det hårde engelske F3 mesterskab, hvor han opnåede en flot tredjeplads.
Luciano fortsatte med at teste for Stewart Ford i 1999, samtidig med at han satte alt ind på at vinde den prestigefyldte engelske Formel 3 titel. Men igen skulle den flygtige sølvpokal glide ham af hænde, eftersom han måtte nøjes med den bitre andenplads bag Marc Hynes. Stewart Ford blev ved årsskiftet til Jaguar Racing, og teamet havde store planer med den hurtige brasilianer. Han skulle modnes i de mindre formelserier, samtidig med at han lærte F1 faget med talrige F1 testkørsler.
Som et tegn på teamets store respekt for ham, så fik han lov til at køre de allerførste meter i den spritnye British Racing grønne Jaguar R1 racer ved launchen på Silverstone januar 2000, hvilket var et stort øjeblik for ham som den første F1 pilot nogensinde at køre en Jaguar Formel 1 racer. Navnet Burti blev skrevet i stjernerne som en kommende F1 stjerne, og selv nytilkomne Eddie Irvine var imponeret over den unge brasilianers fart.
Eftersom Luciano var blevet udset til at blive den kommende stjerne, så droppede han sin F3 karriere og fulgte den nye brolagte vej til Formel 1. Tidligere var det et must at det unge stjernefrø skulle gennem den slagne vej med Formel 3, F3000 og måske et smut til Japan eller USA for at lære de kraftigste formelracere at kende.
Men både Jaguar og andre store teams vælger i stigende grad at dyrke deres unge talenter, gennem mange F1 testkørsler og sideløbende F3 deltagelse. Når de så er klar, så hopper de ind i den racer som de så længe har drømt om. Eventuelt kan de forinden lånes ud til et mindre F1 team, for at samle erfaring.
BURTIS HELD TAKKET VÆRE EDDIES UHELD
Burti kørte i 2000 mange lange kilometer i den kropumulige Jaguar R1 racer, og kørte ved flere lejligheder hurtigere end den regerende viceverdensmester Eddie Irvine. Samme Irvine skulle blive årsag til Lucianos Formel 1 debut. Ireren fik under træningen op til Østrigs Grand Prix et voldsomt maveonde, som tvang ham til at flyve hjem til England, for at blive nøjere undersøgt.
Tilbage stod teamets unge reservekører, med et enormt ansvar som han kort forinden kun havde drømt om. Selvom teammaten Johnny Herbert gjorde alt hvad han kunne for at støtte den unge Burti. Han skulle overtage den grønne F1 racer, og indfri alle de forhåbninger som Jackie Stewart havde haft til ham. Han kørte et meget modent løb, og satte næsten ikke en fod forkert. Desværre lykkedes det ham at køre ud af pitten under rødt lys netop som warmup var afsluttet. Under sin udkørsel kørte han også for hurtigt, så Jaguar fik en bon på i alt $ 7500 dollars.
Han kvalificerede godt nok sin bil med nummer 7 på snuden på næstsidste plads, med kun Gaston Mazzacane bag sig i en Minardi, og sluttede løbet på en 11. plads. Men med den lodrette indlæringskurve som den urutinerede kører måtte gennemgå, så var det fuldt godkendt. Også jaguar var fuldt tilfredse med det, som deres unge testkører havde præsteret.
"Mit største mål var at fuldføre løbet, mine problemer på gridden taget i betragtning. Jeg måtte starte i Johnnys reservebil. Setuppen var naturligvis ikke så godt som mit eget, og ikke mindst fordi han er meget mindre end jeg er, så var pedalerne ret tæt på mig hvilket var meget smertefuldt for mine ben."
Godt nok fik Burti god hjælp af den nyslåede Ferrarikører, landsmand og meget nære ven, Rubens Barrichello, som kørte en tur med Burti på A1-Ring på en scooter, før den første træning. Den tidligere Stewart Ford kører havde ikke glemt, hvordan det var at være ny i Formel 1. Så Luciano havde en hyggelig time med Rubens, mens han fik vist linier og bremsepunkter.
"Det er stadig et godt minde for mig, selvom min debut var noget forhastet. Det var så uventet at ikke engang min hjelm var klar! A1 Ringen er en hurtig, low grip bane, hvor det er vanskeligt at finde grænsen, specielt under kvalifikationen. Trods dette, så er det ikke nok for mig at køre der en gang, for at lære banen at kende. Men jeg nød det ikke desto mindre"
STJERNEKARRIEREN HOS JAGUAR
Den meget positive attitude hvad Burti angik beholdt Jaguar teamet, også efter at Eddie var kommet sig over sit ildebefindende, og havde overtaget den Jaguar F1, som et kort øjeblik havde været Lucianos. Da veteranen Johnny Herbert havde valgt at hænge F1 hjelmen på hylden ved udgangen af 2000 sæsonen, så var det store øjeblik kommet; skulle han endelig få chancen.
Jaguar havde set rigeligt, og de signede en fuld kørerkontrakt for den kommende 2001 sæson med den håbefulde brasilianer, der knapt kunne læse sine egne kragetæer på kontrakten, så spændt var han. Traditionen tro fik han æren af at bryde seglet på endnu en Jaguar F1 racer på Silverstone - denne gang den noget mere problemfyldte Jaguar R2. Men denne gang var det hans egen racer som han kørte for første gang.
Han blev teammate med Eddie Irvine, der skulle fungere som lærermester for Luciano. Men samtidig er der også en anden sandhed om teammates, som er noget mere ubarmhjertig, nemlig at han altid vil være ens værste konkurrent. Hvis han kører hurtigere end en selv, så vil det før eller siden betyde problemer for en selv, man har jo det samme materiel til rådighed. Men det bekymrede ikke Burti, for han havde jo så tit kørt lige op med Eddie.
Men det skulle snart vise sig, at den vildkat som Burti havde fået overdraget snarere var en adfærdsvanskelig tamkat, som ikke var til at have med at gøre. Et spin ind i muren under fredagens træning i Australien havde da også vækket ham fra de værste dagdrømme. Ved sæsondebuten i Melbourne kvalificerede han sig på en næstsidste plads, kun Tarso Marques´ Minardi reddede ham fra nummer sjok.
