MIKA - DEN FLYVENDE FINNE
Mika Pauli Hakkinen, bedre kendt som Den Flyvende Finne, har desværre valgt at forlade den sport som har været hans scene i så mange år. Vi var nok mange, der håbede på at hans barselsorlov kun varede det ene år. Men nu får konen Erja og sønnen Hugo nu i stedet glæde af den yderst sympatiske finne. Men han vil blive savnet, både af hans egne fans men også af hans værste konkurrenter.
Men hvordan startede det hele for den finske stjernekører, hvilken opvækst kræves der for at blive en dobbelt Formel 1 verdensmester. Lille Mika kom til verden i en forstad til Helsinki kaldet Vantaa, den 28. september i det langhårede år 1968. Den lille blonde knægt havde knapt lært at stå selv, før han i en alder af bare 5 år begyndte at køre ræs i karts på Keimola racerbanen. Det tog da heller ikke mere end to år, før nu syvårige Mika vandt sit første kartløb på Keimola. Endnu en finsk motorsportslegende havde set sit lys.
FORÆLDRENES OFFER - SØNNENS SUCCES
Lige så meget legende var der bestemt også over Mikas forældre Harri og Aila Hakkinen. Udover sit vanlige fuldtidsarbejde som radiooperatør, så måtte faderen supplere familiens indkomst ved at køre taxi om natten for at have råd til sønnens kartingkarriere.
Som otteårig i 1978 kørte Mika i Keimola Regional Karting Championship, i FK 85 kubik klassen. Han vandt klubmesterskabet suverænt i både 1978 og 1979. Det sidste år konkurrerede han også mod nogle andre finske stjernefrø ved navn J. J. Letho og Mika Salo. Mikas F1 hjelm har et mørkeblåt bånd som minde fra de glade tider hos Blue Rose teamet. Det lyseblå og hvide bånd på finnens Arai hjelm stammer fra det finske flag.
Samme år vandt han sammen med resten af et finsk team A Junior Team Races holdmesterskabet mod Tyskland og Frankrig. I 1984 blev det til endnu et finsk mesterskab, denne gang i Formula K 100 A, foran Mika Salo. Dette var også året, hvor Mika Hakkinen og Michael Schumacher for første gang krydsede klinger. Tyskeren blev karting verdensmester. Dog lyste Mika snart op, efter at han for første gang testede en Formel Ford 1600 på Ahvenisto banen i Hämeenlinna.
FRA KART TIL FORMEL FORD
Endnu et år og endnu et finsk mesterskab, denne gang i Formula K 100 kubik A klassen, igen i hård kamp med Mika Salo. Hakkinen var fuld af forventning, ungdommeligt mod og mandshjerte, da han deltog i de nordiske klasse A mesterskaber. Her mødte han Tom Kristensen, og danskeren kunne trække sig sejrrigt ud af den konfrontation. Mika måtte skippe VM, men testede i stedet en Van Diemen RF83 Formel Ford 1600 racer på Kemora banen, med nogle ret imponerende omgangstider til følge.
Mika Hakkinen vandt ikke mindre end 5 nationale finske karting mesterskabstitler mellem 1981 og 1987. I 1987 satsede han for alvor på Formel Ford klassen. Men han var lige så uovervindelig i FF klassen som i karting. Han kørte en Reynard fra året før i det finske 1987 FF1600 mesterskab, men Mika var allerede dengang en flyvende finne.
Med 9 sejre ud af 15 løb blev han finsk, svensk og nordisk FF1600 mester. Den unge 19-årige knægt kørte også to afdelinger af EDFA 1600 mesterskabet. På Zandvoort startede han fra pole, men et kraftigt regnvejr betød desværre en afkørsel. På Zolder i Belgien vandt han løbet.
KAMPEN MOD LARSEN OG MCNISH
Mika Hakkinen skulle køre i den engelske Vauxhall Lotus Challenge i 1988. Her skulle Mika køre for Hywel Absalom og Doug Bebbs British Dragon Motorsport/Marlboro Team. Det gik mildest talt godt for den unge lyshårede knægt fra Vantaa; han sikrede pole i sit første løb i serien, sejr i det andet løb og derudover var han næsten altid noteret for hurtigste omgang i sæsonens løb. Men Allan McNish løb alligevel med guldet og mesterskabet ved sæsonafslutningen, selvom Mika var lige bag efter.
Samtidig med sin deltagelse i den engelske Vauxhall Lotus serie, så kørte Mika også i den europæiske Opel Lotus EDFA Euroseries med sit British Dragon Team. Han vandt på Zandvoort, sejrede, satte pole og hurtigste omgang på Paul Ricard, vandt på Silverstone og Spa.
I alt fire sejre, to andenpladser og tre tredjepladser. Mika vandt EDFA mesterskabet. Han blev Opel Lotus Europamester, og på andenpladsen kom Henrik Larsen fra Danmark. Kun ET point skilte Hakkinen og Larsen.
FRA NEDTUR TIL GULD I ENGELSK F3
Eftersom Mika havde vundet Europaserien i Opel Lotus, og var blevet nummer to i den engelske Vauxhall Lotus serie, så var han klar til at tage springet op til den engelske Lucas Formel 3 serie. Han forblev hos det i Opel Lotus så succesrige British Dragon Team. Man havde teamet op med TOM´s Toyota, så Mika havde en Reynard 893 med Toyota motor til rådighed.
Men som nævnt gives der ikke ved dørene i denne serie, og fra at være eneherskende i Opel Lotus gik finnen til at kæmpe sig igennem, og sluttede på en samlet 7. plads i mesterskabet med kun 18 point. Det lykkedes Mika at få en 2. plads og en 3. plads, derudover fik han to pole positions og en enkelt hurtigste omgang i de 16 løb.