Men det påvirkede ikke den unge brasilianer, og han sluttede da også på en flot 8. plads, tre placeringer bedre end Irvines 11. plads. Eksamen var bestået med ug, kryds og stjerne, for teamet vidste godt at bilen var vanskelig.
BOBBY RAHALS BRUDTE LØFTER
Efter en opklarende test med teamet, blev det tid til det altid skoldhede og til tider regnfulde GP i Malaysia. Her kvalificerede Burti sig mærkbart bedre, og var nu kun tre pladser efter Irvine. Han var relativt tilfreds med sin 15. plads på gridden. Igen var han hurtigere end Irvine, som dog måtte slutte løbet tidligt med en vandlæk. Men igen holdt Luciano sig lige i top ti med sin 10. plads.
"Jeg mistede nogle pladser i starten, fordi Eddie blev påkørt lige foran næsen på mig, og derfor havde jeg ikke noget andet valg end at prøve at undgå at køre ind i ham. Det kostede mig en del pladser. Jeg vandt derefter nogle pladser tilbage, men så begyndte det at regne voldsomt."
Jeg kørte í pit efter regnvejrsdæk, men fordi banen begyndte at tørre op i Safety Car perioden, så begyndte regnvejrsdækkene at miste grebet. Til slut tørrede banen så meget op, at jeg kunne gå tilbage til tørvejrsdæk. Bilen føltes ret skarp hele eftermiddagen, og vi må derfor lære at få mere ud af fredagens og lørdagens frie træning. Vi tester i Barcelona i næste uge, og vi vil arbejde meget hårdt på at løse de problemer som vi oplever i øjeblikket."
Desværre blev brasilianeren plaget af rygter fra starten af 2001 sæsonen om, at Pedro de la Rosa skulle erstatte den unge Burti i 2002, men Jaguar gjorde alt for at bilægge enhver tvivl hos Luciano. Men trods dette var den spanske tidligere Prost testkører en hyppig gæst hos teamchef Bobby Rahal i Jaguar lejren. Burti fik gang på gang at vide af Lauda, at hans Jaguar sæde var sikret i resten af 2001 sæsonen.
Men så oprandt den dag som brasilianeren havde frygtet - den 19. april 2001. Her blev han præsenteret for den Jaguar svingdør som altid lurer i det kronisk kriseramte team. Burti skulle forlade Jaguar til fordel for det endnu mere skrantende Prost team. Til gengæld skulle Pedro de la Rosa overtage den grønne Jaguar racer, efter at han selv blev offer for Enrique Bernoldis mange Red Bull millioner hos Arrows. Burti var dybt chokeret, og tvivlede på at han nogensinde kom til at stole på nogen igen.
Væk var det Jaguar team, som havde støttet ham fra første dag. Han havde efterhånden fået krammet på Eddie Irvine, og kørte ofte hurtigere end den tidligere Ferrari kører. Men Rahal var presset af Ford, som savnede resultater. Så endnu engang droppede det tidligere Stewart Ford team den yngste kører, syndebuk strategien var klar.
FRA JAGUAR TIL ALAIN PROST
Burti nåede at køre 4 løb for Jaguar, og nu skulle han op til Spaniens Grand Prix skifte sin Jaguar R2 fabriksbil ud med en yderst tvivlsom Prost AP04 racer, som kun havde vist en ting; at Alain Prosts team var på vej ned i en dyb krise. Ikke noget sted som en ung uerfaren kører kan have gavn af at være. Kun Ferrari/Acer motoren lød spændende. Men sporten i Formel 1 overskygges som oftest af det politiske magtspil, og det sidste man tager hensyn til i den sammenhæng er en kommende stjernekørers mentale ve og vel. Men Burti holdt masken, overfor den altid blodtørstige presse.
"Et hurtigt førstehånds indtryk siger mig, at AP04 raceren er meget anderledes end de F1 biler som jeg har kørt indtil videre, derfor vil Spaniens Grand Prix være at sammenligne med min første testsession. Visse detaljer, som kørerpositionen er endnu ikke perfekte, og jeg skal således vænne mig til dette. Men herefter er jeg sikker på, at jeg vil kunne præstere gode resultater. Det er en ære at blive udvalgt af Alain Prost. Derfor ser jeg frem til at kunne forvandle hans tiltro til mig om til gode resultater i de kommende løb."
Hos Prost erstattede Luciano den knapt så talentfulde Gaston Mazzacane. Så for Prost var byttehandlen en klar succes, men for Luciano kunne det komme til at betyde enden på en lovende karriere som knapt var kommet i gang. Burti kom dog ikke til at vente længe, før han igen kom i karambolage med en Jaguar med en presset Eddie Irvine bag roret.
Prost teamet var henrykte over hans fyldige og præcise tekniske input. Noget de bestemt ikke var forvænte med fra hans forgænger, den mindre end talentfulde Gaton Mazzacane. Burti nåede at placere den blå Prost racer i top ti ved to lejligheder, nemlig i Canada og Frankrig. Ellers befandt han sig lige udenfor den gyldne cirkel, og dette alene beviser at Jaguar måske skulle have beholdt den hurtige brasilianer.
Niki Lauda prøvede ved flere lejligheder at gyde olie på vandene, ved at rose Burti til skyerne. Men det var kun få fans, der ikke kunne se igennem den tynde maskerade, der måske i virkeligheden i højere grad var udtryk for dårlig samvittighed fra Laudas side. Burti faldt ikke for det, og koncentrerede sig om sin tilværelse i det nye franske team. Men roen skulle ikke vare ved, Luciano skulle snart bevise at han trods sin modgang er født under en heldig stjerne.
DØDEN NÆR - IGEN!
Under Tysklands Grand Prix 29. juli 2001 skulle han starte fra en 16. plads. Men verdensmesteren Michael Schumachers Ferrari ville ikke som tyskeren. Han kunne ikke skifte gear, hvorfor han stod stille på gridden, mens resten af feltet kæmpede for at undgå at ramme ham bagfra. Men stakkels Burti så ikke den røde Ferrari, og derfor fløj Burtis Prost henover tyskeren og rullede adskillige gange hen over asfalten i meget høj fart.