Igen var det Allan McNish fra West Surrey Racing der løb med mesterskabet. Som nævnt var det et år som finnen helst vil glemme, og Mika gyser stadig ved tanken om det crash han havde på Snetterton, hvor hans rød/hvide Marlboro sponserede Reynard flippede rundt og landede på styrtbøjlen.
Samme år blev han inviteret til Monacos F3 Grand Prix, hvor han dog udgik. Han kom også til Macau GP hvor han også udgik. Da han blev inviteret til Cellnet F3 Super Prix som gæstekører for West Surrey Racing til at køre en Ralt RT 33 Mugen Honda, så satte han pole position, hurtigste omgang og vandt til sidst løbet.
Dette gjorde et dygtigt indtryk på West Surrey Racing, og året efter i 1990 flyttede han da også til Sennas gamle team. Eftersom enten Mika Hakkinen eller Mika Salo vandt alle løb, som kom F3 serien det år hurtigt til at hedde Mika-Mika serien. Mika Hakkinen trak bukserne ned om haserne på samtlige berømtheder i klassen, med sine 11 pole positioner og 11 sejre, som gjorde ham til Engelsk Formel 3 Mester med 121 point mod Salos 98 point.
DEN FLYVENDE FORMEL 3 FINNE
Mika kørte i Imola i Italien, hvor han sejrede foran Mimmo Schittarella og manden på 5. pladsen, Jacques Villeneuve, som begge kørte i den italienske F3 serie. Han kørte på Hockenheim i Tyskland, hvor han tog pole, hurtigste omgang og sejren foran en tysk kører ved navn Michael Schumacher.
Han kørte også Macau GP, hvor han startede fra pole, kørte hurtigste omgang, indtil han crashede med Michael Schumacher på sidste omgang af andet heat. Mika vandt dog første heat, mere end 2 sekunder foran Schumacher, men ville imponere det tilstedeværende Lotus F1 team, hvorfor han kørte sammen med tyskeren på sidste omgang.
Mika havde forinden kørt en test for Benettons F1 team på Silverstone. Mikas manager, Keijo 'Keke' Rosberg havde længe forhandlet med både Benetton og Team Lotus, men Lotus havde set rigeligt efter Mikas succes i Macau, så Rosberg kunne glæde den meget skuffede finne at han skulle køre Formel 1 for Team Lotus det kommende år. Rosberg havde været Mikas manager siden 1987, og derudover er de to også meget nære venner. Udover Hakkinen er Rosberg også manager for JJ Lehto og Olivier Panis.
HAKKINEN ENDELIG I F1 HOS TEAM LOTUS
Mika Hakkinen blev i en alder af bare 23 år F1 kører i en Lotus Judd 102B. Desværre var det engang så legendariske team på vej ned af bakke. Allerede ved sin debut ved USA´s Grand Prix den 10. marts 1991 i Phoenix fik han kærligheden at føle. Han kvalificerede sin Lotus på en overraskende 13. plads.
Undervejs syntes han at rattet i Lotus raceren føltes mærkeligt. Mika kunne til sin skræk konstatere at rattet var gået løs i fuld fart. Han fik monteret rattet igen, og kørte straks i pit for at få skiftet det. Men kun for at opleve at mekanikerne havde givet ham et nyt rat, men at de havde monteret det på hovedet! Han udgik senere af løbet med en motorbrand. Det bedste resultat var en 5. plads på Imola, hvor han trods en defekt kobling og en startposition som nummer 25 indtjente sine første to VM point..
Men Mika havde problemer med den tvivlsomme Lotus 102B racer, hvorfor han måtte indkassere en DNQ ved Frankrigs GP. Teammate Herberts bedste resultat var en 7. plads, så Mika gjorde det ganske godt. Ayrton Senna forsvarede sit verdensmesterskabet fra året før i sin Marlboro McLaren Honda MP4/6. Mika Hakkinen sluttede 1991 sæsonen på en samlet 15. plads med sine 2 point fra San Marino GP
TÆT PÅ POKALER MED TEAM LOTUS I 1992
Johnny Herbert blev hos Team Lotus i 1992, og sammen måtte Mika og Johnny kæmpe med den forbedrede Lotus Ford 102D, indtil Lotus 107 modellen blev klar til Monaco GP. Finnen fik succes i sæsonens andet løb i Mexico, hvor han scorede en 6. plads. Men igen måtte finnen indkassere en DNQ i San Marinos GP. Han udgik derudover af de to næste løb i Monaco og Canada takket være en defekt gearkasse.
Han viste at han var en kommende stjerne med først en 4. plads i Frankrig og siden en 6. plads i Englands GP. Efter sjettepladsen i England havde Mika denne kommentar sine mange nærkampe.
"Bilen føltes bare bedre og bedre som løbet gik. Jeg havde en virkelig god kamp med Alesi, og det lykkedes mig at overhale Ferrarien efter en god slipstream op til Hangar Straight på omgang 21. Jeg var oppe på siden af ham, da han begyndte at trække fra mig igen, men jeg havde inderste linie op til Stowe, og han måtte lade mig slippe."
"Efter det var det virkelig godt indtil de sidste 10. omgange. Jeg havde set de andre stoppe og få nye dæk, og troede at jeg kunne score point hvis jeg blev ude, men til sidst skred bilen så meget at jeg ikke kunne holde Berger og Schumacher bag mig. Jeg var skuffet med syvendepladsen, indtil jeg så Senna holde ved siden af banen. Efter den morgen er sjettepladsen ikke så ringe."
Endnu en 4. plads fik Mika tilkæmpet sig ved Ungarns Grand Prix, men igen var det med kamp til stregen. "Et fantastisk løb, synes jeg! Jeg havde en fejltænding de sidste fem omgange, og under de sidste to eller tre begyndte jeg at tro at jeg ikke få Berger alligevel. Men så på sidste omgang så jeg Capelli køre langsomt, og så troede jeg at jeg måske ville få en chance til at snuppe tredjepladsen."