Det hele skete så hurtigt. Et par sekunder efter starten havde Michael et problem, men jeg kunne ikke se ham. Han holdt stille midt på banen imellem de andre biler foran mig. Da jeg så ham var det for sent at undgå at påkøre ham. Jeg tror at ulykken så værre ud på TV end hvordan jeg oplevede den i min bil, og heldigvis er jeg ikke kommet til skade."
"Jeg husker at jeg lå rigtigt godt bag Zonta, og prøvede at overhale ham til højre, da jeg så Schumachers Ferrari. Jeg kunne ikke gøre andet i det øjeblik, da der ikke var plads til at undgå ham. Det eneste jeg kunne gøre at prøve at bremse lidt for at lette sammenstødet en smule. Efter det så virkede det som om alt var i slow motion. Bilen var på vej mod himlen, og det næste jeg ved var at jeg ramte dækbarrieren. Jeg var meget heldig i det uheld."
Burti tog sin anden start i Alesis reservebil, som til hans overraskelse var bedre sat op. Men han måtte snart udgå da smerter i hans arm ikke tillod ham at holde fast i rattet. Så han tabte bilen i et sving, da smerterne ikke tillod ham at dreje rattet tilstrækkeligt. Men sjældent har en racerkører udvist så meget mod og stædighed, efter at have været døden nær. De fleste andre havde nok betakket sig. Men efter at Schumacher havde været henne og sikre sig, at Burti var OK, så var brasilianeren ikke til at stoppe.
SKÆBNENS ØJEBLIK PÅ SPA
Burti udgik af løbet i Ungarn, så han var virkelig tændt på at gøre en god figur på den legendariske Spa-Francorchamps bane i Belgien. Men denne weekend skulle vise sig at blive hans skæbneweekend. Han spandt sin racer om fredagen. Men tæt tåge om lørdagen betød at den obligatoriske redningshelikopter ikke kunne lette, så der var kun en fri træningssession. Så en 18. plads var ikke ringe, efter så lidt tid i den problematiske AP04 racer på den svære bane som debutant.
Men trods presset fra teammate Heinz-Harald Frentzen som havde kvalificeret sig på en fænomenal 4. plads, så måtte Burti starte fra bunden af gridden. Starten gik, og alle kom godt af sted fra gridden undtagen Frentzen som stallede. Men på femte omgang prøvede Burti at overhale Jaguars Eddie irvine. Men hvad der lignede en simpel overhaling, bliver hurtigt til en af de mest uhyggelige ulykker i moderne F1, igen med Luciano Burti hovedrollen, mindre end en måned efter sin sidste alvorlige ulykke. Eddie Irvine husker ulykken således.
”Jeg tog min linie ud af Stavelot og på vej ind i Blanchimont. Der var ikke noget usædvanligt ved min indgang i det hurtige højresving, men halvvejs inde i svinget mærkede jeg et bump bag i bilen, og derefter var jeg bare en passager. Jeg vidste at Luciano Burti var der, men jeg forventede simpelthen ikke at han ville gøre et forsøg på indersiden i det sving.”
”Han ramte dækmuren virkelig hårdt, og jeg er glad for at han er OK. Head and Neck Restraint systemet var en af hovedårsagerne til at Luciano slap uden alvorlige skader i dag. Jeg var den første på stedet, og hans hoved var bogstaveligt talt skubbet til den ene side grundet vægten af alle dækkene. Head and Neck Restraint systemet havde helt klart absorberet sammenstødet med dækkene.”
Som nævnt var Irvine den første til at forlade sin smadrede Jaguar, og i stedet hjælpe Burti med at fjerne de mange dæk, indtil officials og professor Sid Watkins nåede frem med lægebilen. Burtis hjelm var revnet flere steder, han havde fået en voldsom hjernerystelse og hudafskrabninger på hænder og ansigt. Men han var ved bevidsthed, og han kunne tale. Skumvulsten omkring cockpittet, det såkaldte Head and Neck Restraint system, havde virket.
Vennen Rubens Barrichello husker den frygtelige dag således: ”Før den anden løbsstart fik jeg at vide, at Luciano var rasende da de endelig fik ham ud af bilen. Han var bevidstløs et øjeblik, men da han først var tilbage igen, så sagde han at han ville tilbage i løbet igen. Han anede ikke hvad der var sket ham. Luciano sagde at han kun husker øjeblikkene før ulykken, og på det tidspunkt var han rasende over at han nu havde endnu et kæmpe crash som på Hockenheim.”
Der lagde sig en meget uhyggelig stemning over hele banen, og der var meget stille meget længe. Burti blev fløjet til et hospital i Liege, hvor han skulle tilbringe det næste stykke tid. En Prost ingeniør sammenlignede uheldet med at køre en Morris Mascot lige ind i en betonmur med 200 km/t. Men Burti kom snart til sig selv igen. Selve ulykken blev set af FIA som en `racing incident´, hvorfor man valgte at henlægge sagen. Dette passede både Burti og Irvine fint. Men han kom aldrig ud at køre GP løb igen.
MELLEM FORMEL 1 OG INGENTING
Luciano lå på Saint Tilman University Hospital i Liege i 8 dage, og den unge brasilianer kom sig forbløffende hurtigt. Modsat hvad rygterne gik på i pressen, så holdt Burti ikke Eddie ansvarlig for det voldsomme 300 km/t uheld. Det var ifølge Burti ikke tilfældet. Han valgte i stedet at se fremad, og var allerede i gang med at overveje mulighederne for at vende tilbage til den racing han elskede så højt. Den blå Prost racer var i mellemtiden blevet overtaget af tjekken Tomas Enge.
"En af de første ting jeg gjorde efter jeg forlod hospitalet, var at tale med min familie og venner, og fortælle dem at jeg ikke var klar til at køre race endnu. Men jeg vil være den eneste som ved hvornår jeg vil være tilbage i en F1 bil. Det forstod de ganske udmærket, og de respekterede min beslutning. I min karriere har jeg ikke været involveret i en ulykke, og i år har jeg været med i fire ulykker!! Først i Australien, og siden i Monaco, Tyskland og Belgien."
Lucianos hjerte lå også dengang i motorsportsverdenen, og han kom snart til at fungere som kommentator på enhver lille ting som skete i sporten. Han var at se ved CART løbet i Rockingham, og også ved DTM så man den ivrige brasilianers vilje til at køre stærkt igen. Men lige meget hjalp det, en kontrakt var ikke i udsigt. Men i baggrunden blev der arbejdet på højtryk for at få ham tilbage, landsmanden Rubens Barrichello vidste at Ferrari manglede en ekstra Formel 1 testkører.
FRA SYGESENGEN TIL SCUDERIA FERRARI
Brasilianeren fik snart mulighed for at køre en racerbil igen, nemlig den Formel 3 racer som vandt det sydamerikanske Formel 3 mesterskab. Amir Nasr Racing stillede gladelig en bil til rådighed på Autodromo Internacional de Brasilia. Omgangstiderne fik hurtigt bilens normale ejermand til at fortryde udlånet, for Luciano kørte faktisk hurtigere end den regerende F3 mester. Meget godt af en mand, der lige er stået ud af en sygeseng.
Ferraris officielle testkører, Luca Badoer, testede fra morgen til aften for den Stejlende Hingst. Men selv han var ved at drukne i arbejde, eftersom testpausen en uge efter Japans Grand Prix og til årsskiftet betød at testbyrden ville blive endnu mere overvældende. Rubens lagde et godt ord ind for Burti, og hans rygte som værende en eminent testkører gjorde resten.
"Jeg tror at Luciano vil hjælpe os meget," sagde Barrichello ved Ferrari pressemødet den 16. november 2001. "Plus han vil få mig til at se meget, meget godt ud på Madonna di Campiglio, under Ferraris skiweekend, fordi jeg er ikke nogen stor skiløber. Men han er om muligt endnu værre end mig. Jeg finder skiløb meget vanskeligt. Det er virkelig ikke nogen brasiliansk sport."
Takket være testpausen måtte Burti meget utålmodigt vente indtil den 9. januar, før han efter 4 måneders pause igen kom bag rattet af en Formel 1 bil - den legendariske Ferrari F2001. Testen fandt sted på Circuit de Catalunya i Barcelona. Han nåede 9. bedste tid med 1min 29.624 efter 62 omgange, med Luca Badoer lige foran med 1:29.131. Ferrari vidste at de havde valgt rigtigt.
FIORANO ELLER POKALER?
Luciano Burti har til opgave at teste dæk for Ferrari, i samarbejde med Bridgestone. Han har nemlig den fordel, at han har kørt på både Michelin i race for Jaguar og Prost, men også Bridgestone for Stewart Ford under test i 2000. Sammen med hans store tekniske indsigt og feedback giver det mulighed for at vælge den rette compound til det kommende løb.
Men det har så den ulempe at han sjældent får mulighed for at prøve det sidste nye materiel. Ofte har måttet nøjes med at dreje runde efter med den velkendte Ferrari F2001B, mens Rubens og Luca prøver kræfter med den nye F2002. Han fik først mulighed for at prøve den mesterskabsvindende F2002 ved en shakedown test på Fiorano den 29. juni forud for Englands Grand Prix, men til gengæld havde han og Badoer ikke mindre end 4 F2002 racere til deres rådighed.
Dybest nede er han med sine 15 GP løb racerkører, men han er også realist. Han ved udmærket godt, at tjansen som Formel 1 testkører for Scuderia Ferrari nok er det absolut højeste han opnår i sin racerkarriere. Skulle han vælge at vende tilbage til aktiv racing, så vil de teams som han vil have tilgang til under alle omstændigheder være et stort skridt tilbage. Disse tanker går han med, mens han går rundt i sin røde køredragt med den stejlende hingst på.
I ny og næ kører han demonstrationsture på Fiorano for Ferraris sportsvognskunder, for at vise hvilken fuldblodsbil de netop har købt. Her mærker han for alvor, hvilken stor arv han bærer på som F1 kører for de italienske adelsmærke. Det gør ham stolt, men vi har trods dette ikke set det sidste til Luciano i en F1 racer.
"Jeg indså hvor vigtigt det var at træffe personlige beslutninger, og siden dele dem med de mennesker jeg holder af. Hvis jeg er lykkelig, så vil jeg vende tilbage til racing. Hvis jeg så får en konkurrencedygtig bil, så vil jeg vise verdenen hvad Luciano Burti er lavet af."
Få Formel 1 kørere har haft en så karruselagtig karriere som brasilianeren Luciano Burti. Fra at Jaguars kommende F1 stjerne til at være intensivpatient på et hospital i Belgien efter et uhyggeligt uheld hos Prost, for til sidst at ende som stjernetestkører hos de regerende verdensmestre Scuderia Ferrari. Der er ikke noget at sige til, at Luciano har svært ved at sammenfatte sin F1 karriere i få ord.
Men hvilke fremtidsmuligheder har Luciano hos Ferrari, er han tilfreds med at starte dagen i en blodrød Ferrari på en forblæst testbane, eller vil han hellere tilbage til den racerbane som har betydet livet men også var meget tæt på at betyde døden for ham. Han er anerkendt i F1 feltet som en af de absolut bedste testkørere, med en stor teknisk indsigt.
Sammen med Ferrari kollegaen Luca Badoer har han været med til at sikre, at Michael Schumacher nu har vundet sin femte VM titel. Men ikke desto mindre vil han altid være at betragte som manden i skyggen, der knokler fra morgen til aften, for at andre kan løbe med pokalerne og laurbærrene. Selv har Schumacher og Barrichello meget stor respekt for perfektionisten Burti, og lytter altid når han har noget at berette om den røde gudinde.
Luciano vil uden tvivl have øjeblikke, hvor han efter en lang dags testkørsler på Ferraris testbane Fiorano sætter sig ned, kigger ud over det italienske landskab, og undrer sig over sin skæbne som racerkører. Få kørere har været på en så alvorlig karruseltur som Burti. Hvad kunne det ikke være blevet til for den talentfulde brasilianer, hvis det ikke havde været for den skæbnesvangre søndag på Spa, hvor Eddie Irvine desværre satte en ung lovende kørers karriere på stand-by.