"Men da jeg gearede ned til fjerde gear før de sving tre op til start/mål så låste baghjulene og motoren døde, og jeg spandt! Heldigvis lykkedes det for mig at få startet motoren igen, og Brundle måtte køre over gruset på ydersiden af mig for at undgå mig. Jeg kom tilbage på banen foran ham og snuppede fjerdepladsen. Tidligere havde jeg taget Brundle på ydersiden ind i det første sving, fordi han altid beskytter indersiden, og det er i hvert fald meget glat og beskidt lige der. Det var et godt træk. Jeg er meget, meget glad for mit løb!"
FRA LOTUS TIL MCLAREN
Han var flyvende i sin Lotus. Han scorede endnu en 6. plads på Spa-Franchorchamps i Belgien, en 5. plads i Portugal og en ærgerlig DNF i Japans GP hvor han udgik fra en 4. plads. Samlet sluttede han på en 8. plads i VM som Nigel Mansell vandt. Således skulle man jo tro at han ville blive hos Team Lotus, men det legendariske team var nu så langt ude rent økonomisk at det ikke stod til at redde.
Derfor var det med tung hjerte at han sammen med Rosberg traf beslutningen om at forlade teamet. Han havde valget imellem Ligier, Williams og McLaren. Sponsoren Marlboro gjorde valgte let, og hans karriere skulle derfor starte hos det Marlboro sponserede McLaren team, hvor finnen satsede på at Senna ikke blev hos McLaren.
Men det gjorde brasilianeren og ved sin side havde Ayrton amerikaneren Michael Andretti, så Hakkinen måtte nøjes med en testkørerrolle. Men efter at have bukket et ikke ringe antal McLaren chassiser blev Andretti blev sendt hjem til USA med en fyreseddel i lommen.
Mika kørte derfor de sidste tre løb i 1993 for McLaren. Ved sin debut den 26. september på Estoril udkvalificerede han Ayrton Senna i finnens første kvalifikation i McLaren Ford MP4/8 raceren. Senna nåede op på en 4. plads, mens Mika scorede en flot 3. plads på gridden.
TIDEN MED AYRTON SENNA
Kvalifikationen på Estoril så ud til at demotivere Senna eftersom McLaren intet kunne stille op mod Williams. Mika kørte et flot løb, men crashede ud af løbet fra en 4. plads efter at han mistede downforce på frontvingen efter at have slipstreamet Jean Alesi op af langsiden. Løbet blev vundet af Michael Schumacher i Benetton Ford.
Hakkinen udkvalificerede igen Senna ved løbet i Japan, hvor finnen opnåede endnu en 3. plads på gridden. Denne gang holdt heldet hele vejen til mål, hvor Mika for første gang og i sit kun andet løb for McLaren nåede på podiet på en 3. plads efter at Ayrton Senna havde vundet løbet foran Alain Prost i Williams.
I sit sidste løb i 1993 sæsonen kvalificerede Mika sig på en 5. plads efter Senna på pole, men udgik senere af løbet fra en 6. plads grundet bremseproblemer. Senna vandt løbet, og Alain Prost blev verdensmester. Finnen havde i tre løb indtjent 4 point og sluttede på en 15. plads i den samlede VM stilling.
McLaren holdt også godt fast i den hurtige finne. Desværre havde Senna fået nok af McLaren raceren, og gik før 1994 sæsonen til Williams i stedet. Martin Brundle erstattede ham, og samtidig debuterede Peugeot i F1 med McLaren, hvorfor Ford motorerne gik til Benetton.
VEJEN MOD TOPPEN ER HÅRD
1994 var et hårdt år for Mika, enten udgik han eller også endte han på podiet. De franske Peugoet motorer var hurtige men ustabile. Finnen udgik ikke mindre end 7 gange, og Brundle udgik 9 gange undervejs i sæsonen. Samtidig sluttede han på en tredjeplads i San Marino, England, Italien, Portugal, Europa. Han scorede derudover en 2. plads på Spa, hvilket var hans bedste resultat nogensinde.
Mikas blev anklaget for hensynsløs kørsel ved Englands Grand Prix. Dette gentog sig ved Tysklands GP, hvorefter han fik en dom på et løbs karantæne. Derfor blev han erstattet af Philippe Ailot i Ungarn, hvilket irriterede Mika grænseløst.
3. pladsen ved San Marinos Grand Prix var ikke nogen sejr for Hakkinen. For det var på Imola at hans gamle teamkammerat, Ayrton Senna Da Silva, fra året før blev dræbt bag rattet i sin Williams Renault. Samme sted døde også Roland Ratzenberger, og for de fleste kørere var det en dag som man ikke kan holde ud at tænke på. Senna blev hos Williams erstattet af testkøreren David Coulthard.
Men livet går videre, og den unge finne lærte hurtigt at i Canada fik han også dyrelivet på nakken, da han om fredagens kvalifikation havde et sammenstød med en lokal beboer: "Jeg er meget tilfreds med denne tredjeplads. Selvfølgelig ville jeg gerne have gjort det bedre, men denne bane favoriserer de meget kraftige motorer."
"Jeg er sikker på at vi vil forbedre os i morgen: Bilen er meget velafbalanceret og er meget god at køre. Støvet og trafikken var et problem, men ikke i forhold til den bæver som løb ud foran mig i morges. Desværre kunne jeg ikke gøre noget for at undgå den, og jeg er ked af at jeg ramte den."
Mika sluttede 1994 sæsonen med maner; han endte med 6 podieplaceringer og 26 point på en samlet 4. plads i mesterskabet bag Michael Schumacher. Op til 1995 sæsonen blev Brundle erstattet af Nigel Mansell.