ET VARSEL OM FREMTIDEN
Luciano har som alle andre unge brasilianske Formel 1 kørere måttet trækkes med titlen som "Den nye Senna". Hvilket egentligt er dybt uretfærdigt, eftersom han lige så godt kunne være den første Burti. Alt dette var lille nyfødte Luciano uvidende om, da han kom til verdenen den 5. marts 1975. Men allerede fra barnsben udviste han en veludviklet evne til at deltage i alt, som indebar fart og spænding.
Presset har været på hans unge skuldre, lige fra hans første dage i formel klasserne. Han startede med at blive sydamerikansk mester i karting i 1994 i sin hjemby Sao Paolo. Men han vidste at skulle han bryde igennem på den internationale racerscene, så må han vinke farvel til familie og venner i Brasilien, og rette al sin opmærksomhed mod Europa.
Takket være den tidligere irske Lotus Lamborghini Formel 1 kører, Martin Donnelly, fik han i 1996 chancen for at deltage i den engelske Formel Vauxhall Junior serien med Martin Donnelly Racing, for hvem han suverænt vandt vintermesterskabet. Sommeren efter blev han smedet sammen med Paul Stewart Racing, og sammen med dem deltog han i det engelske Formel Vauxhall mesterskab. Han kvitterede med fire sejre, og en samlet tredjeplads.
Desværre skulle Burtis skæbne komme til at minde meget om sin teamchefs; Donnelly havde et uhyggeligt højfartscrash under træningen til Spaniens Grand prix på Jerez i 1990. Han slap med nød og næppe med livet i behold, men efter 15 GP løb var det slut med karrieren som racerkører. At dette også skulle overgå den unge og frembrusende brasilianer, var et varsel om fremtiden.
STARTEN HOS PAUL STEWART RACING
Siden forlængede han med Paul Stewart Racing, hvor han endelig i 1997 vandt Formel Vauxhall mesterskabet. Med kontakten til Stewart familien var også kontakten til Formel 1 verdenen etableret, og Luciano fik endelig i 1998 chancen for en Formel 1 test med Stewart Grand Prix. Dette gik så godt, at den unge brasilianer i 1998 blev officiel testkører for teamet. Samme team kørte han også for i det hårde engelske F3 mesterskab, hvor han opnåede en flot tredjeplads.
Luciano fortsatte med at teste for Stewart Ford i 1999, samtidig med at han satte alt ind på at vinde den prestigefyldte engelske Formel 3 titel. Men igen skulle den flygtige sølvpokal glide ham af hænde, eftersom han måtte nøjes med den bitre andenplads bag Marc Hynes. Stewart Ford blev ved årsskiftet til Jaguar Racing, og teamet havde store planer med den hurtige brasilianer. Han skulle modnes i de mindre formelserier, samtidig med at han lærte F1 faget med talrige F1 testkørsler.
Som et tegn på teamets store respekt for ham, så fik han lov til at køre de allerførste meter i den spritnye British Racing grønne Jaguar R1 racer ved launchen på Silverstone januar 2000, hvilket var et stort øjeblik for ham som den første F1 pilot nogensinde at køre en Jaguar Formel 1 racer. Navnet Burti blev skrevet i stjernerne som en kommende F1 stjerne, og selv nytilkomne Eddie Irvine var imponeret over den unge brasilianers fart.
Eftersom Luciano var blevet udset til at blive den kommende stjerne, så droppede han sin F3 karriere og fulgte den nye brolagte vej til Formel 1. Tidligere var det et must at det unge stjernefrø skulle gennem den slagne vej med Formel 3, F3000 og måske et smut til Japan eller USA for at lære de kraftigste formelracere at kende.
Men både Jaguar og andre store teams vælger i stigende grad at dyrke deres unge talenter, gennem mange F1 testkørsler og sideløbende F3 deltagelse. Når de så er klar, så hopper de ind i den racer som de så længe har drømt om. Eventuelt kan de forinden lånes ud til et mindre F1 team, for at samle erfaring.
BURTIS HELD TAKKET VÆRE EDDIES UHELD
Burti kørte i 2000 mange lange kilometer i den kropumulige Jaguar R1 racer, og kørte ved flere lejligheder hurtigere end den regerende viceverdensmester Eddie Irvine. Samme Irvine skulle blive årsag til Lucianos Formel 1 debut. Ireren fik under træningen op til Østrigs Grand Prix et voldsomt maveonde, som tvang ham til at flyve hjem til England, for at blive nøjere undersøgt.
Tilbage stod teamets unge reservekører, med et enormt ansvar som han kort forinden kun havde drømt om. Selvom teammaten Johnny Herbert gjorde alt hvad han kunne for at støtte den unge Burti. Han skulle overtage den grønne F1 racer, og indfri alle de forhåbninger som Jackie Stewart havde haft til ham. Han kørte et meget modent løb, og satte næsten ikke en fod forkert. Desværre lykkedes det ham at køre ud af pitten under rødt lys netop som warmup var afsluttet. Under sin udkørsel kørte han også for hurtigt, så Jaguar fik en bon på i alt $ 7500 dollars.
Han kvalificerede godt nok sin bil med nummer 7 på snuden på næstsidste plads, med kun Gaston Mazzacane bag sig i en Minardi, og sluttede løbet på en 11. plads. Men med den lodrette indlæringskurve som den urutinerede kører måtte gennemgå, så var det fuldt godkendt. Også jaguar var fuldt tilfredse med det, som deres unge testkører havde præsteret.
"Mit største mål var at fuldføre løbet, mine problemer på gridden taget i betragtning. Jeg måtte starte i Johnnys reservebil. Setuppen var naturligvis ikke så godt som mit eget, og ikke mindst fordi han er meget mindre end jeg er, så var pedalerne ret tæt på mig hvilket var meget smertefuldt for mine ben."
Godt nok fik Burti god hjælp af den nyslåede Ferrarikører, landsmand og meget nære ven, Rubens Barrichello, som kørte en tur med Burti på A1-Ring på en scooter, før den første træning. Den tidligere Stewart Ford kører havde ikke glemt, hvordan det var at være ny i Formel 1. Så Luciano havde en hyggelig time med Rubens, mens han fik vist linier og bremsepunkter.