MIKAS DUEL MED DØDEN
Desværre var der ikke plads til den trinde englænder i McLaren MP4/10 raceren, så drømmeteamet holdt kun kort. Mansell kørte to løb for McLaren, og forsvandt derefter til USA og indyserien. Igen fuldførte Mika ikke 9 ud af 15 løb, takket være den ustabile tyske fabriksmotor. Hans nye teamkammerat, Mark Blundell, nåede endda aldrig på podiet.
Ved sæsonpremieren i Brasilien var der igen problemer med dyrelivet, eftersom Mikas bagvinge ramte en stor fugl, hvilket ødelagde balancen i bilen. Takket være en blindtarmsbetændelse måtte han skippe Pacific GP, hvor teamets testkører, Jan Magnussen, kørte et fornemt løb og sluttede på en flot 10. plads. Men finnen var knapt kommet tilbage, før sæsonfinalen i Adelaide nær havde kostet ham livet.
Han var under træningen undervejs i den hurtige Brewery Bend højfartskurve, da hans venstre bagdæk eksploderede og fik bilen i slinger, før den med 200 km/t endte med et smæld i autoværnet. Finnen fik svære skader i hovedet og kunne ikke selv trække vejret. Han blev fløjet til det nærmeste hospital, hvor han længe lå i koma.
Mika opnåede to andenpladser i Italien og Japan, og sluttede dette skæbnesvangre år med 17 point og en samlet syvendeplads. Michael Schumacher vandt sit andet verdensmesterskab. Men ingen vidste om Mika skulle overleve, blive invalid eller komme tilbage til sporten.
DET FINSKE MIRAKEL FRA VANTAA
Den 2. februar 1996 testede Mika Hakkinen for første gang siden sin livstruende ulykke igen en F1 bil, og han kørte faktisk hurtigere end året før! Folk tæt på ham i teamet vidste dog godt, hvilke mentale dæmoner den unge finne skulle besejre, før han kunne sætte sig ned i den racer der nær havde slået ham ihjel. David Coulthard havde forladt Williams, og taget sin plads ved Mikas side. Så scenen var sat til et af de længstvarende makkerskaber i F1 historien.
Det blev et fantastisk stabilt år for Mika, men han opnåede ikke nogle af de så eftertragtede sejre. Men han var vanlig gæst på podiet, og Mercedes motoren var blevet betydeligt bedre end sidste år. David Coulthard skulle vise sig at være en jævnbyrdig teammate, som kunne give finnen modspil. Hakkinen sikrede sig med en 3. plads sin første podieplacering siden ulykken sidste år i Adelaide, og han kunne næsten ikke få armene ned efter at have afvist Damon Hills Williams ved englænderens hjemmebaneløb.
"Det er en fantastisk fornemmelse at være tilbage på podiet. Jeg havde en god start og var i stand til modstå Damon Hills jagt indtil han forsvandt i mine spejle. Han pushede virkelig hele tiden, og var specielt hurtig på den første sektor. Mine pitstop gik ekstremt godt, mekanikerne arbejdede meget hårdt og gjorde et godt stykke arbejde. Mit eneste problem var under overhaling af et par backmarkers, som kostede mig et par sekunder per omgang over en del omgange."
Men ved Europas GP kørte Mika to gange for hurtigt i pitten, på Imola fik han en bøde og en Stop/Go straf for ikke at respektere flagene og i Monaco kolliderede han med Salo som var kørt ind i Irvine da ireren spandt. Det værste var dog i Portugal, hvor Mika kolliderer med sin teammate DC efter skottens pistop. Finnen udgik, mens skotten klarede sig i mål efter et spin på en 13. plads.
Efter tre podieplaceringer; tre 3. pladser i England, Belgien og Monza var finnen nummer 5. i den samlede VM stilling efter tre kommende verdensmestre: Hill, Villenuve og Michael Schumacher. Men det skulle være sidste gang at vi se den smukke rød/hvide Marlboro McLaren - Sølvpilen var tilbage i Formel 1!
SEJREN LIGE I HJERTET MED SØLVPILEN
Spicegirls varslede ved launchen af McLaren MP4/12 i Alexandra Palace den 14. februar 1997 at nye tider var kommet til Woking. Det var tid til at Sølvpilen vendte tilbage til F1, og med Den Flyvende Finne og DC bag rattet var sejren nær. Faktisk var den så nær, at David Coulthard tog sejren i Adrian Neweys nye Sølvpil ved debuten i Australien. Mika stod takket være sin 3. plads ved Coulthards side, og publikum var ellevilde.
Coulthard vandt igen i Italien, mens Mika tog hurtigste omgang i løbet. Hakkinen derudover var på 3. pladsen i Tyskland og Belgien. Sidstnævnte plads og point mistede han dog, takket være en ulovlig benzinblanding. Men finnen kunne lugte sejren. Mika fik sin første Formel 1 pole position på Nürburgring, og den søde sejr blev ved med at være drillende nær. I England og Nürburgring var han allerede begyndt at øve sig på en takketale da hans Mercedes motor eksploderede.
Det skulle vare lige til sæsonens sidste løb, Europas GP på Jerez, før 29 årige Mika Pauli Hakkinen fra Martinlaakso stod på øverste trin på podiet med den store og smukke pokal i hånden. David stod ved siden af på 2. pladsen, og årets 1997 verdensmester, Jacques Villeneuve, hyldede Mika fra sin 3. plads. Mika sluttede på en sjetteplads i mesterskabet, men med maner øverst på podiet, og bagefter var han næsten grædefærdig da han sagde: "Jo mere jeg indser hvad der er sket i dag, jo lykkeligere føler jeg mig! Efter alle de op- og nedture i år så er resultatet i dag fantastisk!"
Lidet vidste han, at året der kom skulle byde på så meget mere for den talentfulde og sympatiske finske racerkører. Men advarselsskuddet var affyret af finnen i Sølvpilen!
(Fortsættes i næste nummer af F1Journal.com)
Mika Pauli Hakkinen, bedre kendt som Den Flyvende Finne, har desværre valgt at forlade den sport som har været hans scene i så mange år. Vi var nok mange, der håbede på at hans barselsorlov kun varede det ene år. Men nu får konen Erja og sønnen Hugo nu i stedet glæde af den yderst sympatiske finne. Men han vil blive savnet, både af hans egne fans men også af hans værste konkurrenter.
Men hvordan startede det hele for den finske stjernekører, hvilken opvækst kræves der for at blive en dobbelt Formel 1 verdensmester. Lille Mika kom til verden i en forstad til Helsinki kaldet Vantaa, den 28. september i det langhårede år 1968. Den lille blonde knægt havde knapt lært at stå selv, før han i en alder af bare 5 år begyndte at køre ræs i karts på Keimola racerbanen. Det tog da heller ikke mere end to år, før nu syvårige Mika vandt sit første kartløb på Keimola. Endnu en finsk motorsportslegende havde set sit lys.
FORÆLDRENES OFFER - SØNNENS SUCCES
Lige så meget legende var der bestemt også over Mikas forældre Harri og Aila Hakkinen. Udover sit vanlige fuldtidsarbejde som radiooperatør, så måtte faderen supplere familiens indkomst ved at køre taxi om natten for at have råd til sønnens kartingkarriere.
Som otteårig i 1978 kørte Mika i Keimola Regional Karting Championship, i FK 85 kubik klassen. Han vandt klubmesterskabet suverænt i både 1978 og 1979. Det sidste år konkurrerede han også mod nogle andre finske stjernefrø ved navn J. J. Letho og Mika Salo. Mikas F1 hjelm har et mørkeblåt bånd som minde fra de glade tider hos Blue Rose teamet. Det lyseblå og hvide bånd på finnens Arai hjelm stammer fra det finske flag.
Samme år vandt han sammen med resten af et finsk team A Junior Team Races holdmesterskabet mod Tyskland og Frankrig. I 1984 blev det til endnu et finsk mesterskab, denne gang i Formula K 100 A, foran Mika Salo. Dette var også året, hvor Mika Hakkinen og Michael Schumacher for første gang krydsede klinger. Tyskeren blev karting verdensmester. Dog lyste Mika snart op, efter at han for første gang testede en Formel Ford 1600 på Ahvenisto banen i Hämeenlinna.
FRA KART TIL FORMEL FORD
Endnu et år og endnu et finsk mesterskab, denne gang i Formula K 100 kubik A klassen, igen i hård kamp med Mika Salo. Hakkinen var fuld af forventning, ungdommeligt mod og mandshjerte, da han deltog i de nordiske klasse A mesterskaber. Her mødte han Tom Kristensen, og danskeren kunne trække sig sejrrigt ud af den konfrontation. Mika måtte skippe VM, men testede i stedet en Van Diemen RF83 Formel Ford 1600 racer på Kemora banen, med nogle ret imponerende omgangstider til følge.
Mika Hakkinen vandt ikke mindre end 5 nationale finske karting mesterskabstitler mellem 1981 og 1987. I 1987 satsede han for alvor på Formel Ford klassen. Men han var lige så uovervindelig i FF klassen som i karting. Han kørte en Reynard fra året før i det finske 1987 FF1600 mesterskab, men Mika var allerede dengang en flyvende finne.
Med 9 sejre ud af 15 løb blev han finsk, svensk og nordisk FF1600 mester. Den unge 19-årige knægt kørte også to afdelinger af EDFA 1600 mesterskabet. På Zandvoort startede han fra pole, men et kraftigt regnvejr betød desværre en afkørsel. På Zolder i Belgien vandt han løbet.
KAMPEN MOD LARSEN OG MCNISH
Mika Hakkinen skulle køre i den engelske Vauxhall Lotus Challenge i 1988. Her skulle Mika køre for Hywel Absalom og Doug Bebbs British Dragon Motorsport/Marlboro Team. Det gik mildest talt godt for den unge lyshårede knægt fra Vantaa; han sikrede pole i sit første løb i serien, sejr i det andet løb og derudover var han næsten altid noteret for hurtigste omgang i sæsonens løb. Men Allan McNish løb alligevel med guldet og mesterskabet ved sæsonafslutningen, selvom Mika var lige bag efter.
Samtidig med sin deltagelse i den engelske Vauxhall Lotus serie, så kørte Mika også i den europæiske Opel Lotus EDFA Euroseries med sit British Dragon Team. Han vandt på Zandvoort, sejrede, satte pole og hurtigste omgang på Paul Ricard, vandt på Silverstone og Spa.
I alt fire sejre, to andenpladser og tre tredjepladser. Mika vandt EDFA mesterskabet. Han blev Opel Lotus Europamester, og på andenpladsen kom Henrik Larsen fra Danmark. Kun ET point skilte Hakkinen og Larsen.
FRA NEDTUR TIL GULD I ENGELSK F3
Eftersom Mika havde vundet Europaserien i Opel Lotus, og var blevet nummer to i den engelske Vauxhall Lotus serie, så var han klar til at tage springet op til den engelske Lucas Formel 3 serie. Han forblev hos det i Opel Lotus så succesrige British Dragon Team. Man havde teamet op med TOM´s Toyota, så Mika havde en Reynard 893 med Toyota motor til rådighed.Men som nævnt gives der ikke ved dørene i denne serie, og fra at være eneherskende i Opel Lotus gik finnen til at kæmpe sig igennem, og sluttede på en samlet 7. plads i mesterskabet med kun 18 point. Det lykkedes Mika at få en 2. plads og en 3. plads, derudover fik han to pole positions og en enkelt hurtigste omgang i de 16 løb.