"Det er stadig et godt minde for mig, selvom min debut var noget forhastet. Det var så uventet at ikke engang min hjelm var klar! A1 Ringen er en hurtig, low grip bane, hvor det er vanskeligt at finde grænsen, specielt under kvalifikationen. Trods dette, så er det ikke nok for mig at køre der en gang, for at lære banen at kende. Men jeg nød det ikke desto mindre"
STJERNEKARRIEREN HOS JAGUAR
Den meget positive attitude hvad Burti angik beholdt Jaguar teamet, også efter at Eddie var kommet sig over sit ildebefindende, og havde overtaget den Jaguar F1, som et kort øjeblik havde været Lucianos. Da veteranen Johnny Herbert havde valgt at hænge F1 hjelmen på hylden ved udgangen af 2000 sæsonen, så var det store øjeblik kommet; skulle han endelig få chancen.
Jaguar havde set rigeligt, og de signede en fuld kørerkontrakt for den kommende 2001 sæson med den håbefulde brasilianer, der knapt kunne læse sine egne kragetæer på kontrakten, så spændt var han. Traditionen tro fik han æren af at bryde seglet på endnu en Jaguar F1 racer på Silverstone - denne gang den noget mere problemfyldte Jaguar R2. Men denne gang var det hans egen racer som han kørte for første gang.
Han blev teammate med Eddie Irvine, der skulle fungere som lærermester for Luciano. Men samtidig er der også en anden sandhed om teammates, som er noget mere ubarmhjertig, nemlig at han altid vil være ens værste konkurrent. Hvis han kører hurtigere end en selv, så vil det før eller siden betyde problemer for en selv, man har jo det samme materiel til rådighed. Men det bekymrede ikke Burti, for han havde jo så tit kørt lige op med Eddie.
Men det skulle snart vise sig, at den vildkat som Burti havde fået overdraget snarere var en adfærdsvanskelig tamkat, som ikke var til at have med at gøre. Et spin ind i muren under fredagens træning i Australien havde da også vækket ham fra de værste dagdrømme. Ved sæsondebuten i Melbourne kvalificerede han sig på en næstsidste plads, kun Tarso Marques´ Minardi reddede ham fra nummer sjok.
Men det påvirkede ikke den unge brasilianer, og han sluttede da også på en flot 8. plads, tre placeringer bedre end Irvines 11. plads. Eksamen var bestået med ug, kryds og stjerne, for teamet vidste godt at bilen var vanskelig.
BOBBY RAHALS BRUDTE LØFTER
Efter en opklarende test med teamet, blev det tid til det altid skoldhede og til tider regnfulde GP i Malaysia. Her kvalificerede Burti sig mærkbart bedre, og var nu kun tre pladser efter Irvine. Han var relativt tilfreds med sin 15. plads på gridden. Igen var han hurtigere end Irvine, som dog måtte slutte løbet tidligt med en vandlæk. Men igen holdt Luciano sig lige i top ti med sin 10. plads.
"Jeg mistede nogle pladser i starten, fordi Eddie blev påkørt lige foran næsen på mig, og derfor havde jeg ikke noget andet valg end at prøve at undgå at køre ind i ham. Det kostede mig en del pladser. Jeg vandt derefter nogle pladser tilbage, men så begyndte det at regne voldsomt."
Jeg kørte í pit efter regnvejrsdæk, men fordi banen begyndte at tørre op i Safety Car perioden, så begyndte regnvejrsdækkene at miste grebet. Til slut tørrede banen så meget op, at jeg kunne gå tilbage til tørvejrsdæk. Bilen føltes ret skarp hele eftermiddagen, og vi må derfor lære at få mere ud af fredagens og lørdagens frie træning. Vi tester i Barcelona i næste uge, og vi vil arbejde meget hårdt på at løse de problemer som vi oplever i øjeblikket."
Desværre blev brasilianeren plaget af rygter fra starten af 2001 sæsonen om, at Pedro de la Rosa skulle erstatte den unge Burti i 2002, men Jaguar gjorde alt for at bilægge enhver tvivl hos Luciano. Men trods dette var den spanske tidligere Prost testkører en hyppig gæst hos teamchef Bobby Rahal i Jaguar lejren. Burti fik gang på gang at vide af Lauda, at hans Jaguar sæde var sikret i resten af 2001 sæsonen.
Men så oprandt den dag som brasilianeren havde frygtet - den 19. april 2001. Her blev han præsenteret for den Jaguar svingdør som altid lurer i det kronisk kriseramte team. Burti skulle forlade Jaguar til fordel for det endnu mere skrantende Prost team. Til gengæld skulle Pedro de la Rosa overtage den grønne Jaguar racer, efter at han selv blev offer for Enrique Bernoldis mange Red Bull millioner hos Arrows. Burti var dybt chokeret, og tvivlede på at han nogensinde kom til at stole på nogen igen.
Væk var det Jaguar team, som havde støttet ham fra første dag. Han havde efterhånden fået krammet på Eddie Irvine, og kørte ofte hurtigere end den tidligere Ferrari kører. Men Rahal var presset af Ford, som savnede resultater. Så endnu engang droppede det tidligere Stewart Ford team den yngste kører, syndebuk strategien var klar.
FRA JAGUAR TIL ALAIN PROST
Burti nåede at køre 4 løb for Jaguar, og nu skulle han op til Spaniens Grand Prix skifte sin Jaguar R2 fabriksbil ud med en yderst tvivlsom Prost AP04 racer, som kun havde vist en ting; at Alain Prosts team var på vej ned i en dyb krise. Ikke noget sted som en ung uerfaren kører kan have gavn af at være. Kun Ferrari/Acer motoren lød spændende. Men sporten i Formel 1 overskygges som oftest af det politiske magtspil, og det sidste man tager hensyn til i den sammenhæng er en kommende stjernekørers mentale ve og vel. Men Burti holdt masken, overfor den altid blodtørstige presse.
"Et hurtigt førstehånds indtryk siger mig, at AP04 raceren er meget anderledes end de F1 biler som jeg har kørt indtil videre, derfor vil Spaniens Grand Prix være at sammenligne med min første testsession. Visse detaljer, som kørerpositionen er endnu ikke perfekte, og jeg skal således vænne mig til dette. Men herefter er jeg sikker på, at jeg vil kunne præstere gode resultater. Det er en ære at blive udvalgt af Alain Prost. Derfor ser jeg frem til at kunne forvandle hans tiltro til mig om til gode resultater i de kommende løb."
Hos Prost erstattede Luciano den knapt så talentfulde Gaston Mazzacane. Så for Prost var byttehandlen en klar succes, men for Luciano kunne det komme til at betyde enden på en lovende karriere som knapt var kommet i gang. Burti kom dog ikke til at vente længe, før han igen kom i karambolage med en Jaguar med en presset Eddie Irvine bag roret.
Prost teamet var henrykte over hans fyldige og præcise tekniske input. Noget de bestemt ikke var forvænte med fra hans forgænger, den mindre end talentfulde Gaton Mazzacane. Burti nåede at placere den blå Prost racer i top ti ved to lejligheder, nemlig i Canada og Frankrig. Ellers befandt han sig lige udenfor den gyldne cirkel, og dette alene beviser at Jaguar måske skulle have beholdt den hurtige brasilianer.
Niki Lauda prøvede ved flere lejligheder at gyde olie på vandene, ved at rose Burti til skyerne. Men det var kun få fans, der ikke kunne se igennem den tynde maskerade, der måske i virkeligheden i højere grad var udtryk for dårlig samvittighed fra Laudas side. Burti faldt ikke for det, og koncentrerede sig om sin tilværelse i det nye franske team. Men roen skulle ikke vare ved, Luciano skulle snart bevise at han trods sin modgang er født under en heldig stjerne.
DØDEN NÆR - IGEN!
Under Tysklands Grand Prix 29. juli 2001 skulle han starte fra en 16. plads. Men verdensmesteren Michael Schumachers Ferrari ville ikke som tyskeren. Han kunne ikke skifte gear, hvorfor han stod stille på gridden, mens resten af feltet kæmpede for at undgå at ramme ham bagfra. Men stakkels Burti så ikke den røde Ferrari, og derfor fløj Burtis Prost henover tyskeren og rullede adskillige gange hen over asfalten i meget høj fart.
Det hele skete så hurtigt. Et par sekunder efter starten havde Michael et problem, men jeg kunne ikke se ham. Han holdt stille midt på banen imellem de andre biler foran mig. Da jeg så ham var det for sent at undgå at påkøre ham. Jeg tror at ulykken så værre ud på TV end hvordan jeg oplevede den i min bil, og heldigvis er jeg ikke kommet til skade."
"Jeg husker at jeg lå rigtigt godt bag Zonta, og prøvede at overhale ham til højre, da jeg så Schumachers Ferrari. Jeg kunne ikke gøre andet i det øjeblik, da der ikke var plads til at undgå ham. Det eneste jeg kunne gøre at prøve at bremse lidt for at lette sammenstødet en smule. Efter det så virkede det som om alt var i slow motion. Bilen var på vej mod himlen, og det næste jeg ved var at jeg ramte dækbarrieren. Jeg var meget heldig i det uheld."
Burti tog sin anden start i Alesis reservebil, som til hans overraskelse var bedre sat op. Men han måtte snart udgå da smerter i hans arm ikke tillod ham at holde fast i rattet. Så han tabte bilen i et sving, da smerterne ikke tillod ham at dreje rattet tilstrækkeligt. Men sjældent har en racerkører udvist så meget mod og stædighed, efter at have været døden nær. De fleste andre havde nok betakket sig. Men efter at Schumacher havde været henne og sikre sig, at Burti var OK, så var brasilianeren ikke til at stoppe.
SKÆBNENS ØJEBLIK PÅ SPA
Burti udgik af løbet i Ungarn, så han var virkelig tændt på at gøre en god figur på den legendariske Spa-Francorchamps bane i Belgien. Men denne weekend skulle vise sig at blive hans skæbneweekend. Han spandt sin racer om fredagen. Men tæt tåge om lørdagen betød at den obligatoriske redningshelikopter ikke kunne lette, så der var kun en fri træningssession. Så en 18. plads var ikke ringe, efter så lidt tid i den problematiske AP04 racer på den svære bane som debutant.
Men trods presset fra teammate Heinz-Harald Frentzen som havde kvalificeret sig på en fænomenal 4. plads, så måtte Burti starte fra bunden af gridden. Starten gik, og alle kom godt af sted fra gridden undtagen Frentzen som stallede. Men på femte omgang prøvede Burti at overhale Jaguars Eddie irvine. Men hvad der lignede en simpel overhaling, bliver hurtigt til en af de mest uhyggelige ulykker i moderne F1, igen med Luciano Burti hovedrollen, mindre end en måned efter sin sidste alvorlige ulykke. Eddie Irvine husker ulykken således.
”Jeg tog min linie ud af Stavelot og på vej ind i Blanchimont. Der var ikke noget usædvanligt ved min indgang i det hurtige højresving, men halvvejs inde i svinget mærkede jeg et bump bag i bilen, og derefter var jeg bare en passager. Jeg vidste at Luciano Burti var der, men jeg forventede simpelthen ikke at han ville gøre et forsøg på indersiden i det sving.”
”Han ramte dækmuren virkelig hårdt, og jeg er glad for at han er OK. Head and Neck Restraint systemet var en af hovedårsagerne til at Luciano slap uden alvorlige skader i dag. Jeg var den første på stedet, og hans hoved var bogstaveligt talt skubbet til den ene side grundet vægten af alle dækkene. Head and Neck Restraint systemet havde helt klart absorberet sammenstødet med dækkene.”
Som nævnt var Irvine den første til at forlade sin smadrede Jaguar, og i stedet hjælpe Burti med at fjerne de mange dæk, indtil officials og professor Sid Watkins nåede frem med lægebilen. Burtis hjelm var revnet flere steder, han havde fået en voldsom hjernerystelse og hudafskrabninger på hænder og ansigt. Men han var ved bevidsthed, og han kunne tale. Skumvulsten omkring cockpittet, det såkaldte Head and Neck Restraint system, havde virket.
Vennen Rubens Barrichello husker den frygtelige dag således: ”Før den anden løbsstart fik jeg at vide, at Luciano var rasende da de endelig fik ham ud af bilen. Han var bevidstløs et øjeblik, men da han først var tilbage igen, så sagde han at han ville tilbage i løbet igen. Han anede ikke hvad der var sket ham. Luciano sagde at han kun husker øjeblikkene før ulykken, og på det tidspunkt var han rasende over at han nu havde endnu et kæmpe crash som på Hockenheim.”