Igen var det Allan McNish fra West Surrey Racing der løb med mesterskabet. Som nævnt var det et år som finnen helst vil glemme, og Mika gyser stadig ved tanken om det crash han havde på Snetterton, hvor hans rød/hvide Marlboro sponserede Reynard flippede rundt og landede på styrtbøjlen.
Samme år blev han inviteret til Monacos F3 Grand Prix, hvor han dog udgik. Han kom også til Macau GP hvor han også udgik. Da han blev inviteret til Cellnet F3 Super Prix som gæstekører for West Surrey Racing til at køre en Ralt RT 33 Mugen Honda, så satte han pole position, hurtigste omgang og vandt til sidst løbet.
Dette gjorde et dygtigt indtryk på West Surrey Racing, og året efter i 1990 flyttede han da også til Sennas gamle team. Eftersom enten Mika Hakkinen eller Mika Salo vandt alle løb, som kom F3 serien det år hurtigt til at hedde Mika-Mika serien. Mika Hakkinen trak bukserne ned om haserne på samtlige berømtheder i klassen, med sine 11 pole positioner og 11 sejre, som gjorde ham til Engelsk Formel 3 Mester med 121 point mod Salos 98 point.
DEN FLYVENDE FORMEL 3 FINNE
Mika kørte i Imola i Italien, hvor han sejrede foran Mimmo Schittarella og manden på 5. pladsen, Jacques Villeneuve, som begge kørte i den italienske F3 serie. Han kørte på Hockenheim i Tyskland, hvor han tog pole, hurtigste omgang og sejren foran en tysk kører ved navn Michael Schumacher.
Han kørte også Macau GP, hvor han startede fra pole, kørte hurtigste omgang, indtil han crashede med Michael Schumacher på sidste omgang af andet heat. Mika vandt dog første heat, mere end 2 sekunder foran Schumacher, men ville imponere det tilstedeværende Lotus F1 team, hvorfor han kørte sammen med tyskeren på sidste omgang.
Mika havde forinden kørt en test for Benettons F1 team på Silverstone. Mikas manager, Keijo 'Keke' Rosberg havde længe forhandlet med både Benetton og Team Lotus, men Lotus havde set rigeligt efter Mikas succes i Macau, så Rosberg kunne glæde den meget skuffede finne at han skulle køre Formel 1 for Team Lotus det kommende år. Rosberg havde været Mikas manager siden 1987, og derudover er de to også meget nære venner. Udover Hakkinen er Rosberg også manager for JJ Lehto og Olivier Panis.
HAKKINEN ENDELIG I F1 HOS TEAM LOTUS
Mika Hakkinen blev i en alder af bare 23 år F1 kører i en Lotus Judd 102B. Desværre var det engang så legendariske team på vej ned af bakke. Allerede ved sin debut ved USA´s Grand Prix den 10. marts 1991 i Phoenix fik han kærligheden at føle. Han kvalificerede sin Lotus på en overraskende 13. plads.
Undervejs syntes han at rattet i Lotus raceren føltes mærkeligt. Mika kunne til sin skræk konstatere at rattet var gået løs i fuld fart. Han fik monteret rattet igen, og kørte straks i pit for at få skiftet det. Men kun for at opleve at mekanikerne havde givet ham et nyt rat, men at de havde monteret det på hovedet! Han udgik senere af løbet med en motorbrand. Det bedste resultat var en 5. plads på Imola, hvor han trods en defekt kobling og en startposition som nummer 25 indtjente sine første to VM point..
Men Mika havde problemer med den tvivlsomme Lotus 102B racer, hvorfor han måtte indkassere en DNQ ved Frankrigs GP. Teammate Herberts bedste resultat var en 7. plads, så Mika gjorde det ganske godt. Ayrton Senna forsvarede sit verdensmesterskabet fra året før i sin Marlboro McLaren Honda MP4/6. Mika Hakkinen sluttede 1991 sæsonen på en samlet 15. plads med sine 2 point fra San Marino GP
TÆT PÅ POKALER MED TEAM LOTUS I 1992
Johnny Herbert blev hos Team Lotus i 1992, og sammen måtte Mika og Johnny kæmpe med den forbedrede Lotus Ford 102D, indtil Lotus 107 modellen blev klar til Monaco GP. Finnen fik succes i sæsonens andet løb i Mexico, hvor han scorede en 6. plads. Men igen måtte finnen indkassere en DNQ i San Marinos GP. Han udgik derudover af de to næste løb i Monaco og Canada takket være en defekt gearkasse.
Han viste at han var en kommende stjerne med først en 4. plads i Frankrig og siden en 6. plads i Englands GP. Efter sjettepladsen i England havde Mika denne kommentar sine mange nærkampe.
"Bilen føltes bare bedre og bedre som løbet gik. Jeg havde en virkelig god kamp med Alesi, og det lykkedes mig at overhale Ferrarien efter en god slipstream op til Hangar Straight på omgang 21. Jeg var oppe på siden af ham, da han begyndte at trække fra mig igen, men jeg havde inderste linie op til Stowe, og han måtte lade mig slippe."
"Efter det var det virkelig godt indtil de sidste 10. omgange. Jeg havde set de andre stoppe og få nye dæk, og troede at jeg kunne score point hvis jeg blev ude, men til sidst skred bilen så meget at jeg ikke kunne holde Berger og Schumacher bag mig. Jeg var skuffet med syvendepladsen, indtil jeg så Senna holde ved siden af banen. Efter den morgen er sjettepladsen ikke så ringe."
Endnu en 4. plads fik Mika tilkæmpet sig ved Ungarns Grand Prix, men igen var det med kamp til stregen. "Et fantastisk løb, synes jeg! Jeg havde en fejltænding de sidste fem omgange, og under de sidste to eller tre begyndte jeg at tro at jeg ikke få Berger alligevel. Men så på sidste omgang så jeg Capelli køre langsomt, og så troede jeg at jeg måske ville få en chance til at snuppe tredjepladsen."
"Men da jeg gearede ned til fjerde gear før de sving tre op til start/mål så låste baghjulene og motoren døde, og jeg spandt! Heldigvis lykkedes det for mig at få startet motoren igen, og Brundle måtte køre over gruset på ydersiden af mig for at undgå mig. Jeg kom tilbage på banen foran ham og snuppede fjerdepladsen. Tidligere havde jeg taget Brundle på ydersiden ind i det første sving, fordi han altid beskytter indersiden, og det er i hvert fald meget glat og beskidt lige der. Det var et godt træk. Jeg er meget, meget glad for mit løb!"
FRA LOTUS TIL MCLAREN
Han var flyvende i sin Lotus. Han scorede endnu en 6. plads på Spa-Franchorchamps i Belgien, en 5. plads i Portugal og en ærgerlig DNF i Japans GP hvor han udgik fra en 4. plads. Samlet sluttede han på en 8. plads i VM som Nigel Mansell vandt. Således skulle man jo tro at han ville blive hos Team Lotus, men det legendariske team var nu så langt ude rent økonomisk at det ikke stod til at redde.
Derfor var det med tung hjerte at han sammen med Rosberg traf beslutningen om at forlade teamet. Han havde valget imellem Ligier, Williams og McLaren. Sponsoren Marlboro gjorde valgte let, og hans karriere skulle derfor starte hos det Marlboro sponserede McLaren team, hvor finnen satsede på at Senna ikke blev hos McLaren.
Men det gjorde brasilianeren og ved sin side havde Ayrton amerikaneren Michael Andretti, så Hakkinen måtte nøjes med en testkørerrolle. Men efter at have bukket et ikke ringe antal McLaren chassiser blev Andretti blev sendt hjem til USA med en fyreseddel i lommen.
Mika kørte derfor de sidste tre løb i 1993 for McLaren. Ved sin debut den 26. september på Estoril udkvalificerede han Ayrton Senna i finnens første kvalifikation i McLaren Ford MP4/8 raceren. Senna nåede op på en 4. plads, mens Mika scorede en flot 3. plads på gridden.
TIDEN MED AYRTON SENNA
Kvalifikationen på Estoril så ud til at demotivere Senna eftersom McLaren intet kunne stille op mod Williams. Mika kørte et flot løb, men crashede ud af løbet fra en 4. plads efter at han mistede downforce på frontvingen efter at have slipstreamet Jean Alesi op af langsiden. Løbet blev vundet af Michael Schumacher i Benetton Ford.
Hakkinen udkvalificerede igen Senna ved løbet i Japan, hvor finnen opnåede endnu en 3. plads på gridden. Denne gang holdt heldet hele vejen til mål, hvor Mika for første gang og i sit kun andet løb for McLaren nåede på podiet på en 3. plads efter at Ayrton Senna havde vundet løbet foran Alain Prost i Williams.
I sit sidste løb i 1993 sæsonen kvalificerede Mika sig på en 5. plads efter Senna på pole, men udgik senere af løbet fra en 6. plads grundet bremseproblemer. Senna vandt løbet, og Alain Prost blev verdensmester. Finnen havde i tre løb indtjent 4 point og sluttede på en 15. plads i den samlede VM stilling.
McLaren holdt også godt fast i den hurtige finne. Desværre havde Senna fået nok af McLaren raceren, og gik før 1994 sæsonen til Williams i stedet. Martin Brundle erstattede ham, og samtidig debuterede Peugeot i F1 med McLaren, hvorfor Ford motorerne gik til Benetton.
VEJEN MOD TOPPEN ER HÅRD
1994 var et hårdt år for Mika, enten udgik han eller også endte han på podiet. De franske Peugoet motorer var hurtige men ustabile. Finnen udgik ikke mindre end 7 gange, og Brundle udgik 9 gange undervejs i sæsonen. Samtidig sluttede han på en tredjeplads i San Marino, England, Italien, Portugal, Europa. Han scorede derudover en 2. plads på Spa, hvilket var hans bedste resultat nogensinde.
Mikas blev anklaget for hensynsløs kørsel ved Englands Grand Prix. Dette gentog sig ved Tysklands GP, hvorefter han fik en dom på et løbs karantæne. Derfor blev han erstattet af Philippe Ailot i Ungarn, hvilket irriterede Mika grænseløst.
3. pladsen ved San Marinos Grand Prix var ikke nogen sejr for Hakkinen. For det var på Imola at hans gamle teamkammerat, Ayrton Senna Da Silva, fra året før blev dræbt bag rattet i sin Williams Renault. Samme sted døde også Roland Ratzenberger, og for de fleste kørere var det en dag som man ikke kan holde ud at tænke på. Senna blev hos Williams erstattet af testkøreren David Coulthard.
Men livet går videre, og den unge finne lærte hurtigt at i Canada fik han også dyrelivet på nakken, da han om fredagens kvalifikation havde et sammenstød med en lokal beboer: "Jeg er meget tilfreds med denne tredjeplads. Selvfølgelig ville jeg gerne have gjort det bedre, men denne bane favoriserer de meget kraftige motorer."
"Jeg er sikker på at vi vil forbedre os i morgen: Bilen er meget velafbalanceret og er meget god at køre. Støvet og trafikken var et problem, men ikke i forhold til den bæver som løb ud foran mig i morges. Desværre kunne jeg ikke gøre noget for at undgå den, og jeg er ked af at jeg ramte den."
Mika sluttede 1994 sæsonen med maner; han endte med 6 podieplaceringer og 26 point på en samlet 4. plads i mesterskabet bag Michael Schumacher. Op til 1995 sæsonen blev Brundle erstattet af Nigel Mansell.