Der lagde sig en meget uhyggelig stemning over hele banen, og der var meget stille meget længe. Burti blev fløjet til et hospital i Liege, hvor han skulle tilbringe det næste stykke tid. En Prost ingeniør sammenlignede uheldet med at køre en Morris Mascot lige ind i en betonmur med 200 km/t. Men Burti kom snart til sig selv igen. Selve ulykken blev set af FIA som en `racing incident´, hvorfor man valgte at henlægge sagen. Dette passede både Burti og Irvine fint. Men han kom aldrig ud at køre GP løb igen.
MELLEM FORMEL 1 OG INGENTING
Luciano lå på Saint Tilman University Hospital i Liege i 8 dage, og den unge brasilianer kom sig forbløffende hurtigt. Modsat hvad rygterne gik på i pressen, så holdt Burti ikke Eddie ansvarlig for det voldsomme 300 km/t uheld. Det var ifølge Burti ikke tilfældet. Han valgte i stedet at se fremad, og var allerede i gang med at overveje mulighederne for at vende tilbage til den racing han elskede så højt. Den blå Prost racer var i mellemtiden blevet overtaget af tjekken Tomas Enge.
"En af de første ting jeg gjorde efter jeg forlod hospitalet, var at tale med min familie og venner, og fortælle dem at jeg ikke var klar til at køre race endnu. Men jeg vil være den eneste som ved hvornår jeg vil være tilbage i en F1 bil. Det forstod de ganske udmærket, og de respekterede min beslutning. I min karriere har jeg ikke været involveret i en ulykke, og i år har jeg været med i fire ulykker!! Først i Australien, og siden i Monaco, Tyskland og Belgien."
Lucianos hjerte lå også dengang i motorsportsverdenen, og han kom snart til at fungere som kommentator på enhver lille ting som skete i sporten. Han var at se ved CART løbet i Rockingham, og også ved DTM så man den ivrige brasilianers vilje til at køre stærkt igen. Men lige meget hjalp det, en kontrakt var ikke i udsigt. Men i baggrunden blev der arbejdet på højtryk for at få ham tilbage, landsmanden Rubens Barrichello vidste at Ferrari manglede en ekstra Formel 1 testkører.
FRA SYGESENGEN TIL SCUDERIA FERRARI
Brasilianeren fik snart mulighed for at køre en racerbil igen, nemlig den Formel 3 racer som vandt det sydamerikanske Formel 3 mesterskab. Amir Nasr Racing stillede gladelig en bil til rådighed på Autodromo Internacional de Brasilia. Omgangstiderne fik hurtigt bilens normale ejermand til at fortryde udlånet, for Luciano kørte faktisk hurtigere end den regerende F3 mester. Meget godt af en mand, der lige er stået ud af en sygeseng.
Ferraris officielle testkører, Luca Badoer, testede fra morgen til aften for den Stejlende Hingst. Men selv han var ved at drukne i arbejde, eftersom testpausen en uge efter Japans Grand Prix og til årsskiftet betød at testbyrden ville blive endnu mere overvældende. Rubens lagde et godt ord ind for Burti, og hans rygte som værende en eminent testkører gjorde resten.
"Jeg tror at Luciano vil hjælpe os meget," sagde Barrichello ved Ferrari pressemødet den 16. november 2001. "Plus han vil få mig til at se meget, meget godt ud på Madonna di Campiglio, under Ferraris skiweekend, fordi jeg er ikke nogen stor skiløber. Men han er om muligt endnu værre end mig. Jeg finder skiløb meget vanskeligt. Det er virkelig ikke nogen brasiliansk sport."
Takket være testpausen måtte Burti meget utålmodigt vente indtil den 9. januar, før han efter 4 måneders pause igen kom bag rattet af en Formel 1 bil - den legendariske Ferrari F2001. Testen fandt sted på Circuit de Catalunya i Barcelona. Han nåede 9. bedste tid med 1min 29.624 efter 62 omgange, med Luca Badoer lige foran med 1:29.131. Ferrari vidste at de havde valgt rigtigt.
FIORANO ELLER POKALER?
Luciano Burti har til opgave at teste dæk for Ferrari, i samarbejde med Bridgestone. Han har nemlig den fordel, at han har kørt på både Michelin i race for Jaguar og Prost, men også Bridgestone for Stewart Ford under test i 2000. Sammen med hans store tekniske indsigt og feedback giver det mulighed for at vælge den rette compound til det kommende løb.
Men det har så den ulempe at han sjældent får mulighed for at prøve det sidste nye materiel. Ofte har måttet nøjes med at dreje runde efter med den velkendte Ferrari F2001B, mens Rubens og Luca prøver kræfter med den nye F2002. Han fik først mulighed for at prøve den mesterskabsvindende F2002 ved en shakedown test på Fiorano den 29. juni forud for Englands Grand Prix, men til gengæld havde han og Badoer ikke mindre end 4 F2002 racere til deres rådighed.
Dybest nede er han med sine 15 GP løb racerkører, men han er også realist. Han ved udmærket godt, at tjansen som Formel 1 testkører for Scuderia Ferrari nok er det absolut højeste han opnår i sin racerkarriere. Skulle han vælge at vende tilbage til aktiv racing, så vil de teams som han vil have tilgang til under alle omstændigheder være et stort skridt tilbage. Disse tanker går han med, mens han går rundt i sin røde køredragt med den stejlende hingst på.
I ny og næ kører han demonstrationsture på Fiorano for Ferraris sportsvognskunder, for at vise hvilken fuldblodsbil de netop har købt. Her mærker han for alvor, hvilken stor arv han bærer på som F1 kører for de italienske adelsmærke. Det gør ham stolt, men vi har trods dette ikke set det sidste til Luciano i en F1 racer.
"Jeg indså hvor vigtigt det var at træffe personlige beslutninger, og siden dele dem med de mennesker jeg holder af. Hvis jeg er lykkelig, så vil jeg vende tilbage til racing. Hvis jeg så får en konkurrencedygtig bil, så vil jeg vise verdenen hvad Luciano Burti er lavet af."
aslak@f1journal.com