MIKAS DUEL MED DØDEN
Desværre var der ikke plads til den trinde englænder i McLaren MP4/10 raceren, så drømmeteamet holdt kun kort. Mansell kørte to løb for McLaren, og forsvandt derefter til USA og indyserien. Igen fuldførte Mika ikke 9 ud af 15 løb, takket være den ustabile tyske fabriksmotor. Hans nye teamkammerat, Mark Blundell, nåede endda aldrig på podiet.
Ved sæsonpremieren i Brasilien var der igen problemer med dyrelivet, eftersom Mikas bagvinge ramte en stor fugl, hvilket ødelagde balancen i bilen. Takket være en blindtarmsbetændelse måtte han skippe Pacific GP, hvor teamets testkører, Jan Magnussen, kørte et fornemt løb og sluttede på en flot 10. plads. Men finnen var knapt kommet tilbage, før sæsonfinalen i Adelaide nær havde kostet ham livet.
Han var under træningen undervejs i den hurtige Brewery Bend højfartskurve, da hans venstre bagdæk eksploderede og fik bilen i slinger, før den med 200 km/t endte med et smæld i autoværnet. Finnen fik svære skader i hovedet og kunne ikke selv trække vejret. Han blev fløjet til det nærmeste hospital, hvor han længe lå i koma.
Mika opnåede to andenpladser i Italien og Japan, og sluttede dette skæbnesvangre år med 17 point og en samlet syvendeplads. Michael Schumacher vandt sit andet verdensmesterskab. Men ingen vidste om Mika skulle overleve, blive invalid eller komme tilbage til sporten.
DET FINSKE MIRAKEL FRA VANTAA
Den 2. februar 1996 testede Mika Hakkinen for første gang siden sin livstruende ulykke igen en F1 bil, og han kørte faktisk hurtigere end året før! Folk tæt på ham i teamet vidste dog godt, hvilke mentale dæmoner den unge finne skulle besejre, før han kunne sætte sig ned i den racer der nær havde slået ham ihjel. David Coulthard havde forladt Williams, og taget sin plads ved Mikas side. Så scenen var sat til et af de længstvarende makkerskaber i F1 historien.
Det blev et fantastisk stabilt år for Mika, men han opnåede ikke nogle af de så eftertragtede sejre. Men han var vanlig gæst på podiet, og Mercedes motoren var blevet betydeligt bedre end sidste år. David Coulthard skulle vise sig at være en jævnbyrdig teammate, som kunne give finnen modspil. Hakkinen sikrede sig med en 3. plads sin første podieplacering siden ulykken sidste år i Adelaide, og han kunne næsten ikke få armene ned efter at have afvist Damon Hills Williams ved englænderens hjemmebaneløb.
"Det er en fantastisk fornemmelse at være tilbage på podiet. Jeg havde en god start og var i stand til modstå Damon Hills jagt indtil han forsvandt i mine spejle. Han pushede virkelig hele tiden, og var specielt hurtig på den første sektor. Mine pitstop gik ekstremt godt, mekanikerne arbejdede meget hårdt og gjorde et godt stykke arbejde. Mit eneste problem var under overhaling af et par backmarkers, som kostede mig et par sekunder per omgang over en del omgange."
Men ved Europas GP kørte Mika to gange for hurtigt i pitten, på Imola fik han en bøde og en Stop/Go straf for ikke at respektere flagene og i Monaco kolliderede han med Salo som var kørt ind i Irvine da ireren spandt. Det værste var dog i Portugal, hvor Mika kolliderer med sin teammate DC efter skottens pistop. Finnen udgik, mens skotten klarede sig i mål efter et spin på en 13. plads.
Efter tre podieplaceringer; tre 3. pladser i England, Belgien og Monza var finnen nummer 5. i den samlede VM stilling efter tre kommende verdensmestre: Hill, Villenuve og Michael Schumacher. Men det skulle være sidste gang at vi se den smukke rød/hvide Marlboro McLaren - Sølvpilen var tilbage i Formel 1!
SEJREN LIGE I HJERTET MED SØLVPILEN
Spicegirls varslede ved launchen af McLaren MP4/12 i Alexandra Palace den 14. februar 1997 at nye tider var kommet til Woking. Det var tid til at Sølvpilen vendte tilbage til F1, og med Den Flyvende Finne og DC bag rattet var sejren nær. Faktisk var den så nær, at David Coulthard tog sejren i Adrian Neweys nye Sølvpil ved debuten i Australien. Mika stod takket være sin 3. plads ved Coulthards side, og publikum var ellevilde.
Coulthard vandt igen i Italien, mens Mika tog hurtigste omgang i løbet. Hakkinen derudover var på 3. pladsen i Tyskland og Belgien. Sidstnævnte plads og point mistede han dog, takket være en ulovlig benzinblanding. Men finnen kunne lugte sejren. Mika fik sin første Formel 1 pole position på Nürburgring, og den søde sejr blev ved med at være drillende nær. I England og Nürburgring var han allerede begyndt at øve sig på en takketale da hans Mercedes motor eksploderede.
Det skulle vare lige til sæsonens sidste løb, Europas GP på Jerez, før 29 årige Mika Pauli Hakkinen fra Martinlaakso stod på øverste trin på podiet med den store og smukke pokal i hånden. David stod ved siden af på 2. pladsen, og årets 1997 verdensmester, Jacques Villeneuve, hyldede Mika fra sin 3. plads. Mika sluttede på en sjetteplads i mesterskabet, men med maner øverst på podiet, og bagefter var han næsten grædefærdig da han sagde: "Jo mere jeg indser hvad der er sket i dag, jo lykkeligere føler jeg mig! Efter alle de op- og nedture i år så er resultatet i dag fantastisk!"
Lidet vidste han, at året der kom skulle byde på så meget mere for den talentfulde og sympatiske finske racerkører. Men advarselsskuddet var affyret af finnen i Sølvpilen!
(Fortsættes i næste nummer af F1Journal.com)
aslak@f1journal.com